FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111:

Den internationale krise har vendt op og ned på de offentlige fi-nanser. Før krisen havde vi de største overskud blandt EU-landene i 2005-08 i gennemsnit. Nu er der udsigt til et underskudpå over 80 mia. kr. i år.Omsvinget i de offentlige finanser skyldes bl.a. regeringens tiltagfor at understøtte dansk økonomi under krisen. De finanspoliti-ske lempelser i Danmark var de største blandt EU-landene. Ogdet har medvirket til, at vi nu er på vej fremad igen.Vi har med Genopretningsaftalen håndteret den udfordring, derbestår i at få konsolideret de offentlige finanser på den korte ba-ne frem til 2013, så vi opfylder henstillingen fra EU. Genopret-ningsaftalen bringer os samtidig langt hen ad vejen mod struktu-rel balance mellem indtægter og udgifter i 2015, som er det pri-mære mål i 2015-planen.

Og der er med Genopretningsaftalen skabt troværdighed om denoffentlige økonomi. Det er af stor betydning i forhold til, at vikan holde renteniveauet nede.Den udfordring, der er løst med Genopretningsaftalen, kunneikke være løst med en reform af efterlønnen eller lignende, fordisådanne ændringer først vil virke på lidt længere sigt.Derfor var det heller ikke relevant at snakke efterløn i forbindel-se med Genopretningsaftalen.Tilbagetrækningsreformen sigter derimod på at løse udfordrin-gerne på den lidt længere bane, dvs. frem mod 2020 og derefter.Tilbagetrækningsreformen er nødvendig for at skabe vækst, ogfordi rammerne for vækst i den offentlige service ellers vil væremeget beskedne.Når vi kigger blot nogle få år frem, vil der, trods Genopretnings-aftalen, være et stort pres på den offentlige økonomi. Udgifternetil folkepension, ældrepleje og sundhed vil stige efterhånden somvi bliver flere ældre.Samtidig falder udbuddet af arbejdskraft som følge af den demo-grafiske udvikling. Og skatteindtægterne fra olien i Nordsøen be-gynder at falde. Det betyder færre offentlige indtægter.I den situation er det ikke rimeligt at anvende offentlige udgifterpå at trække raske arbejdsdygtige personer ud af arbejdsmarke-det.Vi kan konstatere, at Velfærdsaftalen fra 2006 ikke var ambitiøsnok. Da vi indgik aftalen havde vi meget store overskud i den of-fentlige økonomi. Men i mellemtiden er vi blevet ramt af den in-ternationale krise. Og krisen har svækket den offentlige økonomiog vendt de store overskud til underskud. De store underskudøger vores gæld og skærper dermed udfordringerne i fremtiden.Krisen har også haft andre konsekvenser:For det første er det efter krisen blevet mere tydeligt, at vi har etvækstproblem i Danmark. Derfor har vi også sat mere fokus på

For det andet er de internationale krav til økonomisk holdbarhedog finanspolitisk troværdighed skærpet meget på grund af krisen.De finansielle markeder har stort fokus på, hvordan landenehåndterer de finanspolitiske udfordringer. Og vi kan jo se, at delande, der ikke har styr på finanserne – fordi de ikke handlede itide - nu bliver straffet, blandt andet med højere renter.Balance i den offentlige økonomi giver troværdighed, så vi kanfastholde lave renter til gavn for beskæftigelse og boligmarkedet.Hvis vi ikke tager hånd om udfordringen, vil Danmark være sår-bar over for udviklingen på de internationale finansielle marke-der, og vi vil samtidig efterlade regningen til kommende genera-tioner.Derfor har regeringen foreslået en gradvis afskaffelse af efterløn-nen.Og derfor har Regeringen også foreslået at fremrykke Velfærds-aftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med femår.Reformen betyder, at vi står bedre rustet til fremtiden, fordi dentager hånd om såvel manglen på arbejdskraft som manglen påpenge til at finansiere velfærdssamfundet.De konkrete gevinster ved reformen er:1. 70.000 flere personer i beskæftigelse i 2020.2. En forbedring af den offentlige økonomi med ca. 18 mia. kr.3. Knap ½ pct. højere økonomisk vækst i gennemsnit pr. år iperioden 2014-2020.

Tilbagetrækningsreformen vil altså have en meget markant posi-tiv effekt, både på de offentlige finanser og på den økonomiskevækst og velstand.Alternativet til regeringens forslag er en årrække med meget be-grænsede muligheder for at øge den offentlige service. Der vilsimpelt hen ikke være mulighed for at udvikle kernevelfærdenuden at der skal spares markant på alle øvrige områder.Regeringen vil hellere bruge de mange penge, som efterlønsord-ningen koster, på sundhed, uddannelse og ældrepleje.

Spørgsmål

Svar