FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110:

Ministeren bedes beregne virkningen på den offentlige saldo i 2020 og 2030 samtden finanspolitiske holdbarhed (i pct. af BNP og mia. kr.) ved en afskaffelse af ef-terlønnen som i regeringens udspil d. 25. januar med henholdsvis den fremskriv-ning af antal efterlønsmodtagere, som lå til grund for svaret fra den 23. november2010 til Finansudvalget på spørgsmål nr. 156 og med den fremskrivning, som mi-nisteren refererede på Finansudvalgsmødet den 9. februar 2011, hvor antallet afefterlønsmodtagere ifølge ministeren ventes at være 75.000 personer i 2030.Svar

På Finansudvalgsmødet den 9. februar udtalte jeg mig om det gennemsnitlige an-tal efterlønsmodtagere over en længere årrække og ikke om det præcise antal i2030. Finansministeriet har skønnet, at der i 2030 med gældende regler vil væreomkring 100.000 efterlønsmodtagere, og dette skøn indgår i grundlaget forRe-formpakken 2020,april 2011.I grundlaget forReformpakken 2020er skønnet for antallet af efterlønsmodtagerepå længere sigt nedjusteret med ca. 20-25 pct. i forhold til antagelserne i Konver-gensprogrammet for 2009, som lå til grund for besvarelsen af Finansudvalgetsspørgsmål nr. 156.I udspillet til en tilbagetrækningsreform iReformpakken 2020fremrykkes Velfærds-aftalens forhøjelser af efterløns- og pensionsalderen med 5 år, og efterlønsperio-den reduceres gradvist, indtil efterlønsordningen er helt afskaffet fra 2034 ogfrem. Det er iReformpakken 2020skønnet, at dette udspil til en tilbagetrækningsre-form kan styrke den offentlige saldo med 18 mia. kr. i 2020 og styrke den finans-politiske holdbarhed med ca. 13 mia. kr.,jf. tabel 1.Hvis der tages udgangspunkt i et forløb med samme antal efterlønsmodtageresamt bidragsydere til efterlønsordningen mv. som i Konvergensprogram 2009,men med de opdaterede beregningsforudsætninger, der i øvrigt indgår i grundlagetfor Reformpakken 2020, skønnes det groft, at en tilsvarende tilbagetrækningsre-form ville styrke saldoen i 2020 med ca. 20 mia. kr. og styrke den finanspolitiskeholdbarhed med ca. 17 mia. kr.,jf. tabel 1.

Heraf kan knap 2 mia. kr. henføres til fremrykningen af Velfærdsaftalens forhøjel-ser af efterløns- og pensionsalder. Dermed bidrager afskaffelsen af efterlønnenmed ca. 15 mia. kr. I svar på Finansudvalgsspørgsmål nr. 156 af d. 6. maj 2010 an-gives en forbedring på ca. 14 mia. kr. ved en afskaffelse af efterlønnen. Afvigelsermellem de her beregnede 15 mia. kr. fra efterlønsafviklingen og de ca. 14 mia. krangivet i svar på FIU 156 – med samme antal efterlønsmodtagere som i Konver-gensprogram 2009 – skal blandt andet ses i lyset af øvrige ændringer i metode-grundlaget i forbindelse med Reformpakken 2020, herunder ændret fremskrivningaf arbejdstiden for ældre aldersgrupper mv.

Tabel 1Virkning på offentlig saldo og finanspolitisk holdbarhed af udspillet til tilbagetrækningsreform i Reform-pakken 2020 samt med KP09-grundlag for efterlønsmodtagere mv.Reformpakken 2020Pct. af BNPSaldo 2020Saldo 2030HBIMia. kr.Saldo 2020Saldo 2030HBI1829132034171,01,60,71,11,80,9KP09-grundlag for efterløn