FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43:

Der ønskes en sammenlignelig oversigt over størrelsen af de strukturelle udfor-dringer Danmark står over for i henhold til vurderingerne fra EU (SustainabilityReport 2009), hvor skønnet er -0,2 % af BNP, skønnet fra OECD (økonomiskhalvårsrapport, november 2010), hvor skønnet er - 0,1 % i 2012, regeringenseget skøn (Økonomisk Redegørelse, december 2010), hvor skønnet er - 0,7 %,samt Det Økonomiske Råds skøn (Dansk Økonomi, Efterår 2010), hvor skønneter - 2,0 % af BNP for årene 2013-2020. Såfremt der foreligger skøn fra DanmarksNationalbank og IMF ønskes også disse skøn inddraget i oversigten. Detønskes i den forbindelse beskrevet, hvilke forskelle der er i forudsætningerne forde forskellige skøn.Svar:

Spørgsmålet forstås sådan, at der henvises til (jf. desuden tabel 1):1) Holdbarhedsgabet (”sustainability gap”) i EU-KommissionensSustainabili-ty Report 2009,som opgøres til -0,2 pct. af BNP.2) Tal for den strukturelle offentlige saldo (”general government underlyingbalance”) ifølge OECD’sEconomic Outlook no. 88, november 2010,som op-gøres til -0,1 pct. af BNP i 2012.3) Finansministeriets skøn for den strukturelle offentlige saldo, som ifølgeDanmarks Konvergensprogram 2009er -0,7 pct. af BNP i 2012 og iØkonomiskRedegørelse,december 2010, er -0,8 pct. af BNP.4) Skøn forændringeni den strukturelle saldo fra 2013 til 2020, som ifølgeDØR’sDansk Økonomi, efterår 2010,er -2 pct.-point af BNP.Som det fremgår, er der i listen ovenfor tale om forskellige begreber og tidshori-sonter for opgørelsen af de finanspolitiske udfordringer. Det bemærkes, at Natio-nalbanken ikke opgør tal for den strukturelle offentlige saldo, og at hverken Nati-onalbanken eller IMF opgør tal for holdbarhedsindikatoren.

Opgørelser af holdbarhedsindikatorenEU-Kommissionens holdbarhedsgab under punkt 1 svarer konceptuelt til Fi-nansministeriets holdbarhedsindikator, men med modsat fortegn (jf. anmærkningtil tabel 1). Holdbarhedsgabet angiver den ændring i de offentlige finanser somandel af BNP, der er nødvendig for at sikre stabil offentlig nettogæld i pct. afBNP på sigt.EUs opgørelse af holdbarhedsindikatoren er mere positiv end Finansministerietsog DØRs. Det afspejler blandt andet, at EUs skøn for den strukturelle saldo iudgangsåret ikke korrigerer for blandt andet midlertidige og ofte store udsving iindtægterne fra pensionsafkastskat, Nordsøindtægter mv. EU-kommissionenskønner et strukturelt primært overskud i 2009, der er 2 pct.-point højere end Fi-nansministeriets skøn. Det fører med EUs metode alt andet lige til en tilsvarendehøjere vurdering af den finanspolitiske holdbarhed (dvs. med ca. 2 pct. af BNP).1DØR vurderer omvendt holdbarhedsudfordringen til at være ca. 1 pct. af BNPstørre end Finansministeriet,jf. tabel 12. Det afspejler navnlig, at DØR indregnerskattestoppets nominalprincip til 2100. I Finansministeriets opgørelse er nominal-princippet indregnet til og med 2019. Hvis der i DØRs opgørelse indregnes skat-testop til 2019, svarer holdbarhedsindikatoren ret præcist til Finansministerietsopgørelse.Tabel 1

Anm.:1Januar 2011-grundlag,jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 81, 2011.2EU’s holdbarhedsindikator er i Sustaina-bility Report 2009 angivet til -0,2 pct. af BNP,jf. ovenfor,idet den angiver den ændring i de offentlige finanser som an-del af BNP, der er nødvendig for at sikre stabil offentlig nettogæld i pct. af BNP på sigt. Finansministeriet definererholdbarhedsindikatoren omvendt, så en negativ indikator betyder, at finanserne skal styrkes for at opnå stabil netto-gæld. Fortegnet på EU’s holdbarhedsindikator er derfor vendt om i tabellen. Tal for DØR’s holdbarhedsindikator erfra Dansk Økonomi, forår 2010, mens tal for strukturel saldo 2012-20 er fra Dansk Økonomi, efterår 2010.Kilde: Dansk Økonomi, forår 2010 og Dansk Økonomi, efterår 2010 (DØR), European Economic Forecast, Au-tumn 2010 (EU-Kommissionen), Sustainability Report 2009 (EU-Kommissionen), Economic Outlook no. 88(OECD) og egne beregninger.

Opgørelser af den strukturelle saldo og udfordringen til 2020De Økonomiske Råd og Finansministeriet har nogenlunde sammenfaldende skønfor den strukturelle offentlige saldo i 2012 og 2013,jf. tabel 1.De internationaleinstitutioners skøn (EU og OECD) afviger noget herfra, i hver sin retning. Somnævnt tager disse institutioners metoder ikke højde for en række særlige danskeforhold, og der fokuseres i det følgende på DØRs og FMs opgørelser.Som nævnt skønner DØR iDansk Økonomi, efterår 2010,at den strukturelle saldoforværres med ca. 2 pct. af BNP fra 2013 til 2020 i fravær af nye tiltag. Ifølge Fi-nansministeriets skøn, der ligger til grund for forslaget til tilbagetrækningsreform i”…Vi kan jo ikke låne os til velfærd!”,januar 2011, forværres den strukturelle saldomed ca. 1,2 pct. af BNP i samme periode. Finansministeriets vurdering af udfor-dringens størrelse fra 2013 til 2020 (uden nye tiltag) er således 0,8 pct. af BNPmindre end DØRs skøn, målt på den strukturelle saldo,jf. figur 1.Det afspejlerhovedsageligt, at DØR forudsætter en større stigning i de offentlige rentebetalin-gers og det offentlige forbrugs andel af BNP end Finansministeriet,jf. tabel 2.ECD under punkt 2 er dog konceptuelt nog enl unde s ammenlignelig med den str ukturell e s aldo, som der refer eres til un

Der er i de to skøn lagt omtrent samme vækst i det offentlige forbrug til grund,men beskæftigelsen og BNP stiger lidt hurtigere i Finansministeriets fremskriv-ning (godt 0,1 pct.-point hurtigere pr. år). Dermed udgør det offentlige forbrug enmindre andel af BNP i 2020 i Finansministeriets fremskrivning, og den højerebeskæftigelse indebærer isoleret set en bedre strukturel saldo.

Dekomponering af ændring i strukturel saldo fra 2013 til 2020: DØR og FMs skøn2013FMPct. af BNPStrukturel saldoHeraf:Nettorenteindtæg-terHeraf:Offentlig forbrugs-udgift-0,2-0,827,7-0,1-0,727,5-1,4-0,827,8-2,1-1,128,1-1,20,00,1-2,0-0,30,6-0,8-0,30,5DØRFM2020DØRÆndring 2013-20FMDØRForskel iændring