SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 71: Orientering om udsendelse af ny bekendtgørelse om udmåling af det kontante tilskud til BPA, fra socialministeren

Orientering om ny bekendtgørelse om borgerstyret personlig assistanceSocialministeriet udsendte den 17. oktober 2010 en ny bekendtgørelse om bor-gerstyret personlig assistance (BPA). Der vedlægges en kopi af bekendtgørel-sen til orientering.Bekendtgørelsen indeholder en ændring af § 5, stk. 1, og § 5, stk. 4. Med æn-dringerne tydeliggøres det, at kommunerne skal anvende samme grundlag forberegning af alle de pligtige elementer i bekendtgørelsen, og der fastsættesregler for, hvornår kommunen skal dække omkostninger til løn under sygdomefter regning. Socialministeriet har ved fastsættelsen af sidstnævnte taget ud-gangspunkt i optjeningsreglerne for sygedagpenge.Samme grundlag for alle pligtige elementerMed ændringen understreges det, at kommunalbestyrelsen ved beregningen aftilskuddet til borgeren skal anvende samme grundlag for beregning af alle depligtige elementer i bekendtgørelsen. Det er hermed præciseret, at det af kom-munen fastsatte grundlag for løn, jf. bekendtgørelsen § 5, stk. 1 (grundlønnenfor de sammenlignelige faggrupper) samtidig skal anvendes ved fastsættelse afde øvrige pligtige elementer i forhold til løn og herunder tillæg, arbejdsmarkeds-pension og anciennitet mv. efter bekendtgørelsen. Det betyder eksempelvis, athvis kommunen vælger at anvende ufaglært social- og sundhedspersonale somsammenlignelig faggruppe, tages der udgangspunkt i grundlønnen herfor og ide vilkår og lønforhold, der gælder for denne gruppe i forhold til alle de pligtigeelementer efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2.Sammenlignelige faggrupperVed udmålingen af tilskud til dækning af omkostninger til løn mv. skal kommu-nalbestyrelsen ved beregningen af tilskuddet som minimum tage udgangspunkti grundlønnen for sammenlignelige faggrupper. Kommunalbestyrelsen skal i den8. november 2010J.nr. 2010-3592

forbindelse samtidig tage højde for lønudviklingen for de sammenlignelige fag-grupper, således at tilskuddet reguleres som følge heraf.Socialministeriet skal samtidig understrege, at der ved sammenlignelige fag-grupper forstås grupper på det offentlige eller private arbejdsmarked, som udfø-rer et arbejde, der kan sammenlignes med handicaphjælperens i forhold til op-gaver, ansvar og lignende. Det kan, jf. vejledningens pkt. 70, eksempelvis væresocial- og sundhedspersonale, og herunder fx. ufaglært personale, pædagoger,sygehjælpere eller plejeassistenter.Løn under sygdomBekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastsætter kommunalbestyrelsens pligt til at dæk-ke omkostninger til løn under sygdom efter regning. Det fremgår, at kommunal-bestyrelsen skal dække omkostninger ved løn under sygdom til handicaphjæl-pere, der har mindst 8 ugers ansættelse som handicaphjælper og mindst 74timers arbejde i denne periode. Kommunalbestyrelsen kan derved ikke stilleyderligere betingelser for dækning af løn under sygdom fx, at omkostningeralene dækkes for månedslønnede hjælpere, eller at der kun dækkes omkost-ninger svarende til sygedagpenge for hjælperne. Bekendtgørelsen fastsættersåledes alene, hvornår omkostninger til løn under sygdom skal dækkes afkommunalbestyrelsen.I forlængelse af tidligere orienteringsskrivelser om implementering af reglernehar der desuden vist sig et behov for at præcisere i forhold til en række andreelementer i en BPA-ordning.Intentionerne med borgerstyret personlig assistanceMed gennemførelse af reglerne om BPA ønskede Folketinget at skabe en flek-sibel ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og somkan tilpasses den enkelte borgers ønsker og behov, så borgeren herved kanfastholde eller opbygge et selvstændigt liv.Kvalitetsstandarder, servicelovens § 83 og BPADet har vist sig, at nogle kommuner ved udmåling af hjælp til borgere med BPAalene tager udgangspunkt i de ydelser og behov, der dækkes efter fx servicelo-vens § 83 om personlig og praktisk hjælp eller servicelovens § 97 om ledsagel-se. Nogle kommuner fastlægger et maksimum for udmåling af den nødvendigehjælp til borgere med BPA både efter servicelovens §§ 95 og 96 i kommunenskvalitetsstandarder.Socialministeriet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at en afgørelse omhjælp efter både § 95 og § 96 altid skal træffes på grundlag af en konkret ogindividuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Det betyder, at detkommunalt fastsatte serviceniveau, som fx udtrykkes i en kvalitetsstandard påområdet, kan danne udgangspunkt for, hvad borgeren kan forvente af hjælp.Serviceniveauet, som defineret i en kvalitetsstandard, skal dog fraviges, nårborgerens behov gør det nødvendigt.

Socialministeriet skal ligeledes understrege, at servicelovens § 96 som ud-gangspunkt er rettet mod borgere med hjælpebehov, hvor behovet ikke kandækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp, ledsageordning mv., jf. vej-ledning om borgerstyret personlig assistance, punkt 20. Det kan skyldes, atborgerens behov for hjælp ikke vil være omfattet af den hjælp, der normalt ydesefter disse bestemmelser, at hjælpen er sammensat af en række mindre ogstørre opgaver spredt over hele døgnet, eller at opgaverne skal løses på be-stemte tidspunkter eller er mere uforudsigelige, og at det dermed ikke er muligteller hensigtsmæssigt at yde hjælp efter fx § 83. Det kan også skyldes, at hjæl-pen forudsætter en individuel oplæring af hjælperne.Det er derfor Socialministeriets opfattelse, at kvalitetsstandarderne for fx hjælpefter § 83 ikke alene kan anvendes som grundlag for udmåling efter servicelo-vens § 96. Med anvendelse af kvalitetsstandarder efter § 83 tages der ikke høj-de for de særlige behov, der ligger til grund for tildeling af en BPA efter § 96,intentionerne om og behovet for en fleksibel og rummelig hjælp, der kan tilpas-ses den enkelte borgers situation og give mulighed for at fastholde eller opbyg-ge et selvstændigt liv.Fleksibilitet i udmålingen af tilskudKommunalbestyrelsen skal ved udmålingen af tilskud til løn mv. vurdere, hvilkefunktioner hjælpen skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkterhjælpen ydes. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse være opmærksompå, at der kan være behov for hjælp til en række små og mere uforudsigeligeopgaver i borgerens hverdag, der skal tages højde for ved udmålingen.Ved udmålingen af tilskuddet til borgeren til løn mv. skal der – for borgere, somikke har behov for døgnhjælp - ved udmålingen tages stilling til, hvornår pådøgnet hjælpen ydes, så det sikres at, tilskuddet udmåles tilstrækkeligt rumme-ligt til at tage højde for samtlige tidsbestemte tillæg. Det vil sige, at tilskuddetikke kan udmåles så snævert, at det alene kan anvendes på helt bestemte tids-punkter af ugen eller døgnet, medmindre kommunalbestyrelsen fx samtidigfastsætter en pulje, der kan sikre den nødvendige rummelighed for anvendelsenaf timerne.Udmåling af timer i øvrigtSocialministeriet er desuden blevet opmærksom på, at der i nogle tilfælde træf-fes en generel beslutning om ikke at udmåle timer til kurser, oplæring af hjælpe-re, MUS-samtaler, dækning af omkostninger til arbejdsmiljø mv. Socialministe-riet skal i den forbindelse understrege, at kommunalbestyrelsen har pligt til atforetage en konkret vurdering i forhold til den enkelte borger af behovet for ud-måling af timer og tilskud til disse opgaver og behov. Ministeriet skal henvise tilvejledningen om borgerstyret personlig assistance, der uddyber disse punkter.I forhold til arbejdsmiljø skal Socialministeriet videre understrege, at kommunal-bestyrelsen skal være særlig opmærksom på kommunalbestyrelsens pligt til at

dække nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.Det gælder fx omkostninger til vurdering af arbejdsstedets indretning, nødven-dige arbejdsredskaber, jf. vejledningens punkt125-135.Bistands- og plejetillægFor borgere, der modtager bistands- og plejetillæg, kan der være tilfælde, hvorborgerens bistands- eller plejetillæg efter en konkret og individuel vurdering helteller delvist skal indgå ved udmålingen af hjælpen til borgere med BPA efterservicelovens §§ 95 eller 96.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til, hvilken timepris deranvendes ved fastsættelsen af reduktionen i BPA-ordningen, som følge af etbevilget bistands- eller plejetillæg, så det sikres, at den samlede bevilling dæk-ker borgerens behov for hjælp.Såfremt borgeren har indgået aftale med en nærtstående, en forening eller enprivat virksomhed, bør kommunen samtidig indgå aftale med borgeren og dennærtstående, foreningen eller den private virksomhed om, at de dele af bi-stands- eller plejetillægget, der indgår til dækning af borgerens samlede hjæl-pebehov, udbetales direkte til den nærtstående, foreningen eller virksomhedentil aflønning af de ansatte hjælpere.Takst for arbejdsgiveropgavenSocialministeriet er bekendt med, at nogle kommuner alene anvender resultatetfra DUT-forhandlingerne, når der udmåles tilskud til arbejdsgiveropgaven i denenkelte sag, jf. bekendtgørelsens § 8. Det skal derfor understreges, at DUT-resultatet alene afspejler de samlede merudgifter ved indførelse af nye reglerpå området. Der er således modregnet for de omkostninger, som kommunernehar haft fx i forbindelse med lønadministration, rådgivning og bistand mv., nårborgeren ansætter hjælpere. Resultatet af DUT-kompensationen til administra-tion er således et nettobeløb, der derfor ikke afspejler udmålingsgrundlaget foradministrationstilskuddet til den enkelte borger.Kommunalbestyrelsen har pligt at beregne og udbetale et tilskud til denne op-gave for den enkelte borger. Tilskuddet skal beregnes på grundlag af et budget.Der skal ved fastsættelsen af dette budget tages højde for de omkostninger, derer forbundet med at udføre de særlige opgaver, det indebærer at være arbejds-giver for en borger med BPA, og der skal ved beregningen af tilskuddet tageshøjde for de konkrete og individuelle forhold hos den enkelte borger, fx i forholdtil om der er behov for særlig støtte i forbindelse med opstarten af en ny ordningmv. Som det fremgår af bemærkninger til L 154, Lov nr. 549 af 17. juni 2008,skal det af kommunalbestyrelsen fastsatte tilskud til arbejdsgiveropgave gøredet muligt for borgeren at indgå aftale med en forening eller en privat virksom-hed.

Vejledning om BPA og respirationshjælpDet kan endvidere oplyses, at Socialministeriet i samarbejde med Indenrigs- ogSundhedsministeriet har udarbejdet udkast til en samlet vejledning i forholdborgere, der både har en BPA-ordning og respirationshjælp efter sundhedslo-ven. I vejledningen er der lagt vægt på, at borgeren skal være i centrum og degode eksempler på kommunernes og regioners deling af udgifter til BPA ogrespiratorhjælp, så borgeren ikke oplever at have flere hjælpere i hjemmet påsamme tid. Udkastet til vejledning sendes snarest i høring.Med venlig hilsenKarin IngemannKontorchef