Ministeren bedes oplyse Finansministeriets antagelse omkring udviklingen i, hvormange af de efterlønsberettigede, der vælger at gå på efterløn (udnyttelsesgraden)fra 2010 til 2100 i fremskrivningen i Konvergensprogram 2009. Hvis antagelsen iKonvergensprogram 2009 var, at den aftagende andel af dagpenge-forsikrede, derindbetaler til efterlønsordningen ikke giver sig udslag i en øget udnyttelsesgrad,som det tilsyneladende antages i ifølge ”Mod nye mål – Danmark 2015, tekniskbaggrundsrapport” (december 2007), hvad ville virkningen på den finanspolitiskeholdbarhed af en efterlønsafskaffelse i så fald blive?Svar

Svaret på den første del af spørgsmålet fremgår af tabel 1.Tabel 1

Forudsat udvikling i antal efterlønsmodtagere i grundlaget for Konvergensprogram 2009

1.000 personer

Konvergens-

program 2009

EfterlønnereBerettigedeUdnyttelsesgrad(pct.)1272365410916865121182661171667092137661051646410916367107161671161627211516072

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

Anm.: Det bemærkes, at udnyttelsesgraden her ikke er standardiseret. Dvs., de udsving, der med Velfærdsaftalen er iantallet af generationer, der er på efterløn, og variation i, hvilke af de 5 efterlønsår personerne kan være på(herunder før og efter 2-årsreglen), bidrager til, at udnyttelsesgraden kan variere fra år til år.Kilde: Konvergensprogram 2009 og egne beregninger

I Konvergensprogrammet 2009 blev der primært taget udgangspunkt i en demo-grafisk fremskrivning, mens fremskrivningen af antal berettigede og udnyttelses-graden i højere grad tjente som et konsistenscheck af forløbet.Spørgsmålets anden del kræver nye og relativt tidskrævende beregninger. Spørgs-målet forventes besvaret inden for 4 uger fra dags dato.