Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
FIU Alm.del § 7 Bilag 36
Offentligt
Budgetoversigt 2
August 2011
Budgetoversigt 2
August 2011
Budgetoversigt 2August 2011I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICFotograf Mads FlummerRosendahls-Schultz Grafisk2.500100 kr. inkl. moms978-87-7856- 991-2
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-7856- 992-9Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
Indhold1.2.Indledning ...............................................................................................................Særlige emner på FFL12........................................................................................2.1 Reformpakke 2020 .........................................................................................2.2 Forskning ........................................................................................................2.3 Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2012 ..........................2.4 Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi .............................................................2.5 Satspuljen .......................................................................................................2.6 Kvalitetsfonden ...............................................................................................2.7 Øget optag på uddannelserne ........................................................................2.8 Folkeskoleudspil .............................................................................................2.9 Andre initiativer ...............................................................................................Appendiks 2.1 Aftaler om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og tostreger under facit...................................................................................................3.Statens finanser ......................................................................................................3.1 Oversigt over statens finanser........................................................................3.2 Statens udgifter...............................................................................................3.3 Statens indtægter ...........................................................................................3.4 Statens finansieringsbehov og gæld ..............................................................Offentlige finanser og finanspolitikken....................................................................4.1 Offentlige finanser...........................................................................................4.2 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer..........................................4.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ................................................................4.4 Strukturel saldo...............................................................................................English summary ....................................................................................................5.1 General government finances ........................................................................5.2 Fiscal stance...................................................................................................5.3 Structural budget balance...............................................................................5.4 Central government finances..........................................................................5.5 Central government financing requirement and debt .....................................Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012 ........................Offentlige finanser, 2010-2012 .......................................................................515162123262728303232
3743444651556364728082878791939597105117
4.
5.
Bilag 1Bilag 2
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
Indledning
Usikkerheden omkring den internationale økonomiske udvikling er igen blusset op henoversommeren. Det har især været knyttet til et fald i vækstforventningerne i kombination medstatsgældskrisen, som efterhånden også omfatter større lande i euroområdet og i USA. Usik-kerheden har ført til fornyet uro på de finansielle markeder med store aktiekursfald særligt iaugust. Det er regeringens vurdering, at risikoen for et mere alvorligt tilbageslag er tiltaget iforhold til tidligere.Vækstudsigterne for Danmark er i dette lys nedjusteret i forhold til majvurderingen. Det skyl-des især en lavere vækst i privatforbruget end forventet i år og en nedgang i de internationalevækstudsigter. Den forventede vækst i BNP er nedjusteret til 1,3 pct. i 2011, mod 1,9 pct. imajredegørelsen, mens der næste år ventes en stigning på omkring 1� pct. Det er en megetmoderat fremgang i den nuværende fase i konjunkturforløbet, jf.Økonomisk Redegørelse,august 2011.Derfor fremlægger regeringen sammen med finanslovforslaget for 2012 en fuldt finansieretpakke,Holdbar vækst,der har til formål at sætte ekstra skub i økonomien i den nærmestefremtid.Holdbar vækstskal få mere gang i boligmarkedet og det private forbrug. Og der skalsættes skub i de private erhvervsinvesteringer og boliginvesteringerne. Samtidig betyderHoldbar vækst,at der fremrykkes offentlige investeringer, og indsatsen for at få flere unge ogufaglærte i job og uddannelse øges.Holdbar vækster ikke indbudgetteret på finanslovforsla-get for 2012.Finanslovforslaget for 2012 afspejler i vidt omfangAftaler om reformpakken 2020,som rege-ringen indgik med en række af Folketingets partier i maj 2011.Aftale om senere tilbagetrækningogTo Streger under facitfra maj 2011 skaber balance mel-lem indtægter og udgifter i 2020 og har samtidig skabt plads til et løft i det offentlige forbrugpå 4 mia. kr. om året 2014-2020.Forslaget til finanslov for 2012 afspejler herudover, at der indenfor rammerne af Genopret-ningsaftalen ogAftaler om reformpakken 2020er skabt plads til at prioritere merudgifter tilblandt andet øget aktivitet på de kompetencegivende uddannelser.Afledt af det rekordstore optag på de kompetencegivende uddannelser er der budgetteretmed en stigning på 1½ mia. kr. fra 2011 til 2012 i de samlede bevillinger til taxametertilskudtil ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser,jf. figur 1.1.Tilsvarende er derbudgetteret med en stigning i udgifterne til SU på knap 1½ mia. kr. i 2012,jf. figur 1.2.,idetder skønnes en stigning i antal stipendieårsværk på ca. 20.000 fra finansloven for 2011 til fi-nanslovforslaget for 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
5
Kapitel 1
Indledning
Figur 1.1Taxametertilskud til ungdomsuddannelserog videregående uddannelserMia. kr. - 2012 priser30252015105020082009201020112012Mia. kr. - 2012 priser302520151050
Figur 1.2SU-udgifter og stipendieårsværkMia. kr. - 2012 priser18161412108642020082009201020112012SU-udgifterStipendieårsværk (h. akse)Årsværk, 1.000300250200150100500
Anm: Tal for taxametertilskud til ungdomsuddannelser før og efter 2010 er ikke fuldt ud sammenligneligesom følge af indførelsen af bygningstaxameter for almengymnasiale uddannelser, SOSU-uddannelser og sygeplejerske- og radiografuddannelsen. I 2012 er der i taxametertilskud medregneten reserve på 0,4 mia. kr. til yderligere meroptag.Kilde: Finansloven for 2011, finanslovforslaget for 2012 samt statsregnskaber.
Væksten i udgifterne på de kompetencegivende uddannelser afspejler, at optaget på uddan-nelserne har været stigende gennem en årrække. Det historisk høje optag skal ses i lyset af,at der er taget væsentlige initiativer til at nå regeringens ambitiøse mål på uddannelsesområ-det om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse ogmindst 50 pct. en videregående uddannelse i 2015. Dertil kommer betydningen af de senesteårs udvikling på arbejdsmarkedet.Finanslovforslaget for 2012 omfatter desuden en række andre prioriteringer, herunder aftalenom regionernes økonomi i 2012 om et løft på sundhedsområdet på 1½ mia. kr., satspuljen på1 mia. kr. i 2012 til initiativer for svage og udsatte grupper m.fl. samt en ny fællesoffentlig digi-taliseringsstrategi, der skal medvirke til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effek-tiv,jf. kapitel 2.Dertil kommer en budgetteret stigning på 4� mia. kr. i 2012 i anlægsbudgettet på Transport-ministeriets område på finanslovforslaget for 2012. Den budgetterede stigning i de statsligeinvesteringer på finanslovforslaget for 2012 medvirker til et fortsat meget højt niveau for deoffentlige investeringer i 2012,jf. figur 1.3.
6
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 1
Indledning
Figur 1.3Offentlige investeringer i pct. af BNP,1990-2012Mia. kr., 2011-priser60504032�30212010090-93 94-98 99-03 04-08091011122010025½27�3638½41�39½Mia. kr., 2011-priser60504030
Figur 1.4Offentlige investeringer og investeringerI baner, Metro og Femern, 2009-2020Mia. kr., 2011-priser605040302010009 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20Offentlige investeringerBaner, Metro og FemernMia. kr., 2011-priser6050403020100
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
I 2009 og 2010 er der fremrykket og igangsat offentlige investeringer for at understøtte vækstog beskæftigelse, og der er planlagt yderligere vækst i investeringerne i 2011.Frem mod 2020 er der samtidig truffet beslutning om betydelige offentlige investeringer i la-boratorier, sygehuse, daginstitutioner, skoler og veje samt investeringer i baner, metro ogFemern-forbindelsen. Offentlige investeringer i nationalregnskabet inkluderer ikke investerin-ger i regi af offentlige virksomheder og selskaber, heriblandt Banedanmark, MetroselskabetI/S, og Femern A/S. Disse investeringer er i gang, hvilket yderligere vil understøtte aktiviteteni de kommende år,jf. figur 1.4.De offentlige investeringer samt investeringerne i baner, Me-tro og Femern skønnes at stige med 15 pct. i 2011.
Budgetoversigt 2¶August 2011
7
Kapitel 1
Indledning
Offentlige nøgletal i 2010 og 2011Med finanslovforslaget for 2012 budgetteres der med et underskud på statens finanser, densåkaldte DAU-saldo, på 79� mia. kr.,jf. tabel 1.1ogkapitel 3.
Tabel 1.1Offentlige nøgletal for 2011 og 20122011MajDAU-saldo (mia. kr.)DAU-saldo (pct. af BNP)DAU-saldo ekskl. engangsforhold (mia. kr.)DAU-saldo ekskl. engangsforhold (pct. af BNP)Statens nettokassesaldo (mia. kr.)Offentlig saldo (mia. kr.)Offentlig saldo (pct. af BNP)Strukturel budgetsaldo2)(pct. af BNP)Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)Realvækst i de offentlige investeringer (pct.)Finanseffekt inkl. efterlønsudbetalinger (pct. af BNP)Samlet aktivitetsvirkning af finanspolitik3)Samlet aktivitetsvirkning af den økonomiske politik mv.4)1)1)
2012Maj August------80,0-4,3-1,00,5-7,00,0-0,1-0,5-79,8-4,3-47,4-2,6-76,2-84,5-4,6-0,90,4-4,70,0-0,1-0,1
August-43,5-2,4-67,9-3,8-38,0-68,2-3,8-1,00,17,3-0,30,21,4
-46,3-2,6-63,6-3,5-45,0-74,3-4,1-1,1-0,37,0-0,40,11,3
1)2)3)
4)
Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særligeforhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder.I 2011 er medregnet 1. års virkningen af tiltag i 2011, 2. års virkningen af tiltag i 2010 samt 3. års virknin-gen af tiltag i 2009. I 2012 er medregnet 1. års virkningen af tiltag i 2012, 2 års virkningen af tiltag i 2011,3. års virkningen af tiltag i 2010 samt 4. års virkningen af tiltag i 2009.Aktivitetsvirkningen af den økonomiske politik indeholder udover virkningen af finanspolitikken ogbidrag fra udbetalinger af SP også virkningen af lavere renter fra og med 2009.
I 2011 skønnes underskuddet på statens finanser til 43½ mia. kr. Den markante stigning istatens underskud fra 2011 til 2012 skal ses i sammenhæng med udviklingen på aktiemarke-det, som reducerer det forventede provenu fra pensionsafkastskatten fra 39 mia. kr. i 2011 til5 mia. kr. i 2012.Korrigeret for engangsforhold mv.1skønnes der underskud på DAU-saldoen på 68 mia. kr. i2011 og 44½ mia. kr. i 2012. Korrektionen af DAU-saldoen kan både i 2011 og 2012 tilskrivesde midlertidige udsving af provenuet fra pensionsafkastskatten samt i 2012 tilbagebetalingenaf efterlønsbidragene.1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige beskæftigelse,jf.også kapitel 4.
8
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 1
Indledning
Statens nettokasseunderskud, der er relevant i forhold til den umiddelbare virkning på stats-gælden, skønnes til 38 mia. kr. i 2011 og 76� mia. kr. i 2012. Nettokasseunderskuddet ven-tes at blive lavere end DAU-underskuddet i 2011 og 2012, og det kan primært henføres til til-bagebetalinger af genudlån og kapitalindskud i forbindelse med bank- og kreditpakker,jf. ne-denfor.Underskuddet på den offentlige saldo skønnes til 68� mia. kr. i 2011 eller 3,8 pct. af BNP og84½ mia. kr. i 2012 svarende til 4,6 pct. af BNP. Stigningen i underskuddet fra 2011 til 2012kan primært henføres til udbetalingen af efterlønsbidragene, som isoleret set reducerer denoffentlige saldo med 1 pct. af BNP i 2012,jf. nedenfor.I forhold til majvurderingen er det offentlige underskud nedjusteret med 6 mia. kr. i 2011, hvil-ket navnlig skal ses i sammenhæng med, at tab på individuelle statsgarantier i Amagerban-ken nu først ventes i 2012 og er nedjusteret fra 5½ til 2 mia. kr.,jf. også nedenfor.Opjuste-ringen af underskuddet i 2012 på 4½ mia. kr. kan primært henføres til en nedjustering af pen-sionsafkastskatten på 9 mia. kr. afledt af forventede store tab på pensionsinstitutternes aktie-beholdninger i 2011, som kan trækkes fra i pensionsafkastskatten i 2012.Den strukturelle saldo er renset for konjunkturernes påvirkning af finanserne, udsving i pensi-onsafkastskatten og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, herunderudbetalingen af efterlønsbidrag i 2012. Det strukturelle underskud skønnes reduceret fra 1,0pct. af BNP i 2011 til 0,9 pct. af BNP i 2012. Forbedringen af den strukturelle saldo skal ses isammenhæng med genopretningsaftalen.Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,1 pct. i 2011 og er opjusteret med 0,4 pct.-point i forhold til majvurderingen. Opjusteringen følger af en nedrevision af det offentlige for-brug på 1� mia. kr. i 2010, mens det nominelle offentlige forbrug skønnes uændret i forholdtil majvurderingen. I 2012 skønnes realvæksten til 0,4 pct., mens realvæksten i majvurderin-gen blev skønnet til 0,5 pct. Nedjusteringen på 0,1 pct.-point kan tilskrives forårets politiskeaftaler, herunder finansieringselementerne i BoligJobplanen.De nominelle offentlige investeringer skønnes til 41,3 mia. kr. i 2011 på linje med skønnet imajvurderingen. Opjusteringen i realvæksten fra 7,0 pct. til 7,3 pct. skyldes et nedrevideretniveau i 2010. I 2012 er realvæksten i de offentlige investeringer opjusteret fra -7 pct. til -4,7pct. afledt af en nominel opjustering på 1 mia. kr. blandt andet som følge af en betydeligvækst i vejinvesteringerne.I 2012 skønnes finanspolitikken at være omtrent neutral for aktiviteten. Beskeden realvækst idet offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer bidrager isoleret set til at reducereaktiviteten, men det modsvares blandt andet af aktivitetsvirkninger fra udbetalingen af efter-lønsbidrag. Også målt på de flerårige virkninger skønnes finanspolitikken i 2009-2012 at væ-re omtrent neutral for aktiviteten i 2012.Samlet set skønnes finanspolitikken i 2009-2011 at styrke aktiviteten med � pct. af BNP i2011, hvilket skal ses i sammenhæng med, at den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010virker med stigende styrke ind i 2011. Medregnes udbetalinger af SP- og efterlønsmidler
Budgetoversigt 2¶August 2011
9
Kapitel 1
Indledning
samt virkningen af lavere renter fra og med 2009 skønnes den økonomiske politik at styrkeaktiviteten med 1½ pct. af BNP i 2011.Det offentlige underskud i 2010 til 2012Det offentlige underskud ventes at stige fra 2,8 pct. af BNP i 2010 til henholdsvis 3,8 og 4,6pct. af BNP i 2011 og 2012. Svækkelsen af de offentlige finanser fra 2010 til 2012 med 36mia. kr. eller 1� pct. af BNP skyldes primært de store udsving på aktiemarkederne. I 2011ventes der et negativt afkast på pensionsinstitutternes aktie- og obligationsbeholdninger,hvilket indebærer beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten i 2011 og store fradrag ipensionsafkastskatten i 2012. Indtægterne fra pensionsafkastskatten forventes på den bag-grund reduceret fra et historisk højt niveau på 42 mia. kr. i 2010 til hhv. 5 og 4½ mia. kr. i2011 og 2012.Derudover vil udbetalingen af efterlønsbidrag til personer, der vælger at træde ud af ordnin-gen, yderligere påvirke de offentlige finanser med godt 1 pct. af BNP i 2012. Korrigeres derfor midlertidige udsving i pensionsafkastskatskatten og udbetalingen af efterlønsbidrag i 2012forbedres den offentlige saldo fra 2010 til 2012,jf. figur 1.5.
Figur 1.5Offentligt underskud i 2010 til 2012Pct. af BNP54321020102011Faktisk offentligt underskud2012Pct. af BNP543210
Figur 1.6Strukturel saldo 2000-2012Pct. af BNP6420-2-4-600 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Faktisk offentlig saldoStrukturel saldoPct. af BNP6420-2-4-6
Offentligt underskud med normalafkast for pensionsafkastskat ogekskl. efterlønsudbetalinger
I beregningen af den strukturelle saldo korrigeres for midlertidige udsving i pensionsafkast-skatten og udbetalingen af efterlønsbidrag, og den strukturelle offentlige saldo forventes for-bedret med � pct.-point fra 2010 til 2012,jf. figur 1.6.Forbedringen skal ses i sammenhængmed genopretningsaftalen og konsolideringen af den offentlige økonomi.Bank- og kreditpakkerStaten har med bank- og kreditpakkerne stillet garantier og ydet lån til banksektoren. Den se-neste status viser, at indtægterne fra bank- og kreditpakkerne forventes at ville overstige deforventede tab i forbindelse med de indtil nu konstaterede bankkonkurser.I den offentlige saldo registreres tab og gevinster vedrørende bank- og kreditpakker, når derealiseres, og i augustvurderingen skønnes bank- og kreditpakkerne at styrke den offentlige
10
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 1
Indledning
saldo med 2½ mia. kr. i 2011 og � mia. kr. i 2012,jf. tabel 1.2.Der kan være store udsving i,hvordan bank- og kreditpakkerne påvirker den offentlige saldo fra år til år.
Tabel 1.2Bank- og kreditpakker, påvirkning af den offentlige saldo i 2011 og 2012, mia. kr.2011Kreditpakken- Nettorenteindtægter- Tab på kapitalindskud0,93,0-2,120122,72,7-
Individuelle garantier- Provision- Tab på garantier
1,61,6-
-1,91,3-3,2
Bankpakke 1 og Roskilde Bank- Udbytte fra Finansiel Stabilitet vedr. bankpakke 1- Nedbringelse af tabsgaranti vedr. Roskilde Bank
0,0
-
4,6-4,6
--
I alt
2,5
0,8
Med kreditpakken fra januar 2009 er der ydet statslige kapitalindskud i form af hybrid kerne-kapital for 46 mia. kr. fordelt på 43 institutter. Nettorenteindtægterne skønnes til 3 mia. kr. i2011 og 2� mia. kr. i 2012. Det er i skønnet for 2012 antaget, at halvdelen af de institutter,der har mulighed for at tilbagebetale lån efter tre år, vælger at gøre det. De statslige kapital-indskud i EIK Bank P/F, EIK Bank Danmark A/S og Amagerbanken A/S og Fjordbank MorsA/S på samlet 2,1 mia. kr. anses for tabt i 2011.Ultimo 2010 har staten udstedt individuelle garantier for samlet 194 mia. kr. Staten modtagerprovision på mellem 0,8 og 1,35 pct. om året, og betalingerne skønnes til 1,6 mia. kr. i 2011og 1,3 mia. kr. i 2012. På garantiordninger skønnes der tab på 3,2 mia. kr. i 2012, der vedrø-rer Amagerbanken A/S og Fjordbank Mors A/S.Med Bankpakken fra oktober 2008 udstedte den danske stat en garanti for alle indlån og sim-ple fordringer i de danske pengeinstitutter, som er medlemmer af det private beredskab.Bankpakken udløb i september 2010, og der er foreløbigt opgjort et overskud opgjort til netto-realisationsværdi på ca. 13 mia. kr. Overskuddet fra Bankpakken fratrukket tabene i RoskildeBank forventes gradvist overført fra Finansiel Stabilitet til staten, og får dermed først virkningfor de offentlige saldi, efterhånden som Finansiel Stabilitet får afviklet de overtagne aktivpor-teføljer.
Budgetoversigt 2¶August 2011
11
Kapitel 1
Indledning
Finansiel Stabilitet A/S har pr. 31. december 2010 opgjort statens tabsgaranti vedr. RoskildeBank A/S til at udgøre 8,9 mia. kr. Finansiel Stabilitet A/S har endvidere på baggrund af års-regnskabet for 2010 vurderet, at der er i 2011 mulighed for at udlodde udbytte til staten for4,6 mia. kr. Det er på den baggrund antaget, at der udloddes udbytte for 4,6 mia. kr. i 2011,og at dette udbytte anvendes til nedbringelse af tabsgarantien med 4,6 mia. kr. Det indebæ-rer, at statens indtægts- og udgiftsbudget i 2011 opjusteres med 4,6 mia. kr. Tabsgarantienudgør herefter 4,3 mia. kr.Virkningen på statens finanser og især nettokasseunderskuddet af bank- og kreditpakker af-viger i et vist omfang fra virkningen på de offentlige finanser. Nettokassesaldoen afspejlerstatens nettobetalinger og statens genudlån til Finansiel Stabilitet A/S samt kapitalindskud-dene i kreditinstitutter, der mindskede nettokassesaldoen i 2009, mens tilbagebetalinger aflånene forbedrer nettokassesaldoen i 2011 og 2012.DAU-underskuddet øges med � mia. kr. i 2011 og reduceres med 3� mia. kr. i 2012 somfølge af bank- og kreditpakker,jf. tabel 1.3,mens nettokassesaldoen forudsættes forbedretmed hhv. 15� og 9� mia. kr. i 2011 og 2012.
12
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 1
Indledning
Tabel 1.3Bank- og kreditpakker, påvirkning af DAU- og nettokassesaldoen i 2011 og 2012
2011Kreditpakken- Nettorenteindtægter- Tab på kapitalindskud0,93,0-2,1
20122,52,7
Individuelle garantier- Provision- Tab på garantier1,6-3,21,3
Bankpakke 1 og Roskilde Bank- Udbytte fra Finansiel Stabilitet vedr. bankpakke 1- Nedbringelse af tabsgaranti vedr. Roskilde Bank
0,0
-
4,6-4,6
--
Påvirkning af DAU-saldo i alt
-0,7
4,0
Genudlån mv. (§40)- kapitalindskud afledt af kreditpakken- Finansiel Stabilitet A/S0,111,09,20,0
Beholdningsbevægelser og periodisering (§41)- Tab på kapitalindskud- Tab på garantier2,13,2-3,2
Påvirkning af nettokassesaldo i alt
15,7
10,0
Forskellen kan primært henføres til, at kapitalindskuddene for 46 mia. kr. og genudlånene tilFinansiel Stabilitet A/S påvirkede statens likviditet i 2009, hvor overførslen til Finansiel Stabili-tet A/S blev foretaget, mens tab vedrørende kapitalindskud påvirker DAU-saldoen, når tabe-ne konstateres. Derudover skønnes det med betydelig usikkerhed, at 9� mia. kr. af kapital-indskuddene tilbagebetales i 2012.Endvidere udgiftsføres tab på garantiordninger i Amagerbanken A/S og Fjordbank Mors A/S i2011, hvor Finansiel Stabilitet A/S har et retsligt krav for staten, mens staten først ventes atoverføre pengene i 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
13
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 2
2.Nyt kapitel
Særlige emner på FFL12
ResuméForslaget til finanslov for 2012 afspejler indbudgetteringen afAftaler om reformpakken 2020.MedAftale om genopretning af dansk økonomi,maj 2010 ogAftaler om reformpakken 2020,maj2011 er den samlede udfordring på 47 mia. kr. frem mod 2020 håndteret. Aftalerne skaber plads til etløft i det offentlige forbrug på ca. 4 mia. kr. om året i 2014-2020.Inden for rammerne af Genopretningsaftalen og den nye 2020-plan er der bl.a. skabt plads til at priori-tere merudgifter til øget aktivitet på uddannelserne og på sundhedsområdet.Inkl. reserver udgør de samlede bevillinger til taxametertilskud til ungdomsuddannelserne og de vide-regående uddannelser i alt 27,8 mia. kr. på finanslovforslaget i 2012. Det er knap 1½ mia. kr. mereend i 2011. Hertil kommer SU-udgifter til det stigende antal uddannelsessøgende. Der er afsat 16,3mia. kr. i 2012 til stipendieudgifter på finanslovforslaget eller knap 1½ mia. kr. mere end i 2011.Aftalen med Danske Regioner om økonomien i 2012 medfører et løft på sundhedsområdet på i alt 1½mia. kr. i 2012, heraf 1� mia. kr. til sygehuse og � mia. kr. til sygesikring.Økonomiaftalen med KL fastholder den nuværende ramme til kernevelfærd for 2011 i 2012, idet ram-men pris- og lønreguleres.Satspuljen, der udgør i alt ca. 1 mia. kr. i 2012, er målrettet initiativer for svage og udsatte grupper.I 2012 udgør forskningsbevillingerne 18,7 mia. kr. svarende til 1,01 pct. af BNP. Forskningsbevillin-gerne er løftet med 4,5 mia. kr. siden 2006. Det svarer til en stigning på over 30 pct. eller 5 pct. omåret i gennemsnit.MedBoligJobplanener der som et forsøg iværksat en ordning med skattefradrag for lønudgifter tilhjælp og istandsættelse i hjemmet. Fradraget svarer til, at der ydes et tilskud på ca. 1/3 af lønudgif-terne.Med aftalen om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi skal digitalisering i endnu højere grad an-vendes til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Til strategien er der afsat i alt godt300 mio. kr. i 2012 og i alt godt 1 mia. kr. i perioden 2012-2015.
Budgetoversigt 2¶August 2011
15
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
2.1
Reformpakke 2020
Regeringens finanslovforslag for 2012 afspejler i vidt omfangAftaler om reformpakken 2020,som regeringen indgik med en række af Folketingets partier i maj 2011.Udfordringen med at sikre strukturel balance i 2020 svarer til, at de offentlige finanser i altskal styrkes med 47 mia. kr. frem mod 2020.Aftale om genopretning af dansk økonomi,maj2010 indeholder initiativer for i alt 24 mia. kr, og medAftaler om reformpakken 2020,maj2011 er der besluttet initiativer, der forbedrer de offentlige finanser med de resterende godt23 mia. kr. frem mod 2020. Den samlede udfordring på 47 mia. kr. er dermed håndteret,jf.tabel 2.1.
Tabel 2.1Håndteringen af den finanspolitiske udfordring frem mod 20202020Mia. kr., 2012-priserSamlet udfordringAftale om genopretning af dansk økonomi, maj 2010Aftale om senere tilbagetrækning, maj 2011To streger under facit, maj 2011Heraf:- Målretning af fleksjobordning- Effektiviseringer I forsvaret- Reduktion af det danske EU-bidrag- Hurtigere igennem uddannelse- Indførelse af optjeningsprincipper- Nemmere og hurtigere udbetaling af den 5. ferieugeFinansiering i altStyrket grænsekontrol, 6 timers skoledag i folkeskolen mv.Nettobidrag til den finanspolitiske udfordring1,42,01,01,00,10,247,7-0,747,047,024,018,05,7
Med aftalerne er der skabt plads til et løft i det offentlige forbrug på ca. 4 mia. kr. om året i2014-2020. Det giver mulighed for fortsat at tilføre midler til vigtige og prioriterede områdersom f.eks. sundhedsområdet.Indbudgetteringen af aftalerne omSenere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedetogTo stregerunder faciter beskrevet nærmere iappendiks 2.1.
16
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
2.1.1
BoligJobplan
På finanslovforslaget for 2012 er indbudgetteret aftale omBoligJobplan,hvor der som et for-søg gives skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Med aftalen ud-formes fradraget som et ligningsmæssigt fradrag svarende til, at der ydes et tilskud på godt1/3 af lønudgifterne i en gennemsnitskommune.Det vurderes med en vis usikkerhed, at skattefradraget for serviceydelser i hjemmet indebæ-rer offentlige nettomindreindtægter på 0,9 mia. kr. i 2011 og 1� mia. kr. årligt i 2012 og 2013,jf. tabel 2.2.
Tabel 2.2Mindreindtægter og finansiering af forsøgsordning med skattefradrag for serviceydelser i hjemmetMio. kr., 2012-priser1)Treårig forsøgsordning med fradrag for serviceydelser i hjemmet201190020121.75020131.750
Finansiering, i alt2)Fokuseret administration i staten (5 pct. bevillingsreduktion)2)Budgetregulering på Beskæftigelsesministeriets områdeReduktion af fonde og reserver6. fase af statens indkøbMindreudgifter til den eksisterende hjemmeserviceordningMindreudgift til EU-bidrag
-950---65--35-850
-1.420-450-500-300-100-70-
-2.020-900-500-450-100-70-
1)2)
Beløbene i 2011 er i 2011-priser, mens beløbene i 2012 og 2013 er i 2012-priser.IBoligJobplan – Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmeter bidraget fra fokuseret administration i statenskønnet til 450 mio. kr. i 2012 og 900 mio. kr. i 2013 og frem. Den præcise bevillingsreduktion, somer indbudgetteret på finanslovforslaget, er 476 mio. kr. i 2012 og 907 mio. kr. i 2013.
Det største bidrag til finansieringen af BoligJobplanen kommer fra en reduktion af centralad-ministrationens udgifter til løn og øvrig drift på 2½ pct. i 2012 og 5 pct. i 2013 og frem, sva-rende til godt 450 mio. kr. i 2012 og godt 900 mio. kr. årligt i 2013 og frem. Det enkelte mini-steriums andel heraf er indbudgetteret som en budgetregulering på finanslovforslaget for2012.Initiativet om fokuseret administration i staten skal bidrage til et skærpet fokus på prioriteringaf kerneopgaverne i centraladministrationen. Centralt for initiativet er, at der udarbejdeshandlingsplaner for effektivisering og prioritering af centraladministrationens nuværende ar-bejdsopgaver. Initiativet er rettet mod institutioner og funktioner, hvis primære opgaveområ-der er politikformulering, lovforberedende arbejde, strategi, analyse og udvikling, administra-tiv sagsbehandling, stabsfunktioner mv.Den konkrete udmøntning af budgetreguleringen fastlægges på baggrund af handlingsplanerudarbejdet af ministerierne. Handlingsplanen for det enkelte ministerområde skal indeholde
Budgetoversigt 2¶August 2011
17
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
klare mål for den fremadrettede opgavevaretagelse, herunder en tværgående prioritering afopgaver og indsatser med fokus på kerneopgaverne. Regeringen tager stilling til ministerier-nes handlingsplaner, herunder den konkrete udmøntning af budgetreguleringen ultimo 2011.BoligJobplanen finansieres herudover ved en målretning af beskæftigelsesindsatsen, forven-tede effektiviseringer ved 6. fase af statens indkøbsprogram, en bevillingsreduktion af Fore-byggelsesfonden og Fonden for Velfærdsteknologi (ABT-fonden) samt en reduktion af reser-ven til videreførelse af globaliseringsindsatsen efter 2012,jf. tabel 2.2.EU-Kommissionen ændringsforslag nr. 3 til EU's 2011-budget er blevet godkendt. Forslagetindeholder et overskud på EU's 2010-budget på 4,5 mia. EUR, der indbudgetteres som enindtægt på EU's budget for 2011. Det forventes på den baggrund, at det danske EU-bidragreduceres med ca. 850 mio. kr. i 2011 i forhold til det forudsatte på finansloven for 2011.
2.1.2
Aftale om Danmark som vækstnation
MedAftale om Danmark som vækstnation,maj 2011 blev der aftalt en række nye initiativer,som skal bidrage til at gøre Danmark til en vækstnation,jf. boks 2.1
18
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Boks 2.1Danmark som vækstnation
Mere eksport til vækstmarkederBedre vilkår for små og mellemstore virksomheders deltagelse på de internationale markederForlængelse af eksportlån til 2015Strategier for BRIK-landene mv.Tiltrække flere investeringer og virksomhederBusiness Entry Denmark: Styrket tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder i Dan-markDanmark som attraktivt investerings- og produktionsland – lavere selskabsskatSkattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteterReform af strategisk forskning og innovationDesign2020Det skal være nemmere at drive virksomhed – særlig for små og mellemstoreTreårigt regelstop for små og nystartede virksomhederDe administrative byrder skal lettes med yderligere 10 pct.Styrket finansiering af vækst hos små og mellemstore virksomhederEffektiv sagsbehandling på miljøområdetDigitalisering skaber vækst og udviklingBoligJobplanFradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmetStyrket offentlig-privat samarbejdeFonden for VelfærdsteknologiSund vækst og velfærdsteknologiDanmark som grøn vækstøkonomiUddannelse – mere vækst for pengeneAnalyse af de videregående uddannelserEftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelserNemmere adgang til internetHotspots i det offentlige rum
En række forslag med betydelig volumen videreføres eller styrkes inden for rammerne af Er-hvervs- og kreditpakken:Eksportkautioner til danske virksomheder for 2 mia. kr. gøres permanent fra 2012Eksportlåneordningen med en ramme på 20 mia. kr. forlænges til 2015600 mio. kr. yderligere i lån under vækstkautionsordningen
Budgetoversigt 2¶August 2011
19
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
En række andre initiativer er finansieret ved omprioriteringer af eksisterende indsatser ellerinden for eksisterende rammer. Herudover er nogle initiativer finansieret med konkrete bud-getforbedringer på andre områder. Det gælder initiativerne om skattekreditter, miljøteknolo-gisk handlingsplan samt effektiv sagsbehandling på miljøområdet,jf. tabel2.3.
Tabel 2.3Danmark som vækstnationMio. kr., 2011-priserNegativ selskabsskat for forskning og udviklingsaktiviteter (skattekreditter)1)Miljøteknologisk handlingsplanEffektiv sagsbehandling på miljøområdet201221033202013190382201417530-201516029-
1)
IAftale om Danmark som vækstnationer nettomindreindtægten ved negativ selskabsskat for forskningskønnet til 200-250 mio. kr. årligt i 2012-2014. Efter genberegninger er mindreindtægterne i 2012-2014 nedjusteret en smule.
Forslaget om negativ selskabsskat for forskning og udviklingsaktiviteter (skattekreditter) givervirksomhederne mulighed for fra 2012 at få udbetalt negativ selskabsskat af den del af deresunderskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (skattekreditter). Skattekredit-ter kan frigøre kapital til virksomheder, hvor forsknings- og udviklingsindsatsen endnu ikkehar givet tilstrækkeligt afkast til, at de betaler selskabsskat. Ordningen vil således understøtteinnovation – særligt i nyetablerede og små og mellemstore virksomheder.Fra 2012 kan virksomheder med underskud trække forsknings- og udviklingsudgifter for op til5 mio. kr. årligt ind under ordningen. Det skønnes at medføre offentlige mindreindtægter på istørrelsesordenen 210 mio. kr. i 2012 faldende til 160 mio. kr. i 2015. Den årlige varige virk-ning skønnes til ca. 100 mio. kr.Initiativet er finansieret ved, at der rettes op på en utilsigtet praksis for, hvordan afgiften på enbestemt type forsikringer (såkaldte kombinerede forsikringer) beregnes. Derudover er der etfinansieringsbidrag fra overskydende provenu fra aftale om iværksætteraktier samt ophævel-se af momsfritagelse for indførsel af tidsskrifter mv.,jf. tabel 2.4.
20
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.4Negativ selskabsskat for forsknings- og udviklingsaktiviteter (skattekreditter)2012Mio. kr., 2012-priserMindreindtægter ved skattekreditter1)210190175160201320142015
Finansiering i alt- Ændret beregningsmetode for kombinerede forsikringer- Overskydende provenu fra aftale om iværksætteraktier (varig virkning)samt ophævelse af momsfritagelse for indførsel af tidsskrifter mv.
17015020
22020020
22020020
22020020
Anm.: Skattekreditterne vedr. 2012 vil komme til udbetaling i 2013.1)IAftale om Danmark som vækstnationer nettomindreindtægten ved negativ selskabsskat for forskningskønnet til 200-250 mio. kr. årligt i 2012-2014. Efter genberegninger er mindreindtægterne i 2012-2014 nedjusteret en smule.
2.2
Forskning
Gennem forskning skabes ny viden til samfundet og virksomhederne. Forskning er derfor envigtig nøgle til vækst og velstand. Vækstvilkårene for danske virksomheder er gennem deseneste år forbedret ved massive investeringer i forskning og innovation.Blandt de ambitiøse målsætninger i globaliseringsaftalen fra 2006 var en forøgelse af de of-fentlige forskningsbevillinger, så de fra og med 2010 udgjorde 1 pct. af BNP. Dette mål blevnået allerede i 2009.Pga. den økonomiske krise har BNP været faldende i 2008 og 2009. For at understøttevækst og beskæftigelse under krisen er forskningsbevillingerne blevet holdt på et højt niveau,og forskningsbevillingerne ligger derfor over målet på 1 pct. af BNP i 2009-2012.I 2012 udgør forskningsbevillingerne 1,01 pct. af BNP svarende til 18,7 mia. kr.,jf. tabel 2.5.Forskningsbevillingerne er løftet med 4,5 mia. kr. siden 2006. Det svarer til en stigning påover 30 pct. eller 5 pct. om året i gennemsnit.
Budgetoversigt 2¶August 2011
21
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.5Udviklingen i de offentlige forskningsbevillinger2006Mia. kr., 2012-priserBevillinger i altÆndring i forhold til 2006Pct. af BNP14,2-0,7715,91,70,8417,02,80,9118,03,81,0218,74,51,0419,35,11,0618,74,51,0119,04,81,0019,35,11,0019,75,51,00200720082009201020112012201320142015
Med tilpasningen til forskningsmålet vil de offentlige forskningsbevillinger i 2012 være påsamme niveau som i 2010. I 2011 udgør forskningsbevillingerne ekstraordinært 1,06 pct. afBNP svarende til 19,3 mia. kr.Efter 2012 vil forskningsbevillingerne stige år for år og med i alt 1 mia. kr. frem mod 2015pga. den forventede vækst i BNP og en fastholdelse af bevillingernes andel af BNP på 1 pct.fra 2013. Finansieringen af de øgede forskningsbevillinger er tilvejebragt medAftaler om re-formpakken 2020.Inden for de samlede forskningsbevillinger på 18,7 mia. kr. i 2012 er der en ufordelt reservepå 686 mio. kr., som skal udmøntes som en del af finanslovsforhandlingerne for 2012. Dertilkommer 25 mio. kr. i 2012 til den internationale forskningsfacilitet European Spallation Sour-ce (ESS) og udbetalingen fra Højteknologifonden på 640 mio. kr. i 2012.Der er således afsat i alt 1.351 mio. kr. til nye forskningsinitiativer mv. i 2012,jf. tabel 2.6.
Tabel 2.6Bevillinger til nye forskningsinitiativer på FFL122012Mio. kr., 2012-priserReserve til forskningForskningsfaciliteten ESSHøjteknologifondenI alt686256401.351
Højteknologifonden vil i 2012 være fuldt udbygget med et samlet kapitalindskud på 16 mia.kr. og årlige udbetalinger på 640 mio. kr. Fondens bestyrelse uddeler midlerne til nye højtek-nologiske forsknings- og udviklingsprojekter.
22
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
2.3
Aftaler om den kommunale og regionaleøkonomi for 2012
Regeringen indgik den 2. og 4. juni 2011 aftaler med henholdsvis Danske Regioner om regi-onernes og KL om kommunernes økonomi for 2012,jf. tabel 2.7.
Tabel 2.7Aftalte serviceudgifter i regioner og kommuner i 2012Mio. kr., 2012-plKommunerRegionerSundhedUdgangspunkt for aftalerne247.8111)91. 842Regional udvikling2.920
KommunerneRessourcer frigjort til service i alt- Heraf gensidighedsaftalen- Heraf mindre administration1.284534750
RegionerneSygehuse- Realløft til aktivitet- Øvrige sygehusudgifter, herunderSygehusmedicin1.255650605
Sygesikring- Praksissektoren- Medicin
24520045
1)
Inkl. aktivitetsafhængig medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen,jf. Aftalen om regionernes øko-nomi for 2012.
2.3.1
Aftale om kommunernes økonomi
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 fastholdes et uændret udgiftsniveau til denborgernære service i forhold til aftalen for 2011, idet der tages højde for stigningen i priser oglønninger samt reguleringer i medfør af DUT-princippet. Dermed ligger aftalen inden for ram-merne afGenopretningsaftalenog bidrager til en ansvarlig udvikling i de offentlige udgifter.Der er med aftalen sikret fuld finansiering af et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. svarende til detaftalte anlægsniveau i 2011. Det indgår i den samlede anlægsramme, at der udmøntes 2mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2012. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområ-derne (dagtilbud, folkeskole og ældreområdet) skal således udgøre mindst 7 mia. kr. i 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
23
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Frigørelse af ressourcer til serviceSom led i økonomiaftalen for 2009 indgik regeringen og KL en gensidighedsaftale, dvs. enflerårsaftale om, at der fra 2009 til 2013 skal frigøres ressourcer svarende til i alt 5 mia. kr. ikommunerne. Staten forpligtigede sig til at fremlægge forslag, der kan frigøre ½ mia. kr. i2010 stigende til 2½ mia. kr. i 2013.Regeringen har fremlagt en række nye initiativer inden for bl.a. afbureaukratisering, digitalise-ring og indkøb. Herudover vil regeringen gennemføre konkrete initiativer på det specialisere-de socialområde og specialundervisningsområdet, der styrker kommunernes muligheder forat styre og prioritere indsatsen.Initiativerne frigør mindst 534 mio. kr. i kommunerne i 2012. Sammen med de initiativer, derindgik i økonomiaftalerne for 2010 og 2011, har regeringen fremlagt konkrete initiativer, der ialt frigør mindst 1,8 mia. kr.,jf. tabel 2.8.Dermed har regeringen levet op til sine forpligtigel-ser ifølge gensidighedsaftalen i 2012.
Tabel 2.8Statslige initiativer til frigørelse af ressourcer til service i kommunerne2012Mio. kr., 2012-priserNye statslige initiativerHeraf:- Afbureaukratisering, 53 initiativer på bl.a. beskæftigelses- og folkeskoleområdet- Digitalisering – Det Fælles Medicinkort- Mere effektivt indkøb – afledte muligheder af statslige indkøbsaftaler- Sektorområder – Det specialiserede socialområde og specialundervisningVirkning i 2012 af statslige initiativer i økonomiaftalen for 2010 og 2011Frigørelse af ressourcer i alt i 20122863516-1.2661.800Mindst 534
Der er endvidere aftalt nye afbureaukratiseringsinitiativer på henholdsvis beskæftigelses- ogfolkeskoleområdet.Herudover er der enighed om, at der gennem omstilling og mere effektive arbejdsgange er etpotentiale for at reducere den kommunale administration svarende til ca. 750 mio. kr. i 2012og stigende til ca. 1½ mia. kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2010.De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne og kan anvendes til at prioritere indsatsen påde borgernære områder.
24
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
2.3.2
Aftale om regionernes økonomi
Med aftalen om regionernes økonomi for 2012 er der set i forhold til aftalen for 2011 samlettilført sygehusområdet 1� mia. kr. ekstra i 2012 til øget sygehusaktivitet og andre sygehus-udgifter, herunder sygehusmedicin.Sygehusaktiviteten øges med knap 2 mia. kr. i 2012, hvilket muliggør en aktivitetsvækst i for-hold til 2011 på 3 pct. Aktivitetsvirkningen tilvejebringes ved et realløft på 650 mio. kr. og pro-duktivitetsforbedringer på 2 pct.Aftalen indebærer endvidere et løft på ca. � mia. kr. til sygesikringsområdet. Det skal pri-mært give mulighed for øget aktivitet på praksisområdet.Regeringen og Danske Regioner har desuden aftalt, at regionerne skal reducere den regio-nale administration med 2½ pct. i 2012 og 5 pct. i 2013 svarende til knap 160 mio. kr. i for-hold til niveauet i 2010. Samtidig frigøres der 1 mia. kr. frem mod 2015 i forhold til udgiftsni-veauet i 2009 via mere effektivt vareindkøb og logistik. De frigjorte ressourcer forbliver i regi-onerne og kan anvendes til at styrke sundhedsområdet.Aftale om sundhedMedAftale om sundhed,fra maj 2011 er det aftalt, at der i perioden 2014-2020 skal priorite-res 1½-2 mia. kr. årligt til sundhedsområdet. En stor del af råderummet på ca. 4 mia. kr. årligti 2014-2020, der er skabt medAftaler om reformpakken 2020,prioriteres dermed til sund-hedsområdet. Den konkrete udmøntning af midlerne til sundhedsområdet i 2014-2020 vil bli-ve fastlagt ved de årlige forhandlinger med Danske Regioner om regionernes økonomi ogsom led i finanslovforhandlingerne.For at sikre, at befolkningen i alle dele af landet hurtigt skal kunne komme i relevant behand-ling, blev der med aftalen endvidere etableret en lånepulje mv. på 100 mio. kr. til etablering afsundheds- og akuthuse. Endvidere prioriteres en ansøgningspulje på 50 mio. kr. til drift afdøgnbemandede akut/-lægebiler. Med aftalen er der desuden sikret en fortsat høj prioriteringaf kræftområdet. Muligheden for skånsom kræftbehandling af børn og visse kræftformer skalforbedres ved etablering af et center for partikelterapi.Anlægsinvesteringer i regionerneSom led i økonomiaftalen er den regionale bruttoanlægsramme på sundhedsområdet i 2012fastlagt til 3,3 mia. kr. ekskl. tilskud fra kvalitetsfonden. Det svarer til det aftalte niveau for2010 og 2011.Hertil kommer midler fra kvalitetsfonden, der udbetales til konkrete sygehusprojekter. Der ersamlet set udmeldt foreløbige tilsagn om støtte fra kvalitetsfonden til 16 konkrete projektermed en samlet investeringsramme inkl. regional egenfinansiering på over 42 mia. kr. (2011-priser). Heraf udgør kvalitetsfondsmidlerne 25,5 mia. kr.,jf. tabel 2.9.
Budgetoversigt 2¶August 2011
25
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.9Investeringer i en ny og moderne sygehusstruktur 2009-2018RammeMia. kr., 2011-priserUdmeldt januar 2009Udmeldt november 2010I altHeraf finansiering fra kvalitetsfonden26,116,542,725,5
Byggerierne vil blive gennemført frem mod 2018. På grundlag af indstilling fra ekspertpaneletvedrørende sygehusinvesteringer udmelder regeringen endelige tilsagn til de enkelte syge-husprojekter. Medio 2011 er der udmeldt endelige tilsagn for i alt 17,4 mia. kr.
2.4
Fælles offentlig digitaliseringsstrategi
Som en del af økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner er der indgået aftale om en nyfællesoffentlig digitaliseringsstrategi for perioden 2011-2015.Strategien skal sikre, at digitalisering i endnu højere grad anvendes til at forny den offentligesektor og gøre den mere effektiv. Ansøgninger, indberetninger, breve og al anden skriftligkommunikation med det offentlige skal som udgangspunkt foregå obligatorisk digitalt i 2015.Ved i stigende omfang at erstatte papirblanketter med digitale selvbetjeningsløsninger og ale-ne udsende offentlig post via borgernes digitale postkasse, kan der frigøres betydelige res-sourcer i kommuner og regioner.
Tabel 2.10Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategiMio. kr., 2012-priserFællesoffentlige digitaliseringsinitiativerSatsning på anvendelse af it i folkeskolenErhvervsrettede digitaliseringsinitiativerHandlingsplan for udbredelse af telemedicin1)1)
2012100120175015302
2013751208-15218
20147513038--243
20157513038--
I alt3255001015030
Udbredelse af erfaringer med teknologistøtte til sårbehandling mv.I alt
243 1.006
1)
Reserverede midler på Finansloven for 2011.
26
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
I 2012 er der i alt afsat 302 mio. kr. til den fælles offentlige digitaliseringsstrategi og i alt godt1 mia. kr. i perioden 2012-2015 til,jf. tabel 2.10.Udgifterne til de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer afholdes af stat, kommuner og regio-ner i fællesskab. Stat og kommuner afholder hver 40 pct. af udgifterne, mens regionerne af-holder de resterende 20 pct.,jf. tabel 2.11.De statslige udgifter foreslås finansieret af Fondenfor Velfærdsteknologi.
Tabel 2.11Finansiering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi2012Mio. kr., 2012-priserFællesoffentlige digitaliseringsinitiativerStatslig finansiering andelKommunal finansiering andelRegional finansiering andel10040402075303015753030157530301532513013065201320142015I alt
I aftalenAmbitioner om merevurderes det, at der kan være et samlet potentiale ved øget di-gitalisering og teknologianvendelse på op til i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt i 2020. Efter-hånden som målene indfries og ressourcerne frigives, kan pengene bruges til andre formål.
2.5
Satspuljen
Satspuljen for 2012 udgør i alt ca. 1 mia. kr. i 2012, der skal udmøntes som led i forhandlin-gerne om finansloven for 2012.Satsreguleringsordningen indebærer, at såfremt de private lønstigninger (ekskl. pensionsbi-drag mv.) to år før overstiger 2 pct., kan der afsættes op til 0,3 pct. af de samlede offentligeudgifter til indkomstoverførsler reguleret efter satsreguleringsprocenten til det såkaldte pulje-beløb. Som følge af lønudviklingen i 2010 vil satspuljen blive tilført det fulde puljebeløb i 2012svarende til 657 mio. kr.Derudover består satspuljen for 2012 af 158 mio. kr., som følger af bortfald af tidligere års ini-tiativer mv. og 19 mio. kr. ved tilbageførsel af uforbrugte midler. Endvidere skønnes der muli-ge omprioriteringer af uforbrugte midler i tidligere år for 170 mio. kr. forudsat satspuljeparter-nes tilslutning.Satspuljen for 2012 (inklusive tilbageførsler mv.) udgør dermed ca. 1 mia. kr.,jf. tabel 2.12.
Budgetoversigt 2¶August 2011
27
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.12Satspuljen for 20122012Mio. kr., 2012-priserSatspuljen for 2012 i altHeraf- Puljebeløb- Frigivne midler som følge af bortfald af tidligere års initiativer- Uforbrugte midler- Omprioriteringer forudsat forligspartiernes tilslutning657158191701.003
Regeringen vil foreslå, at satspuljen for 2012 udmøntes inden for fem indsatsområder, derskal tilgodese overførselsmodtagere samt svage og udsatte grupper:Ældreområdet – en tryg, værdig og aktiv alderdom for alleEn styrket indsats for de vanskeligst stilledeBedre psykiatriBedre integration på arbejdsmarkedet og i uddannelserneUdsatte børn og unge – ingen må svigtes
2.6
Kvalitetsfonden
Regeringen afsatte i 2008 en kvalitetsfond på 50 mia. kr. til investeringer i en moderne offent-lig sektor i perioden 2009-2018. Midlerne skal styrke standarden af de fysiske rammer om deoffentlige servicetilbud.Der er i alt afsat 22 mia. kr. i 2009-2018 fra kvalitetsfonden til medfinansiering af et løft af defysiske rammer i folkeskolen, på ældre- og dagtilbudsområdet mv. i kommunerne, og der erafsat i alt 25 mia. kr. i 2009-2018 til fremtidens sygehusstruktur. De resterende 3 mia. kr. frakvalitetsfonden blev afsat i ABT-fonden til investeringer i velfærdsteknologi, der kan aflastede ansatte og give mere tid til borgernær service.I 2012 er der samlet set afsat godt 2,2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til medfinansering af inve-steringer på de borgernære serviceområder,jf. tabel 2.13.
28
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.13Kvalitetsfonden – investeringer i en moderne offentlig sektor2009 2010 2011 2012 2013Mia. kr., løbende priserFremtidens sygehusstrukturLøft af de fysiske rammer i kommunernePuljer til kommunerne på FL09Fonden til Velfærdsteknologi (tidl. ABT-fonden)Kvalitetsfonden, i alt1,01,00,30,22,51,54,0-0,45,91,82,0-0,44,2-2,0-0,22,20,30,32,71)49,71)2,91)52,11)--2009-201809-pl25,022,012-pl25,923,4
1)
Som led i omlægningen af ABT-fonden til Fonden for Velfærdsteknologi er der disponeret i alt 0,3mia. kr. til BoligJobplanen,jf. afsnit 2.6.1 nedenfor.
2.6.1
Fonden for Velfærdsteknologi
På finanslovforslaget for 2012 foreslås den tidligere ABT-fond i henhold tilAftale om Dan-mark som vækstnationomlagt til Fonden for Velfærdsteknologi.Det overordnede formål for Fonden for Velfærdsteknologi er at udvikle og effektivisere denoffentlige sektor ved at investere i og drive demonstration og udbredelse af velfærdsteknolo-giske løsninger. Desuden skal fonden have fokus på udbredelse af mindre projekter med do-kumenteret effekt og være rettet mod digitalisering og strategisk vigtige velfærdsområder.Fonden understøtter dermed udviklingen af nye velfærdsteknologier og en mere effektiv ogtidssvarende opgaveløsning i den offentlige sektor.På finanslovforslaget er der disponeret i alt 280 mio. kr. i 2012 fra Fonden for Velfærdstekno-logi. Heraf 120 mio. kr. til satsning på anvendelse af it i folkeskolen, 40 mio. kr. til den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi og 17 mio. kr. til erhvervsrettede digitaliseringsinitiativer. Somled i finanslovforhandlingerne foreslås der udmøntet 103 mio. kr. i 2012 fra Fonden til Vel-færdsteknologi. Heraf foreslås 15 mio. kr. afsat til konkrete projekter,jf. tabel 2.14.
Budgetoversigt 2¶August 2011
29
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.14Fonden for Velfærdsteknologi2012Mio. kr., 2012-priserAfsat i ABT-fonden på FL11 (opgjort i 2012-priser)BoligJobplanenFonden for VelfærdsteknologiSatsning på anvendelse af it i folkeskolenFællesoffentlige digitaliseringsstrategiErhvervsrettede digitaliseringsinitiativerTil udmøntning på FL12- Heraf reserveret til projekter- Heraf midler til senere udmøntning mv.1)
2013
2014
2015
43015028012040171031588
43715028712030812915114
437-4371303038239-239
385-3851303038187-187
1)
Af de 88 mio. kr. foreslås 15 mio. kr. afsat i 2012 til udbredelse af hotspots – nemmere adgang til net-tet.
2.7
Øget optag på uddannelserne
Det er regeringens målsætning, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdoms-uddannelse og mindst 50 pct. en videregående uddannelse i 2015.Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i de seneste år under-støtter, at flere unge fremover vil gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregåendeuddannelse. I 2011 forventes det største optag af studerende nogensinde på de videregåen-de uddannelser. Det vil hæve uddannelsesniveauet og bidrage til at opfylde uddannelsesmå-lene.Udgifterne til taxametertilskud til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er ste-get støt siden 2008. På finanslovforslaget for 2012 udgør taxameterudgifterne godt 27,4 mia.kr., og der er derudover afsat en reserve til yderligere meroptag på i alt 400 mio. kr. De sam-lede bevillinger udgør i alt 27,8 mia. kr. i 2012,jf. tabel 2.15.Det er knap 1½ mia. kr. mereend afsat i 2011.
30
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.15Udviklingen i taxametertilskud til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser2008Mio. kr., 2012-priserTaxametertilskud til ungdomsuddannelser og videre-gående uddannelser i altReserve til yderligere meroptagI altÅrlig stigning22.811-22.811-23.863-23.8631.05225.424-25.424-26.314-26.31489127.36840027.7681.4542009201020112012
Anm.: Opgørelsen omfatter alene aktivitetsafhængige tilskud til erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsud-dannelser samt videregående uddannelser og ikke grundtilskud og øvrige ikke-aktivitetsafhængige til-skud. Bevillingerne er i 2010 fratrukket dispositionsbegrænsningen på 1 pct. af statens driftsudgiftersamt dispositionsbegrænsning vedrørende Barselsfonden, der teknisk udmøntes tidsforskudt i 2011.Tal før og efter 2010 er ikke fuldt ud sammenlignelige som følge af indførelsen af bygningstaxameterfor almengymnasiale uddannelser, SOSU-uddannelser og sygeplejerske- og radiografuddannelsen.
Hertil kommer SU-udgifter til det stigende antal uddannelsessøgende. På finanslovsforslagetfor 2012 er der afsat 16,3 mia. kr. til udgifter til stipendier,jf. tabel 2.16.Det er 1,4 mia. kr.mere end i 2011.
Tabel 2.16Stipendieårsværk20082009201020112012201320142015
1.000 årsværkStipendieårsværk1)Ændringer i forhold til 2008209-2232)14245362544527364280712837428172
Mia. kr., 2012-priserUdgifter til stipendium3)
12,4-
13,20,8
14,62,2
14,92,5
16,33,9
16,84,4
17,04,6
16,84,4
Ændringer i forhold til 2008
Anm. I 2008-2010 er det regnskabstal, i 2011 budgetteringen på FL11 og 2012-2015 budgetteringen påFFL12.2) Et stipendieårsværk svarer til, at en studerende/elev modtager stipendium i 12 måneder.3) På finanslovforslaget for 2012 er stipendieårsværkene i 2009 ikke blevet opdateret og afspejler såledesbudgetteringen på FL09 på 208.000 stipendieårsværk frem for regnskabstallet på 223.000 stipendie-årsværk.4) Korrigeret for SU-omlægning.
Siden 2008 har der været en markant stigning i antallet af uddannelsessøgende. Antallet afstipendieårsværk ventes at stige med 64.000 fra 2008 til 2012, og udgifterne til stipendier vil ilyset heraf stige med 3,9 mia. kr.
Budgetoversigt 2¶August 2011
31
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
2.8
Folkeskoleudspil
Regeringen har fremlagt folkeskoleudspilletFaglighed og frihed,der skal understøtte måletom, at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem internationalt. Endvidere er der afsat i alt500 mio. kr. i perioden 2012-2015 til satsning på anvendelse af it i folkeskolen.På finanslovsforslaget styrkes folkeskolen med i alt 273 mio. kr. i 2012 stigende til 820 mio.kr. i 2015,jf. tabel 2.17.
Tabel 2.17Styrkelse af folkeskolen2011 2012 2013 2014 2015 IndfasetMio. kr., 2012-priserStyrkelse af folkeskolen, i altUdgifter til FolkeskoleudspilletFaglighed og frihedStyrkelse af it i folkeskolen2828-273153120352232120640510130820690130870870-
Finansiering af udspillet, i altHeraf:- Udmøntning af Læsefond- Overskud fraAftale om to streger under facit- Fonden for Velfærdsteknologi- Midler fra globaliseringspuljen- Omprioriteringer mv. på Undervisningsministeriets område
-28
-233
-352
-640
-820
-870
----28-
-152-1-120--
-152-30-120--50
-152-186-130--172
-152-244-130--299
-152-424---299
Styrkelsen af folkeskolen foreslås på finanslovforslaget finansieret af den afsatte Læsefond,overskud fra aftalenTo streger under facit,Fonden for Velfærdsteknologi, midler fra globali-seringspuljen samt omprioriteringer mv. inden for Undervisningsministeriets område.
2.92.9.1
Andre initiativerØget indsats mod kriminelle bander og organiseret kriminalitet
Det er medAftale om styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminali-tet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv.besluttet at intensivere indsatsen mod bande-og rockermiljøet samt indsatsen mod organiseret indbrudskriminalitet og tyvebander.Driftsudgifterne kan i alt opgøres til godt 130 mio. kr. i 2012 stigende til godt 270 mio. kr. fra2014 og frem,jf. tabel 2.18.
32
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.18Aftale om styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet mv.2012Mio. kr., 2012-priserDriftsudgifter i alt1)Finansiering i altHeraf:- Tiltag i forbindelse med politiaftale for 2011- Tidligere udslusning og alternativer til frihedsstraf2)- Styrket indsats for at få indvandrere mv. i arbejde-80-31-84-80-31-102-80-31-102-80-31-102-320-124-390132-195167-213271-213271-213841-8432013201420152012-2015
1)
2)
Udgifterne vedrørende skærpet straf for hjemmerøverier og organiseret indbrudskriminalitet vil blivekvalificeret med henblik på at blive indarbejdet på ændringsforslaget til finansloven for 2012 og er påden baggrund ikke indbudgetteret på FFL12.Mindreudgifterne vedrørende tidligere udslusning og alternativer til frihedsstraf vil blive kvalificeretmed henblik på at blive indarbejdet på ændringsforslaget til finansloven for 2012 og er på den bag-grund ikke indbudgetteret på FFL12.
Aftalen er finansieret i perioden 2012-2015. Udgifterne efter 2015 udgør godt 270 mio. kr. år-ligt, og der er tilvejebragt varig finansiering svarende til godt 210 mio. kr. årligt. De resterendeknap 60 mio. kr. finansieres efter 2015 indenfor vækstrammen til offentligt forbrug på 4 mia.kr. årligt, der er tilvejebragt i 2014 til 2020 medAftaler om reformpakken 2020.
2.9.2
Permanent toldkontrol i Danmark
MedAftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol)indføres en perma-nent og synlig toldkontrol ved de danske grænseovergange.Der er afsat en ramme på op til 150 mio. kr. til investeringer i nye kontrolanlæg og nyt it-udstyr mv. samt en ramme på op til 35 mio. kr. i 2011 stigende til op til 119 mio. kr. i 2015 tilflere toldere og en styrket politiindsats mv. Udgifterne finansieres af overskuddet på 0,7 mia.kr. iTo streger under facit, jf. tabel 2.2 og appendiks 2.1.
2.9.3
Forebyggelsesfonden
Forebyggelsesfonden har til formål at støtte initiativer, som forebygger og forhindrer fysisk ogpsykisk nedslidning.På finansloven for 2011 er der afsat en reserve på 350 mio. kr. årligt i 2012-2014 til priorite-ringer fra Forebyggelsesfonden. Som led i etableringen af BoligJobplanen blev det besluttetat reducere fonden med 150 mio. kr. årligt i 2012 og 2013. Samtidig tilbageføres 60 mio. kr. iuforbrugte midler til fonden i 2012. Samlet set budgetteres der med at udbetale 260 mio. kr.fra Forebyggelsesfonden i 2012,jf. tabel 2.19.
Budgetoversigt 2¶August 2011
33
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.19Prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2012.Mio. kr., 2012-priserForebyggelsesfonden på FL11Reduktion af fonde til finansiering af BoligJobplanenUforbrugte midler fra tidligere årForebyggelsesfondens midler i 20122012350-15060260
Som led i udmøntningen afAftale om ambitioner om merefra maj 2011 foreslås der afsat 85mio. kr. fra Forebyggelsesfonden til projekter til bedre genoptræning og rehabilitering. Herud-over foreslås der bl.a. afsat midler til videreførelsen af Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsat-ser og til projekter vedrørende nedslidende rutiner og arbejdsgange,jf. tabel 2.20.
Tabel 2.20Prioritering af Forebyggelsesfondens midler i 2012.Mio. kr.Projekter til bedre genoptræning og rehabiliteringProjekter vedrørende nedslidende rutiner og arbejdsgangeInitiativer vedrørende rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitetForebyggelse af stress og psykisk nedslidningØvrigeI alt2012855815894260
2.9.4
En styrket indsats over for unge ledige
For at skabe endnu bedre muligheder for, at alle unge får en god start på arbejdslivet og etsolidt fodfæste på arbejdsmarkedet, har regeringen i juli 2011 indgået aftale med Socialde-mokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne omEn styrket ind-sats over for unge ledige.Der afsættes i alt knap 110 mio. kr. i 2011-2013 til bl.a. styrkelse af videnpilotordningen, mål-retning af den aktive indsats for unge ledige inden for byggeriet, målrettet uddannelse samtflere læse-, skrive- og regnekurser til unge ledige. På finanslovforslaget for 2012 afsættes der41 mio.kr. i 2012 og 10 mio.kr. i 2013. De resterende midler er udmøntet til initiativerne i2011,jf. tabel 2.22.
34
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
Tabel 2.22En styrket indsats over for unge ledigeMio. kr., 2012-priserNy initiativer for unge ledige2011591)
201241
201310
I alt110
1)
Beløbet er opgjort i 2011-priser.
2.9.5
Øgede investeringer i veje og baner
MedAftale om en grøn transportpolitik,januar 2009, blev der etableret en Infrastrukturfond,der skal finansiere investeringer på transportområdet frem til og med 2020. Der er i alt afsatog reserveret ca. 97 mia. kr. i Infrastrukturfonden mv. til investeringer på transportområdet.Samtidig er det med finanslovaftalen for 2011 besluttet at afsætte yderligere i alt 2,5 mia. kr.til en ny motorvej mellem Holstebro og Herning.Der er siden 2009 udmøntet knap 100 mia. kr. til konkrete infrastrukturprojekter og -initiativer.Ved udgangen af 2010 var Infrastrukturfonden fuldt disponeret.Herudover er det ved særskilte aftaler besluttet at anlægge en fast forbindelse over FemernBælt med en foreløbigt skønnet totaludgift for kyst til kyst-forbindelsen og de danske landan-læg på ca. 50 mia. kr. samt en Metro Cityring i København med en totaludgift på ca. 22 mia.kr. Da disse anlægsudgifter afholdes af offentlige selskaber, indgår udgifterne hertil ikke påde årlige finanslove.På finanslovforslaget øges anlægsbevillingerne fra 2011 til 2012 på Transportministerietsområde med 4,8 mia. kr. fra 9,4 mia. kr. til 14,2 mia. kr.,jf. tabel 2.23.
Tabel 2.23Konkrete trafikinvesteringer på Transportministeriets område indbudgetteret på FFL12Mia. kr., 2012-priserKonkrete vejprojekterVedligeholdelse af statsvejnettetKonkrete baneprojekterVedligeholdelse af jernbanenettetØvrige (kystbeskyttelse, puljeprojekter1)mv.)I alt2011 (FL11)2,32,11,52,70,89,42012 (FFL12)6,61,61,82,71,414,2
Anm. Puljeprojekter dækker bl.a. over stationsmoderniseringer, fremme af gods på baner, tiltag der skal tiltrække flere buspassagerer, udbredelse af cykeltrafik, støjskærme ved motorveje og bedre trafiksikkerhed.
Budgetoversigt 2¶August 2011
35
Kapitel 2
Særlige emner på FFL12
De stigende anlægsudgifter afspejler en række vejprojekter, der er igangsat i henhold til afta-lerne om en grøn transportpolitik. Det drejer sig bl.a. om:Udbygning af Køge Bugt Motorvejen (1. etape)Udbygning af Helsingørmotorvejen (1. etape)Udbygning af Vestfynsmotorvejen (1. etape)Udbygning af Frederikssundsmotorvejen (2. etape)Udbygning af motorvejen ved Vejle FjordAnlæg af nordligt hængsel til Djursland ved Randers (Sdr. Borup-Assentoft)
2.9.6
Det danske EU-formandskab
Danmark skal i første halvår af 2012 (1. januar 2012 – 30. juni 2012) varetage formandskabetfor EU.Til afholdelse af regeringens fællesudgifter forbundet med EU-formandskabet er der afsat etsamlet budget på 250 mio. kr. Heraf vedrører 88 mio. kr. det forberedende arbejde i 2011,mens der i 2012 er afsat 106 mio. kr. er afsat til en række tværgående opgaver vedrørendeplanlægning, koordination, konferencefaciliteter, kommunikationsaktiviteter og pressebetje-ning, tolkning, transport og logistik mv., som Udenrigsministeriets varetager. Herudover erder afsat en reserve på 56 mio. kr. i 2012,jf. tabel 2.24.Fordelingen af den samlede rammepå 250 mio. kr. mellem 2011 og 2012 ligger endnu ikke helt fast.
Tabel 2.24Fællesudgifter til afholdelse af det danske EU-formandskab2011Mio. kr., 2012-priserForberedende arbejde i 2011Tværgående opgaver i UdenrigsministerietReserve til fællesudgifter vedr. EU-formandskabet (§ 35)I alt-8888-1065616288106562502012I alt
36
Budgetoversigt 2¶August 2011
Appendiks 2A
2A. Aftaler om senere tilbage-trækning fra arbejdsmar-kedet og to streger underfacitNyt kapitel
Nedenfor beskrives indbudgetteringen af aftalerne omSenere tilbagetrækning fra arbejds-markedetogTo streger under facit.
Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedetTilbagetrækningsreformen bidrager til løsningen af over 1/3 af den samlede udfordring på 47mia. kr. frem mod 2020. Hovedelementerne iAftale om en reform af tilbagetrækningssyste-metfra maj 2011 fremgår afboks 2A.1.
Boks 2A.1Hovedelementer i tilbagetrækningsreformenVelfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen fremrykkes med 5 år. Efterlønsalderen forhø-jes gradvis fra 60 til 62 år fra 2014-2017, mens folkepensionsalderen forhøjes fra 65 til 67 år fra 2019 til2022.Efterlønsordningen forkortes gradvist fra 5 år til 3 år fra 2018 til 2023, og efterlønsydelsen forhøjes til 100pct. af dagpengesatsen i hele efterlønsperioden, mens modregningen for pensionsformue i efterlønsydelsenudvides til hele efterlønsperioden og skærpes fra 60 pct. til 80 pct. Samtidig fjernes bundfradraget.For nedslidte personer med mindre end fem år fra folkepensionsalderen indføres en seniorførtidspension,der sikrer en enklere og hurtigere adgang til førtidspension.Vilkårene for seniorer i arbejde forbedres bl.a. gennem en mere lempelig modregning af arbejdsindkomst itillæggene til folkepension.
På kortere sigt indebærer reformen offentlige nettomerudgifter. Det gælder især i 2012, hvorder midlertidigt vil være mulighed for skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag.Der skønnes tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag på 17 mia. kr. i 2012. End-videre forventes indbetalingerne til efterlønsordningen at falde med ca. ½ mia. kr. i 2012 ogca. 1½ mia. kr. årligt fra 2013 og frem.
Budgetoversigt 2¶August 2011
37
Appendiks 2.1
Aftaler om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og to streger under facit
Fra 2014 forhøjes efterlønsalderen gradvist, så der forventes mindreudgifter til efterløn på 0,6mia. kr. i 2014 stigende til 1,8 mia. kr. i 2015. På finanslovforslaget for 2012 udgør nettomer-udgifter ved tilbagetrækningsformen samlet set 17,6 mia. kr. i 2013 faldende til 0,6 mia. kr. i2015,jf. tabel 2A.1.
Tabel 2A.1Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen på FFL122012Mia. kr., 2012-priserTilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidragMindreindtægt fra efterløns- og fleksydelsesbidrag1)Øvrige merudgifter, herunder bl.a. til seniorførtidspensionMindreudgifter til efterlønNettomerudgifter i alt-17,1-0,5---17,6--1,5---1,5--1,5-0,40,6-1,3--1,5-0,91,8-0,6201320142015
1)
Indtægterne fra efterlønsbidraget budgetteres efter vanlig praksis fladt på finanslovforslaget. Budgette-ringen af efterlønsbidraget vil blive justeret løbende i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige fi-nanslove.
De samlede merudgifter på finanslovforslaget for 2012, som er angivet i tabel 2.a, afspejlerikke tilbagetrækningsreformens samlede virkning på den offentlige saldo. Det skyldes, atmerudgifter er angivet før skat og tilbageløb. Dertil kommer virkningerne af øget beskæftigel-se.Tilbagetrækningsreformen forventes samlet set at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsenmed godt 65.000 personer i 2020. Det vil mindske manglen på arbejdskraft, som følger afden demografiske udvikling, og giver et markant bidrag til styrkelsen af de offentlige finanser i2020 og herefter. Forbedringen af de offentlige finanser ventes at udgøre 18 mia. kr. i 2020,og den finanspolitiske holdbarhed forventes styrket med knap 10 mia. kr. svarende til godt ½pct. af BNP. Den større beskæftigelse vil styrke væksten i dansk økonomi. Det skønnes, atden gennemsnitlige vækst i BNP øges med 0,4 pct. årligt i 2014-2020 svarende til 47 mia. kr.,jf. boks 2A.2.
Boks 2A.2Virkning afAftale om senere tilbagetrækningBeskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020De offentlige finanser forbedres med ca. 18 mia. kr. i 2020Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr (godt ½ pct. af BNP)BNP øges med 47 mia. kr. i 2020
38
Budgetoversigt 2¶August 2011
Appendiks 2A
Aftaler om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og to streger under facit
To streger under facitAftalen om to streger under facit bidrager til styrkelse af de offentlige finanser med 5,7 mia.kr. i 2020,jf. tabel 2A.2.
Tabel 2A.2Elementerne i aftale om to streger under facit2020Mia. kr., 2012-priserMålretning af fleksjobordningEffektiviseringer I forsvaretReduktion af det danske EU-bidragHurtigere igennem uddannelseIndførelse af optjeningsprincipperNemmere og hurtigere udbetaling af den 5. ferieugeForbedring af de offentlige finanser i alt1,42,01,01,00,10,25,7
Målretning af fleksjobordningDet er aftalt, at der skal indføres en ny fleksjobordning, hvor fleksjob bliver midlertidig og ba-seret på en ny tilskudsmodel. Tilskuddet skal fremadrettet reguleres efter lønnen, så de stør-ste tilskud ydes til personer med den laveste løn. Forslaget skal drøftes med forligskredsenpå førtidspensionsområdet. Reformen vil indebære offentlige mindreudgifter på 1,4 mia. kr. i2020 og over 2 mia. kr. fuldt indfaset.De økonomiske konsekvenser af regeringens udspil til en målretning af fleksjobordningen erindbudgetteret på finanslovforslaget og medfører mindreudgifter på 57 mio. kr. i 2012 stigen-de til 675 mio. kr. i 2015.jf. tabel 2A.3.
Tabel 2A.3Økonomiske konsekvenser af målretning af fleksjobordningen på FFL122012Mio. kr., 2012-priserMålretning af fleksjobordningen5725549467520132014 2015
Effektiviseringer i forsvaretRegeringens forslag om, at der omprioriteres 2 mia. kr. årligt fra og med 2015 fra forsvaretgennem bl.a. effektiviseringer, er indbudgetteret på finanslovforslaget for 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
39
Appendiks 2.1
Aftaler om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og to streger under facit
Reduktion af det danske EU-bidragEU’s budget skal afspejle konsolideringsbestræbelserne i medlemslandene. Regeringen vilfastholde sin restriktive linje for EU’s budget og lægge afgørende vægt på, at Danmark i2014-2020 ikke længere bidrager til andre rige landes rabatter uden selv at opnå en lignendeordning. På grundlag af de nuværende regler vil regeringen søge at få Danmarks betaling tilEU reduceret med 1 mia. kr. om året fra 2014 og fremefter.Reduktionen af det danske EU-bidrag fra 2014 fremgår ikke af finanslovforslaget, da EU-bidraget er indbudgetteret på § 38. Skatter og afgifter, hvor der kun budgetteres i finansåret.Hurtigere igennem uddannelseFor at understøtte, at flere unge påbegynder og færdiggør deres uddannelse tidligere end idag, er det aftalt, at der skal gennemføre en omlægning af SU-systemet. Omlægningen vilsamtidig give de studerende bedre muligheder for at tilrettelægge deres studier og SU, så detpasser i forhold til den enkeltes situation. SU-omlægningen gennemføres for studerende, derpåbegynder studiet i 2013.Forslaget skal drøftes med partierne bag SU-forliget.Omlægningen af SU-systemet skønnes at styrke de offentlige finanser med 1 mia. kr. i 2020,heraf � mia. kr. fra en forøgelse af arbejdsudbuddet med 4.000 personer, da de studerendeforventes at færdiggøre deres studier tidligere.Der skønnes mindreudgifter til SU på i størrelsesorden � mia. kr. i 2020, men i de første årvil omlægningen medføre merudgifter til SU. Det skyldes, at der må forventes øgede SU-udgifter til bl.a. indførelse af studiestartslån og Start-SU samt en forhøjelse af fribeløbet,mens begrænsningen af SU til normeret tid først slår igennem senere. Endvidere forventesder merudgifter til taxametre, og frem mod 2014 skønnes der dermed en nettostigning i SU-og taxameterudgifter, hvorefter de vil være faldende,jf. tabel 2A.4.
Tabel 2A.4Økonomiske konsekvenser af hurtigere igennem uddannelse2012Mio. kr., 2012-priserMidlertidige øgede SU- og taxameterudgifter-1-111-248-7320132014 2015
Øget brug af optjeningsprincipperMedTo streger under faciter det aftalt, at der i højere grad skal stilles krav om en vis op-holdstid i Danmark, før der kan modtages velfærdsydelser på samme niveau som personer,der har boet og betalt skat i landet i mange år. Initiativet ventes at styrke de offentlige finan-ser med ca. 130 mio. kr. i 2020 og ca. 835 mio. kr. fuldt indfaset.
40
Budgetoversigt 2¶August 2011
Appendiks 2A
Aftaler om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og to streger under facit
Øget brug af optjeningsprincipper skønnes at medføre mindreudgifter for 15 mio. kr. i 2013stigende til 40 mio. kr. i 2015. De forudsatte mindreudgifter er indarbejdet på finanslovforsla-get for 2012,jf. tabel 2A.5.
Tabel 2A.5Økonomiske konsekvenser af øget brug af optjeningsprincipper på FFL122012Mio. kr., 2012-priserØget brug af optjeningsprincipper-15254020132014 2015
Nemmere og hurtigere udbetaling af den 5. ferieugeFor at øge arbejdsudbuddet gøres det nemmere og hurtigere for arbejdstagere af få udbetaltden 5. ferieuge. Lønmodtagere kan fremover frit vælge at få udbetalt den 5. ferieuge indenbegyndelsen af ferieåret, så snart retten er optjent.Initiativet forventes at øge arbejdsudbuddet – især blandt unge – med ca. 1.000 helårsperso-ner i 2020. Det forbedrer de offentlige finanser med i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. i 2020.
Budgetoversigt 2¶August 2011
41
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Statens finanser
ResuméPå finanslovforslaget for 2012 er der budgetteret med et underskud på statens finanser, dvs. DAU-saldoen, på 79� mia. kr. svarende til 4,3 pct. af BNP. I 2011 skønnes DAU-underskuddet til 43½ mia.kr. eller 2,4 pct. af BNP.Det betydeligt højere DAU-underskud i 2012 kan primært henføres til lavere statslige indtægter frapensionsafkastskatten. Hertil kommer den forventede tilbagebetaling af efterlønsbidrag som følge afaftale om senere tilbagetrækning.Statens udgifter er budgetteret til 694� mia. kr. i 2012 på finanslovforslaget for 2012 og ventes at ud-gøre knap 686½ mia. kr. i 2011. Stigningen fra 2011 til 2012 kan udover pris- og lønudviklingen henfø-res til blandt andet merudgifter til folkepension, SU samt investeringer på Transportministeriets områ-de.Finanslovforslaget for 2012 afspejler budgetterede indtægter på 615 mia. kr. i 2012, mens statens ind-tægter ventes at udgøre 643 mia. kr. i 2011. Det forventede fald i de statslige indtægter fra 2011 til2012 kan primært henføres til lavere indtægter fra pensionsafkastskatten samt personskatter, ar-bejdsmarkeds- og sociale bidrag, herunder tilbagebetalingen af efterlønsbidrag.Statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, skønnes atudvise et underskud på 38 mia. kr. i 2011. Det er en forbedring på 7 mia. kr. i forhold til vurderingen imaj, der kan henføres til et forventet mindre DAU-underskud samt ændrede skøn for det forventedetab på individuelle garantier vedrørende Finansiel Stabilitet A/S’s overtagelse af Amagerbanken og EIKBank.I 2012 skønnes der et nettokasseunderskud på 76� mia. kr. afledt af det budgetterede underskud påDAU-saldoen og et genudlånsomfang på 3½ mia. kr.I lyset af de forventede nettokasseunderskud i 2011 og 2012 skønnes statsgælden at stige fra 386�mia. kr. ultimo 2010 til 507� mia. kr. ultimo 2012. Statsgælden skønnes dermed at stige fra 22� pct.af BNP i 2010 til 27� pct. af BNP i 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
43
Kapitel 3
Statens finanser
3.1
Oversigt over statens finanser
På finanslovsforslaget for 2012 er der budgetteret med indtægter på knap 615 mia. kr. og ud-gifter på 694� mia. kr.jf. tabel 3.1.Finanslovforslaget indebærer således et budgetteret un-derskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, dvs. DAU-saldoen, på 79� mia. kr. i2012. Det svarer til 4,3 pct. af BNP.Statens underskud skønnes til 43½ mia. kr. i 2011 svarende til 2,4 pct. af BNP.
Tabel 3.1Statens finanser 2011-20122011MajMia. kr., årets priserIndtægterUdgifter645,2691,6643,0686,5-2,3-5,0614,9694,7AugustÆndr.2012FFL12
DAU-saldo
-46,3
-43,5
2,8
-79,8
DAU-saldo (pct. af BNP)
-2,6
-2,4
0,2
-4,3
I 2012 er der budgetteret med et betydeligt højere DAU-underskud end i 2011, hvilket pri-mært kan henføres til lavere forventede indtægter. Der forventes således lavere indtægter frapensionsafkastskatten i 2012 i forhold til det seneste indtægtsskøn for 2011 og de budgette-rede indtægter på finansloven for 2011. Hertil kommer den forventede tilbagebetaling af efter-lønsbidrag som følge afaftale om senere tilbagetrækningpå 17 mia. kr. i 2012, der er bud-getteret som en statslig merudgift på indtægtsbudgettet.I forhold til vurderingen i maj er DAU-underskuddet reduceret med 2� mia. kr. i 2011 afledt afforventede mindreindtægter på 2� mia. kr. og mindreudgifter på 5 mia. kr.De lavere indtægter i 2011 skyldes primært et forventet lavere provenu fra pensionsafkast-skatten og erhvervsskatterne,jf. tabel 3.2.Det lavere udgiftsskøn for 2011 følger primært af en nedjustering af beskæftigelsestilskuddettil kommunerne, mindreforbrug af den afsatte reserve til midtvejsreguleringen af blokstilskud-det samt et ændret skøn for de statslige tab som følge af Finansiel Stabilitet A/S’s overtagel-se af Amagerbanken i forhold til vurderingen i maj.
44
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.2Ændring af DAU-saldoen i 2011 siden maj2011Mia. kr., årets priserPensionsafkastskatErhvervsskatterBeskæftigelsestilskud til kommunerneMidtvejsregulering af bloktilskud mv.Tab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets A/S’s overtagelse af AmagerbankenTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets A/S’s overtagelse af Fjordbank Mors A/STab på kapitalindskud i Fjordbank Mors A/SA-dagpenge og kontanthjælp mv.EU-bidrag mv.Renter af statens gæld-2,9-1,03,31,43,4-1,1-0,4-0,20,7-0,4
Ændring i DAU-saldoen, i alt
2,8
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer.
DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år,jf. figur 3.1.Kor-rigeret for engangsforhold mv.1skønnes et underskud på DAU-saldoen på knap 68 mia. kr. i2011 og 47½ mia. kr. i 2012. Målt i pct. af BNP svarer de korrigerede DAU-underskud til 3,8pct. af BNP i 2011 og 2,6 pct. af BNP 2012.Korrektionen af DAU-saldoen skal i 2011 ses i sammenhæng med omlægningen af betalings-tidspunktet for pensionsafkastskatten. Omlægningen indebærer blandt andet, at indbetalings-tidspunktet for pensionsafkastskatten udskydes fra december til senest 31. maj året efter. Detmedfører, at der ikke indbetaltes pensionsafkastskat i finansåret 2010. Samtidig indbetalesder et ekstraordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten i 2011, som vedrører afkastetfor 2010.Derudover er der i 2011 korrektioner som følge af statens tab på bank- og kreditpakkerne,herunder som følge af Finansiel Stabilitets A/S’s overtagelse af Amagerbanken samt statenslån til Furesø Kommune som led i genforhandlingen af aftalen om sammenlægningen af Vær-løse og Farum kommuner.Korrektion af DAU-saldoen i 2012 skal ses i lyset af, at der som følge afaftale om senere til-bagetrækning,forventes tilbagebetaling af efterlønsbidrag samt et forventet lavt afkast frapensionsopsparingerne i 2011, der vedrører provenuet fra pensionsafkastskatten i 2012.1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo,jf.også kapitel 4.
Budgetoversigt 2¶August 2011
45
Kapitel 3
Statens finanser
Figur 3.1DAU-saldo med og uden engangsforhold, 1997-2012Pct. af BNP86420-2-4-697989900010203040506070809101112DAU, mia. kr. (h.akse)DAU i pct. af BNPMia. kr.16012080400-40-80-120DAU korrigeret for engangsforhold mv., mia.kr.(h.akse)DAU korrigeret for engangsforhold, pct. af BNP
3.2
Statens udgifter
På finanslovforslaget for 2012 er statens samlede udgifter eksklusive renteudgifter budgette-ret til 668 mia. kr. i 2012,jf. tabel 3.3.Opgjort i 2012-priser skønnes de statslige udgifter eks-klusive renteudgifter dermed at falde med 1 mia. kr. fra 2011 til 2012, når der sammenlignesmed det seneste udgiftsskøn for 2011. Sammenholdt med de budgetterede udgifter på fi-nansloven for 2011 forventes udgifterne at stige med knap 2 mia. kr.
Tabel 3.3De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, 2011-201220112012Ændr.FL11-FFL12Ændr.Ændr.Aug11-FFL12
FL11Mia. kr., 2012-priserMinisterfordelte udgifter1)Øvrige udgifter2)Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter630,735,3666,1
August
FFL12
634,734,2668,9
633,134,9668,0
2,4-0,51,9
-1,60,6-1,0
Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2012-priser med generelle pris- og lønstigningerpå 1,4 pct.1)Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.2)Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag mv.
Stigningen i de statslige udgifter fra finansloven for 2011 til finanslovforslaget for 2012 afspej-ler blandt andet merudgifter til en række indkomstoverførsler, herunder folkepension og SU.
46
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Hertil kommer merudgifter til investeringer på Transportministeriets område. I modsat retningtrækker et realt fald i de statslige driftsudgifter.Udgifterne på finanslovforslaget for 2012 falder, når der sammenlignes med det seneste ud-giftsskøn for 2011, hvilket primært kan henføres til engangsudgifter i 2011 vedrørende tab påbank- og kreditpakkerne samt statslån til Furesø Kommune, der ikke er budgetteret på fi-nansloven for 2011.
Statens udgifter i 2011Skønnet for de statslige udgifter i 2011 er nedjusteret med 5 mia. kr. i forhold til det senesteudgiftsskøn i maj,jf. tabel 3.4.Statens samlede udgifter forventes således at udgøre 686½mia. kr. i 2011 opgjort i årets priser.Nedjusteringen af udgiftsskønnet siden maj kan primært henføres til lavere ministerfordelteudgifter samt færre udgifter til EU-bidrag mv.
Tabel 3.4De statslige udgifter i 2011Maj-skønAugust-skønÆndr.FL-AugustÆndr.Maj-august
FL11Mia. kr., 2011-priserDriftsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i alt1)Rente af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseI alt124,0486,911,1622,026,020,314,5682,9
124,0495,910,9630,826,419,914,5691,6
123,8491,210,9625,926,819,214,6686,5
-0,24,3-0,23,90,8-1,10,13,6
-0,2-4,70,0-4,80,4-0,70,1-5,0
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
I forhold til vurderingen i maj skønnes der mindreudgifter på i alt 4� mia. kr. til midtvejsregu-leringen af de kommunale og regionale bloktilskud og til beskæftigelsestilskuddet til kommu-nerne, hvilket blandt andet kan henføres til finansieringsomlægningen på beskæftigelsesom-rådet samt ændrede ledighedsskøn. Desuden er kommunernes beskæftigelsestilskud for2010 efterreguleret, hvilket har effekt på statens finanser i 2011.Det forventede statslige tab på de individuelle garantier i forbindelse med Finansiel StabilitetA/S’s overtagelse af Amagerbanken er nedjusteret med 3½ mia. kr. i forhold til det foreløbigeskøn, der lå til grund for vurderingen i maj. I modsat retning trækker forventede tab på kapi-talindskud og garantiordninger i forbindelse med Finansiel Stabilitets A/S’s overtagelse afFjordbank Mors A/S, der foreløbig er opgjort til 1½ mia. kr.
Budgetoversigt 2¶August 2011
47
Kapitel 3
Statens finanser
Bank- og kreditpakkernes samlede påvirkning af statens finanser, herunder de endelige tabpå Amagerbanken og Fjordbank Mors A/S, kan først endeligt opgøres om nogle år.I forhold til budgetteringen på finansloven for 2011 afspejler augustskønnet statslige merud-gifter på 3½ mia. kr. Merudgifterne vedrører primært de ministerfordelte udgifter og kanblandt andet henføres til tab på bank- og kreditpakkerne, meraktivitet på en række uddannel-sesområder, herunder til SU mv., folkepension samt statslån til Furesø Kommune,jf. ogsåBudgetoversigt 1,maj 20112.I modsat retning trækker mindreudgifter til midtvejsreguleringen af det kommunale og regio-nale bloktilskud, beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, dagpenge samt en ændret afløbs-profil for kvalitetsfondsmidlerne til fremtidens sygehusstruktur.
Statens udgifter i 2012På finanslovsforslaget for 2012 er statens samlede udgifter inkl. renteudgifter budgetteret til694� mia. kr. i 2012 mod knap 683 mia. kr. på finansloven for 2011 opgjort i årets priser,jf.tabel 3.5.Den nominelle stigning på 11� mia. kr. i de statslige udgifter fra 2011 til 2012 kanudover pris- og lønudvikling henføres til de ministerfordelte udgifter, herunder anlægsbudget-tet der øges med 3� mia. kr.
Tabel 3.5De statslige udgifter på FL11 og FFL12ÆndringFL11-FFL12
FL11Mia. kr., årets priserDriftsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i alt1)Renter af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseStatens udgifter, i alt124,0486,911,1622,026,020,314,5682,9
FFL12
124,3494,014,8633,126,720,514,4694,7
0,27,13,711,10,70,1-0,111,7
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
Udgifterne på driftsrammen stiger med knap � mia. kr. fra finansloven for 2011 til finanslov-forslaget for 2012 opgjort i årets priser. Stigningen kan henføres til pris- og lønudviklingen, ogdækker over et realt fald i den statslige driftsramme, der blandt vedrører en reduktion af cen-traladministrationens udgifter med 2½ pct. i 2012, som indgår i finansieringen af BoligJobpla-nen,jf. også kapitel 2.IBudgetoversigt 1,maj 2011, jf. www.fm.dk, er der en uddybende gennemgang af de ministerfordelte udgifter i2011.2
48
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
På Undervisningsministeriets område er der budgetteret merudgifter til blandt andet de al-mengymnasiale uddannelser, professionsbacheloruddannelser og de almene voksenuddan-nelser. Hertil kommer merudgifter på Forsvarsministeriets driftsramme, der dog modsvares afmindreudgifter på Forsvarsministeriets anlægsbudget.I modsat retning trækker budgetterede mindreudgifter på Justitsministeriets område, der af-spejler et fald i bevillingerne til politiet og anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domsto-lene som følge af udløb af politiske aftaler. Bevillingerne er teknisk videreført fra finanslovenfor 2011 til finanslovforslaget for 2012, og bevillingsniveauet forventes fastlagt som led i depolitiske forhandlinger om finansloven for 2012.I årets priser stiger udgifterne på overførselsbudgettet med godt 7 mia. kr. fra finansloven for2011 til finanslovforslaget for 2012. Ud over pris- og lønudviklingen kan stigningen blandt an-det henføres til øgede udgifter til folkepension og førtidspension samt tjenestemandspensio-ner. Hertil kommer øgede udgifter til barselsdagpenge og SU mv., som følge af en forventetstigning i antallet af modtagere. Omvendt er der budgetteret med et fald i indskuddet i Høj-teknologifonden fra finansloven for 2011 til finanslovsforslaget for 2012, idet fonden i 2012 erfuldt udbygget med et samlet kapitalindskud på 16 mia. kr.Der er budgetteret en stigning på anlægsbudgettet på 3� mia. kr., hvilket skal ses i lyset afmerudgifter til investeringer på Transportministeriets område primært til anlæg af hovedveje.Hertil kommer udgifter til anlæg af en ny bane fra København til Ringsted.
Statens personaleforbrugPå finanslovforslaget for 2012 er personaleforbruget på statens område samlet set budgette-ret til 152.121 årsværk. Dermed er der budgetteret et fald i statens samlede personaleforbrugpå godt 1.800 årsværk fra finansloven for 2011 til finanslovforslaget for 20123,jf. tabel 3.6.Statens personaleforbrug i 2011 er opgjort på baggrund af det forventede antal årsværk påfinansloven for 2011. Eventuelle ændringer i personaleforbruget siden vedtagelsen af finans-loven for 2011, herunder ved udmøntning af reserver mv., fremgår dermed ikke af tabellen.
3
Personaleoplysningerne er foreløbige skøn for de enkelte ministerier og institutioners personaleforbrug. De an-givne årsværk er ikke bindende for ministeriernes og institutionernes årsværksforbrug, jf.Økonomisk-AdministrativVejledning(www.oav.dk).
Budgetoversigt 2¶August 2011
49
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.6Statens personaleforbrug på FFL12 før udmøntning af reserver mv. (skøn)2011Antal årsværk§ 3. Folketinget§ 5. Statsministeriet§ 6. Udenrigsministeriet§ 7. Finansministeriet§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet§ 9. Skatteministeriet§ 11. Justitsministeriet§ 12. Forsvarsministeriet§ 15. Socialministeriet§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet§ 17. Beskæftigelsesministeriet§ 18. Integrationsministeriet§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling§ 20. Undervisningsministeriet§ 21. Kulturministeriet§ 22. Kirkeministeriet§ 23. Miljøministeriet§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri§ 28. Transportministeriet§ 29. Klima- og EnergiministerietI alt på FFL12Ændring i forhold til 2011 på FL117301092.5301.6022.3867.86122.33825.2401.1853.5622.05373031.28237.7554.410382.3543.0603.6651.061153.9517261092.6011.5262.3077.42321.83025.3341.1293.3072.00664831.39637.6514.175372.3532.8423.6201.101152.121-1.8307261092.4051.5052.1626.92921.62325.3241.0803.2751.93560230.13137.5794.120362.2602.7273.5731.073149.174-4.7777261092.1921.4902.1196.76121.46925.3051.0293.2431.88057930.02237.5594.098352.1912.6753.5341.032148.048-5.9037261072.1501.4702.0846.61421.32525.2931.0123.2441.75057129.64737.5444.074342.1632.5363.5081.016146.868-7.0832012201320142015
På Justitsministeriet område afspejler finanslovforslaget et fald i personaleforbruget på 500årsværk fra 2011 til 2012. Faldet vedrører primært kriminalforsorgen og domstolene og kanhenføres til udløb af politiske aftaler. Kriminalforsorgens og domstolenes bevillinger i 2012 erteknisk videreført fra finansloven for 2011 og bevillingsniveauet, herunder det forventede an-tal årsværk, fastlægges som led i de politiske forhandlinger om finansloven for 2012.Der er budgetteret med et fald på Skatteministeriets område på godt 400 årsværk fra 2011 til2012, der kan henføres til effektiviseringer af SKATs it-systemer, bortfald af midlertidig over-tallighed samt generelle effektiviseringer. I modsat retning trækker, at der i 2012 tilføres godt100 årsværk til styrkelse af blandt andet toldkontrollen.
50
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er der budgetteret et fald i personaleforbrugetpå 255 årsværk fra 2011 til 2012. Faldet vedrører primært tilpasning af Statens Serum Insti-tuts kommercielle aktiviteter.I opgørelsen er der ikke taget højde for eventuelle forøgelser i personaleforbruget i perioden2012-2015 som følge af udmøntningen af reserver på finanslovforslaget for 2012. Reserver-ne udmøntes i forbindelse med de årlige finanslovforhandlinger.
3.3
Statens indtægter
I 2011 ventes statens samlede indtægter at udgøre 643 mia. kr.,jf. tabel 3.7.Dermed er ind-tægterne nedjusteret med godt 2� mia. kr. i forhold til skønnet i maj, hvilket primært skyldeslavere indtægter fra pensionsafkastskatten.På finanslovsforslaget for 2012 er statens indtægter budgetteret til knap 615 mia. kr. og skøn-nes dermed at falde med godt 28 mia. kr. i forhold til 2011. Det skyldes navnlig lavere ind-tægter fra pensionsafkastskatten samt personskatter, arbejdsmarkeds- og sociale bidragherunder tilbagebetaling af efterlønsbidrag. I modsat retning trækker større provenuer frablandt andet erhvervsskatter og momsindtægter.Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er hidtil opgjort på en særskilt konto på finansloven,men fra og med 2012 opgøres det under personskatter,jf. også tabel 3.7.Det skyldes, at deti forbindelse medForårspakke 2.0blev vedtaget, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag ihøjere grad skal integreres i kildesystemet for personskatterne. Således opgøres provenuetfra personskatten til staten, samt arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag samlet. Der er ik-ke længere regnskabsmæssigt grundlag for at sondre mellem personskat og arbejdsmar-kedsbidrag på finansloven.
Budgetoversigt 2¶August 2011
51
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.7Statens indtægter2011MajMia. kr., årets priserPersonskat til staten, arbejds-markeds- og sociale bidrag1)Erhvervsskatter til staten, nettoMomsRegistreringsafgiftBenzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.Energi- og miljøafgifterNydelsesmiddel- og øvrige afgifterPensionsafkastskatTinglysningsafgift mv.Skatter og sociale bidrag i alt258,844,6176,515,022,337,019,841,97,8623,8258,243,7176,815,022,137,019,739,07,2618,8-0,6-1,00,30,0-0,20,0-0,1-2,9-0,6-5,0247,754,8184,716,822,538,319,94,96,6596,2-10,511,17,91,80,41,30,1-34,1-0,6-22,6AugustÆndr.2012FFL12Ændr.2011-2012
Øvrige indtægter
21,4
24,2
2,8
18,6
-5,6
Indtægter i alt
645,2
643,0
-2,3
614,9
-28,1
1)
Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er hidtil opgjort på en særskilt konto på finansloven, men fra ogmed 2012 opgøres det under personskatter. Det skyldes, at det i forbindelse medForårspakke 2.0blevvedtaget, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag i højere grad skal integreres i kildesystemet for per-sonskatterne,jf. lov nr. 471 2009 og lov nr. 521 2009.
Indtægtsskønnene for 2011 og 2012 er baseret på den seneste konjunkturvurdering,jf. Øko-nomisk Redegørelse,august 2011. De væsentligste budgetteringsforudsætninger er vist ita-bel 3.8.I forhold til konjunkturvurderingen i maj er skønnet for realvæksten i BNP nedjusteret med 0,6pct.-point i 2011. Samtidig er væksten i privatforbruget nedjusteret i 2011, og beskæftigelsener nedjusteret med 5.000 personer.Der forventes højere vækstrater for privatforbrug og BNP i 2012 end i 2011, og beskæftigel-sen forventes at stige med 7.000 personer fra 2011 til 2012.
52
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.8Budgetteringsforudsætninger 2011-20122011MajBNP, realvækst i pct.Privatforbrug, realvækst i pct.Heraf bilkøbForbrugerpriser, vækst i pct.Momsgrundlag, nominel vækst pct.Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct.Ledighed, 1.000 personerBeskæftigelse, 1.000 personerUdskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr.Oliepris, kroner pr. tønde1,91,815,12,54,22,71072.767919,71.009,8570August1,30,314,02,83,42,71082.762926,81.005,2594Ændr.-0,6-1,5-1,10,3-0,70,01-57,1-4,6242012August1,82,44,11,83,83,01072.769955,51.026,7589
Statens indtægter i 2011De væsentligste justeringer af indtægterne i 2011 i forhold til majvurderingen fremgår affigur3.2og er uddybet nedenfor.
Figur 3.2Vigtigste revisioner af indtægter i 2011 i forhold til majskøn
-2,9Øvrige indtægter-1,0-0,6-0,6-5,0M ia. kr.-3,0-1,0
Pensionsafkastskat2,8Erhvervsskat til staten, nettoTinglysningsafgiftPersonskat og am-bidrag mv.1,03,05,0M ia. kr.
Pensionsafkastskat(39,0 mia. kr.) er nedjusteret med 2,9 mia. kr. i forhold til skønnet i maj.Nedjusteringen foretages på baggrund af de af pensionsinstitutterne afleverede og behand-lede selvangivelser, der viser et lidt lavere afkast end forventet i maj.De øvrige indtægter(24,2 mia. kr.) ventes at indbringe 2,8 mia. kr. mere i forhold til skønnet imaj. Dette skyldes primært, at der forventes en indtægt på 1,6 mia. kr. fra provision fra indivi-
Budgetoversigt 2¶August 2011
53
Kapitel 3
Statens finanser
duelle statsgarantier, der ved vurderingen i maj var indregnet som en merindtægt på detstatslige udgiftsbudget. Derudover ventes et merprovenu fra overskudsdeling af Nordsø-indtægter på 0,5 mia. kr. primært som følge af en forventet højere oliepris.Erhvervsskatterne til staten(43,7 mia. kr.) er nedjusteret med 1,0 mia. kr. i forhold til skønneti maj som følge af, at der er ydet henstand i yderligere en større forhøjelsessag. I modsat ret-ning trækker et øget kulbrinteskatteprovenu med baggrund i en højere oliepris.Tinglysningsafgift mv.(7,2 mia. kr.) ventes at indbringe 0,6 mia. kr. mindre end skønnet i maj.Det skyldes, at de seneste måneders regnskabstal for tinglysningsafgiften har vist sig lavereend forventet i maj.Personskat til staten, arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag(258,2 mia. kr.) er nedjusteretmed 0,6 mia. kr. i forhold til skønnet i maj. Nedjusteringen skyldes blandt andet indbudgette-ring af fradrag for visse serviceydelser i hjemmet ifølgeBoligJobplanen.
Statens indtægter i 2012De væsentligste ændringer i statens indtægter fra 2011 til 2012 fremgår affigur 3.3og er ud-dybet nedenfor.
Figur 3.3De væsentligste indtægtsændringer fra 2011 til 2012
-34,1Erhvervsskatt er t il stat en,-10,5M om-5,6Registreringsaf
Pensionsafkast skat11,1Personskat og am-bidrag7,9Øvrige indtægter1,8
Energi- og miljøafgift er 1,3-0,6-40-30M ia. kr.-20-100Tinglysningsaf gif t10203040M ia. kr.
Pensionsafkastskatten(4,9 mia. kr.) forventes at falde med 34,1 mia. kr. fra 2011 til 2012.Dette skyldes at afkastet af pensionsopsparingen i 2010 var knap dobbelt så højt som i etnormalår, mens det i 2011 forventes at falde til omtrent en fjerdedel af afkastet i et normalår.Omlægningen af betalingstidspunktet for pensionsafkastskatten indebærer blandt andet, atindbetalingstidspunktet udskydes fra december til senest 31. maj året efter, hvilket medførerat skatten på afkastet fra pensionsopsparingerne i 2011 påvirker statens finanser i 2012.Erhvervsskatterne til staten(54,8 mia. kr.) skønnes at stige med 11,1 mia. kr. fra 2011 til2012, hvilket blandt andet skyldes et generelt højere aktivitetsniveau samt en gradvis forbed-ring af indtjeningen i den finansielle sektor. Derudover er der i 2011 ydet henstand i en række
54
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
store sager angående ansættelsesændringer, hvilket isoleret set har betydet et mindreprove-nu fra erhvervsskatterne i 2011 på 6,4 mia. kr.Personskat til staten, arbejdsmarkeds- og andre sociale bidrag(247,7 mia. kr.) forventes atfalde med 10,5 mia. kr. fra 2011 til 2012. Faldet skyldes primært, at de sociale bidrag forven-tes at falde med ca. 17 mia. kr. som følge af udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag i 2012,der er budgetteret som en udgift på indtægtsbudgettet. Udbetalingerne medfører endviderelavere skatteindtægter, da en del af udbetalingerne forventes indbetalt på private pensions-ordninger med fradragsret.Momsindtægterne(184,7 mia. kr.) skønnes at stige med 7,9 mia. kr. fra 2011 til 2012 afledt afen forventet stigning i momsgrundlaget navnlig fra privatforbrug og råstofanvendelse i er-hverv.De øvrige indtægter(18,6 mia. kr.) forventes at indbringe 5,6 mia. kr. mindre i 2012 end i2011. Det skyldes primært lavere indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i olie- oggasindvinding i Nordsøen, herunder som følge af afdrag på gæld i forbindelse med oprettelseaf Nordsøfonden i 2012.Registreringsafgiften(16,8 mia. kr.) skønnes at stige med 1,8 mia. kr. fra 2011 til 2012, hvil-ket blandt andet kan henføres til et større bilkøb.Energi- og miljøafgifterne(38,3 mia. kr.) forventes at stige med 1,3 mia. kr. fra 2011 til 2012.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med forhøjelsen af energiafgifter iForårspakke 2.0.Hertil kommerServiceeftersyn af Forårspakke 2.0,der fremrykker forhøjelser af energiafgifterfor erhverv til 2012.Tinglysningsafgiften mv.(6,6 mia. kr.) forventes at falde med 0,6 mia. kr. fra 2011 til 2012.Dette skyldes et ekstraordinært provenu på omtrent 0,6 mia. kr. i 2011 som følge af, at for-sinkelser i forbindelse med overgangen til den digitale tinglysning ventes indhentet.
3.4
Statens finansieringsbehov og gæld
Statsgælden i 2011 og 2012Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at stige fra ca. 22� pct. af BNP i 2010 til 27�pct. af BNP i 2012 svarende til en stigning på 5� pct.-point,jf. tabel 3.9.Opgjort nominelt skønnes statsgælden at stige fra 386� mia. kr. i 2010 til 507� mia. kr. i2012, dvs. samlet set med 121 mia. kr. i løbet af to år.
Budgetoversigt 2¶August 2011
55
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.9Statsgælden 2010-2012Ændr.2010-2012
2010Nominel gæld ultimo året,mia. kr., årets priserIndenlandsk gældUdenlandsk gældStatens konto i Nationalbanken1)Fondes formue2)576,4114,7-177,1-127,8
2011
2012
589,8113,6-154,4-121,5
630,3112,5-120,4-115,1
53,9-2,256,712,7
Samlet statsgældSamlet statsgæld i pct. af BNP
386,322,2
427,523,9
507,327,3
121,05,2
1)2)
Statens konto i Nationalbanken er opgjort ifølge statsregnskabet for 2010.Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i Nationalbanken.
Stigningen i statsgælden fra 2010 til 2012 skyldes overvejende underskuddet på statens fi-nanser.Ændringen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – tilnettokassesaldoen, dvs. likviditetseffekten af statens budget,jf. figur 3.4.Nettokassesaldoenafspejler statens nettobetalinger og afviger dermed fra DAU-saldoen, der er en regnskabs-mæssig opgørelse af statens indtægter og udgifter, som ikke nødvendigvis er sammenfal-dende med statens faktiske ind- og udbetalinger i et givet år.
Figur 3.4Nettokassesaldoen og statsgælden 2000-2012Mia. kr.150100504000300-50-100-1502000200120022003200420052006200720082009201020112012NettokassesaldoStatsgæld (h. akse)200Mia. kr.600
500
100
56
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Forskellen mellem nettokasse- og DAU-saldoen kan blandt andet henføres til beholdningsbe-vægelser, periodiseringer og statslige genudlån.Nettokassesaldoen skønnes til -38 mia. kr. i 2011, mens skønnet i maj udgjorde -45 mia. kr.,jf. tabel 3.10.Nedjusteringen er primært afledt af et lidt lavere underskud på DAU-saldoen.Dertil kommer, at det forventede tab på 3� mia. kr. fra de individuelle statsgarantier vedrø-rende Amagerbanken og EIK Bank, modsat vurderingen i maj, først forventes at have likvidi-tets- og nettokassevirkning i 2012. Tabene påvirker DAU-saldoen i 2011. I modsat retningtrækker, at Finansiel Stabilitet A/S forventer at indfri færre genudlån på ca. 1 mia. kr. i forholdtil majvurderingen som følge af overdragelsen af Fjordbank Mors A/S.Nettokassesaldoen skønnes til 76� mia. kr. i 2012. Underskuddet er primært afledt af et for-ventet underskud på DAU-saldoen på 79� mia. kr., mens genudlån og beholdningsbevægel-ser forbedrer nettokassesaldoen med godt 3½ mia. kr. Genudlånsomfanget på -1 mia. kr.skyldes blandt andet, at 9,2 mia. kr. af det statslige kapitalindskud fra kreditpakken forventesindfriet i 2012, mens et øget forventet genudlånsomfang til blandt andet Eksport Kredit Fon-den, Energinet.dk, Metroselskabet I/S, A/S Øresundsforbindelsen og A/S Storebælt trækker imodsat retning. Derudover forventes tabet fra de individuelle statsgarantier, jf. ovenfor, at ha-ve nettokassevirkning i 2012.Som følge af underskuddet på DAU- og nettokassesaldoen forventes statsgælden at stigemed 41� mia. kr. fra 2010 til 2011 og med yderligere 79� mia. kr. fra 2011 til 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
57
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.10DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2010-20122010RegnskabMia. kr., årets priser1. DAU-saldo-88,7-46,3-43,5-79,8Maj2011August2012FFL12
2. Genudlån mv. (§ 40)- heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken- heraf udlån til Island- heraf udlån til Letland- heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden- heraf Finansiel Stabilitet A/S
1,10,1-1,20,0-0,33,3
3,00,10,00,0-1,611,8
6,22,30,00,0-0,711,0
-0,99,20,00,0-2,60,0
3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv. (§ 41)Nettokassesaldo (1+2+3)Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obligationeri Den Social Pensionsfond mv.1)Ændringer i statsgæld (år til år)
-6,1-93,793,7-8,984,7
-1,7-45,045,01,946,9
-0,7-38,038,03,241,2
4,5-76,276,23,679,8
1)
Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobliga-tioner og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond. mfl.
Udviklingen i statsgælden fra 2010 til 2012 afspejler ikke fuldt ud i udviklingen i ØMU-gælden,jf. tabel 3.11.ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes og regionernes obligati-onsgæld. Statens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden. Herudoverkorrigeres der i ØMU-gældsopgørelsen for beholdningen af statsobligationer i de offentligedelsektorer.ØMU-gælden målt som andel af BNP skønnes stort set uændret fra 2010 til 2011. Opgjort inominel værdi stiger ØMU-gælden med ca. 18 mia. kr. fra 2010 til 2011. Den relativt besked-ne stigning i ØMU-gælden fra 2010 til 2011 skyldes, at nettofinansieringsbehovet i 2011 somfølge af mersalg i 2010 forudsættes delvist finansieret ved at reducere statens konto i Natio-nalbanken. Mersalget i 2010 er samlet på 40 mia. kr., mens mersalget i 2011 udgør 18 mia.kr., hvorfor statens konto i Nationalbanken samlet reduceres med 22 mia. kr. i 2011.Fra 2011 til 2012 forventes ØMU-gælden at stige med 1 pct.-point af BNP fra 43½ pct. afBNP i 2011 til 44½ pct. af BNP i 2012 svarende til en stigning på ca. 45 mia. kr. Den mode-rate stigning i ØMU-gælden fra 2011 til 2012 skal blandt andet ses i lyset af underskuddet påde offentlige finanser i 2012, og at den forventede efterlønsudbetaling på 17 mia. kr. finansie-res ved at reducere indeståendet på statens konto i Nationalbanken.
58
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.11ØMU-gælden 2010-2012Ændring2010-2012
2010Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priserStaten:Indenlandsk gældUdenlandsk gældDen Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdningØvrige fondes statsobligationesbeholdningØvrige poster1)
2011
2012
576,4114,7-61,4-14,721,9
589,8113,6-54,7-15,822,2
630,3112,5-49,0-16,622,5
53,9-2,212,5-1,90,5
Kommuner:Samlet gældBeholdning af statsobligationer123,8-1,7123,8-1,7123,8-1,70,00,0
Social kasser og fonde (ATP mv.):Beholdning af statsobligationer mv.1,71,71,70,0
Samlet ØMU-gældSamlet ØMU-gæld i pct. af BNP
760,743,7
778,943,6
823,544,4
62,80,7
1)
Indeholder bl.a. andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.
Den offentlige finansielle nettogæld blev i 2007 vendt til et nettotilgodehavende, som i løbetaf 2008 steg til 5� pct. af BNP. Frem mod 2012 skønnes det offentlige nettotilgodehavendeimidlertid at blive vendt til en nettogæld på 7 pct. af BNP,jf. tabel 3.12.Opbygningen af of-fentlig nettogæld skal ses i lyset af underskuddene på de offentlige finanser i 2009-12.
Tabel 3.12Den offentlige nettogæld 2009-2012Ændring2012 2009-2012
2009Mia. kr., årets priserOffentlig nettogældOffentlig nettogæld i pct. af BNP-60,6-3,7
2010
2011
-22,7-1,3
45,52,5
130,07,0
190,610,7
Budgetoversigt 2¶August 2011
59
Kapitel 3
Statens finanser
Finansieringsbehovet svarer til nettofinansieringsbehovet, der navnlig afhænger af under-skuddet på statens finanser samt afdrag på kort og lang gæld. Finansieringsbehovet kandækkes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Nationalbanken.Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er siden maj opjusteret med 10 mia. kr. til122 mia. kr.,jf. tabel 3.13.Stigningen skyldes et større afdrag på langfristet gæld, som blandtandet skal ses i lyset af, at gæld med forfald i 2012 og 2013 er blevet førtidsindfriet og refi-nansieret i 2011. I modsat retning trækker et lavere indenlandsk nettofinansieringsbehov.
Tabel 3.13Indenlandsk finansieringsbehov 2011 og 20122011MajMia. kr.Indenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.Afdrag skatkammerbeviser1)
2012AugustFFL12
464025
395725
776040
2)
Indenlandsk finansieringsbehov
112
122
177
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag skatkammerbeviser i 2011 og 2012 svarer til udestående i programmet i hhv. ultimo 2010 og2011.
Statens indenlandske finansieringsbehov i 2012 skønnes til 177 mia. kr., og afspejler et højtnettofinansieringsbehov samt store afdrag på både skatkammerbeviser og langfristet gæld.Det udenlandske finansieringsbehov for 2011 er uændret i forhold til majskønnet, og skønnestil 36 mia. kr. i 2012,jf. tabel 3.14.Ændringen i det udenlandske finansieringsbehov fra 2011til 2012 er afledt af lavere afdrag på langfristet gæld.
60
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.14Udenlandsk finansieringsbehov 2011 og 20122011MajMia. kr.Udenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.1)Afdrag commercial paper (CP)2)-1335-1335-1335August2012FFL12
Udenlandsk finansieringsbehov
37
37
36
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag commercial paper i 2011 og 2012 svarer til udestående i programmet hhv. ultimo 2010 og 2011.
Budgetoversigt 2¶August 2011
61
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 4
4.Nyt kapite
Offentlige finanser og fi-nanspolitikken
ResuméDanmarks Statistik har opgjort underskuddet på de offentlige finanser til 48� mia. kr. i 2010, og derskønnes underskud på 68� mia. kr. i 2011 og 84½ mia. kr. i 2012. Det svarer til 2,9 pct. af BNP i2010, 3,8 pct. af BNP i 2011 og 4,6 pct. af BNP i 2012.Den skønnede stigning i underskuddet fra 2010 til 2012 hænger sammen med en forventet reduktionaf indtægterne fra pensionsafkastskatten fra 42 mia. kr. i 2010 til 4½ mia. kr. i 2012 afledt af markanteaktiekursstigninger i 2010 og store aktiekursfald i 2011. Dertil kommer, at der medAftale om seneretilbagetrækning,maj 2011, ventes udbetalinger af efterlønsbidrag for 17 mia. kr. i 2012.De store udsving i pensionsafkastskatten og udbetalingen af efterlønsbidragene i 2012 korrigeres derfor i den strukturelle offentlige saldo, som viser stillingen på de offentlige finanser, når der er tagethøjde for virkningen af konjunkturer og andre midlertidige forhold.Den strukturelle offentlige saldo skønnes forbedret med � pct. af BNP fra 2010 til 2012, hvilket blandtandet skal ses i sammenhæng med genopretningsaftalen og indfasningen af finansieringselementer-ne i skattereformen iForårspakke 2.0.Samlet set skønnes finanspolitikken i 2009-2011 at styrke aktiviteten med knap � pct. af BNP i 2011.Det skyldes, at den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010 virker med stigende styrke ind i 2011,hvilket mere end udligner finanseffekten i 2011, der skønnes til -0,3 pct. af BNP. De forsinkede virk-ninger af lempelserne i 2009 og 2010 er dermed større end virkningen af den finanspolitiske stram-ning i 2011.Finanspolitikken inkl. udbetalinger af efterlønsbidrag skønnes at være omtrent neutral for den økono-miske aktivitet i 2012. Konsolideringen af den offentlige økonomi med blandt andet en gradvis norma-lisering af de offentlige investeringer og en beskeden realvækst i det offentlige forbrug medvirker til atdæmpe aktiviteten svarende til -� pct. af BNP, mens udbetalingen af efterlønsbidrag ventes at styrkeaktiviteten med � pct. af BNP.Også når der ses på de flerårige virkninger skønnes finanspolitikken i 2009-2012 at være omtrentneutral for aktiviteten i 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2011
63
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.1
Offentlige finanser
Skønnene for den offentlige saldo i 2011 er baseret på finansloven for 2011, de ministeriellerammeredegørelser for udgiftsudviklingen på statens område i 2011 samt de kommunale ogregionale budgetter for 2011. Skønnet for 2012 beror på finanslovforslaget for 2012, kommu-ne- og regionsaftalerne for 2012 samt forårets aftaler, herunderAftale om senere tilbage-trækning, To streger under facitogBoligJobplanen.Danmarks Statistik har offentliggjort reviderede tal for de offentlige finanser i 2010, der viseret offentligt underskud på 48� mia. kr.,jf. tabel 4.1ogbilag 2.I forhold til majvurderingen erdet offentlige underskud reduceret med 2½ mia. kr. På baggrund af de reviderede tal reduce-res underskuddet fra 2,9 til 2,8 pct. af BNP.
Tabel 4.1Saldoen på de offentlige finanser 2005-20122005Mia. kr., årets priserMajAugustHeraf stat1)Heraf kommuner ogamter/regioner1)Heraf sociale kasser ogfonde2)August, pct. af BNP77,677,682,7-5,50,45,082,382,389,7-7,80,35,081,481,485,8-4,50,04,856,956,964,6-7,4-0,33,3-46,5-46,5-32,5-12,6-1,5-2,8-50,8-48,3-44,0-4,1-0,2-2,8-74,3-68,2----3,8-80,0-84,5----4,62006200720082009201020112012
1) Opgørelsen af saldoen for henholdsvis stat samt kommuner og amter/regioner afspejler ikke fuldt ud, atstaten via overførsler til kommuner og amter/regioner overvejende bærer risikoen for konjunkturelt be-tingede udsving i udgifter og indtægter.2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
I 2011 og 2012 skønnes underskuddet på de offentlige finanser til hhv. 68� og 84� mia. kr.Stigningen i underskuddet fra 2010 til 2012 skal ses i sammenhæng med, at indtægterne frapensionsafkastskatten forventes reduceret fra 42 mia. kr. i 2010 til hhv. 5 og 4½ mia. kr. i2011 og 2012. Stigningen i underskuddet fra 2011 til 2012 skal desuden ses i sammenhængmedAftale om senere tilbagetrækning,maj 2011, der giver mulighed for, at melde sig ud afefterlønsordningen i 2012 og få de indbetalte bidrag tilbagebetalt skattefrit, hvilket skønnes atøge det offentlige underskud med ca. 1 pct. af BNP i 2012.De ekstraordinært høje indtægter fra pensionsafkastskatten i 2010 samt tilbagebetalingen afefterlønsbidragene i 2012 er engangseffekter, hvilket der korrigeres for i den strukturelle sal-do. Den strukturelle offentlige saldo ventes forbedret med � pct.-point fra 2010 til 2012,jf. af-snit 4.3.Styrkelsen af den strukturelle saldo skal primært ses i lyset af genopretningsaftalen,herunder blandt andet suspensionen af §20-reguleringen af beløbsgrænser for skatter mv.,
64
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
dagpengereformen og indførelse af loft over fradrag til faglige kontingenter for lønmodtagere.Derudover bidrager finansieringselementerne iForårspakke 2.0,herunder højere afgifter, tilat styrke de offentlige finanser.Danmark er i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, og rådet af EU’s fi-nansministre (ECOFIN) fremsendte i juni 2010 sin henstilling om at gennemføre initiativer,der sikrer en styrkelse af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i årene 2011-2013, samtat bringe underskuddet bringes under 3 pct. af BNP i 2013. Med genopretningsaftalen fra maj2010 forbedres den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013.Den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010, udbetalingerne af SP-midlerne i 2009 og rente-faldet siden 2008 påvirker også aktiviteten i 2011. Samlet set skønnes finanspolitikken, frigi-velsen af SP-midler og rentefaldet siden 2008 at øge aktiviteten svarende til knap 1½ pct. afBNP i 2011,jf. afsnit 4.2.I 2012 skønnes den økonomiske politik samlet set at være omtrentneutral for aktiviteten. Heri indgår en forventet stigning i aktiviteten på � pct. af BNP fra efter-lønsudbetalingerne.
Ændringer i forhold til vurderingen i maj 2011Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige finanser i 2010 viser et offentligt underskud på48� mia. kr. I forhold til majvurderingen er det offentlige underskud reduceret med 2½ mia.kr., hvilket blandt andet skal ses i lyset af lavere udgifter til offentligt forbrug,jf. tabel 4.2.Deseneste oplysninger om indbetalinger af pensionsafkastskat og personskatter tyder på lavereindtægter og dermed større underskud i 2010, når Danmarks Statistik offentliggør en revide-ret opgørelse af de offentlige finanser i 2010 primo november 2011.I 2011 er underskuddet nedjusteret med 6 mia. kr. siden maj, hvilket primært skal ses i sam-menhæng med, at statens tab på garantiordninger i Amagerbanken er nedjusteret fra 5½mia. kr. til 2 mia. kr. og nu først ventes i 2012.Det offentlige underskud i 2012 er opjusteret med 4½ mia. kr. afledt af en nedjustering i deforventede indtægter fra pensionsafkastskatten på 9 mia. kr. I modsat retning trækker lavereoverførselsudgifter samt højere Nordsø-indtægter afledt af en opjustering af olieprisen.
Budgetoversigt 2¶August 2011
65
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.2Ændring af den offentlige saldo i 2010-2012 siden maj2010Mia. kr., årets priserNordsø-indtægterSelskabsskatter, ikke kulbrinteskattepligtigePensionsafkastskatArbejdsmarkedsbidragPersonskatter mv.MomsRegistreringsafgiftØvrige skatter og afgifterOffentligt forbrugOffentlige investeringerOverførselsudgifterNettorenteudgifter og udbytterSubsidierBank- og kreditpakkerAndre udgifts- og indtægtsposterÆndring af den offentlige saldo, i alt0,0-0,10,0-0,10,00,80,0-0,61,80,1-1,00,4-1,30,02,42,51,5-0,5-0,20,00,3-0,5-0,2-0,80,00,0-0,3-1,20,15,32,56,11,3-0,4-9,0-0,10,30,30,00,81,0-1,00,71,90,5-2,92,2-4,520112012
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.
Nordsøindtægterneer opjusteret med 1½ mia. kr. i 2011 og 1� i 2012 afledt af en opjusteringaf olieprisen i danske kroner på 24 kr. i 2011 og 37 i 2012.Pensionsafkastskattener nedjusteret med � mia. kr. i 2011 og 9 mia. kr. i 2012. Nedjusterin-gen i 2012 afspejler et større skattefradrag afledt af faldende aktiekurser og dermed højerenegativ fremført skat fra 2011.Indtægterne frapersonskatter mv.er opjusteret med � mia. kr. årligt i 2011 og 2012 sidenmaj, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng en nedjustering af de fradragsberettigedepensionsindbetalinger, som øger skatteindtægterne. BoligJobplanen reducerer isoleret setindtægterne med 1½ mia. kr. i 2011 og 2� mia. kr. i 2012.Momsprovenueter nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 og opjusteret med � mia. kr. i 2012. Ibåde 2011 og 2012 er momsindtægterne fra privatforbruget nedjusteret, og det højere moms-provenu i 2012 skal ses i sammenhæng med en opjustering af momsprovenuet fra råstofan-vendelse i erhverv og investeringer.
66
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Øvrige skatter og afgifterer nedjusteret med � mia. i 2011 og opjusteret med � mia. kr. i2012. I både 2011 og 2012 trækker et lavere privatforbrug afgiftsprovenuet ned i forhold tilmajvurderingen, mens indtægterne fra efterlønsbidrag er opjusteret i 2012.Detoffentlige forbruger uændret i 2011 og nedjusteret med knap 1 mia. kr. i 2012. Nedjuste-ringen i 2012 skal ses i sammenhæng med et lidt lavere offentligt lønskøn og forårets politi-ske aftaler, herunder finansieringselementer i BoligJobplanen.Skønnet for deoffentlige investeringerer uændret i 2011 og opjusteret med 1 mia. kr. i 2012.Opjusteringen i 2012 kan blandt andet henføres til flere vejinvesteringer end forudsat i det be-regningstekniske skøn i maj.Overførselsudgifterneer opjusteret med � mia. kr. i 2011 og nedjusteret med � mia. kr. i2012. Nedjusteringen i 2012 skal blandt andet ses i sammenhæng med, at satsregulerings-procenten er nedjusteret fra 3,1 pct. til 2,9 pct.Nettorenteudgifter og udbytterer opjusteret med 1� mia. kr. i 2011 og nedjusteret med 2mia. kr. i 2012. I 2011 skal opjusteringen blandt andet ses i sammenhæng med et øget om-fang af tilbagebetalinger af genudlån, som har reduceret renteindtægterne. I 2012 skal ned-justeringen navnlig ses i sammenhæng med et forventet lavere renteniveau, som ventes atreducere renteudgifterne.Ændrede skøn vedrørendebank- og kreditpakkerreducerer det offentlige underskud med 5�mia. kr. i 2011 og øger underskuddet med 2� mia. kr. i 2012. I majvurderingen var indregnetet tab på statsgarantier i Amagerbanken A/S på 5½ mia. kr. i 2011, som nu skønnes nedju-steret til ca. 2 mia. kr. med virkning på de offentlige finanser i 2012. Derudover forudsættesnu et tab i Fjordbank Mors på 1 mia. kr. i 2012. Indtægterne fra provision af statsgarantier erdesuden opjusteret med hhv. � og ½ mia. kr. i 2011 og 2012.Justeringer af deandre udgifts- og indtægtsposterforbedrer saldoen med henholdsvis 2½ og2� mia. kr. i 2011 og 2012, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at DanmarksStatistik har ændret tilgang i beregningen af resultatet i forsyningsvirksomheder i 2010, hvil-ket skønnes at forbedre den offentlige saldo med 1½ mia. kr. i 2011 og � mia. kr. i 2012.I 2010-2012 er det navnlig ændringer af de offentlige indtægter, der forklarer de ændredesaldoskøn,jf. figur 4.1
Budgetoversigt 2¶August 2011
67
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.1Revision af udgifter og indtægter (mia.kr., årets priser) siden maj, 2010-2012Mia. kr.543210-1-2-3-4-52010Ændring i udgifter2011Ændring i indtægter2012Ændring i den off. saldoMia. kr.543210-1-2-3-4-5
68
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2011 og 2012Nordsøindtægterneer opjusteret med 1½ og 1� mia. kr. i 2011 og 2012 afledt af en opjustering af oliepri-sen i danske kroner på 24 kr. i 2011 og 37 kr. i 2012,jf. tabel 4.2.Pensionsafkastskattener nedjusteret med � mia. kr. i 2011 og 9 mia. kr. i 2012. I 2011 skønnes indtægter-ne fra pensionsafkastskatten til ca. 5 mia. kr., hvilket primært afspejler tilskrivninger på garantiordninger,som sikrer pensionsopspareren et minimumsafkast i et givent år, mens pensionsinstitutternes investeringerforventes at give et negativt afkast. Det negative afkast på pensionsinstitutternes investeringer, som kantrækkes fra i pensionsafkastskatten i 2012, er imidlertid opjusteret i forhold til majvurderingen afledt af fal-dende aktiekurser. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er på den baggrund nedjusteret med 9 mia. kr. i2012 til i alt godt 4½ mia. kr.Indtægterne fraPersonskatter mv.er opjusteret med � mia. kr. i 2011 og 2012 siden maj, hvilket blandt an-det skal ses i sammenhæng en nedjustering af fradragsberettigede pensionsindbetalinger, som øger per-sonskatteindtægterne. Boligjobplanen reducerer isoleret set indtægterne med 1½ mia. kr. i 2011 og 2� mia.kr. i 2012.Momsprovenueter nedjusteret med ½ mia. kr. i 2011 og opjusteret med � mia. kr. i 2012. Privatforbruget ernedjusteret i begge år, hvilket reducerer momsindtægterne, og det højere momsprovenu i 2012 skal ses isammenhæng med en opjustering af momsprovenuet fra råstofanvendelse i erhverv og boliginvesteringer.Øvrige skatter og afgifterer nedjusteret med � mia. i 2011 og opjusteret med � mia. kr. i 2012. I både 2011og 2012 trækker et lavere privatforbrug afgiftsprovenuet ned i forhold til majvurderingen, mens indtægternefra efterlønsbidrag er opjusteret i 2012.Detoffentlige forbruger uændret i 2011 og nedjusteret med 1 mia. kr. i 2012. I 2011 forventes der merudgif-ter til den aktive arbejdsmarkedspolitik, men samtidig mindreudgifter til medicintilskud samt et mindre trækpå finanslovens reserver, herunder reserven vedr. Læsefond til folkeskolen. Nedjusteringen i 2012 skal sesi sammenhæng med et lidt lavere offentligt lønskøn og forårets politiske aftaler, herunder finansieringsele-menter i BoligJobplanen. Realvæksten skønnes til 0,1 pct. i 2011 og 0,4 pct. i 2012.Skønnet for deoffentlige investeringerer uændret i 2011 og opjusteret med 1 mia. kr. i 2012. Opjusteringeni 2012 kan blandt andet henføres til flere vejinvesteringer end implicit forudsat i det beregningstekniskeskøn i maj. Der skønnes en stigning i de offentlige investeringer på 7,3 pct. i 2011 og et fald i investeringer-ne på 4,7 pct. i 2012.Overførselsudgifterneer opjusteret med � mia. kr. i 2011 og nedjusteret med � mia. kr. i 2012. Nedjuste-ringen i 2012 skal blandt andet ses i sammenhæng med, at satsreguleringsprocenten er nedjusteret fra 3,1pct. til 2,9 pct. Dertil kommer forventede mindreudgifter til børnefamilieydelse og øvrige overførselsudgifter.Derimod er udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge opjusteret med � mia. kr. i 2012 primært afledt af enstigning i antallet af dagpengemodtagere på 3.000.
Budgetoversigt 2¶August 2011
69
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1 (fortsat)Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2011 og 2012Nettorenteudgifter og udbytterer opjusteret med 1� mia. kr. i 2011 og nedjusteret med 2 mia. kr. i 2012. I2011 skal opjusteringen blandt andet ses i sammenhæng med en reduktion af renteindtægterne afledt afflere tilbagebetalinger af genudlån. Nedjusteringen i 2012 skal navnlig ses i sammenhæng med et lavererenteniveau, som har reduceret renteudgifterne.Subsidierneer omtrent uændrede i 2011 og nedjusteret med ½ mia. kr. i 2012 blandt andet som følge af enbudgetregulering vedr. effektiviseringer af DSB. Derudover er subsidierne til offentlige virksomheder nedju-steret afledt af en revideret beregning fra Danmarks Statistik.Ændrede skøn vedrørendebank- og kreditpakkerforbedrer saldoen med 5� mia. kr. i 2011 og skønnes atforværre saldoen med 3 mia. kr. i 2012. I majvurderingen var indregnet et tab på statsgarantier i Amager-banken A/S på 5½ mia. kr. i 2011, som nu skønnes til ca. 2 mia. kr. i 2012. Derudover forudsættes nu et tabi Fjordbank Mors A/S på 1 mia. kr. i 2012, som ikke var indregnet i majvurderingen. Indtægterne fra provisi-on af statsgarantier er opjusteret med hhv. � og ½ mia. kr. i 2011 og 2012. I 2011 ventes tab vedrørendeRoskilde Bank for 4½ mia. kr. realiseret, hvilket dog ikke påvirker den offentlige saldo, da der samtidig ven-tes udbetalt udbytte på 4½ mia. kr. fra Finansiel Stabilitet til staten fra overskuddet vedrørende bankpakke1.Justeringer af de andre udgifts- og indtægtsposter forbedrer saldoen med 2½ mia. kr. i 2011 og 2012. I2011 er EU-bidraget nedjusteret med � mia. kr. i forhold til majvurderingen med udgangspunkt i det ved-tagne ændringsbudget. Derudover har Danmarks Statistik ændret tilgangen i beregningen vedrørende re-sultatet i forsyningsvirksomheder, hvilket isoleret set forbedrer den offentlige saldo med 1½ mia. kr. i 2011og � mia. kr. i 2012.
Udviklingen i udgifts- og skattetryk, 2005-2012Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at udgøre omkring 57 pct. af BNP i 2009-2012,mens udgifternes andel af BNP er opgjort til 50-52 pct. af BNP i årene 2005-2008,jf. tabel4.3.Stigningen i udgiftstrykket kan navnlig henføres til højere offentligt forbrug og overfør-selsudgifter samt en reduktion i BNP under den internationale økonomiske krise som ramteDanmark i 2008. Indtægtstrykket er reduceret gradvist fra 57 pct. af BNP i 2005 til 52� pct. afBNP i 2012.
70
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.3Udgifts- og skattetryk, 2005-2012Ændr.2005-2012
2005Pct. af BNPForbrugOverførselsudgifterInvesteringerRenteudgifterØvrige udgifterUdgiftstryk1)
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
26,016,51,82,65,051,9
25,915,62,02,24,950,6
26,015,21,92,04,950,0
26,715,11,91,85,451,0
30,017,12,12,35,757,2
29,417,42,22,16,057,1
29,017,62,32,35,957,0
28,517,52,22,06,756,8
2,51,00,4-0,61,74,9
Personskatter mv.2)ArbejdsmarkedsbidragPensionsafkastskatSelskabsskatterMomsØvrige indirekte skatterØvrige skatterSkattetryk3)
21,24,42,43,910,17,91,151,0
21,24,40,84,410,37,81,049,8
21,54,50,33,810,47,61,049,1
21,44,60,53,310,17,21,048,2
22,44,80,52,510,26,91,048,2
20,54,72,42,79,97,11,048,3
20,74,60,33,110,07,21,046,9
20,54,50,33,210,07,21,046,7
-0,70,1-2,1-0,70,0-0,7-0,1-4,3
RenteindtægterØvrige indtægterTold mv. til EU4)Indtægtstryk1)
1,54,6-0,256,9
1,54,6-0,255,7
1,64,4-0,254,8
1,74,5-0,254,2
1,94,4-0,254,3
1,64,6-0,254,3
1,64,8-0,253,2
1,64,2-0,252,3
0,1-0,40,0-4,7
1)
2)3)4)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige forbrug,til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen. På den baggrundafviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Danmarks Statistiksopgørelser.Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre per-sonlige skatter.Bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag mv.).Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skat-tetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.
Det offentlige forbrugstryk er øget fra 26 pct. af BNP i 2005 til 30 pct. af BNP i 2009, mensdet skønnes reduceret til 28½ pct. i 2012 som led i konsolideringen af den offentlige økono-mi.
Budgetoversigt 2¶August 2011
71
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Overførselsudgifterne er også steget markant fra ca. 15 pct. af BNP i 2008 til 17½ pct. afBNP i 2010. Stigningen afspejler blandt andet højere udgifter til dagpenge, førtidspension ogfolkepension. Fra 2010 til 2012 er overførselsudgifterne omtrent uændrede i pct. af BNP.De øvrige udgifter er ekstraordinært høje i 2010-2012, og de øges fra ca. 6 pct. af BNP i2010 og 2011 til 6� pct. af BNP i 2012. I 2010 er der tilbagebetalt negativ skat til pension-sopsparernes konti på 4 mia. kr. som følge af pensionsomlægningen fra institutbaseret til in-dividbaseret beskatning, og i 2011 ventes realiseret tab vedrørende Roskilde Bank og kapi-talindskud for 6½ mia. kr. I 2012 udgør de øvrige udgifter 6� pct. af BNP, hvilket skal ses isammenhæng med tilbagebetaling af efterlønsbidrag på 17 mia. kr.Fra 2005 til 2010 reduceres personskatternes andel af BNP med � pct. Det skal primært sesi sammenhæng med indkomstskattenedsættelserne iForårspakke 2.0.I 2010 og 2012 udgørpersonskatterne ca. 20½ pct. af BNP. Skattestigningerne i genopretningsaftalen øger isoleretset personskattetrykket med ½ pct.-point fra 2010 til 2012. I modsat retning trækker, at væk-sten i lønsummen er relativt afdæmpet i perioden blandt andet afledt af beskedne lønstignin-ger i 2011 og 2012 i overenskomstaftalerne.De øvrige indirekte skatter er reduceret fra ca. 8 til 7 pct. af BNP fra 2005 til 2009. Det skalnavnlig ses i sammenhæng med en reduktion i indtægterne fra registreringsafgiften på � pct.af BNP i perioden som følge af en reduktion i bilkøbet under den økonomiske krise. Fra 2009til 2012 skønnes de øvrige afgifters andel af BNP øget med � pct. af BNP afledt af afgifts-stigninger i Forårspakke 2.0 samt en forventet stigning i bilkøbet og dermed indtægterne fraregistreringsafgiften.Udviklingen i skattetrykket er generelt ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidragtil ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer iskatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede. Det skyldes først og fremmest, atkonjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vil medføre, atvæksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra væksten i BNP.Det kan medføre betydelige udsving i skattetrykket fra år til år, selvom skattebelastningen eruændret. Dette gælder ikke mindst pensionsafkastskatten og beskatningen af Nordsø-aktiviteterne, men fx også registreringsafgift, moms og tinglysningsafgift. Indtægterne fra pen-sionsafkastskatten udgjorde f.eks. 2½ pct. af BNP i 2005 og 2010, mens den i de øvrige årfra 2005 til 2012 udgør i omegnen af � til � pct. af BNP.
4.2
Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Det offentlige forbrugDanmarks Statistik har opgjort realvæksten i det offentlige forbrug til 0,7 pct. i 2010, mens deri perioden 2002-2010 som helhed er opgjort en årlig realvækst på 1� pct. i gennemsnit,jf.tabel 4.4.
72
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.4Realvækst i det offentlige forbrug, 2002-2012Gnst.10 02-10
02Realvækst i pct.StatKommuner ogamter/regionerI alt1)1,12,62,1
03
04
05
06
07
08
09
11
12
-2,11,90,7
2,41,61,8
-1,32,41,3
3,32,62,8
9,5-1,71,3
0,42,21,6
2,63,43,1
0,60,80,7
1,71,81,7
--0,1
--0,4
Anm.: Danmarks Statistik korrigerer ikke for den flytning af opgaver, der løbende finder sted mellem sekto-rer. I 2005 og 2006 er den sektorfordelte realvækst eksempelvis påvirket af opgaveflytningen på skat-te- og inddrivelsesområdet pr. 1/11 2005. I 2007 er realvæksten påvirket af kommunalreformen,herunder, statens overtagelse af en række af amternes tidligere opgaver, og i 2009 er opgørelsen på-virket af omlægningen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne harovertaget ansvaret for aktiveringen af de forsikrede ledige fra staten pr. 1/8 2009.1)Omfatter endvidere A-kasser mv., der bidrager marginalt til realvæksten i perioden.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
Efter indarbejdelsen af endelige regnskaber for kommuner og regioner for 2010 har Dan-marks Statistik opgjort det nominelle offentlige forbrug til 511� mia. kr. i 2010,jf. tabel 4.5.Dermed er det offentlige forbrug nedrevideret med 1,8 mia. kr. i forhold til den foreløbige op-gørelse, som lå til grund for majvurderingen.
Tabel 4.5Skøn for det offentlige forbrug, 2010-20122010Niveau, mia. kr., årets priserMajvurderingAugustvurderingÆndring siden maj, mia. kr.Realvækst, pct.MajvurderingAugustvurderingÆndring siden maj, pct.-point1,00,7-0,3-0,30,10,40,50,4-0,1513,5511,7-1,8517,5517,50,0530,2529,2-1,020112012
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
Som i maj svarer skønnet for det offentlige forbrug i 2011 til Danmarks Statistiks budgetstati-stik, der viser et nominelt offentligt forbrug på 517½ mia. kr. i 2011. På baggrund af nedrevi-sionen af det nominelle offentlige forbrug i 2010 og det uændrede forbrugsniveau i 2011 erskønnet for realvæksten opjusteret med 0,4 pct.-point fra -0,3 pct. til 0,1 pct. i 2011.
Budgetoversigt 2¶August 2011
73
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Nationalregnskabet for 1. kvartal, de ministerielle rammeredegørelser samt halvårsregnska-ber for kommuner og regioner understøtter et samlet offentligt forbrug i 2011 på linje med detbudgetterede. Der forventes merudgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik, men det ventesmodsvaret af blandt andet mindreudgifter til medicintilskud og mindreforbrug af reserver påfinansloven for 2011, herunder den afsatte reserve til Læsefond for folkeskolen,jf. afsnit2.6.3.Skønnet for det offentlige forbrug i 2012 er baseret på kommune- og regionsaftalerne for2012 samt finanslovforslaget for 2012, herunder de politiske aftaler i foråret. Skønnet er ned-justeret med 1 mia. kr. i 2012 i forhold til majvurderingen, hvilket blandt andet skal ses i lysetaf finansieringselementerne i BoligJobplanen, herunder fokuseret administration i staten ogyderligere effektiviseringer af det statslige indkøb. Realvæksten nedjusteres på denne bag-grund fra 0,5 pct. til 0,4 pct. i 2012. Hertil kommer en marginal nedjustering af det offentligelønskøn i 2012 som følge af lavere forventede udmøntninger fra reguleringsordningen endskønnet i maj.Den reale stigning i det offentlige forbrug skønnes samlet set til 77 mia. kr. i perioden fra2001 til 2012,jf. figur 4.2.Det er navnlig de borgernære områder, der er tilført ekstra midler siden 2001. Sundhedsom-rådet er således tilført et udgiftsløft på 35 mia. kr. fra 2001 til 2012, mens udgifterne på soci-alområdet ventes øget med 26½ mia. kr. blandt andet til børn, ældre og udsatte grupper. Påundervisningsområdet inkl. grundforskning skønnes udgiftsvæksten at udgøre 18� mia. kr.fra 2001 til 2012. Udgifterne på de tre borgernære områder sundhed, socialområdet og un-dervisning inkl. grundforskning har været stigende igennem hele perioden,jf. figur 4.3.
Figur 4.2Realvækst i det offentlige forbrug, 2001-2011Mia. kr., 2012-priser9080706050403020100-10Mia. kr., 2012-priser
Figur 4.3Det offentlige forbrug på borgernære områderMia. kr., 2012-priser150Mia. kr., 2012-priser150
I alt 77 mia. kr.Sundhed 35 mia. kr.
9080706050
140130
140130
Undervisning oggrundforskning 18� mia. kr.Socialområdet 26½ mia. kr.
40302010
120110
120110
100200220042006200820102012SocialområdetUndervisning og grundforskning
100Sundhed
Øvrige -3� mia. kr.
0-10
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
74
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Den offentlige beskæftigelseFra 2007 til 2010 voksede den offentlige beskæftigelse ganske kraftigt,jf. figur 4.4.Siden 2.kvartal 2010 er den offentlige beskæftigelse imidlertid faldet, men til et fortsat meget højt ni-veau historisk set.
Figur 4.4Offentlig beskæftigelse, 2001-20111.000 personer8708608508408308208108007900102030405060708091011Inkl. orlovEkskl. orlov1.000 personer870860850840830820810800790
Figur 4.5Offentlig og privat beskæftigelse, 2001-2011Andel, pct.333231302928270102030405060708091011Offentlig (v. akse)Andel, pct.73727170696867Privat (h. akse)
Anm.: Der er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i 2008 for beskæftigede ekskl. orlov i figur 4.4 skyldesstrejkerne i foråret 2008.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Samtidig med den kraftige vækst i den offentlige beskæftigelse har der været et markant faldi den private beskæftigelse,jf. figur 4.5.Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik udgørden offentlige beskæftigelse godt 30 pct. og den private beskæftigelse knap 70 pct. af densamlede beskæftigelse i 1. kvartal 2011.Væksten i den offentlige beskæftigelse er ifølge nationalregnskabet opgjort til 9.500 personeri 2010,jf. tabel 4.6.
Tabel 4.6Ændring i den offentlige beskæftigelse i nationalregnskabet, 2010-20122010MajAntal i 1.000 personerOffentlig beskæftigelse, ændring9,59,50,0-3,00,03,0Aug.Maj2011Aug.Maj2012Aug.
Med afsæt i faldet i den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal 2011 skønnes den offentlige be-skæftigelse at falde med omkring 3.000 personer i 2011. Skønnet afspejler en forventning
Budgetoversigt 2¶August 2011
75
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
om, at tilpasningen nedad i den offentlige beskæftigelse har fundet sted efter den kraftigevækst i 2007-2010.I 2012 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med omkring 3.000 personer blandt an-det på baggrund af realvæksten i det offentlige forbrug på 0,4 pct. i 2012. Niveauet for denoffentlige beskæftigelse i 2012 skønnes at svare til niveauet i 2010 og er uændret i forhold tilmajvurderingen.Den offentlige beskæftigelse (ekskl. beskæftigede på orlov) er ifølge nationalregnskabet øgetmed 20.000 personer fra 2001 til 2010, hvilket inkluderer 4.800 færre personer i offentlig virk-somhedspraktik,jf. tabel 4.7.Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR), som opgøres inkl. orlov ogekskl. virksomhedspraktik, er den offentlige beskæftigelse øget med 24.600 personer i sam-me periode. I den offentlige beskæftigelsesstatistik, som opgør antal fuldtidsbeskæftigede påbasis af offentlige lønindberetninger, er den offentlige beskæftigelse øget med 43.200 perso-ner fra 2002 til 2010.
Tabel 4.7Ændring i den offentlige beskæftigelse, 2001-2010I alt2010 01-10
1.000 personer
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Nationalregnskabet, ekskl. orlovInkl. aktiverede ledige ioffentlig virksomhedspraktikAktiverede ledige i offentligVirksomhedspraktikEkskl. aktiverede ledige ioffentlig virksomhedspraktik11,0-0,511,5-7,6-4,4-3,2-1,3-2,31,02,9-0,93,81,1-0,92,0-3,11,2-4,3-10,80,1-10,818,21,217,09,51,77,820,0-4,824,8
ATR, inkl. orlov
9,3
-2,8
0,9
3,7
2,7
-3,8
-4,7
11,3
8,1
24,6
Den offentligebeskæftigelsesstatistik1)
-
-3,4
0,6
1,0
4,4
-4,9
11,9
23,4
10,2
43,22
1)2)Kilde:
Antal fuldtidsbeskæftigede (aftalt arbejdstid samt overtid).Ændring fra 2002-2010, idet den offentlige beskæftigelsesstatistik er først opgjort fra 2002.Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesvæksten fra 2002 til 2010 kan ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik pri-mært henføres til de borgernære serviceområder. Specielt på sundheds- og socialområdethar der været en kraftig stigning på henholdsvis 20.800 og 16.000 fuldtidsbeskæftigede fra2002 til 2010,jf. tabel 4.8.
76
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.8Offentlig beskæftigelse fordelt på områder ifølge den offentlige beskæftigelsesstatistik, 2002-2010Ændring1.000 fuldtidsbeskæftigedeOffentlig fuldtidsbeskæftigelse i altGenerelle offentlige tjenesterForsvarOffentlig orden og sikkerhedSundhedsvæsen inkl. plejehjemFritid, kultur og religionUndervisningSocial beskyttelseØvrige1)2002732,049,030,823,7157,123,0158,0251,838,52009765,058,526,925,1174,624,0162,2262,430,72010775,258,826,625,2177,924,3165,0267,729,42002-201043,29,8-4,31,620,81,37,016,0-9,12009-201010,20,3-0,30,13,30,32,85,4-1,3
1)Kilde:
Herunder økonomiske anliggender, miljøbeskyttelse samt boliger og offentlige faciliteter.Danmarks Statistik.
I 2010 er knap 4/5 af den samlede offentlige beskæftigelse ansat inden for den borgernæreservice, dvs. social-, sundheds- og undervisningsområderne. Den offentlige beskæftigelseomfatter herudover blandt andet ansatte inden for administration, politi, retsvæsen og forsvar.
Offentlige investeringerI 2009 og 2010 er der fremrykket og igangsat offentlige investeringer for at understøtte vækstog beskæftigelse, og der er planlagt yderligere vækst i investeringerne i 2011 med et fortsathøjt niveau for investeringerne i 2012,jf. figur 4.6.Niveauet for de offentlige investeringer erpå basis heraf hævet markant til mere end 2 pct. af BNP i årene 2009-2012,jf. figur 4.7.
Budgetoversigt 2¶August 2011
77
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.6Offentlige investeringer i pct. af BNP,1990-2012Mia. kr., 2011-priser504032�30212010090-93 94-98 99-03 04-08091011122010025½27�30Mia. kr., 2011-priser5038½41�39½40
Figur 4.7Offentlige investeringer 1990-2012
Pct. af BNP2,52,42,32,22,12,01,91,81,71,61,5909294969800 02040608
Pct. af BNP2,52,42,32,22,12,01,91,81,71,61,51012
36
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Der ventes yderligere vækst i de offentlige investeringer i 2011. Med afsæt i Danmarks Stati-stiks budgetstatistik forventes samlede offentlige investeringer på 41,3 mia. kr. i 2011 på linjemed majvurderingen. En nedrevision af investeringsniveauet i 2010 indebærer dog en opju-stering af realvæksten i 2011 fra 7,0 pct. til 7,3 pct.Nationalregnskabet for 1. kvartal 2011 viste et fald i de offentlige investeringer på omkring 20pct., hvilket skal ses i lyset af et højt investeringsniveau i 4. kvartal 2010. Nationalregnskabetfor 1. kvartal afspejler offentlige investeringer for 8� mia. kr. svarende til 20 pct. af det plan-lagte investeringsniveau i 2011. Det er på linje med tidligere år, hvor normalt 20-25 pct. af in-vesteringerne finder sted i 1. kvartal.Med afsæt finanslovforslaget samt kommune- og regionsaftalerne for 2012 skønnes niveauetfor de offentlige investeringer til 40 mia. kr. i 2012, hvilket er en 1 mia. kr. mere end det be-regningsteknisk forudsatte skøn i maj. I forhold til det uændrede niveau i 2011 nedjusteresdet reale fald til 4,7 pct. i 2012 fra et skønnet fald i maj på 7 pct. Faldet i de offentlige investe-ringer fra 2011 til 2012 skal ses i lyset af en gradvis normalisering af investeringsniveauet itråd med Reformpakken 2020.Offentlige investeringer i nationalregnskabet inkluderer ikke investeringer i regi af offentligevirksomheder og selskaber, heriblandt Banedanmark, Metroselskabet I/S, forbindelserne overStorebælt, Øresund og Femern, DONG Energy A/S og kommunale forsyningsvirksomheder(herunder kloakker, vand- og varmeforsyning). I 1990’erne udgjorde investeringer i offentligevirksomheder og selskaber omkring 2½ pct. af BNP, hvilket især skal ses i lyset af etablerin-gen af forbindelserne over Storebælt og Øresund,jf. figur 4.8.
78
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.8Investeringer i offentlige virksomheder ogselskaber, 1993-2009Mia. kr., 2011-priser60503403020110093 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09Mia. kr., 2011-priserPct. af BNP02Pct. af BNP4
Figur 4.9Offentlige investeringer og investeringer ibaner, Metro og Femern, 2009-2020Mia. kr., 2011-priser605040302010009 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20Offentlige investeringerBaner, Metro og FemernMia. kr., 2011-priser6050403020100
Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Der foreligger ikke opgørelser af planlagte investeringer i offentlige virksomheder og selska-ber, hvorfor niveauet fremadrettet kan være svært at vurdere. For 3 store investeringsområ-der, baner og signaler, Metro Cityringen og Femern-forbindelsen, er det truffet beslutning ominvesteringer for omkring 125 mia. kr. eller knap 10 mia. kr. årligt i gennemsnit i perioden2009-2021. Som led i indfasningen ventes en kraftig investeringsvækst fra 2010 til 2011,jf.figur 4.9.Investeringerne i banenettet, Metroen og Femern-forbindelsen samt de offentligeinvesteringer skønnes samlet set at vokse med 15 pct. i 2011.Der er truffet beslutning om betydelige offentlige investeringer i laboratorier, sygehuse, dag-institutioner, skoler og veje i de kommende år,jf. tabel 4.9.Samtidigt er der besluttet investe-ringsprojekter for 100 mia. kr. i regi af infrastrukturfonden til baner og veje, Metro Cityringentil 22 mia. kr. og Femern Bælt-forbindelsen til 50 mia. kr. Disse investeringer er i gang, hvilketvil understøtte aktiviteten i de kommende år.
Budgetoversigt 2¶August 2011
79
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.9Planlagte investeringsprojekter2011-priserKvalitetsfondsområdet:Sygehuse inkl. regional medfinansieringDagtilbud, folkeskoler, ældreområdet mv.2)
Mia. kr.
Periode
411)93)
2009-20182009-20132014-20182009-2016
Medfinansiering af kommunale investeringerAnvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden)Infrastrukturfond mv.:Transportinvesteringer i regi af InfrastrukturfondenMotorvejen Holstebro-HerningAndre store infrastrukturprojekter:Metro CityringenFemern Bælt-forbindelsen, inkl. landanlæg4)
143
973
2009-20202013-2018
2250
2007-20182009-2020
Anm.: De store infrastrukturinvesteringer samt baneinvesteringerne i regi af Infrastrukturfonden er orga-niseret i offentlige selskaber og medregnes til de private investeringer i nationalregnskabet.1)2009-priser.2)Løft af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen, for idrætsfaciliteter målrettet børnog unge samt på ældreområdet.3)Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommunebidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Med udmøntningen vil kom-munernes anlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområderne blive løftet fra i alt ca. 25 mia. kr. til 34mia. kr. i 2009-2013.4)Opregnet til 2011-priser med afsæt i det statslige anlægsindeks.
4.3
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanseffekten skønnes til -0,3 pct. af BNP i 2011,jf. tabel 4.10.Den finanspolitiske stram-ning i 2011 følger af konsolideringen af den offentlige økonomi, herunder det afdæmpede for-løb i det offentlige forbrug og skattestigningerne i genopretningsaftalen ogForårspakke 2.0.
80
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.10Ét-årig finanseffekt, 2006-20122006Aktivitetsvirkning, pct. af BNPUdgifter i altIndtægter i altFinanseffekt inkl.efterlønsudbetalinger, i altSP-udbetalinger0,40,10,50,10,00,1-0,20,0-0,20,90,21,20,40,30,30,60,0-0,1-0,1-0,3-0,3-0,30,20,00,0200720082009201020112012
Finanspolitikken skønnes at være omtrent neutral for aktiviteten i 2012. Det skal ses i sam-menhæng med, at stramninger som led i genopretningsaftalen og konsolideringen af den of-fentlige økonomi omtrent modsvares af, at efterlønsudbetalingerne skønnes at stimulere akti-viteten med � pct. af BNP.I forhold til majvurderingen er finanseffekten i 2011 opjusteret fra -0,4 til -0,3 pct. af BNP,hvilket skal ses i sammenhæng med en højere vækst i det offentlige forbrug i 2011 samtskattefradraget for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet som følge af BoligJobpla-nen.I 2009 og 2010 skønnes finanseffekten til henholdsvis 1,2 pct. af BNP og 0,6 pct. af BNP. I2009 bidrager især væksten i det offentlige forbrug til aktivitetsvirkningen, mens den finans-politiske lempelse i 2010 blandt andet omfatter skattenedsættelserne iForårspakke 2.0,somer fuldt finansieret, men hvor finansieringselementerne indfases gradvist.Samlet set skønnes finanspolitikken i 2009-2011 at styrke aktiviteten med knap � pct. afBNP i 2011. Det skyldes, at den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010 virker med stigendestyrke ind i 2011, hvilket mere end udligner finanseffekten i 2011,jf. tabel 4.11.Og finanspoli-tikken i 2009-2012 skønnes at være omtrent neutral for aktiviteten i 2012.Samlet set skønnes den økonomiske politik, herunder det lavere renteniveau fra og med2009, at øge aktiviteten svarende til 1½ pct. af BNP i 2011.
Budgetoversigt 2¶August 2011
81
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.11Aktivitetsvirkning af den økonomiske politik mv., 2009-20122009Pct. af BNP1. årsvirkningFinanseffekt inkl. efterlønsudbetalingerSP udbetalingerFinanspolitik (inkl. efterløns- og SP-udbetalinger))1,20,41,50,60,00,6-0,3-0,3-0,60,00,00,0201020112012
FlerårsvirkningerFinanspolitik inkl. efterlønsudbetalingerSP udbetalinger--0,30,20,50,10,0-0,2
Finanspolitik inkl. efterlønsudbetalingerFinanspolitik inkl. efterløns- og SP-udbetalinger
1,21,5
0,81,0
0,2-0,1
-0,1-0,2
Renteændringer fra og med 2009
0,5
1,5
1,5
0,2
Aktivitetsvirkning i alt (inkl. renteændringer)
2,0
2,6
1,4
-0,1
Anm.: De flerårige effekter af finanspolitikken og frigivelse af SP er opgjort som aktivitetsvirkningen fra ogmed 2009. De flerårige virkninger af renteændringerne er opgjort som aktivitetsvirkninger af rente-ændringer fra og med 2009. Afrunding kan betyde, at totalen kan afvige fra summen af de enkelteaktivitetsbidrag i tabellen.
I 2012 skønnes den økonomiske politik, herunder det lavere renteniveau fra og med 2009, atvære omtrent neutral for væksten. Det afspejler et bidrag fra finanspolitikken inkl. efterløns-udbetalinger samt SP-udbetalinger på -0,2 pct., mens renteændringerne fra og med 2009skønnes at øge aktivitetsvæksten svarende til 0,2 pct. af BNP.I aktivitetsvirkningen er ikke indregnet tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet sethar mindsket tilbageslaget i dansk økonomi. Medregnes disse finansielle krisetiltag er densamlede virkning af den førte økonomiske politik en del større end det anførte, men den sam-lede størrelsesorden er usikker.
4.4
Strukturel saldo
Den strukturelle saldo viser stillingen på de offentlige finanser, når der er taget højde for virk-ningen af konjunkturer og andre midlertidige forhold,jf. boks 4.2.
82
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Efter et overskud på den strukturelle saldo på 2� pct. af BNP i 2008 skønnes der et under-skud på ½ pct. af BNP i 2009 og 1� pct. af BNP i 2010. Forringelsen af struktursaldoen i2009 og 2010 afspejler den ekspansive finanspolitik.I 2011 og 2012 er der beregnet strukturelle underskud på hhv. 1 og 0,9 pct. af BNP, og denstrukturelle saldo ventes således forbedret med ca. � pct. af BNP fra 2010 til 2012. Det skalnavnlig ses i sammenhæng med genopretningsaftalen og konsolideringen af den offentligeøkonomi, herunder en beskeden vækst i det reale forbrug på ½ pct., en planlagt normalise-ring af de offentlige investeringer, indtægtsstramninger i genopretningsaftalen og den gradvi-se indfasning af finansieringselementer fra skattereformen. Dertil kommer ret beskedne løn-stigninger i OK11.I perioden 2004-2008 bidrog konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder til, atde faktiske overskud på de offentlige finanser var markant større end de skønnede strukturel-le overskud,jf. figur 4.10.Det skyldtes blandt andet ekstraordinært store provenuer fra pensi-onsafkastskatten i 2004 og 2005 samt den gunstige konjunkturudvikling i 2006-2008, dermidlertidigt bidrog til et større overskud på den faktiske saldo. I lyset af, at både beskæftigel-se og produktion ventes at være lavere end de strukturelle niveauer i 2009-2012, skønnesdet strukturelle underskud i 2009-2012 at være mindre end underskuddene på den faktiskesaldo.
Figur 4.10Faktisk og strukturel saldo 1995-2012Pct. af BNP6420-2-4-6959697989900010203040506070809101112Faktisk saldoStrukturel saldoPct. af BNP6420-2-4-6
Fra 2002 til 2012 skønnes den strukturelle saldo reduceret med 1� pct. af BNP,jf. tabel 4.12.Det skal navnlig ses i sammenhæng med den ekspansive finanspolitik i 2009 og 2010. I peri-oden fra 2002 til 2008 er den strukturelle saldo samlet set forbedret med 1� pct. af BNP,hvilket navnlig kan ses i sammenhæng med afviklingen af statsgælden, som har reduceretnettorenteudgifterne, samt et fald i den strukturelle ledighed.
Budgetoversigt 2¶August 2011
83
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.12Den strukturelle saldo (pct. af BNP), 2002-2012Strukturel saldoÅrligændr.Ændring som følge afNetto-Finans- Pensions- rente- Nordsø- Specielle- Andrepolitik1)afkastskat udgifter indtægter poster2)forhold
Niveau
20022003200420052006200720082009201020112012I alt
1,01,41,01,91,72,32,2-0,5-1,7-1,0-0,90,4-0,40,9-0,20,6-0,1-2,6-1,20,70,1-1,90,1-1,3-0,3-0,50,1-0,1-2,1-1,21,10,7-3,50,00,00,00,00,00,00,10,00,00,00,30,30,30,30,20,20,10,10,00,0-0,11,40,20,10,20,10,10,1-0,1-0,1-0,1-0,10,40,10,10,0-0,10,0-0,1-0,1-0,10,00,0-0,3-0,40,40,70,10,2-0,1-0,60,2-0,2-0,3-0,1
1)2)
Bidraget fra finanspolitikken afviger som følge af metodeforskelle fra finanseffekten.De specielle poster indeholder blandt andet diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto) herunderblandt andet offentlige overførsler til udlandet.Kilde:Økonomisk Redegørelse,august 2011.
I 2009 og 2010 svækkes den strukturelle saldo med knap 4 pct. af BNP afledt af de finanspo-litiske lempelser under krisen på 3� pct. af BNP.I 2011 og 2012 konsolideres de offentlige finanser, og den strukturelle saldo ventes forbedretmed � pct. af BNP. Finanspolitikken skønnes samlet set at medvirke til en forbedring på 1�pct. af BNP, hvilket primært skal ses i sammenhæng med genopretningsaftalen.
84
Budgetoversigt 2¶August 2011
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.2Den strukturelle budgetsaldoSaldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækststiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens overførselsudgifterne haren tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed.Potentialet for en gunstig udvikling i den faktiske offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur med fal-dende ledighed og stigende beskæftigelse end i en periode med stigende ledighed og faldende beskæfti-gelse.Den strukturelle saldo opgøres som den faktiske offentlige saldo korrigeret for det positive eller negative bi-drag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne konjunk-tursituation. Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledige res-sourcer der er i økonomien. Den strukturelle saldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkensstramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.Udover bidrag fra konjunkturerne korrigeres der i beregningen af den strukturelle saldo også for indflydelsenaf særlige forhold, som ikke er direkte knyttet til konjunkturudviklingen, men som kan have betydeligog varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatte-provenuet, der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, hvorfor provenuet kan fluktuere me-get kraftigt, selskabsskatteprovenuet, herunder fra Nordsø-aktiviteterne, samt udviklingen i de offentligedrifts- og kapitaloverførsler.
Budgetoversigt 2¶August 2011
85
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Chapter 5
5.Nyt kapitel
English summary
Over the last few months, economies around the world as well as in Denmark have lost mo-mentum. And financial markets have been in turmoil. The Danish government is of the viewthat the risk of a more pronounced setback has increased.The outlook for growth is thus weaker than assumed in May. This is mainly due to lower ex-pected growth in private consumption and weaker international growth prospects. Expectedgrowth in GDP for 2011 has been reduced to 1.3 per cent, down from 1.9 per cent in the Mayprojection, while GDP is expected to increase by 1� per cent in 2012. This is a very moder-ate increase in the current phase of the business cycle.Therefore, together with the budget proposal for 2012 the Government proposes a fully-funded fiscal package, Sustained Growth. The package aims to support the Danish economyin the near term by stimulating turnover in the housing market and underpinning private con-sumption as well as private investment and housing investment. Further, public invest-ment projects are brought forward, and additional efforts are made to increase the number ofyoung people and unskilled workers who take education or find work. The effects of the fiscalpackage are not included in the central government budget proposal for 2012.Sustainable growth is not included in the central government budget proposal for 2012. Thecentral government budget proposal reflects the agreements in theReform Agenda 2020,May 2011 ensuring fiscal balance in 2020 and the Fiscal Consolidation agreement from May2010.The budget proposal reflects increased expenditures of DKK 1½bn to qualifying educationcompared to the budget for 2011. As a result of a record high number of new students thereis also an expected increase of expenditures for student grants by DKK 1½bn.I addition the central government budget proposal reflects higher health care expenditures ofDKK 1½bn in 2012 in line with the agreement with the regions, DKK 1bn for initiatives formarginalized groups, and a digitalization-strategy to renew the public sector and make itmore efficient.
5.1
General government finances
The estimates for the general government finances in 2011 and 2012 are based on the shortterm projections for the Danish economy,cf. Economic Survey,August 2011.The estimates for 2011 reflect the central government budget for 2011, a status for the cen-tral government spending in 2011 and local government budgets for 2011. With respect to
Budget Outlook 2¶August 2011
87
Chapter 5
English summary
2012 the estimates are primarily based on the central government budget proposal for 2012,the agreements with local governments for 2012 and the reform Agenda 2020.According to revised data for general government finances from Statistics Denmark, the gen-eral government balance deficit amounted to DKK 48�bn in 2010 or 2.8 per cent of GDP,cf.table 5.1.
Table 5.1General government budget balance, 2005-20122005DKK bn, current pricesMayAugust 2011- Central government- Local governments- Social fundsAugust 2011 (per cent of GDP)77.677.682.7-5.50.45.082.382.389.7-7.80.35.081.481.485.8-4.50.04.856.956.964.6-7.4-0.33.3-46.5-46.5-32.5-12.6-1.5-2.8-50.8-48.3-44.0-4.1-0.2-2.8-74.3-68.2----3.8-80.0-84.5----4.62006200720082009201020112012
Note: The specification of the central and local government budget balances does not fully reflect that thecentral government, through transfers to the local governments, bears the risk of fluctuations in ex-penditure and revenues due to the business cycle.
In 2011 the general government budget deficit is estimated at approx. DKK 68�bn corre-sponding to 3.8 per cent of GDP, while the deficit in 2012 is estimated at DKK 84½bn or 4.6per cent of GDP.Compared to the short term projection in May 2011 the deficit on the general governmentbudget balance in 2010 is reduced by DKK 2½bn among other things due to lower expendi-tures on public consumption,cf. table 5.2.Revisions from Statistics Denmark are expected toreflect lower revenues from personal taxes and the pension yield taxation and thereby higherdeficit on the general government budget balance in 2010.In 2011 the expected budget deficit is reduced by DKK 6bn compared to the May estimates.This primarily reflects lower expected central government losses on capital infusions andguarantees related to Amagerbanken A/S.Lower expected revenue on the pension yield taxation by DKK 9bn leads to an increasedprojected general government account deficit in 2012 of DKK 4½bn. It is counteracted byhigher revenues from the North Sea and lower expenditures on income transfers.
88
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.2Revision of the general government budget balance from May to August2010DKK bn, current pricesNorth Sea oil and gas exploration activitiesCorporate taxes excluding North Sea oil and gas exploration activitiesPension yield taxationLabour market contributionPersonal taxes etc.Value Added TaxVehicle registration taxOther taxes and dutiesPublic consumption expendituresPublic investment expendituresIncome transfersNet interest expenditures and dividendsSubsidiesBank and credit packagesOther expenditures and revenuesTotal revision of general government budget balance0.0-0.10.0-0.10.00.80.0-0.61.80.1-1.00.4-1.30.02.42.51.5-0.5-0.20.00.3-0.5-0.2-0.80.00.0-0.3-1.20.15.32.56.11.3-0.4-9.0-0.10.30.30.00.81.0-1.00.71.90.5-2.92.2-4.520112012
Note: Negative numbers imply reductions of the surplus due to reduced revenues or increased expendi-tures, and positive numbers imply increases in the surplus due to increased revenues or decreasedexpenditures.
Revenues fromthe North Sea activitiesare adjusted upwards by DKK 1½bn in 2011 and byDKK 1�bn in 2012 compared to the May projection reflecting an upward adjustment of the oilprice in both years.The revenues fromthe pension yield taxationare adjusted downwards by DKK �bn in 2011and by DKK 9bn in 2012. The large adjustment in 2012 reflects larger tax deductions due tothe decline in stock prices in 2011.Revenues frompersonal taxes etc.are adjusted upwards by DKK �bn in 2011 and 2012compared to the May projection. This reflects among other things a downward adjustment inpension contributions deductible in the income tax. In isolation theHome Renovation JobPlanis expected to reduce the revenues by DKK 1½bn in 2011 and DKK 2�bn in 2012.The revenues from theValue Added Tax (VAT)are adjusted downwards by DKK ½bn in2011 and upwards by DKK �bn in 2012. In both years the VAT revenues from private con-sumption are reduced, while the projected increase in revenues in 2012 is due to an in-creased use of materials in companies and for investments.
Budget Outlook 2¶August 2011
89
Chapter 5
English summary
Other taxes and dutiesare adjusted downwards by DKK �bn in 2011 and upwards by DKK�bn in 2012. In both years the revenue from duties are adjusted downwards due to thedownward adjustment of private consumption, while in 2012 the revenues from early retire-ment contributions are adjusted upwards.Nominalpublic consumptionexpenditures are unchanged in 2011, but adjusted downwardsby DKK 1bn in 2012. The adjustment in 2012 is due to a slightly lower public wages estimateas well as the financing elements in the spring agreements including theHome RenovationJob Plan.Public investmentexpenditures are unchanged in 2011, but adjusted upwards by DKK 1bnin 2012. The 2012 adjustment reflects higher investments in public roads than estimated inthe May projection.Expenditures onincome transfersare adjusted upwards by DKK �bn in 2011 and adjusteddownwards by DKK �bn in 2012. The downwards adjustment in 2012 includes a downwardadjustment in the indexation of income transfers.Net interest expenditures and dividendare adjusted upwards by DKK 1�bn in 2011 anddownwards by DKK 2bn in 2012. The adjustment in 2011 is due to lower interest revenues.The downward adjustment of net interest expenditures in 2012 reflects a reduced interestrate, which lowers the interest expenditures.Bank and credit packagesreduce the deficit by DKK 5�bn in 2011 and increase the deficit by2�bn in 2012. This primarily reflects lower expected central government losses on capital in-fusions and guarantees related to Amagerbanken A/S in 2011 and a loss of DKK 1bn relatedto Fjordbank Mors in 2012.Adjustments ofother expenditures and revenuesare expected to affect the general govern-ment budget balance positively by DKK 2½bn in 2011 and DKK 2�bn in 2012. StatisticsDenmark has made a technical revision of the calculation of profits from public companies in2010, and the revised calculation is expected to result in at reduction of DKK 1½bn in 2011and DKK �bn in 2012.The expenditure burden, i.e. the ratio of government expenditure to GDP, is estimated at 56.8per cent of GDP in 2012, which reflects an increase of 4.9 percentage points since 2005,cf.table 5.3.The increase primarily reflects expected growth in public consumption relative toGDP of 2½ percentage points from 2005 to 2012,cf. annex 2.In the same period the reve-nue burden is expected to decrease by 4.7 percentage points, primarily due to a lower taxburden.
90
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.3Expenditure, tax and revenue burden, 2005-2012Diff.2005-2012
2005Per cent of GDPExpenditure burden1)Tax burdenRevenue burden1)51.951.056.9
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
50.649.855.7
50.049.154.8
51.048.254.2
57.248.254.3
57.148.354.3
57.046.953.2
56.846.752.3
4.9-4.3-4.7
1)
The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption, which includes revenuesfrom sales and calculated depreciation expenditure, and total revenues include calculated deprecia-tion. The specification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales,which are included in total revenues, and calculated depreciation is not included in public expendi-tures and revenues in the specification from Statistics Denmark. Thus, the expenditure and revenueburdens differ from the ascertained burdens based on the specifications according to Statistics Den-mark.
The expenditure burden is expected to increase from 51.0 per cent of GDP in 2008 to 57.1per cent in 2010. The increase partly reflects higher cyclical related expenditures such as un-employment and cash benefits as well as considerable growth in public consumption.From 2010 to 2012 the expenditure burden is expected to decrease by 0.2 percentage pointto 56.8 per cent of GDP in 2012 primarily due to the Fiscal Consolidation Agreement includ-ing a reduction in public consumption as share of GDP,cf. annex 2.This is partly counter-acted by an increase in income transfers and other expenditures.The tax burden is largely unchanged from 2008 to 2010, but is expected to decrease by 1.6percentage points from 2010 to 2012. Primarily due to theSpring Package 2.0personal taxesare reduced by � per cent of GDP from 2005 to 2010, but are again increased by ½ per centfrom 2010 to 2012 due to tax increases in theFiscal Consolidation Agreement.This is coun-teracted by a modest growth in wages.Detailed information about the expenditure, tax and revenue burden can be found in annex 2.
5.2
Fiscal stance
Thefiscal effectis an indicator of fiscal policy stance. The fiscal effect measures the impactof fiscal policy changes on economic activity.The fiscal effect is estimated at -0.3 per cent of GDP in 2011,cf. table 5.4.The fiscal tighten-ing reflects higher taxes according to theFiscal Consolidation AgreementandSpring Pack-age 2.0combined with almost zero growth in public consumption.
Budget Outlook 2¶August 2011
91
Chapter 5
English summary
Fiscal policy is expected to have an almost neutral effect on economic activity in 2012. Thisreflects that the dampening effects from fiscal consolidation of the public finances is approxi-mately offset by the release of early retirement contributions that are estimated to increaseactivity by �per cent of GDP in 2012.
Table 5.4Fiscal effect, 2006-20122006Per cent of GDPExpendituresRevenuesFiscal effect, incl. early retirementcontributionsSpecial Pension scheme (SP)0.40.10.50.10.00.1-0.20.0-0.20.90.21.20.40.30.30.60.0-0.2-0.1-0.3-0.3-0.30.20.00.0200720082009201020112012
The fiscal effect is estimated at 1.2 per cent of GDP for 2009 which primarily reflects a sub-stantial growth in public consumption. For 2010 the fiscal effect is estimated at 0.6 per cent ofGDP, which among other things reflects growth in public investments and the tax cuts in-cluded in theSpring Package 2.0.Compared to the short term projection in May 2011 the fiscal effect in 2011 is adjusted up-wards from -0.4 to -0.3 per cent of GDP. The adjustment is due to an increase in real growthin public expenditures in 2011 and tax credits in theHome Renovation Job plan.Fiscal policy etc. and declining interest rates in 2009-2011 are expected to stimulate activityby 1½ per cent of GDP in 2011 including the first year fiscal effect in 2011 of -0.3 per cent,cf. table 5.5.Especially interest rate changes contribute to the positive effect on activity.In 2012 the economic policy and the low interest rates from 2009 and onwards are expectedto have an almost neutral effect on activity. It reflects the contribution from fiscal policy includ-ing the release of early retirement contributions as well as the release of the savings in theSpecial Pension scheme of -0.2 per cent of GDP, while the interest rates from 2009 and on-wards are estimated to increase the growth in activity by 0.2 per cent of GDP.
92
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.5Effects of economic policy, 2009-20122009Per cent of GDPFirst year effectsFiscal effect, incl. early retirement contributions (etc)Special Pension scheme (SP)Fiscal policy (incl. etc and SP)1.20.41.50.60.00.6-0.3-0.3-0.60.00.00.0201020112012
Multi-year effectsFiscal effect, incl. early retirement contributionsSpecial Pension scheme (SP)--0.30.20.50.10.0-0.2
Total effect of fiscal policy incl. etcTotal effect of fiscal policy incl. etc and SP
1,21.5
0,81.0
0,2-0.1
-0,1-0.2
Interest rate changes since 2009
0.5
1.5
1.5
0.2
Total effect of economic policy
2.0
2.6
1.4
-0.1
Note: Multi-year effects are measured by the impact on economic activity of fiscal policy etc. since 2009.The multi-year effects of interest rate changes are measured by the impact of interest changes since2009. Deviations between the total sum and the sum of each activity contribution might be causedby rounding off.
5.3
Structural budget balance
The structural budget balance is the actual general government balance adjusted for the es-timated impact on the budget from the cyclical position of the economy and other temporaryfactors.Primarily due to expansionary fiscal policy in both 2009 and 2010 the structural budget deficitis estimated at ½ per cent of GDP in 2009 and at 1� per cent of GDP in 2010.The structural budget deficit is estimated to 1 per cent of GDP in 2011 and 0.9 per cent ofGDP in 2012. Primarily in light of theFiscal Consolidation Agreementthe structural budgetbalance is thus strengthened by approx. � percentage point from 2010 to 2012.
Budget Outlook 2¶August 2011
93
Chapter 5
English summary
Figure 5.1Actual and structural balance 1995-2012Per cent of GDP6420-2-4-6959697989900010203040506070809101112Actual budget balanceStructural budget balancePer cent of GDP6420-2-4-6
In 2004-2008 both cyclical conditions and the development in the financial markets contrib-uted to higher actual budget surpluses compared to the calculated structural surpluses,cf.figure 5.1.Extraordinarily large surpluses from the pension yield taxation in 2004 and 2005 aswell as favourable cyclical conditions in 2006-2008 contributed to higher actual surpluses. Inlight of both employment and production being estimated lower than their structural levels in2009-2012, the estimated actual deficit is higher than the structural budget deficit in 2009-2012.From 2002 to 2012 the estimated structural budget balance is reduced by 1� per cent ofGDP,cf. table 5.6.From 2002 to 2008 the structural budget balance is strengthened by 1�per cent of GDP primarily reflecting lower net interest rate expenses due to reductions in cen-tral government debt and a decline in structural unemployment. Expansionary fiscal policy in2009 and 2010 on the other hand has reduced the structural budget balance considerably.
94
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Table 5.6Structural budget balance (per cent of GDP), 2002-2012StructuralBalanceYearlychangeFiscalpolicy1)Pensionyieldtaxation
Change due toNetInterestNorthSea oiland gasSpecialitems2)
Level
Other
20022003200420052006200720082009201020112012Total
1.01.41.01.91.72.32.2-0.5-1.7-1.0-0.90.4-0.40.9-0.20.60.1-2.6-1.20.70.1-1.90.1-1.3-0.3-0.50.1-0.1-2.1-1.21.10.7-3.50.00.00.00.00.00.00.10.00.00.00.30.30.30.30.20.20.10.10.00.0-0.11.40.20.10.20.10.10.1-0.1-0.1-0.1-0.10.40.10.10.0-0.10.0-0.1-0.1-0.10.00.0-0.3-0.40.40.70.10.2-0.1-0.60.2-0.2-0.3-0.1
1)2)
Due to different methods of calculation the fiscal policy effects differ from the effects used in thecalculation of the fiscal effect.Special items include among other things various net current and capital transfers.
5.4
Central government finances
The deficit on the central government budget is estimated at DKK 79�bn in 2012 on the cur-rent, investment and lending account – the so-called CIL-account1– corresponding to 4.3 percent of GDP,cf. table 5.7.The CIL-account deficit in 2011 is estimated at DKK 43½bn corre-sponding to 2.4 per cent of GDP.
The CIL-account differs from the national account based on the central government balance with respect to theaccruals concept (e.g. taxes), the treatment of financial transactions etc. In addition, some institutions that arepart of the central government accounts are not considered part of the central government sector in the nationalaccounts, and some institutions that are not part of the central government accounts are considered part of thecentral government sector.1
Budget Outlook 2¶August 2011
95
Chapter 5
English summary
Table 5.7CIL-account, 2011-20122011MayDKK bn, current pricesTotal revenuesTotal expenditures645.2691.6643.0686.5-2.3-5.0614.9694.7AugustDiff.2012(Budgetproposal)
CIL-account
-46.3
-43.5
2.8
-79.8
CIL-account (per cent of GDP)
-2.6
-2.4
0.2
-4.3
The lower CIL-account deficit in 2011 compared to the May estimate reflects lower revenuesof DKK 2�bn and lower expenses of DKK 5bn. The former is primarily due to lower estimatedrevenues from corporate and pension yield taxation, while the lower net expenditures in 2011include lower transfer to the municipalities as well as changes in estimated central govern-ment losses due to the stabilization initiatives in the financial sector compared to the May es-timate.In 2012 an estimated CIL-account deficit of DKK 79�bn is expected. The increase in the CIL-account deficit in 2012 compared to 2011 is primarily due to reduced central governmentrevenues from pension yield taxation and personal taxes in light of repayment of early retire-ment contribution in line with theAgreement on Later Retirement.The CIL-account is to a varying degree affected by one-off measures from year to year.cf.figure 5.2.Corrected for one-off measures etc., the CIL-account deficit is estimated at DKK68bn in 2011 and DKK 47½bn in 2012 corresponding to -3.8 per cent of GDP in 2011 and -2.6 per cent of GDP in 2012.The correction of the CIL-account in 2011 is primarily due to the change in the timing of taxpayments from the pension yield taxation, for which revenues in 2010 are not paid until 2011.Additionally, the initiatives in the wake of the financial turmoil as well as an extraordinary loanto a municipality in economic difficulties are corrected for as one-off measures.The correction for one-off measures in the CIL-account in 2012 is primarily due to expectedrepayment of early retirement contributions and lower revenues from pension yield taxation.
96
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Figure 5.2Central government CIL-account 1997-2012Per cent of GDP86420-2-4-697989900010203040506070809101112CIL-accountCIL-account, per cent of GDPCIL-account (exd. one-off measures etc.)CIL-account, per cent of GDP (exd. one-off measures etc.)DKK bn, current prices16012080400-40-80-120
5.5
Central government financing requirement anddebt
Central government debt measured as a percentage of GDP is estimated to increase from22� per cent of GDP in 2010 to 27� per cent of GDP in 2012 corresponding to an increaseof 5� percentage points,cf. table 5.8.Measured in nominal terms central government debt isestimated to increase from DKK 386�bn in 2010 to DKK 507�bn in 2012 corresponding toan increase of DKK 121bn over the two years.The increase in debt from 2010 to 2012 primarily reflects the deficit on the CIL-account.
Budget Outlook 2¶August 2011
97
Chapter 5
English summary
Table 5.8Central government debt, 2010-2012Diff.2010-12
2010End of year nominal value, DKK bn (currentprices)Domestic debtForeign debtThe central government’s account in DanmarksNationalbank1)Fund holding of bonds2)576.4114.7-177.1-128.0
2011
2012
589.8113.6-154.4-121.5
630.3112.5-120.4-115.1
53.9-2.256.712.9
Central government debt DKK bnCentral government debt per cent of GDP
386.322.2
427.523.9
507.327.3
121.05.2
1)
2)
The central government’s account in Danmarks Nationalbank is measured according to the centralgovernment accounts for 2010, while the account for 2011 and 2012 is measured according to themonthly balance of Danmarks Nationalbank.The holding of bonds by the funds, as well as their deposits in Danmarks Nationalbank, are included.
The annual change in central government debt (net of capital gains and borrowing) corre-sponds to the net balance. The difference between the net balance and the CIL-account re-flects among other things cash flows and central government relending.The net financing requirement in 2011 amounts to DKK 38bn,cf. table 5.9.Compared to theestimate in May this is a downward adjustment in the financing requirement of approx. DKK7bn primarily reflecting a lower deficit on the CIL-account.In 2012 the net financing requirement is estimated at DKK 76�bn reflecting an expecteddeficit on the CIL-account of DKK 79�bn.
98
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Tabel 5.9CIL-account and net financing requirement. 2010-20122010FinalDKK bn (Current prices)CIL-accountTotal relendingDifferences between posted revenues andexpenditures and cash flowNet financing requirement (-net balance)-88.71.1-6.193.7-46.33.0-1.745.0-43.56.2-0.738.0-79.8-0.94.576.2May2011August2012FFL12
The financing requirement is equivalent to net financing requirement, which depends in par-ticular on central government deficit, plus repayment of short and long term debt. The financ-ing requirement can be met through borrowing or by drawing on the central government ac-count.The financing strategy is announced in the biannual notification of government debt policies,which is published by Danmarks Nationalbank in June and December. Hence, a clearerseparation between the financing requirement and financing strategy is obtained.The domestic financing requirement in 2011 is estimated at DKK 122bn. The upward adjust-ment of DKK 10bn compared to the May estimate reflects larger repayments of long termdomestic debt as well as less net financing requirement, which count in the opposite direc-tion,cf. table 5.10.
Table 5.10Domestic financing requirement 2011 and 20122011DKK bnNet domestic financing requirementRepayment of long term debtRepayment of treasury bills2)1)
2012August395725FFL12776040
May464025
Domestic financing requirement
112
122
177
1)2)
Repayment of long term debt includes the net purchase of bonds by funds, net payments from cur-rency swaps and acquisitions beyond the year.Repayment of treasury bills corresponds to outstanding in the program at the beginning of the year.
Budget Outlook 2¶August 2011
99
Chapter 5
English summary
The domestic financing requirement in 2012 is estimated at DKK 177bn,cf. table 5.10.This isprimarily due to a large net financing requirement and larger repayments of long term debt.The foreign financing requirement for 2011 is unchanged compared to the estimate in May ofDKK 37bn,cf. table 5.11.The foreign financing requirement for 2012 is estimated at DKK36bn and is caused by lower repayment of long term debt.
Tabel 5.11Foreign financing requirement 2011 and 20122011DKK bnNet foreign net financing requirementRepayment of long term debt1)Repayment of treasury bills2)
2012August-1335FFL12-1335
May-1335
Foreign financing requirement
37
37
36
1)2)
Repayment of long term debt includes the net purchase of bonds by funds, net payments from cur-rency swaps and acquisitions beyond the year.Repayment of treasury bills corresponds to outstanding in the program at the beginning of the year.
100
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Annex 1Table 1General government finances, 2010-20122010MayDKK bn.Current pricesPublic consumptionIncome transfersInvestmentInterest expenditureSubsidiesOther expenditures1)Total expenditure513.5302.138.038.645.7117.5994.7511.7303.137.937.047.0120.3994.9-1.81.0-0.1-1.61.32.8517.5313.841.340.044.9122.6517.5314.141.339.644.8121.60.00.30.0-0.4-0.1-1.1530.2325.239.038.846.0136.5529.2324.540.036.345.6140.2-1.0-0.71.0-2.6-0.53.70.3Aug.Diff.May2011Aug.Diff.May2012Aug.Diff.
0.2 1019.8 1018.5
-1.3 1053.8 1054.1
Personal incometaxes2)Labour marketContributionsCorporate taxesPension yield taxationVATVehicle registration taxOther dutiesOther taxes3)
357.181.347.842.2172.514.2106.117.429.433.842.1943.9
357.281.247.742.2173.214.2105.417.728.233.845.8946.6
0.1-0.1-0.10.00.80.0-0.60.2-1.20.03.62.8
370.281.354.45.1179.716.0111.018.130.834.544.5945.5
370.581.354.94.9179.115.8110.218.229.234.551,9950.4
0.30.00.5-0.2-0.5-0.2-0.70.0-1.7-0.17.44.8
380.783.458.113.6185.717.6112.916.330.335.339.9973.8
377.283.359.34.6185.917.6112.018.129.635.546.2969.6
-3.5-0.11.3-9.00.30.0-0.81.7-0.70.26.3-4.3
Interest revenuesGross operatingsurplusOther revenues4)Total revenue
Budget Outlook 2¶August 2011
101
Chapter 5
English summary
Table 1 (continued)General government finances, 2010-20122010MayDKK bn.Current pricesGeneral governmentbudget balanceNet interestExpenditureGeneral governmentprimary balance5)-50.89.2-41.6-48.38.8-39.52.5-0.42.2-74.39.2-65.0-68.210.4-57.76.11.27.3-80.08.5-71.5-84.56.6-77.9-4.5-1.9-6.4Aug.Diff.May2011Aug.Diff.May2012Aug.Diff.
Note: The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption, which includes revenuesfrom sales and calculated depreciation expenditure, and total revenues include calculated deprecia-tion. The specification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales,which are included in total revenues, and calculated depreciation is not included in public expendi-tures and revenues in the specification from Statistics Denmark.1)Other expenditures include capital transfers, transfers to the Faroe Islands and Greenland and Dan-ish EU-contributions.2)Personal income taxes include withholding taxes, tax on imputed income from owner occupieddwellings, specific taxes from households, tax on estates of deceased persons and other personaltaxes.3)Other taxes include social security contributions (labour market supplementary pension scheme con-tributions. unemployment insurance contributions and early retirement contributions).4)Other revenues include profits from public enterprises, current and capital transfers from other do-mestic sectors and EU, and imputed (calculated) revenues such as contributions to civil servants’earned pension.5)The general government primary balance states the balance of the general government finances be-fore net interest expenditures.
102
Budget Outlook 2¶August 2011
Chapter 5
English summary
Annex 2Table 2Expenditure tax and revenue burden, 2005-2012Diff.2005-2012
2005Per cent of GDPPublic consumptionIncome transfersInvestmentInterest expenditureOther expenditureExpenditure burden1)26.016.51.82.65.051.9
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
25.915.62.02.24.950.6
26.015.21.92.04.950.0
26.715.11.91.85.451.0
30.017.12.12.35.757.2
29.417.42.22.16.057.1
29.017.62.32.25.957.0
28.517.52.22.06.756.8
2.51.00.4-0.61.74.9
Personal income taxesLabour marketContributionsPension yield taxationCorporate taxesValue added taxOther dutiesOther taxesTax burden
21.24.42.43.910.17.91.151.0
21.24.40.84.410.37.81.049.8
21.54.50.33.810.47.61.049.1
21.44.60.53.310.17.21.048.2
22.44.80.52.510.26.91.048.2
20.54.72.42.79.97.11.048.3
20.74.60.33.110.07.21.046.9
20.54.50.23.210.07.21.046.7
-0.70.1-2.1-0.70.0-0.7-0.1-4.3
Interest revenueOther non-tax revenueTariffs etc. to the EURevenue burden1)
1.54.6-0.256.9
1.54.6-0.255.7
1.64.4-0.254.8
1.74.5-0.254.2
1.94.4-0.254.3
1.64.6-0.254.3
1.64.9-0.253.2
1.64.2-0.252.3
0.1-0.40.0-4.7
1)
The specification of total public expenditures and revenues deviates from the specification from Sta-tistics Denmark. Total public expenditures reflect public consumption which includes revenues fromsales and calculated depreciation expenditure and total revenues include calculated depreciation. Thespecification of public expenditure from Statistics Denmark does not include public sales which areincluded in total revenues and calculated depreciation is not included in public expenditures andrevenues in the specification from Statistics Denmark. Thus the expenditure and revenue burdendiffer from the ascertained burdens based on the specifications according to Statistics Denmark.
Budget Outlook 2¶August 2011
103
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 1
Bilag 1Nyt kapitel
Tabel 1Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserFremrykning af selskabsskat, a conto-ordningKorrektion vedr. Nordsø-indtægterKorrektion vedr. afregning i 1999 af indkomstskat til kommunerne for 1997Afregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1995Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningAfregning af feriepengeFeriefondens renteindtægterFremrykning af kildeskatteafregningAktiesalg, EKR KreditforsikringEtablering af Statens Ejendomsselskab1997 i alt8,9-0,30,1-2,40,24,70,18,80,30,220,7
Fremrykning af selskabs-, fonds- og kulbrintebeskatningenKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1996Korrektion vedr. afregning i 2000 af indkomstskat til kommunerne for 1998Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningScandlinesSalg af aktier i TeleDanmarkOmlægning af statslige aktiverHarmoniseret afregning af lønsumsafgiftBetalingsregler for elafgift (inkl. momseffekt)1998 i alt
1,6-1,2-1,30,11,00,530,91,90,70,534,7
Budgetoversigt 2¶August 2011
105
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1998Korrektion vedr. afregning i 2002 af personskat mv. til kommunerne for 2000Korrektion vedr. afregning i 2002 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 2000Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningPinsepakkenOverdragelse af statshavneKapitaludtræk fra Post DanmarkEkstraordinær indfrielse af saneringslån (Københavns kommune)Ekstraordinært udbytte fra PostDanmark og DSBFrivillige indbetalinger af personskatOpløsning af Dansk EksportfinansieringsfondOmlægning af kredittider for momsen (inkl. afledt effekt på andre afgifter)Omlægning af kredittider for vandafgiftenAfvikling af ejendomsselskabet TOR I/SÆndring af procentgodtgørelseKraftvarmeværkers efterbetalingOverførsel fra Hypotekbankens reserverSalg af aktier i Københavns LufthavnTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2000 i alt2,7-3,41,91,32,80,8-0,90,8-0,70,30,50,20,40,212,40,2-1,00,50,31,00,90,221,5
106
Budgetoversigt 2¶August 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat til kommunerne for indkomståret 1999Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 1999Korrektion vedr. afregning i 2004 af personskat mv. til kommunerne for 2001Korrektion vedr. afregning i 2003 af kapitalpensionsafgift til kommunerne for 2001Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningEkstraordinært aktieudbytte fra DONG m.fl.Stramning af momskredittider for store virksomhederAfskaffelse af importmomsOmlægning af momskredittider for landbrug (inkl. afledt effekt på andre afgifter)Stramning af kredittid for lønsumsafgiftPinsepakkenFrivillige skatteindbetalingerFastfrysning af personfradrag/nedsættelse af A-kassekontingentEkstraordinært bidrag til EU sfa. omlægning af kredittider for momsen i 2000Overdragelse af statshavneÆndret beskatning af husdyrbesætningerNaturgas Sjællands overgang til DONGUMTS-licenser – ekstraordinær indtægt i 2001 i forhold til den årlige indtægt 10 år fremIndbetaling fra DTU m.fl. vedr. overgang til selvejeTilbagebetaling af kantinemomsStatens forsknings- og uddannelsesbygningerAfregning vedr. told og landbrugsafgifter til EU (refusion af opkrævningsomkostninger)2001 i alt-11,87,90,7-0,1-0,32,10,1-0,71,014,4-1,90,50,31,16,3-1,2-0,5-0,10,4-0,20,71,8-0,3-0,6-0,419,2
Budgetoversigt 2¶August 2011
107
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2000Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 2000Korrektion vedr. afregning i 2005 af personskat mv. til kommunerne for 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningPinsepakkeEkstraordinært bidrag til EU som følge af omlægning af kredittider for momsen i 2001Fastfrysning af personfradrag/nedsættelse af A-kassekontingentEU-formandskabStramning af kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidragTilbagebetaling af kantinemomsOmlægning af statslige aktiverKonkurrenceevnepakke, lempelse af kredittid for mellemstore virksomhederMindreforbrug som følge af reduktion af videreførte midlerRegeringsinitiativer i forbindelse med FL02 og 100-dages programmetEkstraordinært låneafdrag fra DONGMindreudgift vedr. tjenestemandspensionerStatens forsknings- og uddannelsesbygningerAfregning vedr. told og landbrugsafgifter til EU (refusion af opkrævningsomkostninger)Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2002 i alt-12,63,2-1,8-2,8-0,8-0,21,10,8-0,41,2-0,814,8-0,50,7-1,50,50,20,51,60,90,40,44,7
108
Budgetoversigt 2¶August 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af indkomstskat mv. til kommunerne for indkomståret 2000Afregning af kapitalpensionsafgift til kommunerne for indkomståret 2001Korrektion vedr. afregning i 2006 af personskat mv. til kommunerne for 2003Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningModregning af regeringsinitiativer i forbindelse med FL02 og 100-dages programmetEkstraordinært udbytte fra DSBOmlægning af statslige aktiverÉn afregningskontoDONG ekstraordinært afdrag af lånOverførsel af midler fra HypotekbankenSupplerende engangsydelse til folkepensionisterGrænsehandelMedarbejderaktieordninger, jf. Coloplast-dommenTabt landsretskendelse vedr. momsopgørelse fra selvejende institutionerTilbagebetaling af kantinemomsTilkendt erstatning i Wanadoo-sagenEjendomssalg på ministerområderIndtægt fra salg af radio-sendetilladelser (P5 og P6)Teknisk omlægning vedr. SES, kontorejendommeFørtidig indfrielse af udviklingslån (Indien)Ekstraordinær tilbagebetaling af EU-bidrag for 2003Tilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2003 i alt-5,97,5-6,0-0,3-0,1-2,11,8-0,20,21,03,50,40,3-0,4-0,3-1,0-0,1-0,10,10,10,10,20,50,60,50,4
Budgetoversigt 2¶August 2011
109
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2001Udlodninger fra IØ og IFU samt afvikling af investeringsfonden for vækstmarkederTabt landsretskendelse vedr. momsopgørelse fra selvejende institutionerOverførsel af midler fra HypotekbankenEkstra bevilling til udbetaling af overarbejdeAftale vedrørende DUC’s olie- og gasindvindingKøb af Gastra A/SAktieudbytte fra Dong A/SEkstraordinært udbytte fra DSBOverdragelse af statens aktiepost i Orange HoldingTilbagebetaling af statsstøtteRekapitalisering af TV2/DanmarkTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2004 i alt10,7-2,0-2,4-2,11,4-0,10,5-0,12,0-1,11,10,10,11,1-0,80,79,1
110
Budgetoversigt 2¶August 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningKøb og salg af bygninger og grunde mv.Overførsel af midler fra HypotekbankenStiftertilgodehavende i Købenshavns HavnUdbetalinger af opsparede midler til universiteterneSalg af statens BilinspectionSalg af Gastra A/SSalg af statens aktier i Bella Center A/SEkstraordinære udbytter under §28Salg af aktier i Post DanmarkIndfrielse af statslån til insitutioner under § 20Engangsudgifter ifm. Overdragelse af skatteligningen til statenKapitalindskud i Bornholmstrafikken A/SIndtægter for omlægning af Danmarks SkibskreditfondTilbageførelsel fra Danmarks Erhvervsfond2005 i alt21,40,62,40,2-1,40,12,20,7-0,80,51,10,10,81,40,6-0,5-0,20,40,430,0
Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2003Omlægning af den kommunale momsudligningsordningOverførsel af midler fra HypotekbankenUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelse fra Danmarks Erhvervsfond2006 i alt
4,6-1,57,42,1-5,90,10,30,71,69,6
Budgetoversigt 2¶August 2011
111
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under § 28Étårige puljerTilbageførelsel fra Danmarks ErhvervsfondKompensation fra Esbjerg Kommune sfa. at staten overtager opgaver vedr. Esbjerg havnSalg af Scandlines2007 i alt-13,0-1,51,10,10,60,6-0,31,60,25,7-4,9
Korrektion vedr. pensionsafkastskat, inkl. kompensation for indeksobligationerSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUKøb og salg af ejendomme og grundeEkstraordinære udbytter under § 28Tilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerEfterbetalt efterlønKapitalindskud i Danmarks GrundforskningsfondUdskydelser af statslige projekter og udgifterKapitalindskud i Eksportkreditfonden2008 i alt
-23,90,38,00,80,20,40,50,8-0,5-3,00,5-0,2-16,1
112
Budgetoversigt 2¶August 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerØgede pensionsindbetalinger på baggrund af Forårspakke 2.0Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerNedlæggelse af FiskeribankenEt-årige puljerTilsagn vedr. nedlukning af aktiviteter i NordsøenUdskydelser af statslige projekter og udgifterHøjere EU-bidrag 2007-2009Mindreindtægt vedr. landbrugsstøtte som følge af EU-afgørelseSalg og køb af ejendomme og grundeKapitaludvidelse i SASKapitalindskud i VækstfondenKapitalindskud i Eksport Kredit FondenFusion af Post Danmark A/S og Posten ABCOP15Indtægter ved lukning af Skibsgarantifonden2009 i alt-9,56,4-1,717,1-2,10,20,3-0,90,3-1,7-3,0-0,1-1,1-0,70,2-0,6-0,5-0,42,2-1,00,13,5
Budgetoversigt 2¶August 2011
113
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2007Udlodninger fra IØ og IFU (fundene § 06.11.21 og § 08.36.06)Tilbageførelsel fra Danmarks ErhvervsfondÉtårige puljerKapitaludvidelse i SAS og aktiekøb i DONG mv.Omdannelse af Naviair til selvstændig offentlige virksomhedOverdragelse af gymnasier mv. i forbindelse med overgang til bygningsselvejeArbejdsmarkedets feriefondIndtægter fra individuelle garantier2010 i alt-27,3-0,6-1,71,20,90,10,2-0,6-2,0-1,22,70,50,6-27,5
Afregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2008Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUTilbageførsel fra Danmarks ErhvervsfondOvertagelse af DR's pensionskasseMidler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdningÉtårige puljerKonvertering af lån til aktier i Aarhus LokalbankTab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken, EIK Bank og Fjordbank Mors A/SIndtægter fra individuelle garantierTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af AmagerbankenTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Fjordbank MorsStatslån til Furesø Kommune2011 i alt
4,016,71,26,32,00,60,10,80,2-0,8-0,1-2,11,6-2,1-1,1-2,924,4
114
Budgetoversigt 2¶August 2011
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2012Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUUdgifter til EU-formandskabUdbetaling af efterlønsbidrag2012 i alt-19,62,20,81,00,3-0,2-17,0-32,4
Budgetoversigt 2¶August 2011
115
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 2
Bilag 2Nyt kapitel
Tabel 1Offentlige finanser, 2010-20122010MajMia. kr., løbende priserForbrugOverførslerInvesteringerRenteudgifterSubsidierØvrige udgifter1)Udgifter i alt2)
2011MajAug. Ændr.Maj
2012Aug. Ændr.
Aug. Ændr.
513,5302,138,038,645,7117,5994,7
511,7303,137,937,047,0120,3994,9
-1,81,0-0,1-1,61,32,8
517,5313,841,340,044,9122,6
517,5314,141,339,644,8121,6
0,00,30,0-0,4-0,1-1,1
530,2325,239,038,846,0136,5
529,2324,540,036,345,6140,2
-1,0-0,71,0-2,6-0,53,70,3
0,2 1.019,8 1.018,5
-1,3 1.053,8 1.054,1
Personskatter mv.3)ArbejdsmarkedsbidragSelskabsskatterPensionsafkastskatMomsRegistreringsafgiftØvrige indirekte skatterØvrige skatter4)
357,181,347,842,2172,514,2106,117,429,433,842,1943,9
357,281,247,742,2173,214,2105,417,728,233,845,8946,6
0,1-0,1-0,10,00,80,0-0,60,2-1,20,03,62,8
370,281,354,45,1179,716,0111,018,130,834,544,5945,5
370,581,354,94,9179,115,8110,218,229,234,551,9950,4
0,30,00,5-0,2-0,5-0,2-0,70,0-1,7-0,17,44,8
380,783,458,113,6185,717,6112,916,330,335,339,9973,8
377,283,359,34,6185,917,6112,018,129,635,546,2969,6
-3,5-0,11,3-9,00,30,0-0,81,7-0,70,26,3-4,3
RenteindtægterBruttorestindkomstØvrige indtægter5)Indtægter i alt2)
Budgetoversigt 2¶August 2011
117
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Offentlige finanser, 2010-20122010MajMia. kr., løbende priserOffentlig saldoRenter, nettoOffentlig primær saldo5)
2011Ændr.MajAug.Ændr.Maj
2012Aug.Ændr.
Aug.
-50,89,2-41,6
-48,38,8-39,5
2,5-0,42,2
-74,39,2-65,0
-68,210,4-57,7
6,11,27,3
-80,08,5-71,5
-84,56,6-77,9
-4,5-1,9-6,4
1)2)
3)4)5)6)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samtbidrag til EU’s budget.Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks nye revideredeopgørelse. Det offentlige forbrug omfatter indtægter fra salg af varer og tjenester samt beregnede udgiftertil afskrivninger, og i lyset heraf er det valgt at fastholde den hidtidige opgørelsesmetode. Danmarks Stati-stiks opgørelse af de offentlige udgifter omfatter ikke det offentlige varesalg, der flyttet til indtægtsopgø-relsen, ligesom der ikke længere indgår beregnede afskrivninger i de offentlige udgifter og de offentligeindtægter. På den baggrund afviger opgørelsen af de samlede udgifter og indtægter definitorisk fra Dan-marks Statistiks opgørelse.Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, afgift afdødsboer og gaver samt andre personlige skatter.Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag og efterlønsbidrag).Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapital-overførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af bi-drag til tjenestemandspensioner.Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
118
Budgetoversigt 2¶August 2011
