Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stofferResumeFormålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet) med henblik på dels at bringe det i overensstemmelsemed det nye klassificeringssystem for kemikalier, dels at øge befolkningens adgang til information ioverensstemmelse med Århus-konventionen. Desuden foreslår Kommissionen en række justeringermed det formål at sikre højere beskyttelsesniveau for de omfattede virksomheder samt at forenkle ogmindske de administrative byrder.Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv vurderes foreløbigt ikke at have væsentlige statsfinansielle,større erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, atdirektivforslaget på europæisk plan på flere måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau på deenkelte risikovirksomheder. Dette vurderes også at gælde i Danmark.Kommissionens udkast til direktiv har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe. På baggrund afbemærkninger fra de enkelte medlemsstater har formandskabet udsendt et nyt udkast med forslag tiltekstændringer. Der er dog kun sket få ændringer af den oprindelige tekst. De væsentligsteuenigheder vurderes pt. at vedrøre: korrektionsmekanismen med henblik på at med- eller undtagestoffer, frister for hvornår risikodokumenter og beredskabsplaner mv. skal foreligge samtinformationsbyrden.1. StatusKommissionen sendte den 21.12.2010 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i EUF-traktatens artikel 192, stk. 1 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efterproceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-traktatens artikel 294. Den danskeudgave af forslaget til direktivet forelå den 12. januar 2011.Grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 sendt til Folketingets Europaudvalg. Etsamlenotat blev den 25. februar 2011 oversendt til Folketingets Europaudvalg. Der blev givetforhandlingsmandat af Europaudvalget den 4. marts 2011.Forslaget er sat på Rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011. Formandskabet fremlægger enfremskridtsrapport.Det forventes, at Europa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) stemmer om sagen tilseptember 2011. Sagen er sat til behandling på plenarsamlingen den 12-15. december 2011.2. Formål og indhold2

Formålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet 96/82/EF). Dette direktiv er i dag implementeret idansk lov i risikobekendtgørelsen, nr. 1666 af 14. december 2006.Kommissionen har foreslået et nyt direktiv. Der er ikke foreslået en ”omarbejdning” (”recast”),hvilket indebærer, at alt i det nye direktiv-forslag i princippet er til forhandling. Det gældendedirektiv opstiller EU-mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke foranstaltninger derskal til for at overholde dem. Dette er fastholdt i det nye direktivforslag.Revisionen er primært ønsket med henblik på at bringe det eksisterende direktiv i overensstemmelsemed det nye klassificeringssystem for kemikalier (CLP) samt implementere Århus Konventionensregler om befolkningens adgang til information. Desuden har Kommissionen foretaget en rækkejusteringer med det formål at sikre en bedre og mere sikker drift af de omfattede virksomheder samtat forenkle og mindske de administrative byrder for virksomheder og myndigheder.Direktivforslaget ligner i struktur og opbygning det eksisterende Seveso II-direktiv. I nedenståendeses en overordnet gennemgang af direktivforslaget:Anvendelsesområdet (artikel 2, 3, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)Artikel 2 fastlægger direktivets anvendelsesområde. I princippet omfatter direktivet devirksomheder, hvor der er farlige stoffer i forhold i forhold til menneskers sundhed og miljø tilstedeover nærmere fastsatte grænser (bilag 1). Der arbejdes fortsat med 2 grænser, hvor den lavetærskelmængde definerer mindre risikovirksomheder (kolonne 2), og den høje tærskelmængdedefinerer en større risikovirksomhed (kolonne 3). Desuden er der i artiklen listet, hvilke anlæg derer undtaget direktivet.I direktivets bilag er der tilføjet en række konkrete stoffer, herunder vandfri ammoniak og sværfuelolie.Artikel 3 definerer de grundbegreber, der anvendes i direktivet.I direktivforslagets artikel 4 lægger Kommissionen op til, at der indføres en korrektionsmekanisme.Her kan Kommissionen gennem delegerede retsakter vedtage, at stoffer enten skal med- ellerundtages af direktivet, hvis det kan godtgøres, at stoffet ikke kan forårsage større uheld. Der kanvære tale om stoffer, som enten er nye eller som allerede er opført i direktivforslaget.Kommissionen pålægger sig selv senest den 30. juni 2013 ved delegerede retsakter at fastsætte dekriterier, der skal lægges til grund for vurdering af, hvorvidt stoffet skal undtages eller fritagesdirektivet.I artikel 23-26 fastsættes, at bilag I-VII skal tilpasses den tekniske udvikling via delegerederetsakter samt en række standardbestemmelser om de delegerede retsakter.Ved delegerede retsakter vedtager Kommissionen en retsakt og underretter samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet har normalt 2 måneder til at komme med enindsigelse imod den konkrete retsakt eller tilbagekalde delegationen. Hvis der ikke kommer enindsigelse eller sker tilbagekaldelse, træder retsakten i kraft.Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)Driftslederen er forpligtet til at forbygge alle uheld og begrænse eventuelle uhelds følger formenneskets sundhed og miljø.3

Som det første skal alle virksomheder inden for en nærmere fastsat tidsfrist anmelde sig tilmyndighederne. Anmeldelsen skal indeholde bestemte oplysninger så som navn, beliggenhed,virksomhedens aktiviteter og andre oplysninger om omgivelserne. Anmeldelserne skal gennemgåsog om nødvendigt opdateres minimum hvert 5. år. Herefter skal virksomhederne inden for ennærmere fastsat frist indsende en plan som beskriver, hvordan de vil forebygge større uheld. Denneplan skal virksomhederne efterfølgende opdatere mindst hvert 5. år.De mest farlige virksomheder (kolonne 3) skal desuden indsende en såkaldt sikkerhedsrapport, sommere detaljeret dokumenterer, hvordan risikoen for større uheld er nedbragt. Et af kravene er, atvirksomheden skal dokumentere, hvordan en plan for forebyggelse af større uheld, er implementeretgennem et sikkerhedsledelsessystem. Der indføres desuden mulighed for, at medlemsstaterne kanpålægge de mindre farlige virksomheder (kolonne 2) at etablere et tilsvarendesikkerhedsledelsessystem, hvis virksomhedens farer og risici står mål med denne ekstra indsats.Denne mulighed har medlemsstaterne ikke i dag.For alle virksomheder gælder det, at eventuelle ændringer på virksomheder skal afspejles i enforebyggelsesplan, når ændringen har indflydelse på risikoen for større uheld. De mest farligevirksomheder (kolonne 3) skal om nødvendigt gennemgå sikkerhedsrapporten ogsikkerhedsledelsessystemet samt underrette de kompetente myndigheder, inden ændringenforetages. Myndighederne skal inden for rimelig frist meddele virksomheden, hvorvidt ændringenkan gennemføres.Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)Direktivforslaget tydeliggør at risikovirksomhedernes forpligtigelser i relation til dominoeffekterogså omfatter nabovirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Det gælder både i anmeldelsenog i de større virksomheders sikkerhedsrapport. I disse bestemmelser forpligtes virksomhederne tilat identificere nabovirksomheder, som ikke er omfattet af direktivet, men hvor en ulykke kanpåvirke en Seveso virksomhed og forårsage et større uheld på risikovirksomheden pga.dominoeffekten. Desuden skal risikovirksomhederne samarbejde om information til offentlighedenog nabovirksomhederne med de myndigheder, der har ansvaret for eksterne beredskabsplaner.Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)Alle kolonne 3-virksomheder skal udarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger tilmyndighederne til brug for eksterne beredskabsplaner. Planerne skal desuden gennemgås,efterprøves og om nødvendigt revideres hvert 3. år. Dette svarer til de samme krav som i dag. Somnoget nyt indfører direktivforslaget en generel frist for myndighederne senest 12 måneder efter, atalle nødvendige oplysninger er til stede til at udarbejde en ekstern beredskabsplan.Desuden fastsætter artiklen, at høringen af de eksterne beredskabsplaner skal ske ioverensstemmelse med Århus Konventionen med henblik på at inddrage befolkningen.Fysisk planlægning (artikel 12, 13 og 14)Artikel 12drejer sig om fysisk planlægning. Det fremgår, at hensynet til at forebygge større uheldog begrænse følgerne af sådanne uheld skal tilgodeses i den fysiske planlægning. Det gælder, nårnye virksomheder ønskes etableret, når eksisterende virksomheder ændres væsentligtsikkerhedsmæssigt, og når der ønskes en samfundsmæssig udvikling på naboarealet, der dermed4

indirekte kan forøge konsekvenser for mennesker og miljø ved et større uheld pårisikovirksomheder.Artikel 13 og 14konkretiserer, hvordan offentligheden skal inddrages i planlægning, ved ændringeraf risikovirksomheder og naboarealers anvendelse samt ved udarbejdelse af eksterneberedskabsplaner. Der indføres en væsentlig udvidet oplysningspligt direkte til berørtenaboer/parter.Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samtbilag V og VI)Direktivforslaget går i retning af en større åbenhed, jf. Århus Konventionen, og øget adgang tilinformationer på elektronisk form.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at en række informationer permanent ertilgængelige på elektronisk form. Myndighederne skal opdatere informationerne en gang årligt.Kravet til, hvilken type information, der skal gives, er gradueret af, hvor farlig virksomhedenvurderes at være, hvor mest information skal gives for de store risikovirksomheder (kolonne 3).I direktivforslaget fastsættes det endvidere, at offentligheden skal inddrages og høres ved bl.a.planlægning af nye virksomheder, ændring af eksisterende virksomheder, nye projekter i nærhedenaf eksisterende virksomheder samt ved udformning af eksterne beredskabsplaner.Direktivet pålægger medlemsstaterne inden for et år at indberette et større uheld til Kommissionen.Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor der ikke er fastsat en frist for indrapportering af uheld.Da Kommissionen foreslår definitionen af et større uheld ændret, vil der opstå et behov for atindberette flere uheld end i dag. Det vil medføre ekstra byrder for både erhvervslivet ogmyndigheder.Desuden skal medlemsstaterne hvert 3. år aflægge en rapport til Kommissionen om, hvordandirektivet implementeres. Medlemsstaterne skal indberette til særlig database, som Kommissionenopretter inden 2015. Kommissionen udarbejder et resume af medlemsstaternes rapporter, som gøresoffentligt tilgængeligt for alle i EU, som også i dag. Desuden bliver alle data, som medlemsstaterneindberetter til EU (og som også bliver offentligt tilgængelige i medlemsstaterne) frit tilgængelige.Der er tale om en udvidelse af forpligtelsen til information af Kommission og den europæiskeoffentlighed.Inspektioner (artikel 17,18, 19 og 27)Artikel 17, 18, 19 og 27indeholder bestemmelser om de kompetente myndigheders rolle og ansvar,herunder krav om inspektion mindst hvert år på større risikovirksomheder og mindst hvert 3. år påmindre risikovirksomheder. Desuden er det foreslået, at myndigheder gennemfører supplerendeinspektion efter højst 6 måneder ved væsentlige overtrædelser af risikoreglerne. Resultatet afinspektionsrapporter skal gøres offentligt tilgængeligt. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterneindfører regler for håndhævelse og sanktioner.ØvrigtArtikel 21indeholder nye regler for tavshedspligt som følge af Århus Konventionen.Artikel 22giver den berørte offentlighed en ny mulighed for at klage til domstolene, hvis deres rettil adgang til information tilsidesættes.5

Artikel 28-31indeholder en række bestemmelser om direktivets ikrafttræden og ophævelse afSeveso II-direktivet. Bestemmelserne angiver bl.a., at direktivet bestemmelser skal være virksommesenest den 1. juni 2015, som er den dato, hvor kemikalielovgivningen (CLP) træder endeligt i kraft.Herudover indeholder direktivet 7 tekniske bilag.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er endnu ikke kommet med en udtalelse om direktivforslaget. Det forventes, atEuropa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) stemmer om sagen til september 2011. Sagen ersat til behandling på plenarsamlingen den 12-15. december 2011.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at formålet i direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres afmedlemsstaterne, idet der i det nye Seveso III-direktiv fastholdes mål med forebyggelse og kontrolmed risikoen for større uheld overalt i den Europæiske Union. Uheldene kan samtidigt havegrænseoverskridende virkninger.Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt at ændre direktivet på EU-plan for at sikre, atdet høje beskyttelsesniveau for mennesker og miljø opretholdes og for at fremme en mere ensartetgennemførelse. Herved undgår man betydelige forskelle i beskyttelsesniveauerne i de forskelligemedlemsstater og de konkurrencefordrejninger, sådanne forskelle kan give anledning til.Kommissionen angiver endelig, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom der bliver fastsatharmoniserede mål og samtidigt overladt til medlemsstaterne at bestemme, hvordan de nærmere kanrealiseres.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet det centrale princip om, at de politiskebeslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt påborgerne som muligt er overholdt.5. konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenserDet eksisterende Seveso-direktiv er implementeret i dansk lovgivning i bekendtgørelse nr. 1666 af14. december 2006. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer (KOM(2010) 781 endelig) skal implementeres idansk lov ved at udstede en ny bekendtgørelse om risikovirksomheder, herunder at ophæve deneksisterende bekendtgørelse. Hvorvidt der er behov for ændringer af anden lovgivning, vides pt.ikke.Forslagets statsfinansielle og samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserKommissionens konsekvensvurderingKommissionen har udarbejdet en konsekvensrapport. Heraf fremgår det, at de indførte ændringerkun har ført til moderate ændringer i indholdet af det eksisterende direktiv. Kommissionen vurderer,at dette ikke i større grad vil påvirke hverken beskyttelsesniveauet eller omkostningerne veddirektivet.6

Generelt vurderer Kommissionen, at tilpasningen til CLP-forordningen kun får begrænsetbetydning. Kommissionen skønner, at andelen af virksomheder, der vil blive omfattet af direktivet,ikke vil adskille sig væsentligt fra den andel, som i dag er omfattet af det eksisterende direktiv.Kommissionen skønner, at flere af de andre foreslåede ændringer kun vil resultere i begrænsedeyderligere administrative og økonomiske omkostninger. Omkostningsniveauet vil dog afhænge af,hvordan kravene udformes i direktivet, herunder også om kravene til de mindre risikovirksomheder(kolonne 2) øges.Omkostningsniveauet kan også øges på europæisk plan, hvis nogle af de danske særregler blivergennemført i direktivet. De danske særregler blev gennemført i 2006 i dansk lov efter, at detsåkaldte Kulegravningsudvalg kom med en række anbefalinger til yderligere tiltag (bl.a. krav tilammoniakanlæg, som har en mindre mængde, end den værdi, der er fastsat i direktivet, og somligger tæt på områder med boliger).Kommissionen har opstillet en række politiktemaer, som hver især vurderer de ændringer, som erforetaget. De 6 temaer er:Tilpasning af bilag 1 til CLP-forordningenAndre tekniske tilpasninger i bilag 1Fremtidige tilpasninger af bilag 1Information af offentligheden og informationssystemerFysisk planlægningAndre afklaringer.

Hvert politiktema belyser de valgmuligheder, som Kommissionen har foretaget undervejs vedudarbejdelsen af direktivet og angiver, hvilket niveau reguleringen i direktivet er landet på.Miljøstyrelsen har vurderet, at Kommissionens vurdering overordnet er dækkende for danskeforhold. Det skal bemærkes, at der findes ca. 150 risikovirksomheder i Danmark, og antalletvurderes ikke at blive ændret væsentligt som følge af det nye direktiv.Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv samlet set vurderes ikke at have væsentlige yderligerestatsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i forhold til det nuværende direktiv. Dettevurderes også at gælde selvom nationalstater pålægges at give Kommissionen og den europæiskeoffentlighed mere information om landets risikovirksomheder, at inspicere virksomhederne oftereog at tilpasse kriterierne for, om virksomheder er omfattet af direktivet. Eventuelle udgifter iforbindelse med myndighedsopgaver afholdes inden for eksisterende udgiftsrammer.Undervejs i forhandlingsforløbet har flere lande fremhævet, at byrden ved den øgede informationhar været uklar, samt at det ikke fremgår præcist, hvilken andel af udgiften til den årligevedligeholdelse de enkelte medlemsstater skal bidrage med. Kommissionen har oplyst, at der skaletableres et nyt system, som er mindre byrdefuldt end det eksisterende, og at dette system vil bliveudarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen har medgivet, at der er behov enyderligere præcisering og har den 23. maj 2011 udsendt et non-paper, der præcisererbestemmelserne om informationsforpligtelserne. Papiret tydeliggør imidlertid ikke forventningen til7

fordeling af den økonomiske byrde. Kommissionen har tidligere vurderet den samledeinvesteringsudgift til informationshåndteringssystemet til 2-4 mio. euro og årligevedligeholdelsesudgifter på 0,5 mio. euro. Der kan derfor senere blive behov for at justerevurderingen af de økonomiske konsekvenser, når der er skabt klarhed over fordelingen af disseudgifter.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget vurderes på flere områder samlet set at medføre en lettelse af erhvervslivets byrder, idetforslaget flere steder præciserer reglerne yderligere i forhold til det nuværende direktiv, fx krav tilsikkerhedsdokumentaion, sikkerhedsrapport, inspektioner og sikkerhedsledelsessystemerne.Inspektionsfrekvensen øges dog for de mindre risikovirksomheder og vil forøge arbejdet forvirksomheder og myndigheder, der konkret omfattes af ændringerne. Kravet om en øget adgang tilinformation og mulighed for at prøve afgørelse ved domstolene vil dog medføre en større byrde forbåde virksomheder og myndigheder.Direktivforslaget sigter på at indføre forenklede procedurer for opdatering og modernisering afbestemmelserne. Det kan medføre et bedre grundlag for myndighedernes afgørelser.Det vurderes, at der som følge af direktivets tilpasninger til det kommende klassificeringssystembåde kan blive flere eller færre risikovirksomheder end i dag. Desuden kan virksomheder, der i dager klassificeret som en kolonne-2 virksomhed med de nye regler blive klassificeret som en kolonne3-virksomhed. Tilsvarende kan en nedklassificering blive aktuel.BeskyttelsesniveauDet vurderes, at direktivforslaget på mange måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau. Derindføres tydeligere og strammere tidsfrister, mulighed for at indføre et sikkerhedsledelsessystem påde mindre risiko-virksomheder samt en udvidet pligt for risikovirksomheder til at udveksleinformation til andre virksomheder med henblik på at forebygge spredning af større uheld.Større involvering af naboer kan bidrage til at kvalificere myndighedernes afgørelser samt styrkemyndighedernes evne til at håndtere uheld.6. HøringForslaget har været udsendt i almindelig høring den 3. januar 2011 med frist til den 28. januar 2011.Der er kommet 23 høringssvar med følgende bemærkninger:Anvendelsesområdet:DImener, at forslaget om at tillægge kommissionen kompetence til at ændre annex I udeninddragelse af stakeholders, parlament eller medlemsstater er yderst bekymrende, da det er en heltessentiel del af direktivet. DI mener, at ændringer af annex I må følge den normalelovgivningsprocedure med inddragelse af relevante parter.DImener, at det nye direktiv øgerrisikoen for, at meget små virksomheder i galvanobranchen bliver omfattet af risikolovgivningen.DI mener, at det vil være nødvendigt at indføre en tærskelværdi for navngivne stoffer i bilag Igældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.DIbemærker desuden, at det forekommerusikkert, hvor flydende tryksat ammoniak placeres efter de nye mærkningsregler. DI opfordrer8

Miljøstyrelsen til at fjerne den danske overimplementering af risikodirektivet for småammoniakoplag, hvis der sker en stramning af EU-reglerne for de samme anlæg.KLmener, at den danske overimplementering af ammoiakoplag mellem 5-50 t bør omfattes afSeveso-direktivet, hvis der ligger følsom arealanvendelse inden for en afstand på 200 meter.Bryggeriforeningenangiver, at det nye klassificeringssystem bør ikke alene give anledning til enomklassificering af en kolonne 2 virksomhed til en kolonne 3 virksomhed.Energi- og Olieforumstøtter generelt direktivets ændringer, men mener, at der er behov for atorientere lokale myndigheder om håndtering af tung fuelolie i overgangsperioden, indtil direktivettræder i kraft.

DIstøtter også, at der er behov for at se på forslagets bestemmelser for svær fuelolie, idet de mener,at store oplag af svær fuelolie ikke udgør en særlig risiko for større uheld. Kun i tilfælde, hvor enekstremt kraftig brand kan antænde oplaget, kan heavy fueloil bidrage til at forværrekonsekvenserne af et uheld. DI opfordrer til, at Danmark arbejder for, at svær fuelolie ikkemedregnes under olieprodukter.Brancheforeningen for Biogasmener, at der bør ske ændringer i tærskelmængder for hvornår hhv.oplag af biogas og naturgas bliver omfattet af risikoreglerne. Grænsen for biogas er 10 tons og 50tons for naturgas. Brancheforeningen ønsker, at der arbejdes for, at grænseværdien for biogasligestilles med naturgas.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)savner en generel bestemmelse om, atundtagelserne, jf. artikel 4, jævnligt bør revurderes.Krav til virksomhederneRockwool A/Ssavner en præcisering af, hvornår myndighederne kan kræve, at en kolonne 2-virksomhed behandles som en kolonne 3-virksomhed og hermed skal implementereforebyggelsesplanen gennem et sikkerhedsledelsessystem. Desuden mener Rockwool, at det afdirektivet bør fremgå, hvad der menes med ”en ændring” på en virksomhed.Grontmij/Carl Bro og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institutmener, atsikkerhedsdokumenterne og –rapporterne bør udarbejdes efter en ny disposition. Der lægges såledesikke op til, at indholdet ændres - kun dispositionen.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestemener, at formuleringen af, atforebyggelsesplanen skal sikre et højt niveau af sundheds- og miljøbeskyttelse kan medføre enskærpelse af reguleringen.DominoeffekterRockwool A/Ssavner en definition på nabovirksomheder, herunder om der er tale om geografiskevirksomheder eller virksomheder, som ligger inden for et konsekvensområde.9

Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)mener, at det af direktivet bør frem, at det erden nationale kompetente myndighed, som bør have et opdateret overblik over risikovirksomheder.TidsfristerJette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)mener at der generet bør stammes op på enrække tidsfrister. Det gælder bl.a. fristen for eksisterende virksomheder til at anmelde sig tilmyndighederne bør reduceres fra 1 år efter, at Seveso III er virksomme. Desuden mener JetteGabrieli, at fristen for nyomfattede virksomheder til at udarbejde en sikkerhedsrapport børreduceres fra de 2 år. Endvidere mener Jette Gabrieli, at myndighedernes frist på 1 år til atudarbejde de eksterne beredskabsplaner er for lang. Hun mener endvidere, at den eksterneberedskabsplan for nystartede virksomheder bør udarbejdes, inden driften påbegyndes, og atnyomfattede virksomheder bør udarbejde den interne beredskabsplan hurtigere end 1 år, som erfristen jf. direktivetBryggeriforeningenforeslår, at der bør skabes sammenfald mellem direktivets tidsfrister forajourføring og opdatering af sikkerhedsdokumenter samt afprøvning af beredskabsplaner.Information til offentlighedenDIer uforstående overfor en af hovedgrundene til at revidere direktivet, som angives at være for atbringe direktivet i overensstemmelse med Århus Konventionen. DI mener, at Århus Konventionenallerede er implementeret i EU-lovgivning ved to tværgående direktiver, som også gælder forrisikoområdet. Behovet for at gentage de samme regler i samtlige direktiver er således ikke til stede.Bryggeriforeningener enig i, at offentligheden skal have adgang til relevante informationer, menstøtter ikke, at der skal informeres om rene virksomhedsforhold. Foreningen angiver, at der kun børinformeres om de endelige beredskabsplaner.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at myndighederne nøje bør overveje offentlighedenskrav på information om stoffer og aktiviteter på risikovirksomhederne set i relation til den generelleindsats i forhold til at forebygge terror i samfundet.Rockwoolfremhæver, at det som noget nyt kræves, at virksomheder redegør for deres erfaringerved tidligere uheld. Rockwool mener, at det bør præciseres i hvilken historisk udstrækning, der ertale om, samt hvis og hvilke erfaringer, der skal videregives.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)finder det positivt, at direktivet lægger op tilen større åbenhed og erfaringsudveksling på EU-niveau. Dog mener hun, at det bør præciseres,hvad der forstås ved, at alle personer, som må antages af at blive berørt af et større uheld,regelmæssigtog uden at anmode om det modtager oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger ogen hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld.InspektionerJette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)finder det positivt, at kravene tilinspektionerne er strammet, dog bør det fremgå at alle inspektioner bør være uanmeldte.

Bryggeriforeningenmener dog, at inspektionsfrekvensen bør øges til hvert 5. år. Foreningenfremhæver endvidere, at antallet af inspektioner bør reduceres, hvis regelmæssige inspektioner harvist, at der ikke er risiko for større uheld.Registrerede Revisorer, FRR; Dansk Fjernvarme, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Advokatsamfundet og TÆNK Forbrugerrådet har ingen bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 9. februar 2011. Der var følgende bemærkninger.Økologisk Råd anførte i forhold til regeringens holdning om afvejning mellem offentlighedensadgang til information og misbrug heraf, at der i denne forbindelse ikke bør ske hemmeligholdelseaf information om konkrete virksomheder.DI spurgte til, hvorvidt der var tale om at reglerne i direktivet, der implementerer Århus-konventionen gik videre end de to generelle direktiver om Århus-konventionen og om det varnødvendigt at implementere Århus-konventionen i direktivet.Greenpeace tilkendegav, at Greenpeace mente at der var tale om manglende implementering af deteksisterende Seveso-direktiv i forhold til Avedøre-værket pga. forhøjelse af ammoniakmængderne,og nævnte at man havde indgivet klage herover.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 25. maj 2011. Der var følgende bemærkninger.DI spurgte ind til om man havde fået en mere præcis vurdering af, hvor mange virksomhederdirektivet vil berøre. DI spurgte desuden ind til, hvorvidt man havde vurderet DI's tidligerespørgsmål om reglerne i direktivet, der implementerer Aarhus-konventionen.Landbrug og Fødevarer erklærede, at man i lighed med DI's høringssvar fandt det megetproblematisk, at Danmark havde overimplementeret for så vidt angår ammoniakanlæg. Samtidigudbad man sig en forståelig vejledning på området. DI opfordrede til, at man i Bruxelles anvendtede samme argumenter, som Kulegravningsudvalget havde lagt til grund for sin anbefaling om atinkludere ammoniakanlæg.7. ForhandlingssituationenKommissionens forslag til direktiv har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe på en række møderhenover foråret, senest den 17. maj 2011. Den 8. april udsendte formandskabet et reviderettekstforslag. Det reviderede tekstforslag er blevet drøftet på møder den 14. april, 2. maj og 17. maj2011. Pt. er der sket en mere uddybende drøftelse af artiklerne 1-5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 15a, 17 og 19samt bilag 1. Resten af forslaget vil blive drøftet den 26. maj 2011.Generelt er Formandskabet kommet med meget få ændringsforslag til Kommissionens udspil. Påanvendelsesområdetprioriterer medlemsstaterne fortsat den valgte tilgang – som også Seveso II 2bygger på – nemlig en graduering efter, hvor farlige virksomhederne vurderes at være.Virksomhederne opdeles i to grupper: kolonne 2 og kolonne 3, hvor kolonne 3 er de farligste.Denne tilgang har betydet, at det har været vanskeligt at få opbakning til, at der skal stilles særligekrav til eksempelvis kolonne 2-virksomheder, som skal implementere deres forebyggelsesplangennem et sikkerhedsledelsessystem etc. Direktivforslaget indeholder stadig enkorrektionsmekanisme, hvor Kommissionen gennem delegerede retsakter kan vedtage, at specifikkestoffer skal med eller undtages direktivet. Stort set alle lande, herunder Danmark, har været utilfredsmed, at dette skal ske gennem delegerede retsakter og har opfordret til at man søger en anden11

løsning, herunder brugen af gennemførselsretsakter. Et flertal lande, herunder Danmark, harfremhævet, at kriterierne for denne korrektionsmekanisme som minimum bør fremgå af basisretsakten, inden den vedtages. Kommissionen har lyttet til dette og har indkaldt interesseredemedlemsstater til et ekspertmøde den 27. maj 2011.Danmark har fremført, at man gerne så den danskeoverimplementeringmed hensyn til midlertidigeoplag i forbindelse med transport og krav til mindre ammoniakanlæg omfattet af direktivet.Formandskabet har tydeligt oplyst, at det nødigt ser, at anvendelsesområdet udvides. Med hensyn tilkravene til virksomhederne og inspektionerne er der generelt uenighed om, hvilketidsfristerderskal gælde for, hvornår de enkelte dokumenter og beredskabsplaner skal foreligge. En række lande,herunder Danmark, er fortaler for, at tidsfristerne bliver så korte som det er praktisk muligt. Andrelande arbejder generelt for længere tidsfrister. Formandskabet vil på baggrund heraf overveje en nymodel for tidsfristerne. Det kan være enten at indføre maksimumsfrister, således det er op til deenkelte medlemsstater at fastsætte strammere tidsfrister eller et ”rullende system” som træder ikraft, når der foreligger en anmeldelse fra en virksomhed.Flere lande har generelt ønsket en fleksibilitet omkring fastsættelse af minimumfrekvenser tilinspektion.Danmark har med begrænset opbakning støttet, at direktivet fastsætter hvor oftevirksomhederne skal besøges. Danmark har arbejdet på at få teksten ændret i artikel 10, således atdet er klart, at alle Seveso-virksomheder skalinformere myndighederne, inden ændringen foretages.Dette er nu sket, og ingen medlemsstater har haft bemærkninger til den ændrede tekst. En storgruppe af medlemslande mener endvidere, at informationsforpligtigelserne er for byrdefulde,hvorimod Danmark overvejende har været positiv overfor en større åbenhed. Kommissionen har pågrund af uklarheder om bl.a. den økonomiske byrde lovet at udsende et non-paper ominformationsforpligtigelserne. Papiret blev udsendt den 23. maj 2011, men tydeliggør kunbestemmelserne om forpligtelsen, men ikke fordelingen af den økonomiske byrde.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er behov for attilpasse reguleringen af risikovirksomheder til de kommende regler for klassificering af kemikalierog Århus Konventionens bestemmelser om offentlighedens adgang til information.Regeringen lægger vægt på, at der fortsat fastholdes et højt og gerne forøget sikkerhedsniveau foralle risikovirksomheder, herunder at stoffer, der enten søges fri- eller medtaget direktivet, fortsatvurderes og afvejes i forhold den reelle fare og risiko, som de anses for at udgøre.Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at der fortsat skal være mulighed for at afvejeoffentlighedens adgang til information i forhold til, om eventuelle informationer kan misbruges tilat udøve skader på virksomheder, samfund og miljø.Regeringen hilser desuden velkomment, at direktivforslaget afspejler en modernisering,effektivisering og præcisering af en række bestemmelser, hvilket kan bidrage til at lette deadministrative byrder for virksomheder og myndigheder.Anvendelsesområdet (artikel 2, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)

Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i den måde, som direktivet er opbygget på,således at kontrolniveauet er moduleret, idet der gælder strengere regler, jo større mængder affarlige stoffer, der er til stede på de enkelte virksomheder. Hvilke stoffer, der anses for farlige idenne sammenhæng, fremgår af et bilag til direktivet.Regeringen finder, at følgerne ved et større kemikalieuheld ofte kan være meget alvorlige. Det erderfor af stor betydning, at direktivets anvendelsesområde (artikel 4) ikke ændres uden, atmedlemsstaterne har haft mulighed for at bidrage med vigtig viden om de konkrete stoffer.Regeringen finder derfor, at direktivets anvendelsesområde bør ændres gennem de såkaldtegennemførelsesretsakter, der vedtages via komitologi, idet medlemsstaterne således sikres en størreindflydelse på forslagenes konkrete udformning.Regeringen kan dog støtte Kommissionens forslag om, at direktivet i fremtiden kan tilpasses (artikel23) den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen finder det i overensstemmelsemed TEUF artikel 290, at der indføres en mulighed for, at direktivet med kort frist kan opdateresmed ny kendt viden, idet der er tale om ikke-væsentlige ændringer af selve basisretsakten. Der viltypisk være tale om formelle ændringer.Regeringen finder, at en række begreber bør præciseres yderligere. Dette gælder bl.a. definitionenaf, hvornår en kolonne 2 skal behandles som en kolonne3-virksomhed, definition af ændring ogdefinition af nabovirksomhed, som bør beskrives ud fra en konsekvenszone og ikke en geografiskbeliggenhed. Regeringen mener desuden, at det bør fremgå, at militære anlæg, som overvejendeanvendes til civilt formål bør være omfattet af direktivet.Regeringen forventer ikke at tilføjelsen af vandfri, gasformig ammoniak umiddelbart vil have nogenbetydning for de danske virksomheder, idet stoffet allerede er opført i den danskerisikobekendtgørelse som følge af de danske særregler. Regeringen vurderes desuden, atmedtagelsen af svær fuelolie vil medføre, at flere kraftværker og kraftvarmeværker end i dag vilblive omfattet af bestemmelserne. Regeringen mener, at fuelolie, der har toksiske egenskaber, udgøren væsentlig risiko ved spild til vandmiljøet. Regeringen mener derfor, at fuelolie skal væreomfattet af direktivet i lighed med andre olieprodukter, men anerkender også at der kan være behovfor en nærmere afgrænsning af begrebet fuelolie.Regeringen finder for biogas, som har en anden tærskelværdi end naturgas, bør risikoen for biogaspræciseres, således at en øget indsats står mål med den sikkerheds- og samfundsmæssig gevinst.Regeringen mener desuden, at små virksomheder i galvanobranchen ikke bør være omfattet afrisikolovgivningen, idet disse virksomheder allerede i tilstrækkeligt omfang er reguleret af andenlovgivning (miljøbeskyttelsesloven). Regeringen vil derfor arbejde på, at der bliver indført entærskelværdi for navngivne stoffer i bilag I gældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.Regeringen finder, at der i det nye direktiv fortsat skal være en henvisning til arbejdsmiljødirektivet.Dansk overimplementering for mindre ammoniakanlæg samt oplag i forbindelse medtransport13

Danmark har indført mere vidtgående regler, med inddragelse af mindre oplag af ammoniak inærheden af følsom arealanvendelse samt regler for oplag af farlige stoffer i forbindelse medtransport. Det skyldes, at et uheld på disse oplag kan inddrage mange mennesker. Regeringenfinder, at direktivet bør udvides til også at regulere disse anlæg.Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at virksomhederneanmelder sig til myndighederne og dokumenterer, hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemførtpå de enkelte virksomheder. Dog mener regeringen, at anmeldefristen for de nyomfattedevirksomheder er for lang. I Danmark er det i dag praksis, at disse virksomheder har 3 måneder til atanmelde sig til myndigheder – i direktivforslaget får de 1 år. Regeringen mener, at det både ervigtigt ud fra et plan- og sikkerhedsaspekt i forhold til nabovirksomheder, samfund og miljø ervigtigt, at myndighederne hurtigt bliver opmærksomme på, at den aktuelle virksomhed fremover harstatus som risikovirksomhed.Regeringen hilser velkomment, at de særlige krav til kolonne 3-virksomhederne er meget præcistbeskrevet i direktivforslaget. Det letter de administrative byder både for myndigheder ogvirksomheder. Regeringen savner dog, at kravene til forebyggelsesplanen, som alle virksomhederskal indsende, beskrives yderligere i et bilag til direktivforslaget. Regeringen finder desuden, atdette bilag bør indeholde de samme krav, som Danmark i dag stiller til kolonne 2-virksomheder,herunder krav om at alle risikovirksomheder har et sikkerhedsledelsessystem.Regeringen finder det vigtigt, at alle ændringer, der kan have indflydelse på sikkerheden blivergodkendt af de kompetente myndigheder, inden de iværksættes. Dette krav gælder ifølgedirektivforslaget kun for de mest farlige virksomheder (kolonne 3). Regeringen mener, at dette kravbør udvides til også at omfatte kolonne 2-virksomheder – sådan som det er praksis i Danmark i dag.Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)Regeringen hilser det velkomment, at det i direktivet præciseres, at bestemmelserne omdominoeffekter gælder både for kolonne 2- og kolonne 3 virksomheder, som det også klart fremgåraf dansk lovgivning. Der vil dog skulle arbejdes for en tydeliggørelse af udveksling af informationmellem risikovirksomheder, nabovirksomheder, offentliggørelse og ansvarsfordeling mellemvirksomheder og myndigheder.Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)Regeringen finder det relevant, at der fastsættes en tidsfrist for, hvor længe en virksomhed, somenten er eller bliver nyomfattet af direktivets bestemmelser, kan drives, uden at der foreliggerberedskabsplaner. Desuden finder regeringen, at denne periode skal være så kort som mulig.Regeringen finder desuden, at der bør stilles krav til kolonne 2-virksomheder om, at de i deresforebyggelsesplan skal beskrive, hvordan de vil håndtere uheld samt om nødvendigt udarbejde enberedskabsplan, hvis myndighederne efter præcise retningslinjer vurderer, at der er behov for det.Endvidere mener Regeringen, at det bør præciseres, at de kolonne 2-virksomheder, som pålægges atimplementere deres forebyggelsesplan gennem et sikkerhedsledelsessystem også bør pålægges atudarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger til brug for eksterne beredskabsplaner ogfysisk planlægning med det indhold, som fremgår af bilag IV, herunder høring og information af14

offentligheden. Høring og information kan evt. ske efter koordinering med andrelovgivningsmæssige krav.Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samtbilag V og VI)Regeringen noterer sig, at der på dette punkt er tale om en vis forøgelse af den administrative byrdefor både virksomheder og myndigheder. Regeringen hilser det velkomment, at det i bilag V angives,hvilke oplysninger der skal være til rådighed, herunder hvordan befolkninger bliver advaret og holdtunderrettet samt relevante oplysninger fra beredskabsplanen.Regeringen mener, at det bør overvejes at stille krav om, at alle risikovirksomheder forpligtes til atudarbejde et ikke-teknisk resume, som bl.a. opfylder direktivets krav om at fremlæggeinformationer til offentligheden.Regeringen er desuden enig i, at befolkningen skal inddrages i beslutningsprocesser, som kan fåbetydning for dem. Det er regeringens vurdering, at denne forpligtigelse kan tilgodeses gennemVVM-proceduren, planlovens og miljølovens nuværende procedurer.Inspektioner (artikel 19 og bilag V)Kravene til inspektioner strammes i forhold til mindre risikovirksomheder (kolonne 2), menskravene til de store kolonne 3-virksomheder er uændret. Det hilser regeringen velkomment ognoterer sig, at også konklusionerne af inspektionerne skal offentliggøres.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 oversendt til Folketingets Europaudvalg. Etsamlenotat blev den 25. februar 2011 oversendt til Folketingets Europaudvalg med henblik påopnåelse af forhandlingsoplæg.

PUNKT 3Beskyttelse af vandressourcer og integration af bæredygtig vandforvaltning i og udenfor EU- RådskonklusionerNyt notatResumeUdkast til rådskonklusioner tager udgangspunkt i, at en øget indsats vedr. beskyttelse afvandressourcerne og fremme af bæredygtig vandforvaltning er påkrævet. Rådet ser frem tilKommissionens ”Blueprint”til beskyttelses af Europa’s vand, som udkommer i 2012. I denforbindelse opfordrer Rådet Kommissionen til at tage hensyn til: Klimatilpasning,sektorintegration, den fælles landbrugspolitik, økologisk aspekt af infrastrukturprojekter,vandøkosystemer og vådområder, forskning og renovering af Europas vandinfrastruktur.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.1. StatusRådssekretariatet sendte den 11. maj 2011 ovennævnte udkast til medlemslandene.Formandskabet har oplyst, at de forventer at rådskonklusionerne vil blive forelagt Rådet (miljø) tilvedtagelse på rådsmøde den 21. juni 2011.2. Formål og indholdRådet erkender, at selv om vandtilgængelighed og vandkvalitet er afgørende for en bæredygtigudvikling, er der mange trusler mod vandressourcerne, bl.a. befolkningstilvækst, overudnyttelse,ørkendannelse og klimaændringer. En øget indsats til beskyttelse af vandressourcerne og til fremmeaf bæredygtig vandforvaltning er derfor påkrævet.EU's vandpolitiske instrumenter er forbedret væsentligt over de sidste årtier, navnlig medvandrammedirektivet. Der er dog grund til bekymring over de senere års udvikling præget afekstreme vejrsituationer med tørke, voldsom nedbør og oversvømmelser. Det bør reflekteres i denfremtidige vandpolitik.Rådet ser derfor frem til Kommissionens svar på udfordringerne i form af et "Blueprint" tilbeskyttelses af Europa’s vand, som kommer i 2012. Rådet opfordrer Kommissionen til atsamarbejde med medlemslandene og interessenter herom og i den forbindelse tage hensyn til bl.a.nedenstående betragtninger.Tilpasning til klimaændringer bør integreres i vandforvaltningen, herunder i forbindelse medarealplanlægningen. Ekstrem nedbør kan omkostningseffektivt tilbageholdes i naturligesystemer og samtidig bidrage til opfyldelse af miljømæssige, klimamæssige og socio-økonomiske mål. Tilpasning til klimaændringer (herunder udnyttelse af vandkraft,flodtransport, bioenergi, og CO2-lagring) bør ikke bringe vandforekomster ogvandafhængige økosystemer i fare.Vandforvaltningsmæssige aspekter bør integreres yderligere i andre politikområder, navnlig17

i samhørighedspolitikken, transportpolitikken, energipolitikken og den fælleslandbrugspolitik.Den fælles landbrugspolitik understøtter vigtige EU-mål som fødevaresikkerhed og enrimelig levestandard i landbrugsområderne, men den må fremover indregne landbrugs-aktiviteternes miljømæssige påvirkninger og omkostninger på en bedre måde. Målene undervandpolitikken må integreres bedre i den forestående reform af landbrugspolitikken, sombør understøtte både landbrugsområderne og opfyldelse af målene i vandrammedirektivet oghabitatdirektivet.Den økologiske effekt af store infrastrukturprojekter i floder bør holdes på et minimumgennem afhjælpende foranstaltninger og eventuelt udlignes gennem kompenserendeforanstaltninger, som fremmer målene i fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet ogvandrammedirektivet.Vandøkosystemer og vådområder spiller en vigtig rolle i forhold til velfærd, miljø, økonomiog internationalt. Vandområderne leverer økosystemydelser (sedimenttransport,drikkevandsressourcer, beskyttelse mod oversvømmelser, næringsstofomsætning, osv.), sommå identificeres, og hvis økonomiske værdi må integreres i politikområder (økonomi,handel, transport, landbrug og energi) og beslutningsprocesser.Der bør sættes retning for den vandrelaterede forskning i EU's næste rammeprogram forforskning og teknologisk udvikling.Der er behov for en strategisk og langsigtet planlægning for renovering af Europasvandinfrastruktur (vandforsyning og kloakforsyning), som mange steder har betydeligelækager. Der bør indgå overvejelser om lukkede kredsløb, vandeffektivitet, vandgenbrug ogreduktion af udledninger til vandområderne.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkRådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.6. Høring

Udkastet blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget onsdag den 25. maj 2011, hvor der indkomfølgende bemærkninger.Danmarks Naturfredningsforening (DN) fandt, at det var et fornuftigt udkast til rådskonklusioner,som lå på bordet. DN fremhævede den trussel mod grund- og drikkevand, som pesticidanvendelsemedfører. DN henviste til en fransk undersøgelse, som viste en stigende forurening af det franskedrikkevand på flaske.Dansk Industri (DI) udtrykte ønske om, at rådskonklusionerne vedr. langsigtet planlægning iforbindelse med vandinfrastruktur blev afspejlet i regeringens holdning.Landbrug og Fødevarer (L&F) fremførte, at mht. integration til den fælles landsbrugspolitik, var detvigtigt at sikre fleksibilitet for medlemslandene, så der bliver mulighed for at implementeremålrettet.Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) har i forbindelse med specialudvalgshøringenindsendt følgende skriftlige bemærkning: Foreningen kan fuldt ud støtte regeringens generelleholdning. Det vil sige en klar støtte til udkastet til rådskonklusioner, hvor der er en længere liste afhensyn, som Kommissionen skal erindre i det kommende arbejde. Der er således behov for, at derbl.a. arbejdes intenst på at sikre en bedre integration af vandpolitikken i den forestående reform aflandbrugspolitik. Det påpeges også, at vandpolitiske aspekter bør integreres i energipolitikken.7. ForhandlingssituationenUdkastet drøftes i Rådets miljøgruppe den 18. maj 2011.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.Regeringen er enig i vurderingen af truslerne mod Europas vandområder og vandresourcer, og erderfor også enig i, at en øget indsats til beskyttelse heraf er påkrævet, og at det bør afspejles i EU'sfremtidige vandpolitik.Drøftelserne om den fremtidige vandpolitik vil forventeligt tage afsæt i Kommissionens "Blueprint”til beskyttelse af Europa’s vand, som dermed bliver et vigtigt dokument. Regeringen er enig iopfordringen til Kommissionen om at samarbejde med medlemslande og interessenter omudarbejdelsen heraf.Regeringen kan i den forbindelse generelt tilslutte sig betragtningerne, som Kommissionen iudkastet til rådskonklusioner opfordres til at tage hensyn til. Regeringen er herunder enig i, atvandforvaltningsmæssige aspekter bør integreres yderligere i andre politikområder, herunder denfælles landbrugspolitik. Arbejdet inden for politikområderne bør generelt koordineres, således at deropnås størst mulig synergi.9. Tidligere forelæggelser for folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om sagen.

PUNKT 4Kommissionens meddelelse om ”Vores livsforsikring, vores natur kapital – en EUbiodiversitetsstrategi frem mod 2020”KOM(2011) 244 finalSEC (2011) 540 final- RådskonklusionerNyt notat

Resume

Kommissionens EU's biodiversitetsstrategi omfatter seks mål, der sigter på at reducere tabet afbiodiversitet, og de største belastninger af naturen og økosystemfunktionerne i EU. Der lægges optil, at strategiens biodiversitetsmål skal forankres i de vigtigste sektorpolitikker. Strategien skalsikre, at EU bidrager til globalt at bekæmpe tabet af biodiversitet og implementere aftalerne fraCOP10, Nagoya i Japan.Udkastet til rådskonklusioner har til formål at udtrykke Rådets holdninger til EU'sbiodiversitetsstrategi, og hvordan man agter at følge op på denne.Formandskabets udkast er udtryk for en positiv tilgang til strategiens mål og handlinger ogfremhæver behovet for at integrere hensynet til biodiversitet i EU's sektorpolitikker. Rådetunderstreger vigtigheden af, at der sikres sammenhæng mellem strategiens mål og midler ogfinansieringen heraf.Kommissionen anmodes om at udpege mangler i den eksisterende EU lovgivning og udarbejdeforslag til lovgivning om invasive arter. Rådet understreger behovet for, at påbegyndeforberedelsen af EU’s ratifikation af ABS-protokollen.1. StatusKommissionen sendte den 3. maj 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Den 17. maj harformandskabet sendt forslag til rådskonklusioner til Kommissionens meddelelse.Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om sagen.Meddelelsen forventes at blive behandlet på rådsmøde (miljø) den 21. juni 2011 med vedtagelse afrådskonklusioner.2. Formål og indholdFormålet med Kommissionens meddelelse er at fremlægge en strategi for, hvordan EU kan standsetabet af biodiversitet og fremskynde EU's omstilling hen imod en ressourceeffektiv og grønøkonomi. Strategien er en integreret del af Europa 2020 strategienMeddelelsen er en opfølgning på rådets konklusioner vedtaget på rådsmødet (miljø) i marts 2010,hvor Rådet satte nye EU-mål for beskyttelse af biodiversiteten i 2020 og vedtog en langsigtet visionfor 2050. Endvidere adresserer meddelelsen de beslutninger, der blev vedtaget af parterne på FN’s10. biodiversitetskonference i Nagoya (global strategisk plan for biodiversitet (2011-2020), en20

protokol om lige adgang til genetiske ressourcer (ABS-protokollen) samt en strategi formobilisering af ressourcer til den globale biodiversitet)Strategien opstiller 6 prioriterede mål og tilhørende 20 handlinger, som sigter mod at:1.2.3.4.håndhæve EU's regler for beskyttelse af fugle og levestederbevare og forbedre økosystemerne - og genoprette mindst 15 % af de ødelagte områderinvolvere landbrug og skovbrug i forbedring af biodiversitetensikre bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne ved at reducere fangsterne tilvidenskabeligt fastsatte grænser inden 20155. bekæmpe fremmede arter, der invaderer levesteder samt6. intensivere EU's bestræbelser på at forebygge tabet af biodiversitet på globalt planStrategien er i tråd med EU's internationale forpligtelser efter FN’s konvention om den biologiskemangfoldighed, der omfatter et sæt af globale mål for 2020.Mål 1: Bevare og genoprette naturenMed henblik på at standse tilbagegang og forringelser af alle arter og levesteder omfattet af EU’shabitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og opnå en betydelig og målbar forbedring afarterne og deres levesteder, skal der i 2020 være 100 % flere levesteder og 50% flere arter, som haropnået en forbedret status; 50 % af alle fuglearter skal have opnået en forbedret populationsstatus.Handling 1: Afslutte etableringen af Natura2000 og sikre god forvaltning i områderne.Handling 2: Sikrer tilstrækkelig finansiering af Natura2000 områder.Handling 3: Fremme interessenters bevidsthed og engagement samt styrke håndhævelsen.Handling 4: Forbedre og strømline overvågning og rapportering.Mål 2: Bevare og forbedre økosystemerneI 2020 skal økosystemer og deres tjenester være vedligeholdt og styrket gennem etablering af grøninfrastruktur og genopretning af mindst 15 % af ødelagte økosystemer.Handling 5: Forbedre viden om økosystemer og deres tjenester i EU.Handling 6: Prioritering af genopretning og fremme af grøn infrastruktur.Handling 7: Sikre stop i tab af biodiversitet og økosystemtjenester.

påvirket af landbruget og i tilvejebringelsen af økosystemtjenester i forhold til EU 2010-baseline,og derved bidrage til at forøge bæredygtig drift.Handling 8: Styrke direkte betalinger for offentlige miljøgoder under EU's fælles landbrugspolitik.Handling 9: Forbedre målet om biodiversitetsbeskyttelse under landdistriktsudviklingen.Handling 10: Bevare den genetiske diversitet i Europas landbrug.SkovI 2020 skal der være forvaltningsplaner eller lignende foranstaltninger i overensstemmelse medhandlingsplan for bæredygtig skov ((Sustainable Forest Mangement Plan (SFM)) for alle offentligtejede skove og for skove over en vis størrelse, som modtager støtte i henhold tillanddistriktsprogrammet med henblik på at opnå målbare forbedringer i bevaringsstatus for arter oglevesteder, som er afhængige af eller påvirkes af skovbrug, og som bidrager til forbedring af derelaterede økosystemtjenester sammenlignet med EU 2010 Baseline.Handling 11: Fremme beskyttelse og forøgelse af biodiversiteten i skoveHandling 12: Integrere biodiversitet i forvaltningsplaner for skoveMål 4: Sikre bæredygtigt fiskeriI 2015 skal der være et bæredygtigt fiskeri ”Maksimalt bæredygtigt udbytte” ((”MaximumSustainable Yield (MSY)”). Fiskebestande skal have opnået en alders- og størrelsesfordeling, somer karakteristisk for sunde bestande gennem en fiskeriforvaltning, der ikke har nogen betydelig,negativ påvirkning på andre bestande, arter eller økosystemer og som støtter opnåelse af godmiljømæssig status i 2020 i overensstemmelse med EU's havstrategidirektiv.Handling 13: Forbedre forvaltningen af fiskebestande.Handling 14: Udfase negative påvirkninger af fiskebestande, arter, levesteder og økosystemer.Mål 5: Bekæmpe invasive fremmede arterI 2020 er invasive fremmede arter og deres spredningsveje identificeret og prioriteret, prioriteredearter er under kontrol eller udryddet og spredningsveje håndteres med henblik på at hindreintroduktion og etablering af nye invasive arter.Handling 15: Styrke EU's plante- og dyresundhedsregimer.Handling 16: Etablere et særligt instrument til invasive fremmede arter.Mål 6: Afværge tabet af biodiversitet på globalt planI 2020 har EU forøget sit bidrag med henblik på at afværge tabet af biodiversitet på det globaleplan.Handling 17: Reducere de indirekte påvirkninger på tabet af biodiversitet.22

Handling 18: Mobilisere additionelle ressourcer for at bevare den globale biodiversitet.Handling 19: Anvendelse af ”Biodiversitetsbevis” i EU's udviklingssamarbejdeHandling 20: Regulere adgang til genetiske ressourcer og en retfærdig og ligelig deling vedudnyttelse af dem.EU’s implementeringsstrategiEU-Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne udvikle en fælles ramme for gennemførelsenaf EU's og de globale biodiversitetsmål. Kommissionen vil støtte og supplere medlemsstaternesindsats ved at styrke EU’s miljølovgivning, forslå nye EU-politikker, udarbejde guidelines,finansiering, fremme forskning og udveksling af bedste praksis (best practice).RådskonklusionerFormandskabets udkast lægger op til en positiv tilgang til EU's biodiversitetsstrategi for 2020 meddets 6 mål og 20 handlinger i bestræbelserne på at nå EU’s 2020 biodiversitetsmål.Udkastet understreger, at EU’s politik for første gang vil drage fordel af en sammenhængendevidensramme og en ”baseline” – 2010 Biodiversity Baseline - som vil tjene til at sammenlignemåling af fremskridt for at nå EU’s målsætninger på biodiversitetsområdet.I udkastet bakkes op om, at strategien adresserer hovedårsagerne til, at EU ikke nåede 2010-målet,herunder langsom implementering af eksisterende lovgivning særligt indenfor områderne landbrug,fiskeri og skovbrug; utilstrækkelig finansiering og sektorintegration; manglende specifikkefællesskabspolitikker indenfor bl.a. invasive fremmede arter og økosystemtjenester.I udkastet fremhæves behovet for, at strategien implementeres hurtigt i alle sektorpolitikker og alleigangværende politikudviklinger og reformer såsom den fælles landbrugs- og fiskeripolitik,samhørighedspolitikken og den flerårige budgetperiode. Kommissionen opfordres i den forbindelsetil at sikre, at biodiversitetsmålsætningerne inkorporeres i de fremtidige finansielle perspektiver(2012-2020).Konklusionsudkastet understreger, at det er vigtigt, at målet om ”ingen netto tab” af biodiversitetgøres operativt, at identifikationen af skadelige subsidier igangsættes og at der udvikles enmetode/et biodiversitetsbevis til brug for alle EU finansierede projekter, planer og programmer.I udkastet udtrykkes støtte til, at fuldstændig gennemførelse af EU’s miljø-regelsæt og isærdeleshed EU’s fugle- og habitatdirektiv er afgørende for at nå EU’s nye 2020 mål.Kommissionen opfordres til at adressere eksisterende mangler i fællesskabslovgivningen, herunderbl.a. et lovgivningsinitiativ for invasive arter.

Med udkastet understreges behovet for at sikre den nødvendige finansiering gennem bl.a. denfremtidige EU finansielle ramme, nationale midler og innovative mekanismer, herunder passendeog regelmæssig finansiering af Natura 2000.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke behandlet forslaget.4. NærhedsprincippetIkke relevant5. Konsekvenser for DanmarkKommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenserfor Danmark. Det står dog klart, at en gennemførelse af strategien vil indebære meget betydeligestatsfinansielle konsekvenser for medlemslandene.Kommissionens opgørelse over de økonomiske omkostninger for at nå strategiens mål er primærtgennemgået på et overordnet og kvalitativt niveau. EU-Kommissionen vurderer, at en udmøntningaf strategien vil indebære en merudgift på ca. 8 mia. euro pr. år på EU-niveau. Såfremt det – somberegningseksempel – forudsættes, at Danmarks finansieringsandel svarer til Danmarkfinansieringsandel af EU’s budget (dvs. ca. 2 pct.) vil det svare til en årlig merudgift for Danmarkpå 1,2 mia. DKK om året.Ovenstående skøn er forbundet med stor usikkerhed. Grundige analyser af strategiens økonomiskekonsekvenser vil således være påkrævede.

Landbrug og Fødevarer (L&F) oplyste, at man var enige i regeringens holdning at en afklaring af definansielle mekanismer skulle afventes og der skulle afventes en analyse af omkostningerne vedimplementering. L&F mente, at man skulle afvente gennemførelsen af Natura2000 før man gikvidere med en implementering af mål og handlinger fra Kommissionens meddelelse. Endviderefandt L&F, at grøn infrastruktur var et vigtigt element i meddelelsen.Danmark Naturfredningsforening (DN) oplyste, at man støttede mål og handlinger iKommissionens meddelelse. DN var ikke enige i, at implementeringen skulle afvente en afklaringaf de finansielle perspektiver, idet der ville være fare for at man ikke kunne nå fristen. DN villegerne vide hvornår den danske smertegrænse var nået før man fra dansk side tog biodiversitetstiltag.Greenpeace understreget, at målene fra 2010 ikke var opfyldt og at man var enige i at der havdeværet for få virkemidler. Greenpeace fandt dog, at man skulle være mere ambitiøs i sine globalemål for at reducere tabet af biodiversitet og at EU havde nogen forpligtigelser i forhold til den24

globale indsats. Greenpeace mente, at man satte ribben for lavt, hvis man skulle vente på at fåCAP’en og CFP’en var i hus.Dansk Industri (DI) oplyste, at man var enige i regeringens tilgang. DI spurgte til underskrivelse afABS-protokollen. Med hensyn til biodiversitet og implementeringstiltagene ønskede man fra DI’sside at blive oplyst hvilken rolle industrien kunne spille i forbindelse med biodiversitet ogbæredygtig produktion. DI ville indsende skriftlige bemærkninger med henblik på industriensbidrag til elementerne, så det kunne blive en del af rådskonklusionerne.DN fandt at ordet passende baseline virket svagt og, at det var nødvendigt at elementerne i baselinebliver gennemtænkt hurtigt.L&F understreget, at det var nødvendigt at gennemføre Natura2000 for at få en passende baseline.

7. ForhandlingssituationenKommissions meddelelse har været forelagt miljøgruppen den 11. maj 2011, hvor .formandskabetoplyste, at man sigter mod at vedtage rådskonklusioner om strategien på rådsmødet i juni.Medlemslandene fremhævede sektorintegration og main-streaming, finansiering og en muligimplementeringsstrategi som de vigtigste elementer. Visse lande udtrykte bekymring for at vedtageen strategi uden den nødvendige tid til grundige analyser, mens andre medlemslande var mere åbneoverfor formandskabets tilgang. Udkast til rådskonklusioner vil blive drøftet i miljøgruppen den 24.maj 2011.I lyset af den vanskelige økonomiske situation i de fleste medlemslande må det anses for usikkert,om der på højere niveau vil være opbakning til at gennemføre en strategi, som indebærermerudgifter i EU i størrelsesordenen 8 mia. euro årligt.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen deler den overordnede holdning om, at en EU-biodiversitetsstrategi er nødvendig for atnå målet om at standse tilbagegangen af biodiversiteten i EU inden 2020.Danmark finder det imidlertid helt afgørende, at der foretages grundige analyser og vurderinger afKommissionens udkast til en biodiversitetsstrategi, før der træffes konkrete beslutninger vedr.strategien. Der må skabes klarhed over de konkrete virkemidler samt miljø-, samfundsmæssige ogøkonomiske konsekvenser på både EU-niveau og for det enkelte medlemsland. Først når et sådantbeslutningsgrundlag er tilvejebragt vil Danmark kunne støtte beslutninger om strategiens nærmeremål og indhold samt finansiering heraf. Det er væsentligt, at der sikres sammenhæng mellemstrategiens mål og virkemidler og finansieringen heraf.For så vidt angår evt. finansiering af strategien via EU’s budget vil dette skulle afklares iforbindelse med forhandlingerne af EU’s flerårige finansielle rammer. Fra dansk side finder mandet væsentligt, at rådskonklusionerne ikke præjudicerer disse forhandlinger. Fra dansk side finderman det dog relevant at afdække mulighederne for finansiering af tiltag vedr. biodiversitet gennembl.a. EU’s landbrugspolitik, jf. også regeringens høringssvar vedr. fremtidens landbrugspolitik.

Resume

Forslaget indfører en begrænsning af indholdet af fosfater og andre fosforholdige stoffer ihusholdningstekstilvaskemidler på 0,5 vægtprocent. Forslaget vurderes til at have stærktbegrænsede konsekvenser for Danmark, både når det gælder miljømæssige fordele, og når detgælder økonomisk/administrative byrder. Forslaget kan dog have positiv effekt i Østersøen.1. StatusKommissionen sendte den 9. november 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketinget den 9. februar 2011.Formandskabet præsenterede forslaget på et møde i Rådets arbejdsgruppe for teknisk harmoniseringden 26. januar 2011. Forslaget har siden været behandlet på 3 møder i løbet af foråret 2011.2. Formål og indholdDet overordnede formål med forslaget er at sikre et velfungerende indre marked for vaske- ogrengøringsmidler, samt at beskytte vandmiljøet mod de potentielle skadelige virkninger af fosfaterog andre fosforholdige stoffer i vaske- og rengøringsmidler. Det skal skeved at mindske vaskemidlernes bidrag i form af fosfater til den samlede eutrofiering (overgødning)af EU’ overfladevand. Eutrofiering af søer og kystnære områder medfører forringet vandkvalitet,idet den biologiske balance forskydes. Der sker ofte en opvækst af mikroskopiske alger ioverfladevandet, hvilket forringer forholdene for vandplanter og fisk.Kommissionen opdeler i forslaget de fosfatholdige vaskemidler i tre grupper: tekstilvaskemidler tilhusholdningsbrug, maskinopvaskemidler til husholdningsbrug samt industrielle og institutionellerengørings- og vaskemidler. Ændringsforslaget vedrører hovedsagligt anvendelsen aftekstilvaskemidler til husholdningsbrug. For fosfatholdige maskinopvaskemidler tilhusholdningsbrug indføres der dog en pligt til evaluering ved udgangen af 2014. Fosfater i deindustrielle og institutionelle rengørings- og vaskemidler reguleres ikke.

Forslaget indeholder en række ændringer til forordning (EF) nr. 648/2004 om vaske- ogrengøringsmidler. De vigtigste ændringer er beskrevet nedenfor.Forslaget indfører i et nyt bilag en begrænsning af indholdet af fosfater og andre fosforholdigestoffer i tekstilvaskemidler til husholdningsbrug. Der indføres en grænse for indholdet af fosfater ogandre fosforholdige stoffer på 0,5 vægtprocent. Denne begrænsning skal træde i kraft den 1. januar2013.Kommissionen skal senest den 31. december 2014 foretage en evaluering og forelægge en rapportom anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer i maskinopvaskemidler tilhusholdningsformål, samt fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag, hvis der skal ske en udfasningeller begrænsning af fosforholdige stoffer i disse produkter.Af hensyn til læsbarheden er det foreslået at indsætte en definition af begrebet ”rengøring”, i stedetfor at henvise til den relevante ISO standard.Forordningens gennemførelsesbeføjelser foreslås tilpasset traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), der er en del af Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009.Forslaget tillægger Kommissionen beføjelser til at ændre forordningens tekniske bilag i henhold tilproceduren for delegerede retsakter.Forslaget indeholder en bestemmelse, om at medlemslandenes kompetente myndigheder skal kunnetilbageholde partier af vaske- og rengøringsmidler, der ikke er i overensstemmelse medforordningen.Forslaget skærper den eksisterende bestemmelse om medlemslandenes mulighed for at opretholdeeller fastsætte nationale regler på de af forordningens områder, der ikke harmoniseres ved forslaget,dvs. for maskinopvaskemidler til husholdninger, samt for rengørings- og vaskemidler forinstitutioner og erhverv. På disse områder foreslås det at følgende nye kvalificerende krav skal væreopfyldt, nemlig at det skal være begrundet i hensynet til beskyttelse af vandmiljøet, og når derforeligger teknisk og økonomisk mulige alternativer.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes afmedlemsstaterne alene. Det skyldes, at formålet med forslaget er, at fosfater i vaske- ogrengøringsmidler skal bidrage mindre til risikoen for eutrofiering af EU’s vandmiljø samtidig med,at der opretholdes et velfungerende indre marked for vaske- og rengøringsmidler.Kommissionen angiver desuden, at der ikke er en fælles teknisk specifikation i EU, og detfragmenterer EU-markedet for vaskemidler; at de EU-medlemsstater, der samarbejder om regionalestrategier for Østersøen og Donau-bækkenet gentagne gange har opfordret til, at der træffes28

harmoniserede EU-foranstaltninger; samt at forslaget opretholder medlemsstaternes mulighed for atfastsætte nationale regler for fosfater i maskinopvaskemidler og vaske-rengøringsmidler tilerhvervsformål, forudsat det er begrundet i særlige forhold - såsom store eutrofieringsrisici ellerhensynet til vandmiljøet på medlemsstatens område.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forordningen om vaske- og rengøringsmidler omfatter i dag ikke en regulering af indholdet affosfat i tekstilvaskemidler til husholdninger.Fosfater i tekstilvaskemidler til husholdninger er heller ikke omfattet af national regulering.Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, ændres den allerede gældende forordning om vaske-og rengøringsmidler, idet der tilføjes et bilag om fosfor og bestemmelserne for ændring af bilagændres. De indholdsmæssige forslag medfører derfor ingen ændringer i dansk lovgivning. Forslagetindeholder imidlertid et forslag om, at medlemslandenes kompetente myndigheder skal kunnetilbageholde partier af vaske- og rengøringsmidler, der ikke er i overensstemmelse medforordningen. En sådan bestemmelse findes ikke i den gældende Kemikalielov, der alene givermyndighederne mulighed for at pålægge den ansvarlige producent eller importør at trække ulovligeprodukter tilbage fra markedet. En vedtagelse af forslaget i sin nuværende form forudsætterformentlig en lovændring.Forslaget medfører endvidere en indskrænkning af mulighederne for at lave nationale regler på deområder, der ikke harmoniseres af forslaget. Da Danmark ikke har regler på området, og heller ikkehar planer om at lave sådanne, vurderes det ikke at have praktisk betydning for Danmark.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har vurderet, at fosfater i tekstilvaskemidler står for 60 % af markedet for fosfater,og at et fosfat-forbud i tekstilvaskemidler kan føre til et tab af 1000 – 1650 arbejdspladser i EU,som følge af lukning af virksomheder, der producerer fosfat. Herudover har Kommissionen anslået,at substitution af fosfat i tekstilvaskemidler vil koste de involverede vaskemiddelproducenter etengangsbeløb på i alt 13,2 millioner euro, og at substitutionen ikke vil volde tekniske problemer.Det er Kommissionens vurdering, at private og professionelle brugere ikke vil blive berørt.Da der i dag eksisterer nationale regler om fosfater i flere medlemsstater, vil indførelse af fællesregler i EU for fosfatindholdet i tekstilvaskemidler medføre en administrativ lettelse forvaskemiddelproducenterne, der herefter ikke skal holde sig opdateret om hvert enkelt medlemsstatsregler om fosfater.Kommissionen vurderer at 80 – 90 % af husholdningerne i EU er tilknyttet et rensningsanlæg.Fosfat fjernes hovedsagligt ved at tilsætte jernsalte til spildevandet, hvorefter der sker en kemiskbundfældning. Hvis indholdet af fosfater i tekstilvaskemidler begrænses, kan rensningsanlæggene

spare på udgifterne til jernsalte. Kommissionen vurderer på europæisk plan denne besparelse til 6 -415 mio. euro pr. år.Samlet set mener Kommissionen, at der er nettofordele forbundet med at indføre en begrænsning.Kommissionens vurdering kan ikke overføres direkte på danske forhold.Danmark har ingen lovgivning på området, men hovedparten af vaskemiddelproducenterne har,ifølge Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT), af egen drift valgtat markedsføre fosfatfrie tekstilvaskemidler. SPT anslår, at 80 – 90 % af de tekstilvaskemidler, dersælges til private forbrugere i Danmark i dag, ikke indeholder fosfat.For de producenter, der stadig bruger fosfat i visse vaskeprodukter, vil der være omstillingsudgifterforbundet med substitutionen af fosfat. Til gengæld vil de opnå administrative lettelser, fordi deikke skal holde sig opdateret om hver medlemsstats regler om fosfater.Omkring 90 % af de danske husstande er tilknyttet et renseanlæg. Danske renseanlæg er gennem enårrække blevet tilpasset og optimeret til at fjerne fosfor biologisk. Den kemiske fældning af fosformed jernsalte benyttes således i dag i mindre grad i danske renseanlæg, hvorfor der ikke kan hentesvæsentlige besparelser her.Ved indførelse af andre stoffer, som alternativ til fosfater, kunne renseanlæggene teoretisk havebehov for en omstilling til at håndtere disse nye stoffer. Behovet for en sådan omstilling anses dogfor at være minimal, da hovedparten af de tekstilvaskemidler, der sælges i Danmark, allerede i dager baseret på andre stoffer end fosfat.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Gennemførelse af enlovændring, der giver de kompetente myndigheder mulighed for selv at tilbageholde ulovligeprodukter, forventes ikke umiddelbart at medføre store omkostninger. Det vil kun megetundtagelsesvist være nødvendigt for myndighederne selv at tilbageholde ulovlige produkter. I dissetilfælde vil myndighederne altid kræve udgifterne dækket af den ansvarlige efterfølgende. Staten vilalene få udgifter i de sager, hvor det ikke vil være muligt at inddrive udgifterne hos den ansvarlige.Det vil dreje sig om udgifter til transport og opbevaring og destruktion af vaskemidler. I tilfældeheraf, afholdes udgifterne inden for de kompetente myndigheders eksisterende udgiftsrammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.Det forventes, at ekstraomkostningerne for borgerne vil være minimale, eftersom hovedparten aftekstilvaskemidlerne på det danske marked allerede er fri for fosfat.Forslaget forventes ikke at medføre brug af ny informationsteknologi (IT) til digitalforvaltning/håndtering i virksomhederne eller hos borgerne.Beskyttelsesniveau:Forslaget vurderes at ville medføre en mindre øgning af beskyttelsesniveauet i Danmark.Forslaget forventes at medføre begrænsede fordele for vandmiljøet i Danmark. I kloakeredeområder med spildevandsrensning vil den reducerede udledning af fosfat fra husholdningerne ikkenødvendigvis have betydning for udløbskoncentrationen af fosfor fra renseanlæggene, idet dersandsynligvis blot vil ske en mindre ændring af processerne indenfor anlæggene.30

For de 10 % danske husstande, der ikke er tilknyttet et fælles renseanlæg, renses mere end 60 % afspildevandet for fosfor. Fosforudledningen fra ukloakerede områder og fra regnvandsbetingedeudledninger fra fælleskloakerede overløb, vil dog blive reduceret en smule som følge af forbuddet.Den miljømæssige gevinst ved at begrænse indholdet af fosfater i tekstilvaskemidler, forventesfortrinsvis at forekomme i vandmiljøet i og omkring andre EU-lande end Danmark. Kommissionenvurderer, at forslaget bl.a. vil have en positiv effekt for følsomme og grænseoverskridendevandområder, som Donaubækkenet og den centrale del af Østersøen. Derfor indeholder EU’sstrategi for Østersøen også et mål om at fjerne fosfater i vaskemidler, i de lande, hvor dette ikkeallerede er sket, som anbefalet at HELCOM’s Baltic Sea Action Plan.6. HøringForslaget har været sendt i høring den 21. december 2010 til 31 interessenter. Der er vedhøringsfristens udløb den 21. januar 2011 modtaget høringssvar fra 6 høringsparter.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ingen bemærkninger til forslaget.Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til forslaget.Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Brancheforeningen for Sæbe, Parfume ogTeknisk/kemiske artikler (SPT), samt Miljømærkning Danmark kan tilslutte sig de foreslåedeændringer.DANVA gør opmærksom på, at forslaget ikke nødvendigvis medfører besparelser på kort sigt forrenseanlæggene. Herudover bemærkes det at i tilfælde af at der havde været tale om en markantudskiftning af fosfater med andre stoffer på kort sigt ville det kunne blive væsentligt at se på,hvilken betydning potentielle erstatningsstoffer kan have for driften af renseanlæg.Miljømærkning Danmark og SPT foreslår, at vægtangivelsen (0,5 % efter vægt) laves om tilhenholdsvis en grænseværdi per ”funktionel enhed” / ”højst 0,5 g. pr. vask”. Dette ville medføre enfordel for producenter af kompakte vaskemidler, idet disse ville kunne arbejde med en højeregrænse for indholdet af fosforholdige komponenter i forhold til de øvrige ingredienser endproducenter af mindre kompakte midler. Miljømærkning Danmark bemærker dog, at et forbududtrykt pr. ”funktionel enhed” vil medføre en større kompleksitet.Et rammenotat om forslaget har desuden været sendt i høring i Miljøspecialudvalget fra den 7. – 14.april 2011. Der er indkommet følgende bemærkninger:DI har ingen bemærkninger til høringen.Forbrugerrådet meddeler, at man ikke har taget stilling til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 25. maj, hvor der ikke var bemærkninger.7. Forhandlingssituationen

Forslaget blev præsenteret på et møde i Rådets arbejdsgruppe for teknisk harmonisering den 26.januar 2011. Herudover har forslaget været drøftet den 18. februar, den 28. marts 2011 og den 27.april 2011. De fleste medlemslande er positivt indstillet overfor forslaget.En gruppe lande, herunder Danmark, lægger vægt på, at det nye bilag om begrænsning af indholdetaf fosfat i vaskemidler ikke skal kunne ændres ved delegation til Kommissionen.En mindre gruppe lande foreslår at forbuddet mod fosfater i vaskemidler udtrykkes som funktionelenhed (g/vask) nærmere end som vægtenhed (højst 5 % efter vægt) med den begrundelse at dette vilfremme brugen af kompakte vaskemidler.Nogle få store lande har foreslået at forbuddet mod fosfater allerede nu udvides til også at omfattemaskinopvaskemidler til private husholdninger, mens en større gruppe lande foretrækker at afventeen rapport fra Kommissionen, der særskilt behandler denne produktgruppe. Det skyldes at der, formaskinopvaskemidlernes vedkommende, er behov for et bedre datagrundlag hvad angår dealternative indholdsstoffers tekniske egenskaber og miljømæssige profil.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment.Regeringen anerkender, at der kan være miljømæssigt behov for en regulering af fosfater ivaskemidler generelt i Europa, og ser endvidere en konkurrencemæssig fordel i ensartede regler pådette område.Regeringen støtter samtidig forslagets relativt begrænsede omfang. Forudsætningen for at indføre etforbud mod fosfater i maskinopvaskemidler til husholdninger og vaskemidler til institutions- ogindustriformål anses ikke for opfyldt på nuværende tidspunkt. Der mangler miljøvenlige alternativerpå markedet, som teknisk set vil være lige så effektive i forhold til at blødgøre vandet, somfosfaterne. Dette gælder især i et land som Danmark, hvor brugsvandet er relativt hårdt,sammenlignet med f.eks. Norge og Sverige.Regeringen støtter forslaget om, at Kommissionen pålægges at udarbejde en rapport og eventueltlovgivningsmæssige forslag vedrørende en mulig regulering af fosfater ihusholdningsmaskinopvaskemidler med udgangen af 2014. Regeringen er af den opfattelse, at detskal sikres, at rapporten indeholder en grundig undersøgelse af de alternative stoffers miljøprofil ogderes betydning for funktionen af renseanlæg. Hvis dette nødvendiggør en udsættelse af tidsfristenfor leveringen af rapporten, kan regeringen acceptere dette. Herudover bør der ligeledes indføres enfrist for at udarbejde en tilsvarende rapport vedrørende vaskemidler til institutions- ogerhvervsformål.Regeringen er enig i, at det vil fremme brugervenligheden i yderligere grad, hvis der indføjes endefinition af ”rengøring”, frem for at forordningen henviser til en ISO standard. Af praktiskeårsager ser regeringen gerne, at den sideordnede definition af fx ”snavs (soil)” også kommer med.Regeringen anerkender, at ændringer af forordningens tekniske bilag kan ske gennem procedurenfor delegerede retsakter. Der bør dog indføres en tidsbegrænsning for delegationen til32

PUNKT 7KOM 2010(362)Tidlig forelæggelse- Revideret notatKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres underfleksibilitetsordningen.

Resume

Direktiv 97/68/EF omhandler emissionsregulering af forurenende luftarter og partikler fraforbrændingsmotorer til montering i mobile ikke vejgående maskiner.Kommissionen foreslår at øge fleksibilitetsordningen fra 20 til 50 % for dieselmotorer i bygge- oganlægsmateriel, landbrugs- og skovmaskiner. Desuden foreslås indført en fleksibilitetsordning på20 % for motorer til lokomotiver og motorvogne (f.eks. IC3 tog). Dette vil i følge Kommissionengavne industrien, uden at det øger forureningen væsentligt. Ændringen vil kun gælde overgangenfra trin IIIA til trin IIIB, og den øgede fleksibilitet udløber 31. december 2013.Fleksibilitetsordningen består i, at der i forbindelse med overgang til et nyere trin fortsat kanmarkedsføres en andel ældre motorer. Ordningen er indført for at lette overgangen fra et trin til detnæste.De forskellige trin er et udtryk for den tilladte udledning af forurenende luftarter fra motorerne iikke vejgående maskiner. Ved overgangen fra trin IIIA til IIIB reduceres den tilladte udledning afkvælstofoxider (NOx) og partikler fra motorerne.Udledningen af kvælstofoxider fra ikke-vejgående maskiner udgør omkring 18-20 % af den samlededanske udledning fra transportsektoren. Udvides fleksibilitetsordningen som foreslået vurdererMiljøstyrelsen, at andelen af hhv. kvælstofoxider og partikler fra ikke-vejgående maskiner vil stige istørrelsesordnen 0,5 til 1 % set i forhold til den samlede danske udledning fra transportsektoren.1. StatusKommissionen sendte den 8. juli 2010 ovennævnte forslag om ændringer til direktiv 97/68/EFændret ved 2004/26/EF i 2004 til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 og skal derforvedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel251.Forslaget har været behandlet i Europa-Parlamentets miljøgruppe den 29. marts 2011. Sagen harendnu ikke været til afstemning i Europa Parlamentets plenarforsamling.2. Formål og indhold

Direktivet 97/68/EF omhandler emissionsregulering af forurenende luftarter og partikler fraforbrændingsmotorer til montering i mobile ikke vejgående maskiner. Der fastsættes i direktivetbestemmelser for den maksimale udstødningsemission af kulmonooxid (CO), kulbrinter (HC),kvælstofoxider (NOx) og partikler fra dieselmotorer i bygge- og anlægsmateriel, landbrugs- ogskovmaskiner, motorvogne og lokomotiver, fartøjer til sejlads på indre vandveje, motorer, der kørermed én konstant hastighed, og små benzinmotorer, der bruges i forskellige typer af maskiner. Der erbl.a. tale om motorer, som anvendes i gravemaskiner, dumpere, pumper, kompressorer og motorertil jernbanemateriel mv. Direktivet regulerer ikke motorer til traktorer, der er omfattet af etselvstændigt direktiv.Det gældende direktiv fastsætter gradvis strengere emissionsgrænseværdier med dertil hørendedatoer for overholdelse. Emissionsgrænseværdierne skærpes løbende afhængigt af motoreffekt. Dennæste skærpelse løber i perioden 1. januar 2011 til 1. januar 2013, hvor der skærpes fra trin IIIA tiltrin IIIB. Det er særligt emissionskravene til kvælstofoxider og partikelemissionen, der strammes.Det forventes at blive nødvendigt at forsyne motorerne med partikelfiltre for at overholde trin IIIBemissionsgrænseværdierne. Det svarer i store træk til Euro V for lastbiler og busser, der blevobligatorisk den 1. oktober 2009. Der fastsættes ligeledes et maksimalt svovlindhold på 10 ppm fordet referencebrændstof, som skal anvendes ved typegodkendelse af trin IIIB-motorer.Der er i direktivet allerede indbygget en fleksibilitetsordning i forbindelse med skift mellem trin-kravene, som betyder, at der må sælges 20 % eller et fast antal motorer af det tidligere trin 1-5 årefter et nyt trin er trådt i kraft. Baggrunden herfor er, at producenter af ikke-vejgående maskiner,som ikke selv producerer motorer, kan have problemer ved overgangen til nye trin. Det gælder isærfor fabrikanter, der kun producere et lille antal maskiner, der kun produceres i små serier.Fleksibilitetsordningen giver udstyrsfabrikanten mulighed for i en 4-5 årig periode at anvendemotorer, der kun opfylder grænseværdierne i det foregående trin. Der er dog indført en begrænsningi det samlede antal motorer svarende til 20 % af en årsproduktion (som gennemsnit af de seneste 5års produktionstal) eller et højeste antal, der afhænger af effektområdet.Kommissionen vurderer, at den økonomiske krise har ramt den europæiske industri for fremstillingaf mobile ikke-vejgående motorer uventet hårdt. Som en følge heraf er udviklingen af motorerneforsinket, og dette gør det vanskeligt for maskinproducenterne at designe deres udstyr.EU og USA har koordineret kravene til motorerne i denne sektor. USA har også enfleksibilitetsordning og har i 2008 øget fleksibiliteten, så en producent må levere motorer medforskellige emissionsniveauer forudsat, at de i gennemsnit overholder kravene. Udover EU og USAer det kun Japan der har krav til denne sektor, og de japanske krav er mindre skrappe end kravene iEU og USA.Kommissionen begrunder derfor forslaget med at:--Afbøde virkningerne af den økonomiske krise for fabrikanterne af motorer og ikke-vejgående maskiner for at bevare konkurrenceevne og beskæftigelse.Give industrien mulighed for fortsat at finansiere forskning og udvikling.

Kommissionen foreslår at øge fleksibilitetsordningen fra 20 til 50 % for de nævnte maskinområder.Desuden foreslås indført en fleksibilitetsordning på 20 % for motorer til lokomotiver ogmotorvogne (f.eks. IC3 tog). Dette vil i følge Kommissionen gavne industrien uden, at det øgerforureningen væsentligt. Ændringen vil kun gælde overgangen fra trin IIIA til trin IIIB, og denøgede fleksibilitet udløber 31. december 2013.Miljøstyrelsen vurderer, på baggrund af Kommissionens oplysninger, at direktivforslaget har enmindre miljømæssig negativ effekt. Udledningen af kvælstofoxider fra ikke-vejgående maskinerudgør omkring 18-20 % og partikler 20-23 % af den samlede danske udledning fratransportsektoren. Udvides fleksibilitetsordningen som foreslået, vurderer Miljøstyrelsen, at andelenaf hhv. kvælstofoxider og partikler fra ikke-vejgående maskiner vil stige i størrelsesordnen 0,5 til 1% set i forhold til den samlede danske udledning fra transportsektoren. Denne relativt lille stigningvurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten.Kommissionen har beregnet, at øgningen af fleksibiliteten fra 20 til 50 % svarer til en forsinkelse iindføringen af trin IIIB med 16 uger. Kommissionen vurderer, at der udskiftes ca. 5 % af de ikke-vejgående maskiner hvert år, og at de har en gennemsnitlig levetid på ca. 20 år. Det betyder, at deter få maskiner af den totale ”bestand” der kommer under den øgede fleksibilitetsordning.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentets miljøgruppe har den 29. marts behandlet sagen og fremlagt følgendevæsentlige ændringsforslag:Fleksibilitetsprocenten justeres ned fra Kommissionens forslag på 50 % til 30 %Lokomotiver og motorvogne omfattes af regler for udskiftningsmotorer med generelt kravom at udskiftningsmotoren leve op til trin IIIA krav.Kommissionen har fremsat forslag om at et antal på 12 lokomotivmotorer kan markedsføresunder fleksibilitetsreglerne af en enkelt producent. Parlamentet har fremsat forslag om atændre dette til 20 motorer samt yderligere 10 motorer såfremt disse lever op til krav fastsatunder GERT 8073.Direktivet og dermed den øgede fleksibilitetsprocent udløber med udgangen af trin III B.Opfordret Kommissionen til at fremsætte nyt trin for non-road med krav der ersammenlignelige med euro VI for tunge køretøjer og hermed krav til ultrafine partikler.Det tilføjes at udvikling af miljøvenlig teknologi er vigtigt for promovering af fremtidigvækst og mindskelse af helbredseffekter.

5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserKan implementeres i dansk ret ved en ændring af den eksisterende bekendtgørelse nr. 339 af 10.maj 2005.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen er i deres økonomivurdering kommet frem til, at de udgifter, der skyldes øgetmiljøbelastning ved at øge fleksibiliteten, overgås af den forbedrede økonomi for producenterne afudstyr til den ikke-vejgående sektor, jf. tabellerne nedenfor.Fleksibilitetsprocent for de maskiner, der allerede er omfattetaf ordningen (omkostninger i Euro)20 %MiljøomkostningerSparede omkostninger vedøgning fra 20 til 50 %50 %550 000 0002 124 000 000

Således vurderes forslaget at give et positiv økonomisk resultat for samfundet.I Danmark har forslaget såvel positive som negative konsekvenser for erhvervslivet. På den ene sidevil en øget fleksibilitet lette overgangen mellem trin IIIA og trin IIIB for mindremaskinproducenter, der ikke selv producerer motorer. På den anden side har Danmark producenteraf efterbehandlingsudstyr, som forslaget må forventes at påvirke negativt.Forslaget vurderes ikke at give øget administration for erhvervslivet.Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser.

I Danmark er der ingen motorproducenter, der berøres af disse ændringer. Danmark harmaskinproducenter, som dette forslag vil hjælpe. Såfremt fleksibilitetsordningen øges vil en størreandel ”ældre” og billigere motorer kunne anvendes i produktionen af ikke vejgående maskiner.Da administrationen af fleksibilitet med 20 % allerede eksisterer, vil det ikke betyde øgetadministration at øge fleksibiliteten til 50 %.Beskyttelsesniveau:Det vurderes, at forslaget vil have en lille negativ indvirkning på beskyttelsesniveauet.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 5. august 2010 til 131 interessenter. Der er vedhøringsfristens udløb den 17. august modtaget høringssvar fra 12 høringsparter samt Skov ogNaturstyrelsen. Kommentarerne kan opdeles som følger:Dansk Transport og Logistik og Dansk Erhverv, har haft bemærkninger tilhøringsmaterialet. KL har ikke haft kommentarer.DTL og Danske Erhverv udtaler, at de ønsker at fastholde de eksisterende regler forfleksibilitet.DTL og Dansk Erhverv fremhæver, at der skal eftermonteres partikelfiltre på lastbiler tilbrug i miljøzonerne for at bidrage til, at Danmark kan overholde EU’s luftkvalitetsdirektiv.Forslaget om mere fleksibilitet for de nævnte ikke vejgående maskiner kan medvirke til etpartikelniveau i byerne, som vil kræve yderligere indgreb. Kravene til filtre på lastbilernehar medført en øget konkurrenceforvridning mellem lastbiler og maskiner som dumpere, daikke vejgående køretøjer ikke er omfattet af kravene i miljøzonerne. Dansk Erhverv menerdesuden, at den øgede fleksibilitet vil stride mod miljøministerens udsagn i Folketinget (S2573) om ”Ren luft til alle”.

Et kvalificeret flertal af medlemslandene kan støtte kompromisforslaget. Formandskabet søger en 1.læsningsaftale med Europa-Parlamentet.8. Regeringens generelle holdningDanmark arbejder for en begrænsning af luftforurening fra motorer i mobile ikke vejgåendemaskiner. Luftforureningen fra dieseldrevne mobile ikke vejgående maskiner giver et ikkeuvæsentligt bidrag til luftforureningen. En ændring i fleksibilitetsordningen vil betyde en øgetudledning af kvælstofoxider og partikler svarende til ca. 0,5-1 %.Forslaget skal ses i lyset af den samlede indsats overfor luftforurening og ønsket om at fremmeudviklingen af miljøteknologi.Hovedparten af EU’s medlemsstater har udfordringer ved at møde EU’s luftkvalitetskrav tilpartikler og kvælstofdioxid. Disse grænseværdier er udover at beskytte menneskers sundhed fastsati overensstemmelse med de forventede reduktioner af luftforurening, som de fortløbende skærpelseraf udledningen af luftforurening fra transportsektoren, industrien mv. medfører. Regeringen finderat forslaget bidrager negativt til at gøre det muligt for Danmark at leve op tilluftkvalitetsgrænseværdien for kvælstofdioxid (NO2).Regeringen finder, at forslaget ligeledes indebærer en potentiel risiko for konkurrenceforvridningmellem den ikke-vejgående og den vejgående transportsektor.Regeringen støtter udvikling af ny miljøteknologi. Der er i Danmark førende virksomheder afefterbehandlingsudstyr til lastbiler og busser. De ikke-vejgående køretøjer kunne være et potentieltnyt marked. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte Kommissionens ændringsforslag om atudvide fleksibilitetsordningen.9. Tidligere forelæggelser for FolketingetFolketinget er orienteret ved nærheds- og grundnotat om sagen den 7. september 2010.

PUNKT 8Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv2000/25/EF for så vidt angår bestemmelserne for traktorer, der markedsføres underfleksibilitetsordningen.KOM (2010) 607- Sagen er ikke på dagsordnen for rådsmøde (miljø) den 21. juni, men forventes vedtaget på etefterfølgende rådsmødeRevideret notat

Resume

Direktiv 2000/25/EF omhandler emissionsregulering af forurenende luftarter og partikler fraforbrændingsmotorer til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer. Kommissionen foreslår atøge fleksibilitetsordningen fra 20 til 50 %. Dette vil ifølge Kommissionen gavne industrien, uden atdet øger forureningen væsentligt. Ændringen vil kun gælde overgangen fra trin IIIA til trin IIIB, ogden øgede fleksibilitet udløber 31. december 2013.Fleksibilitetsordningen består i, at der i forbindelse med overgang til et nyere trin fortsat kanmarkedsføres en andel ældre motorer. Ordningen er indført for at lette overgangen fra et trin til detnæste. De forskellige trin er et udtryk for den tilladte udledning af forurenende luftarter fra traktormotorerne. Ved overgangen fra trin IIIA til IIIB reduceres den tilladte udledning af kvælstofoxider(NOx) og partikler fra motorerne.På baggrund af de forelagte oplysninger vurderer Miljøstyrelsen, at andelen af hhv. kvælstofoxiderog partikler fra ikke-vejgående maskiner, og herunder traktorer, vil stige i størrelsesordnen 0,5 til 1% set i forhold til den samlede danske udledning fra transportsektoren.2. StatusKommissionen sendte 27. oktober 2010 ovennævnte forslag til Europa- Parlamentet og Rådet.Forslaget har hjemmel i TEF artikel 114 og skal derfor vedtages efter den almindeligelovgivningsprocedure i TEF artikel 294.Forslaget har været behandlet i Europa Parlamentets miljøgruppe, som har afgivet rapport den 18.marts 2011, og det forventes at sagen vil være til afstemning i Europa Parlamentetsplenarforsamling den 26. juni.2. Formål og indholdDirektiv 2000/25/EF om traktoremissioner regulerer udstødningsemissionerne (kulilte (CO),kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NOx) og partikler (PM) fra dieselmotorer monteret på landbrugs-og skovbrugstraktorer. Direktivet er fuldt ud på linje med direktiv 97/68/EF om emissioner framobile ikke-vejgående maskiner, for hvilket der for nyligt er udarbejdet et lignende forslag ogkonsekvensanalyse.Det gældende direktiv fastsætter gradvis strengere emissionsgrænseværdier med dertil hørendedatoer for overholdelse. Emissionsgrænseværdierne skærpes løbende afhængigt af motoreffekt. Dennæste skærpelse løber i perioden 1. januar 2011 til 1. januar 2013, hvor der skærpes fra trin IIIA til40

trin IIIB. Det er særligt emissionskravene til kvælstofoxider og partikelemissionen, der strammes.Det forventes at blive nødvendigt at forsyne motorerne med partikelfiltre for at overholde trin IIIBemissionsgrænseværdierne. Det svarer i store træk til Euro V normen for lastbiler og busser, derblev obligatorisk den 1. oktober 2009.Der er i de gældende regler allerede indbygget en fleksibilitetsordning i forbindelse med skiftmellem trin-kravene, som betyder, at der må sælges 20 % eller et fast antal motorer der opfylderkravene på det tidligere trin 1-5 år efter et nyt trin er trådt i kraft.Fleksibilitetsordningen er udarbejdet med henblik på, at lette overgangen til nye krav tiltraktormotorer. De fleste traktorfabrikanter fremstiller ikke deres egne motorer, men køber disse framotorfabrikanter. Først når motorfabrikanten har konstateret, at udviklingen af motor ogefterbehandlingsudstyr er tilfredsstillende og klar til produktion, kan traktorfabrikanten følge op pådette med integration og optimering i køretøjet og indlede typegodkendelsesproceduren.EU og USA har koordineret kravene til motorerne i denne sektor. USA har en fleksibilitetsordningpå 80 %.Kommissionen vurderer, at den nuværende økonomiske situation medfører, at der ikke vil væretraktorer klar til trin IIIB. Industrien vil således kun være i stand til at sælge de produkter, der kanmarkedsføres under fleksibilitetsordningen. Kommissionen begrunder derfor forslaget med at:--Afbøde virkningerne af den økonomiske krise for fabrikanterne af motorer og ikke-vejgående maskiner for at bevare konkurrenceevne og beskæftigelse.Give industrien mulighed for fortsat at finansiere forskning og udvikling.

Ændringsforslaget omfatter dieselmotorer i effektområdet 19 – 560 kW. Disse motorer skal eftergældende direktiv – afhængig af effektområdet – skifte fra miljøkravene trin IIIA til trin IIIB iperioden 2011 til 2013. Kommissionen foreslår at øge fleksibilitetsordningen fra 20 til 50 %.Ændringen udløber 31. december 2013.Miljøomkostningerne ved ændringen afspejler de omkostninger, som de yderligere emissioner framotorerne under den ændrede fleksibilitetsordning (50 %) indebærer set i forhold til den gældendefleksibilitetsordning (20 %). Tabellen nedenfor viser omkostningerne i perioden 2008-2030,baseret på nettoværdien for hvert af de forurenende stoffer, der skyldes at fleksibilitetsordningenøges til 50 %.Forurenende stofFleksibilitet (50 %) for alleikke-vejgående maskiner(mio. EUR)200350550Fleksibilitet (50 %) fortraktorer(mio. EUR)PMNOxI alt80-90130-150210-240

Tallene for traktorer bygger på den formodning, at traktorerne fortsat vil udgøre samme relativeandel af forureningen. Kommissionen vurderer at udvidelsen vil medfører en øget udledning på 0,3% af både PM og NOx for alle ikke-vejgående maskiner i brug det første år.Miljøstyrelsen vurderer, på baggrund af Kommissionens oplysninger, at direktivforslaget har enmindre miljømæssig negativ effekt. Traktorudledningen fremgår ikke selvstændigt af de danskeemissionsopgørelser. Vurderingen er derfor baseret på udledningen fra hele sektoren af ikke-vejgående maskiner.Udledningen af kvælstofoxider fra ikke-vejgående maskiner udgør omkring 18-20 % og partikler20-23 % af den samlede danske udledning fra transportsektoren. Udvides fleksibilitetsordningensom foreslået, vurderer Miljøstyrelsen, at andelen af hhv. kvælstofoxider og partikler fra ikke-vejgående maskiner vil stige i størrelsesordnen 0,5 til 1 % set i forhold til den samlede danskeudledning fra transportsektoren. Denne relativt lille stigning vurderes ikke at have væsentligindvirkning på luftkvaliteten.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentets miljøgruppe har aflagt rapport den 18. marts 2011 og fremlagt følgendevæsentlige ændringsforslag.Fleksibilitetsprocenten justeres ned fra Kommissionens forslag på 50% til 35%.Det tilføjes at udvikling af miljøvenlig teknologi er vigtigt for promovering af fremtidigvækst og mindskelse af helbredseffekter.Direktivet og dermed den øgede fleksibilitetsprocent udløber med udgangen af trin III B.Opfordret Kommissionen til inden 12 måneder at fremlægge en fuld revision af 2000/25/EFsamt stramme trin-kravene således at ultrafine partikler også omfattes.

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrationen af fleksibilitet med 20 % eksisterer allerede, og derfor vil det ikke betyde øgetadministration at øge fleksibiliteten til 50 %. Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiskekonsekvenser.Beskyttelsesniveau:Det vurderes, at forslaget vil have en lille negativ indvirkning på beskyttelsesniveauet.6. HøringForslaget har været udsendt i almindelig høring den 19. november 2010 til 294 interessenter. Der erved høringsfristens udløb den 3. december modtaget høringssvar fra:Dansk Arbejdsgiverforening, CO-industri, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet, Foreningenaf Statsautoriserede Revisorer, Registrerede Revisorer, Centralforeningen af autoreparatøreri Danmark, 3F og Danske Speditører har ikke haft kommentarer.Dansk Transport og Logistik (DTL), udtaler, at de ønsker, at udvidelsen affleksibilitetsordningen kun bør omfatte ”non road” traktorer, idet mange vognmænd er idirekte konkurrence med traktorer mht. snerydning og godskørsel.Landbrug & Fødevarer anbefaler, at fastholde fleksibilitetsordningen på 20 pct. ved salg afny traktor efter 2011. Derved bliver der hurtigere indført de trin III B motorer på traktorerne,der muliggør den størst mulige brændstofbesparelse og nedbringer CO2 og NOXudledningen mere end trin III A motorerne. Landbrug & Fødevarer kan derved ikke støtteKommissionens forslag om en udvidelse til 50 pct. af ordningen med trin III A motorer fremtil 2013.

Et kvalificeret flertal af medlemslandene kan støtte kompromisforslaget. Formandskabet søger en 1.læsningsaftale med Europa Parlamentet.8. Regeringens generelle holdningDanmark arbejder for en begrænsning af luftforurening fra motorer og dermed trafikken generelt.Luftforureningen fra dieseldrevne mobile ikke vejgående maskiner og hermed også traktorer giveret ikke uvæsentligt bidrag til luftforureningen. En ændring i fleksibilitetsordningen vil betyde enøget udledning af kvælstofoxider og partikler svarende til ca. 0,5-1 %.Forslaget skal ses i lyset af den samlede indsats overfor luftforurening og ønsket om at fremmeudviklingen af miljøteknologi.Hovedparten af EU’s medlemsstater har udfordringer ved at møde EU’s luftkvalitetskrav tilpartikler og kvælstofdioxid. Disse grænseværdier er udover at beskytte menneskers sundhed fastsati overensstemmelse med de forventede reduktioner af luftforurening, som de fortløbende skærpelseraf udledningen af luftforurening fra transportsektoren, industrien mv. medfører. Regeringen finderat forslaget bidrager negativt til Danmarks mulighed for at leve op til luftkvalitetsgrænseværdien forkvælstofdioxid (NO2).Regeringen finder, at forslaget ligeledes indebærer en potentiel risiko for konkurrenceforvridningmellem den ikke-vejgående og den vejgående transportsektor.Regeringen støtter udvikling af ny miljøteknologi. Der er i Danmark førende virksomheder afefterbehandlingsudstyr til lastbiler og busser. Traktorer kunne være et potentielt nyt marked.Regeringen kan på den baggrund ikke støtte Kommissionens ændringsforslag om at udvidefleksibilitetsordningen.