Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
FIU Alm.del § 7 Bilag 35
Offentligt
Økonomisk Redegørelse
Økonomisk Redegørelse
August 2011
Økonomisk RedegørelseAugust 2011I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietMakropolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICFotograf Mads FlummerRosendahls-Schultz Grafisk2.500150 kr. inkl. moms978-87-7856-993-6
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-7856-994-3Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
Troværdig politik er grundlag for vækstDe seneste måneder har mørkere skyer samlet sig over den internationale økonomi. Gælds-krisen i Europa, der nu også omfatter flere større lande. Væksten i den vestlige verden erbremset op. Uro på de finansielle markeder og store fald i aktiekurserne.Usikkerheden om styrken i det internationale opsving er dermed forøget. Det har også betyd-ning for Danmark. Vi er en lille åben økonomi, som er meget afhængig af eksport. Samtidigkan vi se, at husholdningerne holder lidt igen med at forbruge.I en sådan situation er det særligt vigtigt, at der er sikkerhed og troværdighed om den øko-nomiske politik og de offentlige finanser. Der er meget lidt, vi kan gøre ved den internationaleøkonomiske udvikling. Men vi kan holde orden i eget hus. Prisen for en utroværdig og uklarøkonomisk politik er høj: Højere renter og endnu større tilbageholdenhed hos familier og virk-somheder. Det vil øge vores underskud, svække væksten og øge ledigheden. Det viser situa-tionen i en række sydeuropæiske lande med al ønskelig tydelighed.Regeringen har klart og konkret formuleret sin politik. Med rekordstore lempelser i 2009-10for at modvirke krisen. Med genopretningsaftalen. Og med de mange reformaftaler, der blevindgået i foråret. Derfor kan vi også glæde os over, at ledigheden er lavere, end den var for etår siden – og meget lavere end i 1990’erne. Vi har den bedste kreditvurdering, og Danmarker en ”sikker havn” for finansielle investorer. Det giver en lav rente – til gavn for alle. Fordi viså skal vi bruge færre offentlige penge på rentebetalinger. Og fordi det holder hånden underet skrøbeligt boligmarked.Troværdighed er grundlaget for vækst. Troværdighed giver handlemuligheder. Derfor kan re-geringen igangsætte en række yderligere tiltag for at understøtte økonomien, nu hvor risikoenfor en kraftigere opbremsning i verdensøkonomien er øget. Det gør vi med forslagene i rege-ringsudspillet ”Holdbar vækst”. Forslagene kan kun gennemføres på økonomisk ansvarlig vis,fordi vi med efterlønsreform og andre tiltag har truffet alle de svære beslutninger, som sikrerfinansieringen af velfærdssamfundet på sigt og troværdighed på de finansielle markeder.
Claus Hjort FrederiksenFinansminister
Indhold1.Sammenfatning.............................................................................................................1.1 Indledning .............................................................................................................1.2 Den planlagte finanspolitik i 2011 og 2012...........................................................1.3 Opsparing og gæld i husholdninger og virksomheder..........................................1.4 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede .........................................................International økonomi og finansielle markeder.............................................................2.1 Realøkonomisk status ..........................................................................................2.2 Offentlige finanser.................................................................................................2.3 Obligations- og aktiemarkederne..........................................................................2.4 Penge- og kreditpolitik ..........................................................................................2.5 Råvare- og valutamarkeder ..................................................................................77132326454657617073
2.
3.
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel ............................................................. 793.1 Indkomster og formue........................................................................................... 803.2 Det private forbrug ................................................................................................ 893.3 Boligmarkedet....................................................................................................... 953.4 Erhvervsmæssige investeringer ........................................................................... 1043.5 Udenrigshandel og betalingsbalance ................................................................... 108Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres..............................................4.1 Produktion.............................................................................................................4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres ..................................4.3 Løn........................................................................................................................4.4 Priser.....................................................................................................................Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................5.1 Den offentlige saldo ..............................................................................................5.2 Den offentlige gæld...............................................................................................5.3 De offentlige udgifter.............................................................................................5.4 De offentlige indtægter .........................................................................................5.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................5.6 Den strukturelle offentlige saldo ...........................................................................121122131145155161162164167168174176
4.
5.
Bilagstabeller........................................................................................................................ 185
Redaktionen er afsluttet den 22. august 2011.
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 1
1.Nyt kapitel
SammenfatningIndledning
1.1
Den forventede vækst i BNP er nedjusteret til 1,3 pct. i 2011, mod 1,9 pct. i majredegørelsen,mens der næste år ventes en stigning på omkring 1� pct. Det er en meget moderat frem-gang i den nuværende fase af konjunkturforløbet.Nedjusteringen afspejler især en væsentligt lavere vækst i privatforbruget i år og svækkedeinternationale vækstudsigter blandt andet med baggrund i gældskrisen i mange vestlige lan-de. Derimod vil lavere renteniveau og lidt lavere energipriser understøtte efterspørgslen.Bruttoledigheden ventes at være ret uændret det næste 1½ år, mens kapacitetsudnyttelsenstiger svagt, og outputgabet skønnes til -1� pct. af BNP i 2012.Det afdæmpede privatforbrug, svagere internationale vækstudsigter og faldet i aktiekursernede senere måneder har samtidig forstærket presset på de offentlige finanser. Underskuddetskønnes at nå op på ca. 85 mia. kr. i 2012 eller 4,6 pct. af BNP. De store underskud i disse årafspejler især de store finanspolitiske lempelser i forbindelse med krisen, og at de offentligefinanser i Danmark er mere følsomme over for konjunkturtilbageslag og bevægelserne på definansielle markeder, end tilfældet er i andre OECD-lande.Finanspolitikken er som udgangspunkt tilrettelagt sådan, at den ikke svækker efterspørgselog vækst i resten af 2011 og i 2012, samtidig med at henstillingen fra EU om at styrke de of-fentlige finanser kan indfris: underskuddet ventes således at være under 3 pct. af BNP i2013, den strukturelle saldo styrkes med 1½ pct. af BNP i 2011-2013, og konsolideringenstartes i 2011.I foråret er der desuden fundet politisk flertal for konkrete reformer, som sammen med genop-retningsaftalen kan sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 og langsigtet fi-nanspolitisk holdbarhed – samtidig med at vækstgrundlaget og arbejdsudbuddet øges,jf.boks 1.1.Navnlig tilbagetrækningsreformen, som indfases gradvist fra 2014, giver et stort ogsikkert bidrag til at løse de langsigtede finanspolitiske udfordringer.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
7
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1Virkningen af de reformer, der er aftalt siden foråret 2009Samlet skønnes de reformer af skat, arbejdsmarked og tilbagetrækning, der er gennemført eller indgået af-tale om siden 2009, at øge arbejdsudbuddet med godt 100.000 personer på længere sigt og øge potentieltBNP med i størrelsesordenen 5 pct.,jf. tabel a.Reformerne vil dermed bidrage til at styrke vækstgrundlaget i en periode, hvor den demografiske udviklingreducerer arbejdsudbuddet. Reformerne er tilstrækkelige til at sikre mod et væsentligt fald i den andel af be-folkningen, der er i beskæftigelse. Samtidig kan den private beskæftigelse øges med 125.000 personerfrem mod 2020, når virkningerne af den forudsatte normalisering af konjunkturerne indregnes. Vækstpoten-tialet frem mod 2020 bliver forøget, så væksten pr. indbygger samlet set skønsmæssigt svarer til gennem-snittet for de seneste 30 år, jf. desudenReformpakken 2020.Tabel a. Reformvirkninger i 2020Beskæftigelse(Personer)2020-aftaler: Tilbagetrækningsreform2020-aftaler: Hurtigere gennemuddannelse, målretning affleksjobordning mv.Genopretningsaftale: DagpengereformGenopretningsaftale: ikke-reguleringaf skattegrænser mv.Forårspakke 2.0: skattereformSamlet67.000BNP(Pct.)2�Offentlige finanser(Mia. kr.)18
9.00014.000-3.00018.500105.000
⅓½-0,11½5
4½4½65½39
Anm: Beskæftigelsesvirkningerne er opgjort inkl. timeeffekt for skattetiltagene. BNP-virkningen af Forårs-pakke 2.0 er beregnet med udgangspunkt i den skønnede virkning på de samlede lønindkomster, ef-ter de samme principper som blev anvendt af Skattekommissionen.Tiltagene bidrager samtidig til at styrke de offentlige finanser med op mod 40 mia. kr. (2011-niveau) eller ca.2 pct. af BNP. Reformerne betyder sammen med de øvrige tiltag i genopretningsaftalen og de rammer forudgifterne, som er planlagt frem mod 2020, at målsætningen om strukturel balance i 2020 kan indfries (dvs.kravet om budgetforbedringer på 47 mia. kr. iReformpakken 2020er opfyldt). Sandsynligheden for, at ud-giftsrammerne overholdes, er samtidig forøget i kraft af de nye sanktionsmekanismer og forslaget om at ind-føre flerårige udgiftslofter.I foråret er der indgået andre aftaler, som også sigter på at understøtte vækst og finanspolitisk holdbarhed.Forslagene har imidlertid endnu ikke en så konkret karakter, at de er indregnet i 2020-planen. Forslagenevedrører blandt andet et mål om at øge beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere, nedbringelse af sygefraværet samt effektivisering og digitalisering i den offentlige sektor.Hertil kommerAftale om Danmark som vækstnation,der blandt andet omfatter en indsats for at tiltrække in-vesteringer og virksomheder, herunder ved at gennemføre en finansieret reduktion af selskabsskatten fra25 til 20 pct. over en årrække og en BoligJobplan, der giver fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.Aftalen indeholder desuden initiativer til at øge eksporten til vækstmarkeder, til styrket offentligt-privat sam-arbejde og til uddannelse og forskning, herunder skattekreditter til forsknings- og udviklingsaktiviteter fornyetablerede og små og mellemstore virksomheder.
8
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
De langsigtede reformer har samtidig central betydning for væksten og beskæftigelsen i år ognæste år. Det skyldes, at reformerne styrker tilliden til, at de finanspolitiske udfordringer bliverhåndteret, og at den danske stat kan svare sine forpligtelser på både kort og længere sigt.Det er betingelsen for at fastholde lave renter og undgå, at Danmark også omfattes af den til-bagevendende finansielle uro, som inddrager stadig flere lande med store offentlige under-skud og gæld, og hvor långiverne er usikre på, om udfordringerne løses i tide. Henoversommeren blev Danmarks AAA-rating bekræftet af to større ratingbureauer blandt andet medhenvisning til de reformer, som blev besluttet i foråret og i genopretningsaftalen.Den høje tillid til den danske stats kreditværdighed betyder, at internationale investorer søgermod danske statsobligationer i perioder med international finansiel uro1. Det medfører et la-vere renteniveau i Danmark og betyder særligt, at renten ofte falder herhjemme, når den in-ternationale usikkerhed er størst. Det er vigtigt, fordi dansk økonomi er meget rentefølsom,og det danske ejendomsmarked samtidig er under pres. Det er hovedprioriteten at holdeDanmark på sikker afstand af en lavere rating.En troværdig og konkret plan for, hvordan de finanspolitiske udfordringer håndteres, skaberogså større sikkerhed om de fremtidige rammevilkår for virksomheder og husholdninger. Detkan understøtte privatforbruget og tiltrække private investeringer, hvis reformerne samtidigstyrker vækstbetingelserne og bidrager til, at husholdningerne kan forvente større disponibleindkomster.Tilbagetrækningsreformen i 2020-planen er et af de sjældne initiativer i den økonomiske poli-tik, som både styrker de offentlige finanser på lidt længere sigt og samtidig har en direkte po-sitiv virkning på efterspørgslen på helt kort sigt. Det skyldes, at reformen øger livsind-komsterne og kan medføre mindre behov for opsparing til pension, samt at de, der fravælgerordningen, får tilbagebetalt deres efterlønsbidrag i 2012. Det vil sammen med den aktuelt hø-je opsparing, fornyet reallønsfremgang, lave renter og ret høj satsregulering af overførsels-indkomsterne understøtte det private forbrug til næste år.De fleste andre vestlige lande har større offentlige underskud og gæld end Danmark. Det af-spejler, at de ikke i god tid har indrettet den økonomiske politik efter udfordringerne med flereældre, og så der sikres handlemuligheder under tilbageslag. Selv da den seneste højkonjunk-tur toppede, havde mange vestlige lande offentlige underskud. Det er imidlertid ofte først ef-ter et økonomisk tilbageslag, at de underliggende problemer afsløres og anerkendes merebredt.Mange vestlige lande står derfor i dag over for ret omfattende tilpasninger af deres velfærds-modeller eller store skattestigninger, som kan svække efterspørgslen i en årrække, og det vilformentlig kun delvist blive modvirket af, at renteniveauet i givet fald vil kunne fastholdes pået lavere niveau i længere tid. Det skaber samtidig megen usikkerhed, at der ofte først gen-nemføres tilstrækkelige og troværdige indgreb, når underskud og gæld er kommet meget højtop, eller når mistilliden tydeligt har vist sig i rentespændene og i form af finansiel uro.
1
Danmarks position som en ”sikker havn” understøttes blandt andet også af, at der er opbygget en stor valutare-serve på mere end 20 pct. af BNP, samt at Danmark allerede har dækket sit behov for at optage statsobligations-lån for 2011 og � af behovet for 2012.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
9
Kapitel 1
Sammenfatning
Det er vurderingen, at risikoen for et mere negativt forløb de næste 1-2 år, med lavere vækstog stigende ledighed, er tiltaget. Det afspejler først og fremmest, at væksten i USA og euro-området kan blive svagere end forudsat i prognosen, og at både eksport og privat inden-landsk efterspørgsel i Danmark kan blive påvirket af svækket tillid i tilknytning til den tilbage-vendende finansielle uro, faldet i aktiekurserne samt usikkerheden om den økonomiske poli-tik i mange lande. Samtidig kan det vigende danske ejendomsmarked blive svækket yderlige-re, hvilket vil dæmpe boliginvesteringer og privatforbrug og kan have afsmittende virkningerpå den finansielle sektor.For at skærme dansk økonomi i tilfælde af et mere udtalt tilbageslag i den internationale øko-nomi har regeringen fremlagt forslag til en finanspolitisk pakke på ca. 11 mia. kr., primært i2012. Lempelsen er ikke indbudgetteret i forslaget til finanslov for 2012, ligesom aktivitets-virkningerne ikke er indregnet i det hovedforløb for dansk økonomi, som præsenteres i denneØkonomisk Redegørelse.Lempelsen er midlertidig og finansieret, men betyder samtidig, at Danmark på kort sigt går enanden retning end de fleste andre OECD-lande i en situation, hvor der er betydeligt pres påfinanserne. Lempelsen er ansvarlig, fordi der er truffet konkrete beslutninger om tilbagetræk-ningsreform mv., som styrker finanserne på lidt længere sigt, og at der med nye sanktions-mekanismer og forslag om flerårige udgiftsrammer er skabt større sikkerhed for, at de offent-lige udgifter udvikler sig som planlagt. Samtidig vil lempelserne imidlertid medføre størrestramningsbehov fra 2012 til 2013 for at leve op til EU-henstillingen.Pakken omfatter målrettede initiativer, der styrker beskæftigelsen ved at understøtte bolig-marked og privatforbrug, ved at fremme private erhvervsinvesteringer og boliginvesteringer,og ved at fremrykke offentlige investeringer. Hertil kommer blandt andet en styrket indsatsmod langtidsledighed og ungdomsledighed:For at understøtte boligmarkedet og det private forbrug gennemføres en midlertidig su-spension af tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld for husholdninger, derkøber bolig i sidste del af 2011 og i 2012. Skattesuspensionen gælder fra overtagelses-tidspunktet til udgangen af 2012.BoligJobordningen fra maj 2011 udvides til også at omfatte sommerhuse mv. og detmaksimale fradrag øges i 2011 og 2012. Derudover fremrykkes planlagt renovering afalmene boliger mv.Fremrykning af konkrete offentlige investeringsprojekter mv. for ca. 3� mia. kr.Styrket indsats mod ungdoms- og langtidsledighed.
De målrettede tiltag mod boligmarkedet sigter på at løsne op for markedet og øge omsætnin-gen i en situation, hvor boligudbuddet er meget højt, og hvor potentielle købere kan være til-bageholdende. Ejendomsmarkedet spiller en central rolle for privatforbruget og for den finan-sielle stabilitet, og øget omsætning kan medvirke til at understøtte boligpriserne, forøge mobi-liteten på arbejdsmarkedet samt medføre større efterspørgsel efter blandt andet boligudstyrog istandsættelse, herunder i kombination med det øgede BoligJobfradrag i 2011-2012. Initi-ativerne vil styrke husholdningernes økonomi og dermed også understøtte det private forbrugmere direkte.
10
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Initiativerne skal ses i sammenhæng med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012, somindgår i efterlønsreformen og som i stigende grad ser ud til at være godt timet i forhold til kon-junktursituationen. Det er vurderingen, at tilbagebetalingen vil udgøre omkring 17 mia. kr.,hvilket blandt andet styrker de disponible indkomster og privatforbruget. Der sigtes efter, atudbetalingen af efterlønsbidrag kan ske hurtigere end tidligere udmeldt, så udbetalingen kanske allerede fra starten af 2012.De foreslåede lempelser vurderes at forøge den økonomiske aktivitet med ca. 0,3 pct. i 2012.Pakken kan dermed dæmpe virkningerne på beskæftigelsen i tilfælde af et midlertidigt inter-nationalt tilbageslag og bidrage til at støtte det danske boligmarked. Hvis væksten følger ho-vedscenariet i konjunkturvurderingen, vil BNP-væksten i 2011 og 2012 under ét næsten værepå niveau med det forudsatte i konjunkturvurderingen fra maj, når virkningerne af pakken ind-regnes.Inklusive den finanspolitiske lempelse skønnes underskuddet på de offentlige finanser til ca.87 mia. kr. i 2012 med de vækstudsigter, som indgår i hovedscenariet. Hvis væksten interna-tionalt svækkes mere end forudsat, vil underskuddet stige yderligere.Initiativerne i den finanspolitiske pakke er beskrevet i ”Holdbarvækst – Bolighandel. Privat-forbrug. Offentlige Investeringer.”, Regeringen, august 2011.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
11
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.1Udvalgte nøgletal i budgetteringsgrundlaget for 2012 (ekskl.Holdbar Vækst)2008Realvækst, pct.Privat forbrugOffentligt forbrugOffentlige investeringerBoliginvesteringerErhvervsinvesteringerLagerinvesteringer (pct. af BNP)Eksport af varer og tjenesterImport af varer og tjenesterBruttonationalprodukt (BNP)-0,61,60,8-10,9-0,3-0,62,82,7-1,1-4,53,14,6-16,9-15,8-2,0-9,7-12,5-5,22,30,76,9-9,0-2,80,93,83,91,70,30,17,37,0-0,10,15,75,01,32,40,4-4,73,06,60,13,64,81,82009201020112012
Niveau, pct. af BNPOffentlig saldoBetalingsbalancen3,32,7-2,83,6-2,85,2-3,84,7-4,64,1
Niveau, 1.000 personerNettoledighedBruttoledighedBeskæftigelseArbejdsstyrke52742.9092.960981292.8242.9221141642.7642.8781081622.7622.8701071612.7692.877
Stigning, pct.Kontantpris på enfamiliehuseForbrugerprisindeksTimefortjeneste i privat sektor-3,73,44,6-12,81,33,02,42,32,7-1,02,82,50,31,82,8
Kilde: Danmarks Statistik, DA samt egne skøn og beregninger.
12
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2
Den planlagte finanspolitik i 2011 og 2012
Finanspolitikken i Danmark har været meget lempelig i 2009 og 2010. Lempelserne hardæmpet tilbageslaget og har sammen med kraftige fald i renteniveauet bidraget til, at brutto-ledigheden i dag er væsentligt mindre end ventet for 1 og 2 år siden. Det er vurderingen, atfinanspolitikken isoleret set har øget BNP-niveauet i 2011 med ca. 2½ pct. og beskæftigelsenmed i størrelsesordenen 60-65.000 personer,jf. figur 1.1-1.22. Lempelserne er dermed væ-sentligt kraftigere end under den såkaldte ”kick-start” fra starten af 1990’erne,jf. boks 1.2.Bruttoledigheden er opgjort til 5,9 pct. af arbejdsstyrken i juni 2011. Det er mindre end ek-sempelvis i 2001, hvor ledigheden ellers nåede ned på det laveste niveau i forbindelse medden langstrakte højkonjunktur i 1990’erne, som blev understøttet af stærk vækst i verdens-økonomien over en lang årrække. Langtidsledigheden er steget med ca. 40.000 personer si-den medio 2008, men ligger fortsat lavt i forhold til i starten af 00’erne og er stabiliseret deseneste måneder. Det forholdsvist lave ledighedsniveau skal blandt andet ses i sammen-hæng med, at strukturledigheden er faldet. Det skyldes blandt andet en lang række arbejds-markedsreformer gennem de seneste årtier.
Figur 1.1Bruttoledighed og langtidsledighed
Figur 1.2Aktivitets- og beskæftigelsesvirkninger affinanspolitik og rentefald siden 20081.000 personer350300250200150100500
1.000 personer350300250200150100500979901030507
BNP-niveau, pct.76543210
Beskæftigelse, 1.000 personer160140120100806040200
09
11
Alle ledige, brutto
Langtidsledige, brutto
09101112Flerårige finanspolitik (BNP-niveau)Renter (BNP-niveau)Beskæftigelsesvirkning af finanspolitikken (h.akse)Samlet beskæftigelsesvirkning (h.akse)
Anm.: I figur 1.1. omfatter bruttoledigheden ledige og aktiverede. Langtidsledigheden er opgjort som per-soner, der har modtaget dagpenge, kontanthjælp, feriedagpenge eller deltaget i aktivering i 80 pct. aftiden de seneste 12 måneder.Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn og beregninger.
2
Det er på linje med Det Økonomiske Råds skøn. I DØRs forårsrapport fra 2011 vurderes det, at ”…den sam-lede effekt af den aktive finanspolitik, der er ført siden 2008, viser, at BNP i år er knap 2½ pct. højere, end hvisder havde været ført neutral finanspolitik gennem 2009-11. Beskæftigelsen ville dermed ifølge modelberegninger-ne have været godt 60.000 personer lavere i år i fravær af den ekspansive finanspolitik i kriseårene”.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
13
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2Lempelserne i 2009-2010 sammenholdt med lempelserne under ”kick-starten” i 1993-94De planlagte finanspolitiske lempelser i 1993/1994 omfattede blandt andet en vækst i de offentlige investe-ringer på 11½ pct. i 1993 og 7½ pct. i 1994 og skattereformen i Ny Kurs, som var underfinansieret især detførste år. Den samlede finanspolitiske lempelse – målt ved finanseffekten – blev planlagt til 0,5 pct. af BNP i1993 og 1,2 pct. af BNP i 1994.De realiserede lempelser blev i praksis knap halvt så store. Væksten i de offentlige investeringer blev påknap 1½ pct. i 1993 og ca. 6½ pct. i 1994, mens finanseffekten for 1993 hhv. 1994 er beregnet til 0,4 hen-holdsvis 0,5 pct. af BNP (vurderet på det nuværende grundlag),jf. tabel a.Tabel a. Lempelserne i 2009-2010 sammenholdt med lempelserne under ”kick-starten” i 1993-94Realiseret1993FinanseffektOffentlige investeringerKilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.Til sammenligning udgjorde den ét-årige finanseffekt ca. 1,2 pct. af BNP i 2009 og 0,6 pct. i 2010 (på bag-grund af foreløbige nationalregnskabstal). Dertil kommer virkningen af udbetalingen af SP-midler, der ikkeindgår i finanseffekten. De offentlige investeringer voksede efter de foreløbige oplysninger med ca. 4½ pct. i2009 og knap 7 pct. i 2010, hvilket dog dækker over en stor opgang fra medio 2009 til sidst i 2010. Samleter de offentlige investeringer imidlertid steget mindre end planlagt, og det forventes, at en del af den plan-lagte aktivitet i stedet falder i 2011. Til gengæld voksede det offentlige forbrug kraftigt i 2009 og 2010 ogmere end forudsat.0,41½19940,56½Realiseret20091,24½20100,67
Figur aFinanspolitiske lempelser målt ved direkteprovenuvirkningerPct. af BNP0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,093/9409/102010199419932009Pct. af BNP0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0
Figur bStrukturel ledighed og ledighedsgab
Pct. af arbejdsstyrken141210864201993Strukturel ledighed
Pct. af arbejdsstyrken141210864202011Ledighedsgab
Kilde: Egne beregninger.
Kilde: Egne beregninger.
14
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Målt ved de direkte provenuvirkninger er lempelserne i 2009-2010 på knap 3½ pct. af BNP godt dobbelt såstore som lempelserne i 1993-94,jf. figur a.Da der blev gennemført lempelser i 1993-94, var det i en situa-tion, hvor nettoledigheden var næsten 12 pct. af arbejdsstyrken, mens den er under 4 pct. i dag. Både denskønnede strukturledighed og konjunkturledigheden (ledighedsgabet) er mindre i dag, end de var i 1993,jf.figur b.Det kraftige opsving, der indtrådte fra 1994, skal endvidere ses i lyset af, at vækstbetingelserne var megetgunstige. Væksten i udlandet var således meget høj fra 1994 og frem – og noget større end i 00’erne –mens renteniveauet (og realrenten) faldt ret meget frem til årtusindeskiftet,jf. figur c og d.Samtidig var derover nogle år oparbejdet en historisk høj finansiel opsparing i den private sektor. De betydelige opsparings-overskud bidrog til, at der var opbygget finansielle reserver, samt afviklet gæld og opsamlet et forbrugs- oginvesteringsbehov, der kunne udløses, da renterne faldt, og væksten blandt Danmarks samhandelspartneretog fart.
Figur cBNP-vækst på eksportmarkederPct.3,53,02,52,01,51,00,50,01994-19992000-20052006-2011Pct.3,53,02,52,01,51,00,50,0
Figur dFald i renternePct.-point1,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,51993-991999-052005-10Fald i den gennemsnitlige obligationsrentePct.-point1,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5
Sammenvejet BNP i udlandet
Anm.: Opgjort ekskl. Kina.Kilde: Egne beregninger.
Kilde: ADAM og egne beregninger.
Finanspolitikken for i år og næste år er som udgangspunkt tilrettelagt således, at de offentligefinanser styrkes strukturelt, uden at det svækker aktiviteten i nævneværdigt omfang. Den ét-årige finanseffekt skønnes til -0,3 pct. i år og ca. 0 i 2012, hvor det indregnes, at efterlønsre-formen medfører tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som med usikkerhed skønnes til omkring17 mia. kr. Den foreslåede finanspolitiske pakke ”Holdbarvækst – Bolighandel. Privatforbrug.Offentlige Investeringer.”vil skønsmæssigt øge aktivitetsvirkningen med yderligere ca. 0,3pct. i 2012.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
15
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.2Aktivitetsvirkning af den økonomiske politik siden 2008 (ekskl. ”Holdbarvækst – Bolighandel.Privatforbrug. Offentlige Investeringer.”, august 2011)2009Virkning på BNP-niveauFinanspolitik mv.RenterSamlet finanspolitik og renter mv.1,50,52,02,62,04,62,53,56,02,33,65,9201020112012
Årligt vækstbidragÉt-årig finanseffekt inkl. efterlønsudbetalingFlerårig effekt, finanspolitik mv.1,21,50,61,0-0,3-0,10,0-0,2
Anm.: De flerårige effekter er opgjort som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. siden 2008, inkl. SP-udbetalinger og efterlønsudbetaling. Opgørelsen af finanspolitikkens isolerede aktivitetsvirkning ta-ger ikke hensyn til, at renteniveauet isoleret set kan være forøget som følge af lempelserne. Afrun-ding kan betyde, at totalen kan afvige fra summen af de enkelte aktivitetsbidrag i tabellen.Kilde: Egne beregninger.
Den negative finanseffekt i år er reelt indtruffet i og med, at det offentlige forbrug faldt gen-nem sidste del af 2010 og ind i 2011. Med afsæt i de (usikre) foreløbige nationalregnskabstalog de budgetterede rammer for det offentlige forbrug, der følger af især genopretningsaftalen,kan det offentlige forbrug således stige med 1-1½ pct. fra primo 2011 til primo 2012, samtidigmed at den offentlige beskæftigelse groft skønnet kan stige med 7.000 personer i perioden,jf. figur 1.3.Samtidig er det planlagt, at de offentlige investeringer stiger med 7 pct. i år3, hvortil kommerstigende aktivitet i forbindelse med Femern-bælt og andre større infrastrukturprojekter, derregistreres som private investeringer og derfor ikke indgår hverken i finanseffekten eller i deoffentlige investeringer i nationalregnskabet. Medregnes investeringerne i banenettet, Metro-en og Femern-forbindelsen, skønnes en samlet vækst i investeringerne på ca. 15 pct. i 2011,jf. figur 1.4.Fra nu af og de næste 1-1½ år er finanspolitikken dermed som udgangspunktsvagt lempelig.
3
De foreløbige nationalregnskabstal for 1. kvartal i år peger på et stort fald i de offentlige investeringer i 1. kvar-tal i år. Faldet skal ses i lyset af et højt investeringsniveau i 4. kvartal 2010. Nationalregnskabet for 1. kvartal 2011afspejler offentlige investeringer svarende til 20 pct. af det budgetterede niveau, hvilket er på linje med tidligereår, hvor normalt 20-25 pct. af investeringerne finder sted i 1. kvartal. Dertil kommer, at oplysningerne om de of-fentlige investeringer i de første offentliggørelser er usikre.
16
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.3Realt offentligt forbrug
Figur 1.4Offentlige investeringer oginfrastrukturprojekter1.000 personer850Mia. kr., 2011-priser6050825403080020107752009Q12010Q12011Q12012Q1009 10 11 12 13 14Offentlige investeringer15 16 17 18 19 20Baner, Metro og FemernMia. kr., 2011-priser6050403020100
Mia. kr. (2012-priser), kædede værdier5355305255205155105055004954904854802008Q1
Offentligt forbrug
Offentlig beskæftigelse (h.akse)
Anm.: Den offentlige beskæftigelse er korrigeret for strejkerne i foråret 2008.Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Den økonomiske politik skal endvidere indrettes efter, at pengepolitikken er ekstraordinærtlempelig, mens kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi vurderes at være højere end i euro-området, samt at høje relative lønomkostninger presser konkurrenceevnen i Danmark.Kapacitetsudnyttelsen faldt markant under krisen, men har rettet sig noget de seneste par år.Ved udgangen af 2. kvartal var kapacitetsudnyttelsen i industrien tæt på at være normal, ogindustrivirksomhederne var ikke længere begrænset af mangel på efterspørgsel. Nettoledig-heden er samtidig tæt på det anslåede strukturelle niveau. Målt ved outputgabet og beskæf-tigelsesgabet er der imidlertid fortsat ledig kapacitet i økonomien, hvilket blandt andet har sitmodstykke i et stort fald i arbejdsstyrken under krisen, herunder særligt at mange unge harstartet uddannelse, og at der er flere studerende, som ikke kan finde studenterjob. Det skøn-nes, at outputgabet reduceres til omkring 1� pct. af BNP i 2012. I det omfang industrien erlønførende, vil fortsat fremgang imidlertid kunne medføre, at lønstigningerne tager til igen, føroutputgabet er lukket, og at konkurrenceevnen igen kommer under pres.Danmark har de næsthøjeste timelønsomkostninger i fremstillingssektoren i OECD-området,kun overgået af Norge. I 2009 var de gennemsnitlige lønomkostninger ca. 50 pct. større end iUSA, 25 pct. større end i Sverige og omkring 7 pct. over niveauet i Tyskland, jf. kapitel 4.3.Det høje lønniveau stiller store krav til produktiviteten i virksomhederne og kan gøre det van-skeligere at oprette nye arbejdspladser i Danmark. Lønstigningerne er faldet på det seneste,og reallønnen reduceres lidt i år, men det ændrer næppe på Danmarks placering, idet lønud-viklingen også er meget afdæmpet i de andre lande. Til gengæld er produktiviteten vokset re-lativt kraftigt i den danske fremstillingssektor det seneste år, ligesom valutakursudviklingentrækker i retning af bedre konkurrenceevne.De offentlige finanser er svækket markant efter tilbageslaget,jf. figur 1.5.Det afspejler blandtandet de finanspolitiske lempelser siden 2008, men også at privatforbruget med et stort af-
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
17
Kapitel 1
Sammenfatning
giftsindhold er faldet meget under tilbagegangen. Desuden ventes indtægterne fra pensions-afkastskatten at være meget begrænsede i år og næste år som følge af den store korrektionpå aktiemarkederne. Underskuddet er ret stort i lyset af, at beskæftigelsesfrekvensen fortsater omtrent på højde med niveauet under højkonjunkturen frem mod midten af 1980’erne og iårene omkring årtusindeskiftet,jf. figur 1.6.Det forventes, at underskuddet vil udgøre knap 70mia. kr. i år og ca. 85 mia. kr. i 2012. I 2012 udgør underskuddet således 4,6 pct. af BNP(inkl. udbetalingen af efterlønsbidrag). Man skal tilbage til 1984 for at finde lignende under-skud, og dengang var beskæftigelsesfrekvensen ca. 2 pct.-point lavere, end den er i dag.
Figur 1.5Faktisk og strukturel saldo, 2004-2012Pct. af BNP6543210-1-2-3-4-5200720082009201020112012Saldovirkning fraudbetaling afefterlønsbidrag
Figur 1.6Offentlig saldo og beskæftigelsesfrekvensPct. af BNP6543210-1-2-3-4-5-619841988199219962000200420082012Offentlig saldoBeskæftigelsesfrekvens (h.akse)68-470Pct. af BNP6420-2Pct.8078767472
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort i pct. af de 15-64-årige.Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Danmark er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og modtog i foråret 2010 enhenstilling om at styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Henstil-lingen indebærer samtidig, at stramningen skal igangsættes fra 2011 samt, at det faktiske of-fentlige underskud skal bringes under 3 pct. af BNP i 2013. Det skønnes fortsat, at henstillin-gen kan indfris med de beslutninger, der er truffet siden 2009. Det afspejler særligt initiativer igenopretningspakken, finansieringen af skattereformen i Forårspakke 2.0, samt at de offent-lige investeringer normaliseres. Med de forudsætninger, som indgår i vurderingen, indebærerdet imidlertid, at finanspolitikken i 2013 har en negativ aktivitetsvirkning på op mod 1 pct. afBNP.EU-henstillingens krav om en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra 2010til 2013 skønnes fortsat at være opfyldt med den foreslåede finanspolitiske pakke,jf. boks1.3.
18
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.3Overholdelse af EU-henstillingens krav til forbedring af struktursaldoen frem mod 2013Den foreslåede finanspolitiske pakke i”Holdbar vækst – Bolighandel. Privatforbrug. Offentlige Investerin-ger.”, regeringen, august 2011indeholder lempelser for i alt ca. 11 mia. kr. primært i 2012. Tiltagene inde-bærer isoleret set, at den strukturelle saldo svækkes med ca. 0,3 pct. af BNP i 2012, mens den strukturellesaldo er stort set uændret i 2013,jf. tabel a.Den strukturelle saldo forbedres dermed fortsat med 1,5 pct. afBNP fra 2010 til 2013 på linje med EU-henstillingen. Fra 2011 til 2012 reduceres den samlede strukturellesaldo marginalt (med ca. 0,1 pct. af BNP) trods henstillingen, når pakken og den budgetterede finanspolitik iøvrigt indregnes. Svækkelsen fra 2011 til 2012 afspejler aftagende Nordsø-provenuer og øgede udgifter tilfolkepension mv.Underskuddet på den faktiske saldo skønnes foreløbigt til ca. 1,7 pct. af BNP i 2013, når den finanspolitiskepakke indregnes i budgetteringsgrundlaget. Det er under de 3 pct. af BNP, som kræves i henhold til Stabili-tets- og Vækstpagten. Skønnet for den faktiske saldo i 2013 er usikkert og skal ses i lyset af, at underskud-det er meget følsomt over for konjunkturudviklingen og udviklingen på de finansielle markeder og olieprisenmv. Reformerne af blandt andet efterløn og fleksjob mv. skal sikre, at underskuddet permanent kan fasthol-des under 3 pct. af BNP.
Tabel a. Faktisk og strukturel saldo, 2010-20132010Strukturel saldo- grundlag for Økonomisk Redegørelse, august 2011- effekt af finanspolitisk pakke- nyt grundlag, inkl. finanspolitisk pakke-1,7--1,7-1,0-0,1-1,1-0,9-0,3-1,2-0,2-0,0-0,2201120122013
Faktisk saldo- grundlag for Økonomisk Redegørelse, august 2011- effekt af finanspolitisk pakke- nyt grundlag, inkl. finanspolitisk pakke-2,8--2,8-3,8-0,0-3,9-4,6-0,1-4,7-1,80,1-1,7
Kilde: Egne skøn og beregninger.De finanspolitiske lempelser i 2012 bidrager til, at der forudsættes en ret kraftig stramning i 2013, svarendetil en forbedring af den strukturelle saldo på ca. 1 pct. af BNP fra 2012 til 2013, og en negativ aktivitetsvirk-ning målt ved den ét-årige finanseffekt på godt 1 pct. af BNP.
De offentlige finanser er som nævnt meget følsomme overfor konjunkturbevægelser. Hvisden internationale vækst fx svækkes med 1 pct.-point i år og 1 pct.-point næste år i forhold tildet, som er forudsat, og privatforbruget stagnerer, vil underskuddet eksempelvis kunne stigetil i størrelsesordenen 6½ pct. af BNP i 2012, blandt andet fordi det vil medføre faldende be-skæftigelse,jf. boks 1.4.Det svarer til det underskud, som Frankrig har i øjeblikket, og vilforøge sårbarheden over for finansiel uro med risiko for stigende rentespænd over for Tysk-land.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
19
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.4Negativt scenarie med lavere udlandsvækstDer er forøget risiko for et mere negativt vækstforløb end det hovedscenarie, som indgår i redegørelsen. Destore gældsproblemer i mange lande og det fald i forbruger- og erhvervstillid, som den tilbagevendende fi-nansielle uro giver anledning til, kan sammen med faldende formuer medføre lavere vækst både i udlandetog herhjemme.For Danmark vil et svagere konjunkturforløb medføre stigende ledighed, men også en stor svækkelse af deoffentlige finanser, som generelt vil øge sårbarheden over for international finansiel uro. Finanspolitiskelempelser i Danmark kan i nogen grad dæmpe opgangen i ledigheden – men det forudsætter, at der fortsater tillid til finanspolitikken, og at der ikke opstår pres på fastkurspolitikken.I tabel a er vist et regneeksempel, hvor BNP-væksten i udlandet bliver 1 pct.-point lavere i både 2011 og2012 end i hovedforløbet. Den lavere aktivitet antages at medføre en nedgang i olieprisen (til hhv. godt 95USD og 80 USD i 2011 og 2012) samt lavere korte og lange renter (fx hhv. 0,1 og 0,3 pct.-point i 2011 og2012 for 10-årige danske statsobligationer). Samtidig er det forudsat, at det private forbrug reduceres med½ pct. i 2011 og øges tilsvarende i 2012 (mod en stigning på hhv. � pct. og knap 2½ pct. i hovedforløbet).Et sådant meget negativt forløb vil svække de offentlige finanser med i størrelsesordenen 2 pct. af BNP,forudsat at renteniveauet ikke øges. Stigende rente vil svække beskæftigelsen yderligere og forøge rente-betalingerne på gælden og dermed også underskuddet. Svækkelsen af finanserne afspejler, at væksten re-duceres til ca. ½ pct. i år og næste år i regneeksemplet, og at ledigheden derfor øges. Hvis det antages, atfinanspolitikken samtidig lempes, vil underskuddet stige yderligere, mens stigningen i ledigheden vil værelidt mindre, afhængig af virkningerne på renten og hvordan husholdninger og virksomheder – samt investo-rer og ratingbureauer – reagerer på de større underskud.
Tabel aUdvikling ved de forskellige scenarierØR, august 20112011Vækst i realt BNPBruttoledige (1.000 personer)Offentlig saldo (pct. af BNP)Offentlig saldo (mia. kr.)1,3162-3,8-6820121,8161-4,6-85Negativt scenarie20110,6172-4,5-7820120,4195-6,5-118
Kilde: Egne beregninger.
Lempelser af finanspolitikken i den situation kan i nogen grad understøtte beskæftigelsen påkortere sigt, men virkningernes størrelsesorden er usikker, fordi lempelserne samtidig forøgerunderskuddet og kan virke rentedrivende, særligt hvis det tolkes som et udtryk for, at sundeoffentlige finanser ikke har tilstrækkelig høj prioritet. Da Danmark er en meget rentefølsomøkonomi, er tillid til finanspolitikken således betingelsen for, at lempelser kan styrke beskæf-tigelsen – navnlig i den nuværende situation, hvor der er usædvanlig stort fokus på landenesevne og vilje til at håndtere de finanspolitiske udfordringer, selv i lande med høj kreditvurde-ring,jf. boks 1.5.Samtidig medfører lempelser af finanspolitikken, at stramningsbehovet for-øges de efterfølgende år, og stramningsbehovet forstærkes, hvis rentespændet øges – uden
20
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
at der er sikkerhed for, at den internationale konjunktursituation og gældsproblemerne i deandre lande er forbedret.Det finanspolitiske råderum i stabiliseringspolitikken er dermed også begrænset med de risici,der tegner sig – og de muligheder, der er tilbage, kan vise sig at være udtømt med den fi-nanspolitiske pakke”Holdbar vækst – Bolighandel. Privatforbrug. Offentlige investeringer.”,som regeringen nu har foreslået. Handlemulighederne er kun til stede som følge af den kraf-tige gældsnedbringelse i Danmark før krisen, og de konkrete tiltag, der er indgået aftale omsiden 2009 for at sikre strukturel balance på de offentlige finanser frem mod 2020. Det harbidraget til, at tilliden til dansk finanspolitik som udgangspunkt er høj. Statsrenterne er lave,og rentespændet over for Tyskland er mindre end i flere af de eurolande, som også har kre-ditværdighed på det højeste (AAA) niveau. Prisen for at forsikre sig mod en dansk stats-gældsmisligeholdelse er steget som i andre lande under den seneste uro, men prisen er fort-sat relativt lav og på niveau med fx Tyskland og Holland,jf. boks 1.5.Efterlønsreformen og de andre initiativer i 2020-strategien betyder, at de langsigtede finans-politiske udfordringer i højere grad er håndteret, end tilfældet er i andre lande. Mange landestår således over for væsentlig større stramninger af finanspolitikken både de nærmeste årog mere langsigtet. Udfordringerne har samtidig fået et omfang, som gør det til en megetsvær politisk opgave at få truffet de nødvendige beslutninger. Det skaber usikkerhed, somogså har kortsigtede realøkonomiske omkostninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
21
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.5Nøgletal og statsrenter i Danmark og andre europæiske lande med AAA-ratingsRatingbureauerne har p.t. seks eurolande, der som Danmark har den højeste kreditærdighed (AAA). Det erTyskland, Finland, Frankrig, Østrig, Holland og Luxembourg.Blandt AAA-landene er det Østrig og ikke mindst Frankrig, som har de største rentespænd over for Tysk-land. Frankrigs rente på 10-årige statsobligationer er aktuelt ca. � point over den tyske og ½ point over dendanske. Prisen for at forsikre sig mod misligeholdelse af statsgælden er også størst for disse to lande.Rentespændet afspejler for Frankrigs vedkommende ret store underskud og en ret høj offentlig bruttogæld.I modsætning til de øvrige AAA-lande har Frankrig også underskud på betalingsbalancen, ligesom nogle afde franske banker har ret store beholdninger af statsobligationer fra de mest gældsplagede lande i Europa.Renterne på de franske statsobligationer er også steget kraftigere på det seneste end i de øvrige AAA-lande,jf. figur c-d.En svigtende tillid til den franske finanspolitik vil svække væksten i Frankrig og forøge underskud og gæld.En eventuel lavere rating af den franske gæld kan desuden få betydning for den europæiske finansielle sta-bilitetsfond (EFSF), som særligt er garanteret af de store AAA-lande i euroområdet, dvs. Frankrig og Tysk-land. Fondens finansieringsomkostninger afhænger således af kreditværdigheden for de lande, der finan-sierer fonden.Belgien er det eneste euroland, der er ratet ét trin under AAA (dvs. AA+) af de tre store kreditvurderingsin-stitutter. Belgien har et rentespænd til Tyskland på aktuelt 1½-2 pct.-point, hvilket er mærkbart større endfor de øvrige fem AAA-ratede euro-økonomier.
Figur aOffentlige underskudPct. af BNPFIN0-1-2-3-4-5-6-72011DEUNLDAUTDK(FM)DKPct. af BNPFRA0-1-2-3-4-5-6-7
Figur bOffentlig gældPct. af BNP9080706050403020100DK(FM)DKFINNLD2011AUTDEUFRAPct. af BNP9080706050403020100
22
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur cCDS-spænd for AAA-lande
Figur d10-årige rentespænd, AAA og AA+ lande iEuroområdetBasispoint1801601401201008060402010DanmarkFinlandØstrigFrankrig11HollandTyskland00,001-01-201001-07-201001-01-2011FRA (AAA)NLD (AAA)FIN (AAA)DNK (AAA)0,001-07-2011AUT (AAA)BEL (AA+)0,50,52,01,51,02,01,51,0Pct.-point2,5Pct.-point2,5
Basispoint180160140120100806040200
Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose 2011, EcoWin og egne skøn.
1.3
Opsparing og gæld i husholdninger ogvirksomheder
I øjeblikket sparer husholdninger og virksomheder kraftigt op i finansielle aktiver eller reduce-rer gæld. Det finansielle opsparingsoverskud i den private sektor (dvs. forskellen mellem ind-komsten og udgifter til forbrug og investeringer) er således rekordhøjt på 8-8½ pct. af BNP el-ler omkring 150 mia. kr. om året i 2010-2012,jf. figur 1.7.Der er dermed en kraftig konsolide-ring i gang, herunder i den finansielle sektor. Konsolideringen medfører en større (finansiel)formue og styrker nettorenteindtægterne og indkomsterne i den private sektor. Den privatesektors samlede bruttoopsparing inkl. reale bruttoinvesteringer er tillige rekordhøj på knap 32pct. af BNP,jf. figur 1.8.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
23
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.7Privat finansiel opsparing i pct. af BNPPct. af BNP1086420-2-4-6-8-1080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12Pct. af BNP1086420-2-4-6-8-10
Figur 1.8Privat bruttoopsparingPct. af privat disp. indkomst34Pct. af privat disp. indkomst34
30
30
26
Gns: 1980-2010
26
22
22
1880 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12
18
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Opsparingen i den private sektor er væsentligt større end det offentlige underskud. Der erderfor et stort overskud på betalingsbalancen. Det betyder, at Danmark som nation samtidigopbygger formue over for udlandet. Den styrkede formueposition har bidraget til en markantfremgang i renteindtægter og andre typer afkast fra udlandet, som styrker indkomsterne iDanmark og dermed øger potentialet for større forbrug og investeringer fremadrettet.Den igangværende genopretning af den finansielle balance blandt virksomheder og hushold-ninger styrker gradvist betingelserne for et mere robust og selvbærende opsving. Det har og-så været erfaringen fra tidligere konjunkturforløb. Fra midten af 1980’erne og påvirket afblandt andet Kartoffelkuren (1986) og skattereformen (1987) indtrådte et skift i den privatesektors finansielle opsparing på 15 pct. af BNP over 7 år: fra -8 pct. af BNP i 1986 til et op-sparingsoverskud på 7 pct. i 1993. Årene med opsparingsoverskud bidrog til, at der var op-bygget finansielle reserver, afviklet gæld og opsamlet et forbrugs- og investeringsbehov, somkunne udløses, da renterne faldt, og den vestlige verden kom ind i et opsving i 1993-94, dervarede årtiet ud.De danske husholdninger har også foretaget en stor tilpasning af forbrug og opsparing siden2007 og er i gang med at nedbringe deres gældsbyrde. Det er imidlertid ikke, fordi hushold-ningernes samlede nettoformue er lav i historisk lys, at husholdningerne nedbringer deresgæld. Nettoformuen inkl. bolig- og pensionsformuer er således fortsat højere end i samtligeår før de kraftige boligprisstigninger satte ind i 2005,jf. figur 1.9.Som udgangspunkt er detnettoformuen, der – sammen med forventningerne til de disponible realindkomster – er afgø-rende for husholdningernes samlede finansielle position og derigennem forbrugsmuligheder-ne.Boliger og pensionsformue er imidlertid illikvide aktiver, som kun med betydelige omkostnin-ger kan realiseres, hvis husholdningens indkomstsituation bliver forværret. Tilsvarende gårafkastet fra pensions- og boligaktiver ikke direkte ind i den daglige økonomi i modsætning tilrenterne på husholdningernes gæld.
24
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Den nuværende høje opsparing og gældsnedbringelse kan dermed langt hen ad vejen af-spejle et ønske om at oparbejde en større sikkerhedsmargen i privatøkonomien som følge aføget indkomstusikkerhed og forventninger om stigende renter, herunder i lyset af at bolig-ejernes realkreditgæld i stigende grad er variabelt forrentet.
Figur 1.9Husholdningernes aktiver, gæld ognettoformue, i pct. af disponibel indkomstPct.80070060050040030020010001994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012AktiverGældNettoformuePct.8007006005004003002001000
Figur 1.10Opsparingskvote i husholdningerne
Pct.1614121086420-2-4-61970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Pct.1614121086420-2-4-6
Anm.: I husholdningernes aktiver er ikke indreg-net biler samt husholdningernes andel afvirksomhedernes kapital i enkeltmandsvirk-somheder, herunder landbrug.Kilde: Nationalbanken, ADAM og egne beregnin-ger.
Anm.: Nationalregnskabsdefinition, men korrige-ret for nettoindbetalinger til SP, dvs. netto-indbetalinger til SP indgår både i opsparin-gen og den disponible indkomst.Kilde: ADAM og egne beregninger.
Efter de foregående 15-20 års stigende gældskvote er husholdningernes gæld således afta-get fra ca. 2� gange den disponible indkomst i 2007 til et skønnet niveau på ca. 2 gange ind-komsten i 2012,jf. figur 1.11.I starten af 2011 nedbragte husholdningerne deres nominellegæld for første gang i den periode, hvor der foreligger data for nettoudlånet (dvs. siden 1995for årsdata),jf. figur 1.12.Dermed ser det ud til, at husholdningerne blandt andet udnytter denuværende lave renter og noget af det fald i husholdningernes skattebetalinger, der er afledtaf skattereformen i Forårspakke 2.0, til at konsolidere privatøkonomien.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
25
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.11Husholdningernes gæld i pct. af disponibelindkomstPct.250Pct.250
Figur 1.12Husholdningernes nettoudlån, mia. kr.
Mia. kr.20100-10-20-30-40-50-60-702003K12004K12005K12006K12007K12008K12009K12010K1
Mia. kr.20100-10-20-30-40-50-60-702011K1
200
200
150
150
100
100
50
50
01994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
0
Kortfristede lån
Langfristede lån
Kilde: ADAM og egne beregninger.
Anm.: Positive værdier angiver nettoafdrag pågæld, negative værdier angiver nettolåntag-ning.Kilde: Nationalbanken.
Den høje opsparing øger isoleret set husholdningernes nettoformue og reducerer gældenmod et ønsket niveau. Det styrker med tiden grundlaget for en mere robust fremgang i privat-forbruget, fordi opsparingskvoten dermed vil begynde at falde tilbage igen. Men en mere støtfremgang i privatforbruget kan på kortere sigt blive holdt tilbage af den usikkerhed om den in-ternationale økonomi og de formuetab, der er en konsekvens af de seneste uger og måne-ders finansielle uro og aktiekursfald.
1.4
Hovedtræk af det danske konjunkturbillede
VækstudsigterneEfter den ret store reale BNP-vækst fra 2. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010 på 3� pct., har BNPifølge det foreløbige nationalregnskab vist et lille realt fald i vinterhalvåret. I 1. kvartal harBNP således ligget � pct. lavere end i 3. kvartal 2010. BNP-niveauet i 1. kvartal har dogsamtidig været næsten 2 pct. højere end året før. Siden bunden i 2. kvartal 2009 er BNP vok-set lige så meget som i euroområdet.Det lille fald i BNP sidst i 2010 og i 1. kvartal i 2011 skal ses i lyset af, at den samlede efter-spørgsel steg rimeligt i begge kvartaler med knap ½ pct. i gennemsnit – eller 1� pct. på års-basis. Faldet i BNP var derfor en konsekvens af stigninger i importkvoten og ikke et egentligtsvigt i den samlede efterspørgsel.Gennem første halvår 2011 er eksporten, herunder industrieksporten, vokset kraftigt, blandtandet understøttet af stærk fremgang i Tyskland og Sverige. Industriproduktionen er samlet
26
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
øget med 5 pct. fra 4. kvartal 2010 til 2. kvartal 2011. Samtidig har boliginvesteringerne væretstigende i omkring et år.Derimod er det private forbrug bremset op, og navnlig var faldet i 1. kvartal uventet, idet til-gængelige indikatorer pegede på moderat vækst. Erhvervsinvesteringerne er samtidig kom-met ned på et meget lavt niveau. I 1. kvartal var investeringerne omtrent uændret i forhold tilkvartalet før, når der ses bort fra virkningen fra eksport af en boreplatform.De foreliggende indikatorer peger på, at den offentlige efterspørgsel, boliginvesteringerne ognavnlig eksporten og industriproduktionen er steget fra 1. til 2. kvartal i år, mens privatforbru-get ser ud til at være faldet. Det er samlet lagt til grund, at der har været en moderat BNP-vækst i 2. kvartal. Det ventes, at væksten vil være moderat i efteråret, hvorefter fremgangenigen kan blive mere tydelig. Fremgangen skal ses på baggrund af en pæn stigning i de realedisponible indkomster, den lave rente, virkningerne af BoligJobplanen og tilbagebetaling afefterlønsbidrag samt en fortsat, men noget mere afdæmpet international vækst.Det er lagt til grund, atBNPstiger med 1� pct. i 2011 og 1� pct. i 2012,jf. figur 1.13.I for-hold tilØkonomisk Redegørelse,maj 2011, er skønnet for 2011 justeret ned med 0,6 pct.-point,jf. tabel 1.3.Det skal især ses på baggrund af, at privatforbruget er steget mindre endventet og en lavere international markedsvækst i forlængelse af den opbremsning, som kanses i produktion, verdenshandel og erhvervstillid gennem det seneste halve år. Samtidig vilfaldet i aktiekurserne virke dæmpende fremadrettet. Skønnet over BNP-væksten indregnerikke initiativerne i”Holdbar vækst – Bolighandel. Privatforbrug. Offentlige investeringer.”.Ifølge det foreliggende (foreløbige) nationalregnskab har BNP-væksten i 2010 været 1,7 pct.Det er 0,4 pct.-point lavere end ifølge den version af nationalregnskabet, der forelå ved udar-bejdelsen af majredegørelsen. Denne nedrevision vedrører især lagerinvesteringerne og detoffentlige forbrug, samtidig med at væksten i importen er revideret op.
Figur 1.13Real BNP-vækst
Figur 1.14Kapacitetsudnyttelse i industrien og outputgabi hele økonomienPct.43210-1-2-3-4-5-6Pct.43210-1-2-3-4-5909294969800020406081012OutputgabPct.94918885827976737067Kapacitetsudnyttelse i industri (h.akse)
Pct.43210-1-2-3-4-5-603040506070809101112Maj 11August 11
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
27
Kapitel 1
Sammenfatning
Vækstprofilen i 2011-12 er påvirket af, at den offentlige efterspørgsel til forbrug vokser ret lidti 2011 og 2012 efter den forholdsvis store forøgelse i de foregående år. Som følge af et retlavt niveau for det offentlige forbrug i 1. kvartal indebærer skønnet over forbrugsvæksten i he-le 2011 (på 0,1 pct.) imidlertid, at der vil være en ret stor vækst i det offentlige forbrug gen-nem resten af 2011 og ind i 2012. De offentlige investeringer ventes at gå op med 7 pct. i år,hvorefter der er forudsat et mindre fald i 2012. Hertil kommer store infrastrukturinvesteringer iFemernbælt, banenettet og metrocityringen, som indgår i de private erhvervsinvesteringer.Væksten ventes at blive mere selvbærende i 2012 med en pæn fremgang i det private for-brug og de private investeringer. Produktionsudviklingen er påvirket af et fald i olie- og gas-produktionen i Nordsøen på ca. 8 pct. per år i fortsættelse af udviklingen siden 2005. De pri-vate byerhvervs produktion (BVT), der især trækker den private beskæftigelse, skønnes atvokse med 2� pct. i 2011 og 2� pct. i 2012 efter en vækst på knap 2 pct. i 2010.Det vurderes, at outputgabet (forskellen mellem faktisk og potentielt BNP) blev lukket i midtenaf 2008, og at det nåede bunden i midten af 2009,jf. figur 1.14.Det ventes, at outputgabetbliver indsnævret i prognoseperioden, men produktionsniveauet vil fortsat være lavere end ien normal konjunktursituation. Der er dog usikkerhed om, hvor megen ledig kapacitet der er iøkonomien, idet ledigheden ikke er meget over det strukturelle niveau, industriens kapaci-tetsudnyttelse ser ud til at være tæt på normaliseret, og produktionspotentialet er svækketunder krisen.
28
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.3Udvalgte nøgletal sammenholdt med majredegørelsen2011MajRealvækst, pct.BNPPrivat forbrugOffentligt forbrugEksportmarkedsvækstPct. af BNPOffentlig saldoBetalingsbalance1.000 personerÆndring i samlet beskæftigelseNettoledighed, niveauBruttoledighed, niveauStigning, pct.Kontantpris på enfamiliehuseForbrugerprisindeksTimefortjeneste, privat sektorEksterne forholdRente, 1-årigt flekslån, pct.Do., 10-årig statsobligationOliepris, USD pr. td.Dollarkurs, kr. pr. USDOliepris, kr. pr. td.1,83,6110,35,2569,91,73,2112,95,3594,22,74,0109,15,1552,52,63,6113,25,2589,40,52,52,5-1,02,82,50,01,52,90,31,82,83107160-210816271041527107161-4,14,5-3,84,7-4,34,3-4,64,11,91,8-0,37,01,30,30,16,31,72,30,56,21,82,40,45,8AugustMaj2012August
Anm.: Augustskønnene indregner ikke initiativerne i”Holdbar vækst – Bolighandel. Privatforbrug. Offentlige inve-steringer.”.I tabel 1.5 er vist en mere detaljeret sammenligning med decemberredegørelsen.
Det vurderes, at nettoledighedsgabet (forskellen mellem faktisk og strukturel nettoledighed)blev lukket omkring årsskiftet 2009/10. Ledigheden har efterfølgende bevæget sig op over sitstrukturelle niveau,jf. figur 1.15.Det er lagt til grund, at ledighedsgabet vil reduceres svagtfra sidste del af 2011 og frem til udgangen af 2012, hvor det udgør �-½ pct. af arbejdsstyr-ken. Usikkerheden i skønnet for nettoledighedsgabet er +/- 1 pct. af arbejdsstyrken.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
29
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.15Ledigheds- og beskæftigelsesgabPct.3210-1-2-3-4909294969800020406081012Pct.3210-1-2-3-4
Figur 1.16Det private forbrug (realvækst)Pct.6420-2-4-603040506070809101112Maj 11August 11Pct.6420-2-4-6
Nettoledighedsgab
Beskæftigelsesgab
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Indenlandsk efterspørgselHusholdningernesreale disponible indkomst4ventes at vise fortsat vækst i 2011 efter en retstor fremgang i 2010 på knap 3 pct., der var et resultat af skattenedsættelserne, høj satsre-gulering og lav rente. Indkomstfremgangen i 2011 skyldes blandt andet fortsat fald i nettoren-teudgifterne og skattefradraget i BoligJobplanen, mens initiativer i medfør af genopretningsaf-talen og et lille fald i reallønnen trækker den anden vej5.Efter fremgangen i 2010 og 2011 ventes i 2012 en yderligere, ret stor forøgelse af hushold-ningernes reale disponible indkomst på 2½ pct. som følge af skattefri tilbagebetaling og færreindbetalinger af efterlønsbidrag. Hertil kommer udviklingen på arbejdsmarkedet i retning af –begrænset – vækst i beskæftigelsen, stigning i reallønnen, høj satsregulering og helårsvirk-ningen af BoligJobplanen. I modsat retning trækker en forudsat højere rente, skatteforhøjel-ser og fald i aktieudbytter.Efter en stigning idet private forbrugi 4. kvartal 2010 har der ifølge det foreløbige national-regnskab været et tilsvarende fald i 1. kvartal. I 2. kvartal peger indikatorerne på en fortsat retsvag forbrugsudvikling, og for 2011 som helhed skønnes en ret lav real vækst i det privateforbrug på � pct.,jf. figur 1.16.Det er en nedjustering på 1½ pct.-point i forhold til majrede-gørelsen. Den svage vækst i forbruget skal også ses i lyset af fald i husholdningernes netto-formue i 2011 som følge af aktiekursfaldet og vigende boligformue efter en ret stor forøgelseaf formuerne gennem 2010. Desuden er stigningen i husholdningernes disponible indkomstergennem 2010 ifølge det kvartalsvise nationalregnskab revideret noget ned i forhold til de før-ste offentliggørelser. Det svage forbrug afspejler en ret kraftig opgang i husholdningernes op-sparing.
45
Den korrigerede indkomst for husholdningerne,jf. afsnit 3.1.Skønnet indregner ikke initiativerne i”Holdbar vækst – Bolighandel. Privatforbrug. Offentlige investeringer.”.
30
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
I 2012 ventes stigningen i opsparingskvoten at høre op, og der ventes en forbrugsvækst påknap 2½ pct. på linje med udviklingen i husholdningernes reale disponible indkomst. Hus-holdningernes nettoformue ventes at være ret stabil i 2012.Familierne er ret velkonsoliderede som gennemsnit, selv om danskerne internationalt set haren relativt høj bruttogæld, idet familierne også ejer betydelige aktiver i form af blandt andetboliger, aktier og pensionsformuer. Det reale niveau for de samlede nettoformuer ved udgan-gen af 2010 svarede til niveauet i midten af 2005, og den gennemsnitlige ”direkte ejede” net-toformue pr. familie (opgjort som formue i ejerboliger mv. plus finansiel nettoformue ekskl.pensionsformue) ventes at udgøre knap 900.000 kr. i slutningen af 2011 efter indregning afet lavere niveau for aktiekurserne efter de senere måneders kursfald. Inklusive pensionsop-sparing er gennemsnitsformuen op imod 1,3 mio. kr.Den nominellepris på enfamiliehuseskønnes at falde svagt i 2011 – med 1 pct. – efter enstigning i 2010 på 2½ pct.,jf. figur 1.17.Det nye skøn for 2011 er en nedjustering på 1½ pct.-point blandt andet under indtryk af en afmatning på boligmarkedet i første halvår. Den svage-re prisudvikling har blandt andet afspejlet en vis opgang i renten på realkredit. I 2012 ventesejerboligprisen at være næsten uændret og dermed falde realt, hvilket skal ses i lyset af denforudsatte, moderate rentestigning.
Figur 1.17Prisen på enfamiliehuseIndeks (2000=100)200Indeks (2000=100)200
Figur 1.18Boliginvesteringer (realvækst)Pct.2015Pct.20151050-5-10-15-2003040506070809101112Maj 11August 11
150
150
105
100
100
0-5
50
50
-10-15
08085Kontantpris9095000510
0
-20
Løndeflateret kontantpris
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boliginvesteringernevendte i retning af fornyet vækst i midten af 2010, men for året som hel-hed var der et realt fald på 9 pct. hovedsagelig som følge af den store reduktion gennem2009,jf. figur 1.18ogtabel 1.4.I 2011 skønnes en ret stor vækst i boliginvesteringerne på 7pct. Det er en opjustering på 4½ pct.-point i forhold til majredegørelsen under indtryk af frem-gangen hen over årsskiftet. BoligJobplanen bidrager til den store fremgang. En væsentlig delaf stigningen i boliginvesteringerne afspejler desuden en forøgelse af det støttede byggeri. I2012, hvor BoligJobplanen får helårsvirkning, ventes en fortsat, moderat vækst i boliginveste-ringerne på 3 pct.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
31
Kapitel 1
Sammenfatning
Boliginvesteringerne nåede i 2006 op på et historisk højt niveau på 6½ pct. af BNP. Det kraf-tige fald i de senere år har ført til, at niveauet for boliginvesteringerne i forhold til BNP i 2010svarede til niveauet i midten af 1990’erne,jf. figur 1.19.Hovedreparationer og forbedringer afboliger har i 2010 ligget højere end dengang, mens nybyggeriet af boliger, som er særlig føl-somt over for konjunkturbevægelser og udviklingen i boligpriserne, har ligget på et lavt niveauhistorisk set.
Tabel 1.4Efterspørgsel, import og produktion2010Mia. kr.Privat forbrugOffentligt forbrugOffentlige investeringerBoliginvesteringerErhvervsinvesteringerLagerinvesteringer (pct. af BNP)Indenlandsk efterspørgselEksport- heraf industrieksportSamlet efterspørgselImport- heraf vareimportBruttonationalprodukt (BNP)Bruttoværditilvækst (BVT)- heraf i private byerhvervBNP pr. indbygger (1.000 kr.)853,1511,737,974,3179,7-6,31.650,5882,8356,42.533,3790,6502,31.742,71.498,4925,5314,13,01,3-3,0-6,03,90,32,32,82,22,54,32,91,61,62,81,1-0,61,60,8-10,9-0,3-0,6-1,22,81,30,12,70,1-1,1-0,70,8-1,7200720082009201020112012
Realvækst, pct.-4,53,14,6-16,9-15,8-2,0-6,5-9,7-13,1-7,7-12,5-14,9-5,2-4,7-7,8-5,72,30,76,9-9,0-2,80,91,73,86,52,43,94,61,71,51,91,30,30,17,37,0-0,10,10,75,78,72,55,05,51,31,32,20,92,40,4-4,73,06,60,12,33,64,72,84,84,61,81,72,71,4
Udviklingen ide faste erhvervsinvesteringerhar ifølge det foreløbige nationalregnskab væretsvagere end ventet. For 2011 skønnes de faste erhvervsinvesteringer at være uændrede iforhold til 2010,jf. figur 1.20.Det er en nedjustering på godt 6 pct.-point i forhold til majrede-gørelsen. Eksport af en boreplatform i 1. kvartal trækker investeringsniveauet ned i 2011.I 2012 skønnes blandt andet den ventede forøgelse af væksten i produktionen at føre til enreal stigning i de faste erhvervsinvesteringer på 6½ pct. Skønnet indebærer, at investerings-kvoten i erhvervene vil vokse, især for maskiner, transportmidler og materiel mv., mens for-øgelsen af investeringskvoten for erhvervsbyggeri mv. vil være ret lille. Investeringskvoternevil fortsat ligge på et relativt lavt niveau.
32
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Forventningen om en temmelig stor vækst i erhvervsinvesteringerne i 2012 skal ud over for-øgelsen af produktionen ses i lyset af det nuværende lave investeringsniveau og eksport afen boreplatform i starten af 2011.En række offentligt styrede investeringsprojekter som Femern-forbindelsen, udbygning af Me-troen i København og baneinvesteringer indgår i erhvervsinvesteringerne og bidrager betyde-ligt til investeringerne i 2011-12.Efter de store reduktioner af lagrene efter finanskrisen vurderes det, at lagertilpasningerne nuer ved at være bragt til ende, oglagerinvesteringerneskønnes at vokse svagt med 0,1 pct. afBNP i både 2011 og 2012. I 2010 voksede lagerinvesteringerne med knap 1 pct. af BNP efteret stort fald i 2009 på 2 pct. af BNP. I begge år modsvaredes lagerinvesteringerne i høj gradaf import.
Figur 1.19Boliginvesteringer og samlede bygge- oganlægsinvesteringerPct. af BNP1412108642080859095000510BoliginvesteringerSamlede bygge- og anlægsinvesteringerPct. af BNP14121086420
Figur 1.20Faste erhvervsinvesteringer (realvækst)
Pct.20151050-5-10-15-2001 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Maj 11August 11
Pct.20151050-5-10-15-20
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det offentlige forbrugventes på grundlag af finansloven, de ministerielle rammeredegørelserfor statens udgifter samt de kommunale og regionale budgetter at vokse realt med 0,1 pct. i2011. Det er en opjustering på 0,4 pct.-point i forhold til majredegørelsen, hvilket skal ses ilyset af, at forbrugsvæksten i 2010 i nationalregnskabet nu angives til 0,7 pct. mod 1,0 pct. imaj. Som følge af et lavt niveau for det offentlige forbrug i 1. kvartal 2011 indebærer skønnetover væksten i hele 2011 som nævnt en ret stor stigning i forbruget gennem 2011.For 2012 skønnes med udgangspunkt i finanslovforslaget, kommune- og regionsaftalernesamt forårets aftaler en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct.Efter en betydelig realvækst på 12 pct. i 2009-10 som led i de vækststimulerende foranstalt-ninger skønnes deoffentlige investeringerat vokse med yderligere 7 pct. i 2011. I 2012 ven-tes på grundlag af finanslovforslaget samt kommune- og regionsaftalerne mv. et fald i de of-fentlige investeringer på knap 5 pct. som led i normaliseringen af investeringsniveauet frem
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
33
Kapitel 1
Sammenfatning
mod 2013. Disse skøn omfatter som nævnt ikke initiativerne i”Holdbar vækst – Bolighandel.Privatforbrug. Offentlige investeringer.”.Tilsammen indebærer de anførte skøn, atden indenlandske efterspørgselvil vokse med �pct. i 2011, mens væksten vil forøges til 2� pct. i 2012. I 2010 voksede den indenlandske ef-terspørgsel med 1� pct. efter et fald i 2009 på 6½ pct. efter finanskrisen.
Udenrigshandel og betalingsbalanceEksportmarkedsvækstenfor danske industrivarer skønnes at blive 6� pct. i 2011 og 5� pct. i2012,jf. tabel 1.5.Skønnet over eksportmarkedsvæksten i 2011 afspejler, at der efter en godvækst i aftagerlandene i 1. kvartal har været en afmatning frem mod sommeren, og at der for-ventes relativt svag vækst i andet halvår.Skønnene over eksportmarkedsvæksten er nedjusteret med � pct.-point i 2011 og ½ pct.-point i 2012 i lyset af den senere tids udvikling i den internationale økonomi og på de finan-sielle markeder.Nedjusteringen af eksportmarkedsvæksten skyldes især lavere vækstskøn i både 2011 og2012 for USA og Storbritannien og i 2011 for Norge og Japan,jf. kapitel 2.Modsat er der i2011 sket en vis opjustering af de i forvejen høje vækstrater for de nærtliggende og vigtigemarkeder Tyskland og Sverige med baggrund i udviklingen i første del af året.Lønstigningstakten i Danmark ventes at ligge på linje med udlandets i både 2011 og 2012,hvilket isoleret set vil indebære uændretlønkonkurrenceevne.I 2010 var den danske lønstig-ning højere end i udlandet ligesom i de forudgående år. Der var imidlertid i 2010 et fald i deneffektive kronekurs således, at lønstigningen målt i samme valuta herhjemme var lavere end iudlandet. I 2011-12 forudsættes uændret effektiv kronekurs.I næsten hele perioden fra 2001 til 2009 har de danske lønstigninger ligget væsentlig højereend udlandets. Samtidig har den danske produktivitetsudvikling været svagere end i udlandeti det meste af perioden. Det har sat den danske konkurrenceevne under pres,jf. afsnit 3.5og4.3.I 2008-10 har produktivitetsvæksten i industrien været relativt høj i forhold til udlandet ef-ter en svag udvikling i årene før. Fremgangen er i vidt omfang konjunkturbetinget, og detkræver en længere periode med lavere dansk lønudvikling og/eller højere produktivitetsvækstend i udlandet at genvinde tabet af lønkonkurrenceevne.På baggrund af udviklingen i eksportmarkedsvækst og konkurrenceevne samt de foreliggen-de indikatorer skønnes industrieksporten at vokse realt med 8� pct. i 2011 og 4� pct. i 2012.Den store fremgang for 2011 som helhed skal ses på baggrund af den høje vækst gennemdet seneste knap 1½ år. Skønnene indebærer en vis forøgelse af markedsandelene i 2011,men et næsten tilsvarende tab i 2012. I eksporten i 2011 indgår eksport af en boreplatform i1. kvartal.Eksporten af tjenester og landbrugsvarer ventes at vokse realt i 2011-12. Derimod skønnesenergieksporten at falde realt med 5-6 pct. i begge år i fortsættelse af udviklingen i 2008-2010, hvilket afspejler den faldende energiproduktion i Nordsøen.
34
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Hermed skønnes densamlede eksportaf varer og tjenester at vokse realt med 5� pct. i 2011og 3½ pct. i 2012,jf. figur 1.21.I forhold til majredegørelsen er skønnet over eksportvæksteni 2011 justeret op med 1 pct.-point i kraft af udviklingen frem til sommer.Alt i alt ventes densamlede efterspørgseldermed at vokse med 2½ pct. i 2011 og 2� pct. i2012. I 2010 voksede den samlede efterspørgsel med 2½ pct. efter et fald på 7� pct. i 2009.Skønnet for 2011 er nedjusteret med 0,3 pct.-point, mens der for 2012 er sket en lille opjuste-ring på 0,1 pct.-point.På grundlag af fremgangen i efterspørgslen og indikatorerne ventesimportenaf varer og tje-nester at vokse realt med 5 pct. i 2011 og 4� pct. i 2012,jf. figur 1.22.Det er sædvanligt, atimporten vokser relativt hurtigere end den samlede efterspørgsel. I 2010 steg importen medknap 4 pct. efter et fald i 2009 på 12½ pct.Bytteforholdet(for varer og tjenester) skønnes at forringes med 1½ pct. i 2011 efter en storforbedring på næsten 3 pct. i 2010, der især skyldtes en betydelig prisstigning på tjeneste-eksporten (søtransport). I 2012 ventes bytteforholdet at være næsten uændret.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
35
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.5Nøgletal2007Stigning, pct.Realt BNPHandelsvægtet BNP i udlandetEksportmarkedsvækst (industrivarer)Lønudvikling i udland ift. DK (i samme valuta)Industrieksport i faste priserTimeløn (DA’s StrukturStatistik)ForbrugerprisindeksKontantpris på enfamiliehuseEksportpriser, varerImportpriser, varerBytteforhold, varerTimeproduktivitet i private byerhvervReal disponibel indkomst, husholdningerArbejdsmarkedArbejdsstyrke (1.000 personer)Beskæftigelse (1.000 personer)- heraf i privat sektor- heraf i offentlig forvaltning og serviceBeskæftigelse (ændring, pct.)Bruttoledighed (1.000 personer)Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrkenNettoledighed (1.000 personer)Nettoledige i pct. af arbejdsstyrkenLedige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.Obligationsrenter, valutakurs10-årig statsobligation (pct. p.a.)30-årig realkreditobligation (do.)Effektiv kronekurs (1980=100)4,35,4103,24,36,1105,83,65,5107,82,94,7104,03,25,1103,83,65,2103,92.9392.8612.0388232,81033,5782,73,82.9602.9092.0978121,7742,5521,73,32.9222.8241.994830-2,91294,4983,462.8782.7641.924840-2,11645,71144,07,42.8702.7621.925837-0,11625,61083,87,32.8772.7691.9308400,31615,61073,77,11)
2008-1,10,61,4-3,61,34,63,4-3,77,16,60,4-1,90,5
2009-5,2-3,8-10,0-3,3-13,13,01,3-12,8-6,1-9,03,2-2,40,32)
20101,72,98,02,86,52,72,32,44,64,50,15,82,7
20111,32,36,30,18,72,52,8-1,03,65,1-1,42,02,2
20121,82,15,8-0,14,72,81,80,31,81,80,02,42,6
1,63,28,8-2,82,24,11,74,92,21,80,5-0,1-0,8
36
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.5 (fortsat)Nøgletal2007Betalingsbalance og udlandsgældVare- og tjenestebalancen, mia. kr.Betalingsbalancen (do.)Do. i pct. af BNPNettofordring på udlandet, mia. kr.Do. i pct. af BNPOffentlige finanserOffentlig saldo, mia. kr.Do. i pct. af BNPOff. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.Do. i pct. af BNPSkattetryk, pct. af BNPUdgiftstryk (do.)81,44,8466,927,549,150,056,93,3600,134,548,251,0-46,5-2,8691,941,848,257,2-48,3-2,8760,743,748,357,1-68,2-3,8778,943,646,957,0-84,5-4,6823,544,446,756,838,723,01,4-96,0-5,755,246,22,7-98,7-5,763,259,03,675,64,692,289,95,2167,59,691,983,84,7240,813,587,276,84,1318,217,120082009201020112012
1)2)
Den korrigerede indkomst,jf. tabel 3.1.I 2012 inkl. tilbagebetalinger af efterlønsbidrag.Inkl. SP-udbetalinger var indkomststigningen i 2009 4,0 pct.
Figur 1.21Eksporten af varer og tjenester (realvækst)Pct.151050-5-10-15040506070809101112Maj 11August 11Pct.151050-5-10-15
Figur 1.22Importen af varer og tjenester (realvækst)Pct.151050-5-10-15040506070809101112Maj 11August 11Pct.151050-5-10-15
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den skønnede udvikling i mængder og priser i udenrigshandlen vil føre til, at overskuddet påvare- og tjenestebalanceni både 2011 og 2012 vil ligge på omkring 90 mia. kr. eller 4½-5 pct.af BNP, næsten svarende til niveauet i 2010.Nettoformueindkomst fra udlandet har i de senere år ligget på et ret højt niveau og er stegetfra 1½ mia. kr. i 2004 til 42½ mia. kr. i 2010. I 2011 skønnes en mindre reduktion til knap 38mia. kr., og der ventes et tilsvarende niveau i 2012. De øvrigenettooverførslertil udlandetskønnes at ligge på knap 46 mia. kr. i 2011 og godt 48 mia. kr. i 2012. Af disse øvrige over-
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
37
Kapitel 1
Sammenfatning
førsler udgør ulandsbistanden ca. 20 mia. kr., EU-betalingerne 12-13 mia. kr. og nettoløn tiludlandet ca. 14 mia. kr.Dermed skønnes overskuddet påbetalingsbalancenssamlede løbende poster at blive ca. 84mia. kr. i 2011 og 77 mia. kr. 2012 (4 pct. af BNP) mod 90 mia. kr. i 2010,jf. figur 1.23.I for-hold til majredegørelsen er der foretaget mindre justeringer af overskuddet. I 2010 vurderesoverskuddet af Danmarks Statistik nu at have været knap 6 mia. kr. mindre end i maj somfølge af nedrevidering af det meget store overskud ved søtransport. Skønnet over overskud-det i 2011 er øget med knap 3 mia. kr. især som følge af en opjustering af nettoformueind-tægterne, mens der for 2012 er foretaget en nedjustering på 4½ mia. kr. især som følge af la-vere indtægter af søtransport.Det store overskud på betalingsbalancens løbende poster er udtryk for en meget stor privatfinansiel opsparing, som mere end opvejer det store opsparingsunderskud i den offentligesektor. Det private opsparingsoverskud skal ses i sammenhæng med, at de private investe-ringer og privatforbruget faldt væsentligt under konjunkturtilbageslaget, samt at der har væreten markant stigning i nettoformueindkomster fra udlandet de seneste 7-8 år, blandt andetfordi udlandsgælden er vendt til en nettofordring på udlandet. Det aktuelt store overskud påbetalingsbalancen kan således ikke ses som et udtryk for god konkurrenceevne.På grund af de fortsatte, betydelige overskud på betalingsbalancen skønnes nettofordringenpå udlandet at stige til 318 mia. kr. eller 17 pct. af BNP i slutningen af 2012 mod 168 mia. kr.ultimo 2010,jf. figur 1.24.Skønnet er med forbehold for værdireguleringer fremover.
Figur 1.23BetalingsbalancenPct. af BNP6543210040506070809101112Pct. af BNP6543210
Figur 1.24Danmarks nettofordring på udlandetPct. af BNP20151050-5-10-15-20-25-3099 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Pct. af BNP20151050-5-10-15-20-25-30
Maj 11
August 11
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Produktion, beskæftigelse, produktivitet, arbejdsstyrke og ledighedSkønnene over udviklingen i samlet efterspørgsel og import fører til, atBNPsom nævnt vilvokse realt med 1� pct. i 2011 og 1� pct. i 2012 efter en stigning på 1� pct. i 2010.
38
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Vækstprofilen (på årsbasis) er som omtalt påvirket af en begrænset vækst i den offentlige ef-terspørgsel og fald i olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Ide private byerhvervskønnes envækst i produktionen (BVT) på 2� pct. i 2011 og 2� pct. i 2012 mod knap 2 pct. i 2010.Beskæftigelsener ifølge nationalregnskabet blevet stabiliseret efter det kraftige fald igennemnavnlig 2009. I 1. kvartal har der været en stigning i den private beskæftigelse på ca. 5.000personer, mens der har været et tilsvarende fald i beskæftigelsen i offentlig forvaltning ogservice.For hele 2011 skønnes en vækst i produktionen i de private byerhverv på 2� pct. og en meremoderat vækst i produktiviteten end i 2010 at føre til en stigning i denprivate beskæftigelsepå 1.000 personer. I 2012 skønnes den lidt større stigning i produktionen at føre til en frem-gang i den private beskæftigelse på 4.000 personer. I 2010 faldt årsgennemsnittet for denprivate beskæftigelse med 70.000 personer hovedsagelig som følge af det kraftige fald gen-nem 2009.Det store beskæftigelsesfald i 2010 samtidig med fremgang i BVT indebærer, atproduktivite-teni de private byerhverv ekstraordinært steg med 5� pct. efter den svage produktivitetsud-vikling i de forudgående år, herunder et fald i produktiviteten på 4� pct. i 2007-2009,jf. figur1.25.Selv med den konjunkturelle genopretning af produktiviteten har produktivitetsstignin-gen set over hele perioden 2007 til 2010 været forholdsvis lav. Der skønnes i lyset heraf ogsåret store produktivitetsstigninger i 2011-12 på 2-2½ pct. pr. år.
Figur 1.25Produktivitetsstigningen (pr. time) i privatebyerhvervPct.76543210-1-2-3040506070809101112Maj 11August 11Pct.76543210-1-2-3
Figur 1.26Beskæftigelsen (årlig ændring, ekskl. orlov)
1.000 personer100806040200-20-40-60-80-10004050607080910
1.000 personer100806040200-20-40-60-80-1001112
Maj 11
August 11
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsen ioffentlig forvaltning og serviceskønnes at falde med 3.000 personer i 2011efter den store stigning på næsten 10.000 personer i 2010. Faldet i den offentlige beskæfti-gelse i år afspejler en nedgang gennem sidste del af 2010 og ind i 2011. Skønnet indebærerderfor at den offentlige beskæftigelse kan stige med ca. 7.000 personer fra starten af 2011
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
39
Kapitel 1
Sammenfatning
og ind i 2012. I 2012 forudsættes den offentlige beskæftigelse at vokse med 3.000 personer iforhold til årsgennemsnittet for 2011 som følge af væksten i det offentlige forbrug.Dermed skønnes densamlede beskæftigelseat falde med 2.000 personer i 2011 og stigemed 7.000 personer i 2012,jf. figur 1.26.I forhold til majredegørelsen er skønnet over væk-sten i den samlede beskæftigelse i 2011 justeret ned med 5.000 personer, næsten ligeligt for-delt på privat og offentlig beskæftigelse. For 2012 er skønnet over beskæftigelsesændringenuændret.Arbejdsstyrkenskønnes at falde med knap 8.000 personer i 2011 efter et fald på knap45.000 personer i 2010,jf. figur 1.27.I 2012 ventes en vækst i arbejdsstyrken på 6.000 per-soner.
Figur 1.27Arbejdsstyrken (årlig ændring, ekskl. orlov)1.000 personer806040200-20-40-60-80040506070809101112Maj 11August 111.000 personer806040200-20-40-60-80
Figur 1.28Ledigheden1.000 personer250200150100500040506070809101112Bruttoledighed1.000 personer250200150100500
Nettoledighed
Maj 11
August 11
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Antallet afaktiveredeventes at stige lidt fra 50.000 personer i 2010 til 53.000 i 2011 og 2012.På grundlag heraf og i lyset af skønnene over udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrkeventesbruttoledighedenat falde svagt til 162.000 personer i 2011 og 161.000 i 2012 (5½ pct.af arbejdsstyrken) mod 164.000 i 2010.Skønnene indebærer, at den registrerede ledighed (nettoledigheden) falder fra 114.000 per-soner i 2010 til 108.000 i 2011 (3� pct. af arbejdsstyrken),jf. figur 1.28.I 2012 ventes etyderligere, svagt fald i nettoledigheden på 1.000 personer. Skønnene afspejler mindre stig-ninger i ledigheden hen over sommeren og et gradvist fald gennem 2012.Skønnene over nettoledigheden i 2011 og 2012 er sat op med henholdsvis 1.000 og 3.000personer. For bruttoledigheden er opjusteringerne i de to år henholdsvis 2.000 og 8.000 per-soner.
40
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Løn og priserStigningen itimelønnenpå detprivatearbejdsmarked skønnes at blive 2,5 pct.,jf. figur 1.29.I2012 ventes stigningen at gå lidt op til 2,8 pct. blandt andet i lyset af den lidt lavere ledighed.Skønnene indebærer, at lønstigningen i begge år som nævnt vil ligge på linje med udlandets.I de foregående år har der gennemgående været en betydelig dansk merlønstigning.På detoffentligeområde skønnes lønstigningen i 2011 på grundlag af de offentlige overens-komster i dette forår at blive 0,3 pct. (ekskl. reststigning) efter de relativt høje offentlige løn-stigninger i 2008-10,jf. afsnit 4.3.I 2012 ventes lønstigningen inden for det offentlige at blive2,0 pct.Stigningen iforbrugerpriserneer taget til det seneste halve års tid primært på grund af sti-gende priser på olie og fødevarer. Forbrugerprisstigningen i 2011 skønnes på denne bag-grund at blive 2,8 pct.,jf. figur 1.30ogtabel 1.6.Øgede afgifter på blandt andet fedt i medføraf genopretningsaftalen bidrager med � pct.-point til forbrugerprisstigningen i 2011.I 2012 skønnes forbrugerprisstigningen at gå ned til 1,8 pct. primært som følge af reduceredebidrag fra (navnlig) energi, fødevarer, importvarer og afgifter. I både 2011 og 2012 er skønnetover forbrugerprisstigningen opjusteret med 0,3 pct.-point i forhold til majredegørelsen.I juli var den danske inflation 0,5 pct.-point højere end eurolandenes i fortsættelse af udviklin-gen siden juni 2008. Kerneinflationen i Danmark lå i juli på 2� pct., hvilket var knap � pct.-point højere end i euroområdet.
Figur 1.29LønstigningPct.543210030405Maj 1106070809101112Pct.543210
Figur 1.30ForbrugerprisstigningPct.543210030405Maj 1106070809101112Pct.543210
August 11
August 11
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne be-regninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skønnene over løn- og prisudviklingen indebærer, atreallønnenpå det private arbejdsmar-ked vil falde med � pct. 2011, mens der vil være en fornyet reallønsfremgang på 1 pct. i2012 mod ½ pct. i 2010.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
41
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.6Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2010 og 2011 på udvalgte områder2011MajRealvækst, pct.Privat forbrugSamlet offentlig efterspørgsel- heraf offentligt forbrug- heraf offentlige investeringerBoligbyggeriFaste erhvervsinvesteringerI alt endelig indenlandsk efterspørgselLagerændringer (pct. af BNP)I alt indenlandsk efterspørgselEksport- heraf industrieksportSamlet efterspørgselImport- heraf vareimportBNPBruttoværditilvækst- heraf i private byerhvervÆndring i 1.000 personerArbejdsstyrke, i altBeskæftigelse, i alt- heraf i den private sektor- heraf i offentlig forvaltning og serviceBruttoledighedNettoledighed-4330-4-7-8-21-3-2-64770-8-36743-1-11,80,3-0,37,02,66,11,80,11,94,65,52,84,84,71,91,93,20,30,60,17,37,0-0,10,70,10,75,78,72,55,05,51,31,32,22,3-0,10,5-7,03,35,92,00,02,03,74,62,64,54,21,71,82,92,40,00,4-4,73,06,62,20,12,33,64,72,84,84,61,81,72,7AugustMaj2012August
42
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.6 (fortsat)Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2010 og 2011 på udvalgte områder2011MajStigning, pct.Eksportpriser, varerImportpriser, do.Bytteforhold, do.Kontantpris for enfamiliehuseForbrugerprisindeksTimelønReal disponibel indkomst, privat sektorReal disponibel indkomst, husholdningerTimeproduktiviteten i privat byerhvervPct. p.a.Rente, 1-årigt flekslånRente, 10-årig statsobligationRente, 30-årig realkreditobligationDe centrale balancestørrelserBetalingsbalancesaldoOffentlig saldoBruttoledighed (1.000 personer)Nettoledighed (1.000 personer)Eksterne forudsætningerHandelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.Dollarkurs (kr. pr. dollar)Oliepris, USD pr. td.Oliepris, kr. pr. td.2,67,05,2110,3569,92,36,35,3112,9594,22,36,25,1109,1552,52,15,85,2113,2589,481,1-74,316010783,8-68,216210881,2-80,015210477-851611071,83,65,21,73,25,12,74,05,62,63,65,21)
2012AugustMajAugust
3,04,2-1,10,52,52,52,22,02,9
3,65,1-1,4-1,02,82,51,32,22,0
1,41,20,20,01,52,92,33,32,5
1,81,80,00,31,82,82,22,62,4
1)
Den korrigerede indkomst,jf. afsnit 3.1.I 2012 er tilbagebetalinger af efterlønsbidrag medregnet.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
43
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 2
2.Nyt kapitel
International økonomi ogfinansielle markeder
Usikkerheden omkring den internationale økonomiske udvikling er igen blusset op henoversommeren. Det har især været knyttet til et fald i vækstforventningerne i kombination medstatsgældskrisen, som efterhånden også omfatter større lande i euroområdet og USA, her-under processen omkring forhøjelsen af det amerikanske gældsloft og S&Ps efterfølgendenedgradering af USA's kreditværdighed. Usikkerheden har ført til fornyet uro på de finansiellemarkeder med store aktiekursfald særligt i august.Efter ret høj vækst i starten af året har der været en tydelig afdæmpning i væksten i verdens-økonomien. Afdæmpningen skyldes til dels midlertidige faktorer, herunder virkningerne frajordskælvet i Japan i marts og fra den kraftige stigning i råvarepriser frem til 2. kvartal, mensvage nøgletal, især fra USA, men også euroområdet, har på det seneste øget risikoen for, atsvækkelsen kan være mere udpræget, end først antaget.Det mest sandsynlige scenarie er imidlertid, at genopretningen fortsætter i både USA og i Eu-ropa, om end i et lavere tempo, særligt i andet halvår i år. Som hidtil vil fremgangen væreujævn, og problemerne med store underskud og gæld må forventes at medføre tilbageven-dende perioder med finansiel uro. Væksten understøttes af den ekstraordinært lempeligepengepolitik og aftagende virkninger fra de midlertidige vækstdæmpende forhold samt fortsatpæn vækst uden for OECD-området. Omvendt vil relativt stramme kreditvilkår, et fortsat be-hov for privat og offentlig konsolidering og de meget begrænsede muligheder i stabiliserings-politikken samt svage arbejds- og boligmarkeder i mange lande virke dæmpende på væk-sten. Der forventes en fortsat, langsom forbedring på arbejdsmarkederne.I emerging markets er væksten stadig høj til trods for væsentlige pengepolitiske stramninger imange lande. Udsigterne i mange emerging markets afhænger af, om stramninger af denøkonomiske politik formår at forhindre overophedning af økonomierne.De offentlige finanser er kommet under massivt pres i en lang række industrialiserede lande iforlængelse af den finansielle og økonomiske krise. For nogle lande har stigninger i brutto-gælden ført til en egentlig gældskrise, hvor markederne siden begyndelsen af 2010 har kræ-vet en betydelig risikopræmie på statsobligationer fra lande med usunde offentlige finanserog utilstrækkelige konsoliderings- og reformplaner. Det gælder blandt andet en række sydeu-ropæiske lande. Senest har USA indgået en aftale om forhøjelse af gældsloftet, dog først ef-ter flere ugers fastlåste forhandlinger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
45
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
2.1
Realøkonomisk status
Efter ret høj vækst i starten af året har der været en afdæmpning i væksten i verdensøkono-mien frem mod sommeren. Det afspejles både i verdenshandlen og i den globale industripro-duktion og skal blandt andet ses i lyset af virkningerne fra naturkatastrofen i Japan i marts,som har haft direkte negative effekter på japansk økonomi samt mere indirekte effekter påverdensøkonomien gennem de globale produktionskæder,jf. figur 2.1og2.2.Dertil kommerstigningen i råvarepriser, herunder ikke mindst olieprisstigningerne i perioden fra sommeren2010 til april i år.Disse vækstdæmpende faktorer er af midlertidig karakter, idet energipriserne står til at falde,mens genopbygning i Japan isoleret trækker op i væksten. De seneste måneder har en ræk-ke svage nøgletal, især fra amerikansk økonomi, imidlertid skabt usikkerhed i markedet ved-rørende styrken og holdbarheden af den igangværende genopretning.
Figur 2.1Verdenshandel (eksport)Indeks (jan. 2008=100)11010090807060500708Vækst (h. akse)USA09VerdenEuroområdet1011JapanPct.1050
Figur 2.2IndustriproduktionIndeks (jan. 2008=100)130120110100-5-10-15-20
Indeks (jan. 2008=100)13012011010090807060
908070600708IndustrilandeJapanEuroområdet091011Emerging marketsUSAGlobalt
Anm.: Væksten i figur 2.1 er niveauet de seneste tre måneder i forhold til den foregående tremånedersperiode.Kilde: Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB).
Siden majredegørelsen er der kommet nationalregnskabstal for 1. kvartal og i en række landefor 2. kvartal. Generelt tegner tallene et billede af en langsom og ujævn genopretning i man-ge industrialiserede lande,jf. figur 2.3.I USA har der været en tydelig vækstafdæmpning iførste halvår sammenlignet med væksten igennem 2010. I euroområdet var der også en af-dæmpning i væksten i 2. kvartal efter høj vækst i 1. kvartal. Der er store regionale forskelle ieuroområdet, og især i mange lande med høj offentlig gæld og store underskud har vækstenværet svag eller negativ,jf. figur 2.4.I 2. kvartal var der svag vækst på 0-� pct. i alle de storelande i euroområdet.Væksten har været høj på de danske nærmarkeder. I Sverige steg BNP med 5� pct. i 2010,og væksten er fortsat i første halvår med kvartalsvise vækstrater mellem � og 1 pct. Over detseneste år har væksten i Sverige været bredt funderet med stor fremgang i både eksport, fa-
46
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
ste bruttoinvesteringer og privatforbrug. I Tyskland steg BNP med 3½ pct. i 2010, mens væk-sten har været ujævn i første halvår med 1� pct. stigning i 1. kvartal og kun 0,1 pct. i 2. kvar-tal. Også her har væksten været bredt sammensat med de største bidrag fra eksport og fastebruttoinvesteringer. Der er endnu ikke offentliggjort tal på underkomponenter i 2. kvartal.
Figur 2.3BNP i udvalgte landeIndeks (2008K1=100)1041021009896949290888608Euroomr.UK09TysklandUSA1011JapanSverigeIndeks (2008K1=100)10410210098969492908886
Figur 2.4BNP i PIIGS-landeIndeks (2008k1=100)1041021009896949290888608IrlandItalien0910GrækenlandSpanien11PortugalIndeks (2008k1=100)10410210098969492908886
Kilde: Reuters EcoWin.
Figur 2.5BNP-vækst og vækstbidrag, euroområdetPct.-point43210-1-2-3-4-5-60809PrivatforbrugEksportLagerinvesteringerBNP-vækst (h. akse)1011Offentligt forbrugFaste investeringerImportPct. (k/k)43210-1-2-3-4-5-6
Figur 2.6Årsvækst i 2. kvartal i euroområdetPct.1086420-2-4-6-8GRCPRTIRLESPITACYPNLDFRAEURSVNMLTBELDEUSVKFINAUTLUXESTPct.1086420-2-4-6-8
Anm.: I figur 2.6 er tal for Irland, Grækenland, Luxembourg, Malta og Slovenien fra 1. kvartal 2011.Kilde: Reuters EcoWin.
I euroområdet steg BNP med 0,2 pct. i 2. kvartal efter en stigning på 0,8 pct. i 1. kvartal,jf. fi-gur 2.5 og 2.6.BNP er nu steget otte kvartaler i træk og samlet med 3� pct. siden bunden i2. kvartal 2009. Genopretningen har især været drevet af stigende eksport, men de senestefem kvartaler har der også været fremgang i den indenlandske efterspørgsel, herunder privat-forbruget. Vækstsammensætningen i 2. kvartal er endnu ikke offentliggjort.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
47
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
I USA fortsætter genopretningen, men væksten er aftaget markant i forhold til i 2010,jf. figur2.7.I årets to første kvartaler er BNP kun steget med � pct. i gennemsnit, mens væksten vargodt � pct. i gennemsnit per kvartal i 2010. Det afspejler primært en betydelig afdæmpning afprivatforbruget. Det skal formentlig i høj grad ses i lyset af energiprisstigningerne, som udhu-ler forbrugernes disponible indkomst. Privatforbruget udgør godt 70 pct. af det amerikanskeBNP og er derfor en afgørende drivkraft bag udviklingen i amerikansk økonomi.
Figur 2.7BNP-vækst og vækstbidrag, USAPct.-point210-1-2-3-40809PrivatforbrugEksportLagerændringerBNP-vækst (h. akse)1011Offentlig forbrugFaste investeringerImportPct. (k/k)210-1-2-3-4
Figur 2.8Revision af BNP i USAIndeks (2005=100)108106104102100989694050607NR 2. kvartal08091011NR 1. kvartalIndeks (2005=100)107106105104103102101100999897
Kilde: Reuters EcoWin og BEA.
Med nationalregnskabet for 2. kvartal blev også den årlige revision af de historiske tal offent-liggjort,jf. figur 2.8.Revisionen viste et større fald i BNP under finanskrisen end hidtil antaget,primært som følge af en nedjustering af privatforbruget i 2008-09. Ifølge den seneste opgø-relse faldt BNP med godt 5 pct. fra 4. kvartal 2007 til 2. kvartal 2009, mens tidligere opgørel-ser har vist et fald på godt 4 pct. Væksten i 1. kvartal blev nedjusteret fra 0,5 pct. i den forrigeopgørelse til 0,1 pct. Niveauet i 2. kvartal 2011 lå stadig knap ½ pct. lavere end toppunktetfør finanskrisen.Den japanske økonomi blev hårdt ramt af de tragiske hændelser i marts, og BNP faldt medknap 1 pct. i 1. kvartal og med yderligere � pct. i 2. kvartal,jf. figur 2.9.De seneste indikato-rer peger på en genopretning af aktiviteten med ret kraftige stigninger blandt andet i industri-produktion, eksport og detailhandel,jf. figur 2.10.Genopretningen forventes at fortsætte i denkommende tid i takt med, at produktionskæderne genoprettes. Der er imidlertid negative risiciblandt andet knyttet til problemerne med elektricitetsforsyningen samt eftervirkninger fraatomulykken.
48
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Figur 2.9BNP-vækst og vækstbidrag, JapanPct.-point420-2-4-6-8-100809PrivatforbrugEksportFaste investeringerBNP-vækst (h. akse)1011Offentligt forbrugImportLagerinvesteringerPct. (k/k)420-2-4-6-8-10
Figur 2.10Industriproduktion, JapanIndeks (jan. 2008=100)105100959085807570656007080910Indeks11Vækst (h. akse)Pct. (m/m)1050-5-10-15-20
Kilde: Reuters EcoWin.
Mens genopretningen indtil nu har været svag i mange industrialiserede lande, er vækstenhøj i mange emerging markets, om end vækstraterne er kommet lidt ned i forhold til starten afsidste år,jf. figur 2.11.I Kina blev BNP-væksten i 2. kvartal opgjort til 9,5 pct. (å/å). En rækkeemerging markets opererer tæt på eller over fuld kapacitet, og mange lande oplever nu etstadig strammere arbejdsmarked, hvilket øger inflationspresset og risikoen for anden-runde-effekter. Pengepolitikken er blevet strammet væsentligt i mange lande for at inddæmme infla-tionspresset og for at undgå overophedning,jf. figur 2.12.
Figur 2.11BNP-vækst i udvalgte emerging markets
Figur 2.12Pengepolitiske renter i udvalgte emergingmarketsPct. (å/å)151050-5-10-15Pct.15141312111098765408BrasilienIndonesien09RuslandIndien10MexicoKina11Pct.151413121110987654
Pct. (å/å)151050-5-10-1508BrasilienIndonesien09RuslandIndien10
11MexicoKina
Kilde: Reuters EcoWin.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
49
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
2.1.1
Vækstudsigter på kort sigt
Fremadrettede indikatorer peger på en fortsat afdæmpet vækst i mange industrialiseredelande. Efter de seneste måneders fald lå erhvervstillidsindikatorerne i juli imidlertid stadigover, men tæt på, det niveau, som regnes som grænsen mellem stigende og faldende aktivi-tet,jf. figur 2.13og2.14.Det gælder både i USA og i euroområdet. I IFO-indekset i Tysklander det primært forventningsdelen af indekset, der har været faldende de seneste måneder,mens vurderingen af den nuværende situation stadig ligger på et meget højt niveau,jf. figur2.15.
Figur 2.13Erhvervstillid (PMI fremstilling)Indeks70656055504540353008Sverige09Tyskland10Euroområdet11USAKinaIndeks706560555045403530
Figur 2.14Erhvervstillid og BNP-vækst i euroområdetIndeks656055504540353000 0102 03PMI04 0506 0708 0910 11Pct. (k/k)3210-1-2-3-4
BNP (h. akse)
Anm.: Den lyseblå prik i figur 2.14 viser erhvervstilliden i juli måned.Kilde: Reuters EcoWin og Bloomberg.
Forbrugertilliden har også været vigende i mange lande,jf. figur 2.16.Ifølge de foreløbige talfor Michigan-indikatoren faldt forbrugertilliden i USA kraftigt i august og ligger nu på det lave-ste niveau siden 1980. Den seneste måling er formentlig påvirket af processen omkring for-højelsen af gældsloftet i USA samt volatiliteten på finansmarkederne i perioden, hvor under-søgelsen blev foretaget.De negative risici er blevet mere tydelige siden majredegørelsen og knytter sig især til mar-kedets tillid til håndteringen af statsgældssituationen i udsatte lande i euroområdet og til enøget usikkerhed vedrørende den underliggende styrke af genopretningen i USA. En rækkeskuffende indikatorer har således skabt usikkerhed om, hvorvidt vækstafdæmpningen er dy-bere og mere langvarig end først antaget. Sammen med markedets bekymringer knyttet tilstatsgældssituationen har svækkelsen af vækstbilledet ført til store aktiefald og høj volatilitetpå finansmarkederne,jf. afsnit 2.3.De svage nøgletal har genoplivet diskussionen om, hvorvidt verdensøkonomien står over foret dobbelt-dip. Det vil sige et forløb, hvor genopretningen efter tilbagegangen i forbindelsemed finanskrisen bliver afløst af en ny recession. På nuværende tidspunkt vurderes risikoenfor en ny recession som forøget, men ikke som det mest sandsynlige forløb. Det skyldesblandt andet, at situationen er ændret siden 2008, hvor virksomheder og husholdninger nu
50
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
har været igennem en periode med konsolidering. Boligmarkedet har også taget en stor til-pasning i mange lande og er ikke overophedet som i 2008. Endvidere har de reale indikatorerindtil videre kun peget på en afdæmpning af væksten og ikke et decideret tilbageslag. Usik-kerheden knytter sig imidlertid til, i hvilket omfang den svækkede tillid og aktiekursfald sættersig i mindre forbrugs- og investeringslyst i husholdninger og virksomheder.
Figur 2.15Erhvervstillid (Konjunktur-ur), TysklandForventningsindeks403020100-10-20-30-40-50-60-60-40-20Nuværende situation2000-0720080200920201040602011RecessionNedgangOpgang
Figur 2.16ForbrugertillidIndeks (2008=100)25020015010050008Sverige09Tyskland10Euroområdet11USAIndeks (2008=100)250200150100500
Forventningsindeks40Boom
3020100-10-20-30-40-50-60
juli 2011
Anm.: I figur 2.15 måles virksomhedernes vurdering af den nuværende situation på x-aksen, mens forvent-ningerne til de kommende 6 måneder måles på y-aksen.Kilde: Reuters EcoWin.
I andet halvår vil aktiviteten isoleret set blive understøttet af, at virkningen fra de midlertidigevækstafdæmpende faktorer er ved at aftage. I Japan er genopretningen efter jordskælvet ifuld gang, forstyrrelserne på produktionskæderne er mindre udtalte, og priserne på energi ogfødevarer ser ud til at være vigende,jf. afsnit 2.5.Samtidig er renterne faldet efter den sene-ste uro, hvilket understøtter boligmarkederne. En yderligere svækkelse af tilliden til de udsat-te lande i euroområdet, eller et fornyet tilbageslag i amerikansk økonomi, kan imidlertid få af-smittende effekter på realøkonomien i andre lande.OECD’s sammensatte ledende indikator (CLI) peger også på en afdæmpning af væksten imange lande,jf. figur 2.17og2.18.Niveauerne ligger dog stadig over trend (=100). Det gæl-der især i lande som Tyskland, Japan og USA. I Kina ligger indikatoren nu på linje med denhistoriske trend. Den sammensatte indikator bygger imidlertid på indikatorer, som er indsam-let før den seneste uro på de finansielle markeder (går frem til juni måned).
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
51
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Figur 2.17OECD’s sammensatte ledende indikatorIndeks11010510095908508SverigeGrækenland09TysklandPortugal1011SpanienItalienIndeks110105100959085
Figur 2.18OECD’s sammensatte ledende indikatorIndeks11010510095908508OECD09Euroomr.USA10UK11JapanKinaIndeks110105100959085
Kilde: OECD.
2.1.2
Vækstskøn
I forlængelse af den seneste udvikling henover sommeren og særligt den eskalerede uro påaktiemarkeder og de finansielle markeder i starten af august er usikkerheden knyttet tilvækstforudsætningerne for udlandet ekstraordinært store.I det hovedscenarie, som budgetteringsforudsætningerne bygger på, ventes fortsat, mensvagere, genopretning af økonomierne i 2011. I forløbet ventes den sammenvejede BNP-vækst på de danske eksportmarkeder at svare til ca. 2� pct. i 2011-12,jf. tabel 2.1 og figur2.19.Vækstforventningerne er dermed nedjusteret med � pct.-point i begge år.
Figur 2.19Sammenvejet BNP-vækstPct.151050-5-10-15050607August 110809101112Maj 11Pct.43210-1-2-3-4-5
Figur 2.20EksportmarkedsvækstPct.151050-5-10-1505060708091011Maj 1112August 11Pct.151050-5-10-15
Kilde: OECD, IMF, EU-Kommissionen og egne beregninger.
52
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
I euroområdet forventes en vækst på 1½-1� pct. i de to år. Det uændrede vækstskøn i 2011skal ses i lyset af højere end forventet vækst i starten af året, især i Tyskland, mens vækst-forventningerne til den resterede del af året er nedjusteret blandt andet i lyset af nedgangenpå aktiemarkederne og de finansielle markeder.I USA skønnes væksten til godt 1½ pct. i 2011 og godt 2 pct. i 2012. Skønnet er nedjusteretmarkant i 2011 på baggrund af afdæmpningen i første halvår, og også her er vækstforvent-ningerne til andet halvår reduceret.
Tabel 2.1Vækstskøn for udlandet og dansk eksportmarkedsvækst2011MajRealvækst, pct.Eksportvægtet BNPUSAEU27EuroområdetTysklandStorbritannienSverigeNorgeJapanAsien, ekskl. JapanKinaRuslandLatinamerikaEksportmarkedsvækst2,62,61,81,62,61,74,22,70,57,79,34,54,27,02,31,61,71,62,90,84,50,9-0,67,89,34,84,66,32,32,71,91,81,92,12,52,51,67,79,04,23,96,22,12,11,71,61,91,72,52,62,17,69,04,54,15,8AugustMaj2012August
Anm.: Den eksportvægtede vækst er en sammenvejning af BNP-væksten på danske eksportmarkeder påbaggrund af hvor stor andel af den danske eksport landene aftager. Eksportmarkedsvæksten er etmål for væksten i udlandets efterspørgsel efter danske industrivarer på baggrund af BNP-væksten ogde enkelte landes importelasticitet for danske industrivarer.Kilde: OECD, IMF, EU-Kommissionen og egne beregninger.
På baggrund af vækstskønnene er skønnet for eksportmarkedsvæksten for danske industri-varer nedjusteret i 2011 fra 7 pct. i majredegørelsen til 6� pct., mens eksportmarkedsvæk-sten i 2012 er nedjusteret fra 6� pct. til 5� pct.,jf. figur 2.20.De seneste internationale prognoser, som for de flestes vedkommende er udarbejdet før denseneste uro og før offentliggørelsen af det seneste amerikanske nationalregnskab, peger påen BNP-vækst i euroområdet på omkring 2 pct. i 2011 og 1½-2 pct. i 2012,jf. figur 2.21og
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
53
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
2.23,mens der for USA forventes en vækst på 1�-2½ pct. i 2011 og 2�-3 pct. 2012,jf. figur2.22og2.24.
Figur 2.21Skøn for vækst i 2011, euroområdetPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,009ConsensusEU10OECD11IMFPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,0
Figur 2.22Skøn for vækst i 2011, USAPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,009ConsensusEU10OECD11IMFPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,0
Figur 2.23Skøn for vækst i 2012, euroområdetPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,010ConsensusEU11OECDIMFPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,0
Figur 2.24Skøn for vækst i 2012, USAPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,010ConsensusEU11OECDIMFPct. (å/å)3,53,02,52,01,51,0
Kilde: Consensus Economics, EU-Kommissionen, OECD og IMF.
2.1.3
Arbejdsmarkeder
Både i euroområdet og i USA er arbejdsmarkedet stabiliseret efter finanskrisen, og der ertegn på en langsom forbedring på begge sider af Atlanten. På baggrund af den afdæmpedegenopretning forventes ledigheden at reduceres i et relativt langsomt tempo fremadrettet.I euroområdet lå ledigheden på 9,9 pct. i juni og er dermed kun faldet en smule siden dentoppede på 10,2 pct. sidste år. Forskellen i ledighedsniveauerne i medlemslandene er blevetmarkant større under og efter finanskrisen. Mens ledigheden i Tyskland typisk har ligget overgennemsnittet i euroområdet det seneste tiår, steg ledigheden kun lidt i kølvandet på finans-
54
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
krisen og er faldet markant siden midten af 2009. Tyskland har nu et af de laveste ledigheds-niveauer i euroområdet,jf. figur 2.25.
Figur 2.25Ledighed, euroområdetPct.25Pct.25
Figur 2.26Ledighed og beskæftigelse, USAPct. af arbejdsstyrken1110Ændring (1.000, m/m)6004002000-200-400-600-800-1.0000809Offentlig besk. (h. akse)Ledighed1011Privat besk. (h. akse)
20
20
987
15
15
10
10
65
5
5
43
00002040608Euroområdet10
0
Interval ledighedsniveauer
Tyskland
Anm.: I figur 2.25 viser det lyseblå område intervallet mellem medlemslandet med henholdsvis den højesteog laveste ledighedsrate.Kilde: Reuters EcoWin.
Figur 2.27Udvikling i beskæftigelse efter recessioner,USAPct. siden bund181614121086420-2-4-60612182430Mdr. siden bund1990-19912007-2009Pct. siden bund181614121086420-2-4
Figur 2.28Inflation, euroområdet
Pct. (å/å)543210-1070809Kerneinflation10HICP
Pct. (å/å)543210-111
Interval 1957-19822001-2001
Anm.: Kerneinflationen er et udtryk for inflationen fraregnet bidrag fra energi og uforarbejdede fødevarer.Kilde: Reuters EcoWin.
I USA har der været positiv vækst i den private beskæftigelse hver måned siden marts 2010,og samlet er den private beskæftigelse steget med knap 2,4 mio. personer,jf. figur 2.26.Le-dighedsprocenten er faldet med 1 pct.-point fra toppen til 9,1 pct. i juli i år. Reduktionen af le-digheden er bremset op i starten af året, og i 2. kvartal var der en lille stigning i ledigheden på
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
55
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
knap ½ pct.-point. Sammenlignet med tidligere perioder med genopretning efter dybe tilbage-slag i økonomien har beskæftigelsesudviklingen efter finanskrisen været relativt langsom, pålinje med 1990-91, men bedre end i 2001,jf. figur 2.27.
2.1.4
Inflation
Efter at have været stigende i første halvår 2011, viser inflationen nu tegn på at flade ud iUSA, mens der har været en mere tydelig nedgang i årsstigningstakten i euroområdet de se-neste tre måneder,jf. figur 2.28.Forbrugerpriserne steg med 2,5 pct. på årsbasis i euroom-rådet i juli og med 3,6 pct. i USA.
Figur 2.29Bidrag til inflationen, euroområdetPct.-point543210-1-2070809EnergiForarbejdede fødevarerService1011Uforarbejdede fødevarerIndustrivarer1Pct.-point543210-1-2
Figur 2.30Inflation, USAPct.-point6543210-1-2-30708091011EnergiCPI (h. akse)FødevarerKerneinflation (h. akse)Pct.6543210-1-2-3
Anm.: De halvtransparente søjler illustrerer energiprisernes bidrag til den overordnede inflation, hvis ener-gipriserne forbliver uændret på niveauet i juli i resten af året.Kilde: Reuters EcoWin.
Inflationen er således relativt høj til trods for omfattende ledig kapacitet i de vestlige økono-mier. Det skal ses i lyset af de stigende priser på energi og fødevarer, som i øjeblikket forkla-rer knap 60 pct. af forbrugerprisstigningen over det seneste år i euroområdet. Energiprisernehar været vigende på det seneste, men selv med uændrede priser fra niveauet i juli vil ener-giprisernes bidrag til årsstigningstakten gradvist aftage i den resterende del af året,jf. figur2.29og2.30.Sammen med den dæmpende virkning på inflationen fra den ret lave kapaci-tetsudnyttelse mange steder vil dette isoleret set bidrage til lavere inflation i resten af året bå-de i USA og i euroområdet.Kerneinflationen (forbrugerpriser renset for energi- og fødevarepriser1) er også steget i man-ge lande. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de stigende råvarepriser gradvist føder igen-nem produktionskæden.Til trods for den stigende inflation frem mod sommeren har inflationsforventningerne væretstabile både i USA og i euroområdet,jf. figur 2.31og2.32.Velforankrede inflationsforvent-
1
I euroområdet kun uforarbejdede fødevarer.
56
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
ninger bidrager til en stabil prisudvikling, idet de mindsker risikoen for anden-runde-effekter ifx lønfastsættelsen ved midlertidige stigninger i inflationen.
Figur 2.31Inflationsforventninger, euroområdetPct. (å/å)3Pct. (å/å)3
Figur 2.32Inflationsforventninger, USAPct.65Pct.65432100001 0203040506070809 1011Næste 12 månederNæste 5-10 år
2
2
43
1
1
21
0201120122013Længere sigt3. kvartal 20111. kvartal 20112. kvartal 2011
0
0
Anm.: Figuren viser resultatet af ECBs kvartalsvise ”Survey of Professional Forecasters” (SPF) for euro-området og inflationsforventningerne ifølge Michigan-surveyet i USA.Kilde: Reuters EcoWin.
2.2
Offentlige finanser
De offentlige finanser er kommet under massivt pres i en lang række industrialiserede lande iforlængelse af den internationale finansielle og økonomiske krise,jf. figur 2.33.De offentligeunderskud er steget som følge af det kraftige konjunkturtilbageslag og på grund af de finans-politiske lempelser, som mange lande har gennemført for at understøtte aktiviteten. Samtidigskal problemerne også ses i sammenhæng med, at mange store lande havde underskud påde offentlige finanser, selv da den seneste højkonjunktur toppede.De store underskud har ført til en stigning i den offentlige bruttogæld, som i forvejen var retbetydelig i mange lande på grund af utilstrækkelig konsolidering i de gode år forud for krisen.Den offentlige gæld vil i de fleste lande fortsætte med at stige i de kommende år,jf. figur2.34.De store underskud og stigningerne i bruttogælden har for nogle lande ført til en egentliggældskrise, idet markederne siden begyndelsen af 2010 har krævet en betydelig risikopræ-mie på statsobligationer fra lande med usunde offentlige finanser og utilstrækkelige konsoli-derings- og reformplaner. Det gælder særligt Grækenland, Irland samt Portugal, og senestSpanien og Italien, hvor manglende tiltro til håndteringen af gældskrisen er slået ud i stigenderentespænd på handlede statsobligationer i forhold til Tyskland,jf. afsnit 2.3.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
57
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Figur 2.33Offentlig saldo, EU-landene og USAPct. af BNP420-2-4-6-8-10-12HUNSWEESTFINLUXDEUBGRMLTNLDAUTBELITADKCZELVAROUCYPSVKLTUFRAPOLSVNPRTESPUKGRCUSAIRLEU3 pct. grænsen iStabilitets- ogVækstpagten
Figur 2.34Offentlig bruttogæld, EU-landene og USAPct. af BNP420-2-4-6-8-10-12
Pct. af BNP18016014012010080604020060 pct. grænsen iEU-traktaten
Pct. af BNP180160140120100806040200
2011
2012
Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose, maj 2011.
Udviklingen i Sydeuropa viser, at prisen for en utroværdig og uholdbar finanspolitik er høj.Refinansieringsomkostninger på den eksisterende gæld samt omkostningerne ved ny gældstiger, hvilket skaber en negativ spiral – en snebold-effekt – af høje underskud og stigendegæld, som igen øger renterne og dermed renteudgifterne og underskuddene. Problemet ersærligt stort for lande, hvor gennemslaget af rentestigninger på de offentlige finanser skerhurtigt,jf. figur 2.35.Det gælder fx lande med kort finansiering, dvs. hvor gælden skal refi-nansieres ofte. Af det græske underskud på omkring 10½ pct. af BNP i 2010 var såledesgodt 5½ pct. renteudgifter, mens det italienske underskud i 2010 på godt 4½ pct. næstenudelukkende udgjordes af renter.På baggrund heraf vedtog Italiens parlament den 15. juli en konsolideringsplan på 48 mia.euro for perioden 2011-2014. Planen blev den 12. august efterfulgt af endnu en konsolide-ringsplan på 45½ mia. euro (godt 2� pct. af BNP) i 2012 og 2013, med sigte på at der ska-bes balance på de offentlige finanser i 2013. Udover blandt andet fastfrysninger af offentligelønninger, en pensionsreform og privatiseringer vil Italien over en treårig periode øge skattenmed 5 pct.-point for indkomster over 90.000 euro om året og med 10 pct.-point for indkomsterover 150.000 euro samt øge skatten på kapitalindkomst. Senest har også Frankrig annonce-ret offentliggørelsen af en konsolideringsplan ultimo august. Det skal ses i sammenhængmed øget risiko for, at Frankrig kan få reduceret sin rating hos kreditvurderingsinstitutterne.Grækenland (maj 2010), Irland (nov. 2010) og senest Portugal (april 2011) har alle måtteanmode om låneassistance fra EU og IMF for at leve op til deres kortfristede gældsforpligtel-ser og for at sikre landene tid til at gennemføre ambitiøse konsolideringsprogrammer. I lysetaf det tiltagende markedspres med kraftigt stigende rentespænd for en række lande blev derafholdt et ekstraordinært eurotopmøde den 21. juli 2011, hvor der blev truffet en række be-slutninger rettet mod sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet, herunder et nyt lån tilGrækenland,jf. afsnit 2.3.
58
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
ESTLUXBGRROUSWELTUCZESVNSVKDKLVAFINPOLCYPNLDMLTESPAUTHUNDEUUKFRABELUSAPRTIRLITAGRCEU20112012
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Figur 2.35Offentlig bruttogæld og renteudgifter 2010-12,udvalgte EU-landeRenteudgifter, pct. af BNP8765432102550DanmarkUKItalien75100125Bruttogæld, pct. af BNPSpanienEuroområdetPortugal150Renteudgifter, pct. af BNP876543210175
Figur 2.36Bruttogæld, USA
Pct. af BNP12010080604020090 92 94 96 98 00
Pct. af BNP12010080604020002 04 06 08 10 12
GrækenlandIrland
Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose, maj 2011 og US Office of Management and Budget.
I USA er det offentlige underskud steget markant fra under 3 pct. af BNP i 2007 til 11� pct. afBNP i 2010. Samtidig steg den amerikanske bruttogæld fra 64½ pct. af BNP i 2007 til 93�pct. af BNP i 2010 og ventes at stige til over 100 pct. af BNP i 2012,jf. figur 2.36.Gældsud-viklingen gjorde det nødvendigt at forhøje det amerikanske gældsloft, så der blandt andet kanudbetales lønninger til offentligt ansatte og pensioner. Den 3. august, ét døgn før en reel be-talingsstandsning, blev der efter flere ugers fastlåste forhandlinger indgået en aftale i USAom en forhøjelse af gældsloftet,jf. boks 2.1.På trods af aftalen om gældsloftet nedvurderede kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’sden 5. august 2011 USA fra den højeste kreditvurdering, AAA, til den næsthøjeste, AA+.Nedvurderingen begrundes blandt andet med, at de finanspolitiske konsolideringsplaner ikkevurderes at være tilstrækkelige til at stabilisere gælden, og at den politiske handlekraft i USAer blevet mindre stabil, mindre effektiv og mindre forudsigelig i kraft af, at gældsloftet og ud-sigten til ”default” er blevet brikker i det politiske spil,jf. afsnit 2.3.I EU har 24 ud af 27 lande modtaget en EU-henstilling om at bringe underskuddet ned under3 pct. af BNP inden for få år og at sikre en finanspolitisk konsolidering på ca. 4 pct. af BNP igennemsnit,jf. figur 2.37.Fra omkring 2010 har EU-landene således vendt fokus mod konso-lidering af de offentlige finanser efter betydelige lempelser især i 2009,jf. figur 2.38.Landemed meget store balanceproblemer, såsom Irland og særligt de baltiske lande, var nødsagettil at stramme finanspolitikken allerede i 2009, hvorimod de lande, som havde sikret en til-strækkelig gældsnedbringelse i årene op til krisen, havde råderum til at fortsætte den lempe-lige linje i 2010. Overordnet var finanspolitikken i EU svagt kontraktiv i 2010.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
59
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Boks 2.1Indholdet af USA’s aftale om forhøjelse af gældsloftetForhøjelse af gældsloftet(lovfæstet grænse for, hvor meget det amerikanske finansministerium må optageaf lån) med mindst 2,1 billioner USD og højst 2,4 billioner USD fra 14,294 til 16,394 og højst 16,694 billionerUSD (115 pct. af BNP), hvoraf der foretages en forhøjelse på 0,4 billioner USD nu og 0,5 billioner USD i lø-bet af efteråret. Den resterende forhøjelse på 1,2-1,5 billioner USD foretages på baggrund af Kongressensbehandling af en ny budgetkomités forslag til modsvarende budgetforbedringer. De efterfølgende forhøjel-ser skal ikke til fornyet afstemning, men et flertal på⅔i Kongressens kamre kan modsætte sig forhøjelsen.Reduktion af underskuddetmed mindst 2,1 billioner USD, svarende til 1 pct. af BNP, over 10 år i forhold tilbasisscenariet, heraf 0,9 billioner USD i første runde i form af fastfrysning af de diskretionære udgifter. I altskønnes underskuddet at kunne blive reduceret med op til 2,4 billioner USD, hvis Kongressen godkenderbudgetkomiteens forslag, jf. nedenfor.Etablering af en tværpolitisk budgetkomité(tre medlemmer fra hvert parti i henholdsvis RepræsentanternesHus og Senatet, 12 i alt), som inden den 23. november skal fremlægge forslag til budgetforbedringer påmindst 1,5 billioner USD, herunder forslag til skatteomlægninger og reform af retten til velfærdsydelser(sundhed og pension). Kongressen har frem til jul til behandling af disse ved en ”fast-track procedure”.Indførelse af mekanisme,der automatisk reducerer de offentlige udgifter med yderligere 1,2 billioner USD iperioden 2012-2021 (50/50 på forsvar og øvrige udgifter med en række friholdelser), såfremt budgetkomite-ens forslag ikke godkendes.
Kilde:Budget Control Act of 2011,vedtaget den 2. august 2011.
Hovedparten af de europæiske lande vurderes at stramme finanspolitikken i 2011, mange pålinje med eller mere end deres henstillingers gennemsnitlige stramningskrav. Lande med sto-re underskud og gældsbyrder, herunder store rentespænd, samt lande med låneprogrammerstrammer finanspolitikken relativt meget,jf. figur 2.38.Modsat skal lande som Danmark,Tyskland og Holland gennemføre en moderat konsolidering sammenlignet med resten af deeuropæiske lande med henstillinger.Konsolideringslinjen i EU-landene ventes foreløbigt at fortsætte i 2012, hvor 7 ud af 23 landemed henstillinger har frist for at få bragt deres underskud ned under 3 pct. af BNP. Imidlertidhar flere lande endnu ikke specificeret konkrete tiltag for 2012, hvilket først ventes i forbindel-se med udformningen af landenes finanslove senere på året.EU-Kommissionen har vurderet, at givet den aktuelt planlagte økonomiske politik vil det gen-nemsnitlige underskud i EU blive bragt ned under 3 procentsgrænsen i Stabilitets- og Vækst-pagten i 2013. Ligeledes vurderer Kommissionen, at alle lande vil korrigere deres uforholds-mæssigt store underskud før eller til fristen i deres henstilling. En del af EU-landenes under-skudsreduktion skal dog i højere grad tilskrives en tilbagevenden til en mere normal konjunk-turtilstand og i mindre grad konsolideringstiltag. For de lande kræves derfor yderligere speci-ficerede finanspolitiske stramninger, for at de vurderes at leve op til deres henstillinger. Fin-land fik i juli som det første land ophævet sin henstilling.
60
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Figur 2.37Konsolideringskrav til EU-lande
Figur 2.38Aktive finanspolitiske lempelser (-) ogstramninger (+), EUPct. af BNP2010-13
Pct. af BNP20112011-132010-112011-12Ingen henstilling2010-12
Pct. af BNP14121086420-2-4
Pct. af BNP14121086420-2-4
2010-14
1086420
2011-15
12
121086420
SWELUXESTFINMLTDKDEUAUTNLDHUNBGRCYPITABELPOLROULTULVASVNSVKCZEFRAPRTESPUKGRCIRLEU
Anm.: Figur 2.37 angiver krav til samlet finanspolitisk stramning i den angivne periode. EU angiver detuvægtede gennemsnit af henstillinger. Søjlerne i figur 2.38 angiver provenuvirkningen af finanspoli-tik med virkning i hhv. 2009, 2010 og 2011. For Ungarn er der korrigeret for engangseffekten af enpensionsomlægning i 2011. Landene er rangeret efter størrelsen af de samlede stramninger i 2009-2011.Kilde: EU-Kommissionen og EU-Kommissionens vurdering af landenes Stabilitets- og Konvergenspro-grammer.
2.3
Obligations- og aktiemarkederne
Uroen på de finansielle markeder er blusset op igen de seneste uger. Aktiekurserne er faldetkraftigt, og der har været betydelige udsving i flere af de store, centrale aktieindeks på enkel-te dage. Korrektionen skal ses i sammenhæng med større risikoaversion i tilknytning til atvækstforventningerne er reduceret, samt at de finans- og pengepolitiske muligheder for atunderstøtte efterspørgslen er stærkt begrænsede. Usikkerheden om USA’s og flere eurolan-des mulighed for at leve op til sine gældsforpligtelser og de mulige konsekvenser af de nød-vendige justeringer af den økonomiske politik har givetvis også været medvirkende til de sto-re kursudsving.Stort set alle centrale aktieindeks faldt kraftigt i august både på vestlige og emerging mar-kets. I ugerne op til S&P’s nedjustering af USA's rating steg usikkerheden i de amerikanskeaktier betydeligt. VIX-indekset, der måler markedsforventningen til aktieusikkerheden, blevmere end fordoblet i de to uger op til nedjusteringen og er siden fortsat op,jf. figur 2.39.Dettemål for usikkerheden er dog stadig lavere, end da finanskrisen eskalerede. Billedet er detsamme for det europæiske VSTOXX-indeks.De markante aktiekursstigninger siden bunden i 2008 og 2009 er således afløst af bratte fald,der har bragt de fleste store vestlige aktieindeks på niveau med i sommeren 2008, dvs. førLehmans kollaps. Siden toppen i 2010 og 2011 er de større vestlige indeks faldet med opmod 25 pct.,jf. figur 2.40.Faldet har foreløbigt været størst i Europa.
DEUDKSWEFINAUTLUXNLDFRABELITAUKESPMLTSVNHUNCZECYPPOLSVKBGRPRTROUIRELVAESTGRCLIT200920102011
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
61
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Figur 2.39VIX og VSTOXXIndeks100908070605040302010008091011VIX-indeks (USA)Indeks1009080706050403020100
Figur 2.40Fald siden toppen i 2010-2011FTSE100 EuroStoxx S&P500 Topix 500(UK)(Europa)(USA)(Japan) Pct.0-5-10-15-20-25-30
Pct.0-5-10-15-20-25-30
OMXC
VSTOXX-indeks (Europa)
Anm.: I figur 2.39 afspejler VIX og VSTOXX den implicitte volatilitet i 3-mdrs optionskontrakter på hhv.det amerikanske S&P500- og det europæiske Stoxx 50-indeks. I figur 2.40 viser søjlerne faldet i defaktiske indeks, dvs. ekskl. reinvesterede udbytter. Tallene er senest ajourført den 15. august 2011.Kilde: Chicago Board Options Exchange, Stoxx limited og Reuters EcoWin.
Figur 2.4110-årige rentespænd til Tyskland – PIIGS lande
Figur 2.4210-årige rentespænd til Tyskland – udvalgteEU-landeBasispoint250200150100500Basispoint250200150100500
Basispoint1.8001.6001.4001.2001.000800600400200009IrlandItalienSpanien1011GrækenlandPortugal
Basispoint1.8001.6001.4001.2001.0008006004002000
09DanmarkFrankrig
10HollandFinland
11Belgien
Kilde: Bloomberg.
Der er en klar tendens til, at de internationale investorer søger mod statsobligationer med højkreditværdighed i perioder med finansiel uro. Obligationer fra lande med høj offentlig gæld ogstore underskud – og som har lavere rating – handles til højere renter end obligationer fralande med lav gæld og bedre udsigter for de offentlige finanser,jf. figur 2.41 og 2.42.I denbedre del hører fx Tyskland, Holland og Finland og – uden for euroområdet – lande somUSA, Schweiz og Danmark. Statsgæld bliver således ikke længere bredt betragtet som risi-
62
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
kofrie aktiver, og der er i markederne stor fokus på landespecifikke forhold, herunder denøkonomiske politik.S&P’s nedjustering af USA's rating betød, at USA for første gang mistede sin AAA-status vedet af de større kreditvurderingsbureauer. S&P begrunder primært sin nedjustering med denpolitiske risiko for, at fremtidige forhandlinger om budgetforbedringer kan blive vanskelige,hvilket kan gøre det sværere for USA at reducere de forventede stigninger i gælden over dekommende år. Moody’s satte ligeledes – kort efter afslutningen på budgetforhandlingerne –USA på negativt outlook. Efter nedjusteringen af USA er det kun 19 lande (inkl. Guernsey, Is-le of Man og Hong Kong), som har den højeste rating (AAA) hos S&P i 2011 mod 20 i 2010,jf. figur 2.43.
Figur 2.43AAA-ratede lande ifølge S&PAntal14012010080604020015 19 20 22 23 23 17 17 18 18 19 19 20 20 20 20 20 19 20929496AAA98000204060810Antal140120100806040200
Figur 2.44MOVE-indeks og 10-årige statsobligations-renter for USA, Tyskland og DanmarkIndeks125120115110105100959085807510MOVE-indeks, 3 mdr.Tyskland (h.a.)11USA (h.a.)Danmark (h.a.)Pct.4,504,254,003,753,503,253,002,752,502,252,00
Ratede lande i alt
Anm.: Siden 2010-opgørelsen i figur 2.43 er USA blevet downgradet til AA+. MOVE-indekset i figur 2.44angiver en vægtet gennemsnitsvolatilitet på den implicitte volatilitet i handlede renteoptionskontrak-ter af forskellig længde på amerikanske statsobligationer. Vægtningen er fordelt på 20 pct. 2-årige, 20pct. 5-årige, 40 pct. 10-årige og 20 pct. 30-årige renteoptionskontrakter.Kilde: S&P Rating og Reuters EcoWin.
Usikkerheden om den amerikanske gæld og budgetforhandlingerne ses fx i MOVE-indekset,der afspejler markedets vurdering af usikkerheden i optionskontrakter på amerikanske stats-obligationer. MOVE-indekset steg således betydeligt i juni måned,jf. figur 2.44.I perioden lige op til og efter budgetaftalen blev annonceret i starten af august samt umiddel-bart efter nedjusteringen af USA’s kreditvurdering, er renten på amerikanske statsobligationerdog faldet ganske betydeligt, ligesom i Danmark og Tyskland. Det peger på, at USA fortsatses som en sikker havn i perioder med finansiel uro, og at frygten for en amerikansk defaultikke er særligt påvirket af S&P’s nedjustering.Vurderingen af den amerikanske kreditværdighed har central betydning, da amerikanskestatsobligationer i vidt omfang bruges som benchmark over for andre obligationer samt til atfastsætte priser på en række finansielle aktier. Fitch Rating vurderer i en rapport udgivet den27. juli 2011, at amerikanske statspapirer ikke på kort eller mellemlangt sigt vil miste sin
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
63
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
benchmark-status på verdens obligationsmarkeder selv efter en moderat nedjustering af kre-ditvurderingen. Det skyldes navnlig den store volumen og likviditet i de amerikanske papirer,samt at papirerne er denomineret i USD, der fungerer som en af de centrale reservevalutaer iverden. Alternative statsobligationsmarkeder med høj volumen er fx det japanske og italien-ske, der dog ligesom USA har ratings under AAA.Rating-bureauernes rolle og vurderinger af lande, især i Europa, er blevet genstand for sti-gende fokus. Navnlig sydeuropæiske eurolande og Irland har fået deres kreditvurderingersænket ad flere omgange. Blandt de mere markante var Moody’s nedgradering af Portugalmed fire trin på rating-skalaen (fra Baa1 til Ba2) med virkning fra den 7. juli 2011. Medio au-gust 2011 var der ni EU27-lande (heraf seks eurolande), der er ratet i den bedste AAA/Aaa-kategori ved alle de tre store rating-bureauer,jf. tabel 2.2.Fem EU27-lande er ratet under investment grade (populært kaldet ”junk bonds”) hos et ellerflere bureauer, dvs. der vurderes at være en forhøjet risiko for, at landene ikke lever op til de-res gældsforpligtelser. Bliver en obligation vurderet under Baa3/BBB- (laveste investmentgrade), betyder det under normale omstændigheder, at den ikke kan benyttes som sikkerhedfor lån i ECB. ECB gør dog to undtagelser, idet man i maj 2010 og marts 2011 meddelte, atman ville se bort fra rating-kravet for henholdsvis græske og irske statsobligationer.
Tabel 2.210-årige gennemsnitlige rentespænd til Tyskland, basispointRatings fra bureau-erne S&P / Fitch /Moody’sAAA / AAA / AaaAAA / AAA / AaaAAA / AAA / AaaAAA / AAA / AaaAA+ / AA+ / Aa1A+ / AA- / Aa2AA / AA+ / Aa2BBB+ / BBB+ / Ba1BBB- / BBB- / Ba2CC / CCC / Ca
LandDanmarkNederlandeneFinlandFrankrigBelgienItalienSpanienIrlandPortugalGrækenland
20066101122201429
200755671021981929
200830222524395936454977
20093342453560906818333176
20102523223767120148295251630
2011 tildato1)183026411101732327116431.096
12-08-2011183137591662512597539271.229
Anm.: Årsgennemsnit. Renterne er opgjort som forskellen mellem de løbetidskorrigerede renter på statsob-ligationer fra det pågældende land og Tyskland, dvs. svarende til forskellen på renten i de 10-årigepunkter på rentekurverne. Ud over de angivne lande er også Tyskland, Østrig og Luxembourg AAA-ratede eurolande, mens Storbritannien og Sverige - ud over Danmark - er AAA-ratede EU27-lande.1)Renterne er baseret på børsernes lukkekurser til og med den 12. august.Kilde: Bloomberg, Moody’s, Standard & Poor’s, Fitch Rating og egne beregninger.
64
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
ECB annoncerede på sit pressemøde den 4. august 2011, at man vil genoptage opkøbet afstatsobligationer på markederne under sit Securities Market Program,jf. også afsnit 2.4.Idagene efter annonceringen faldt renten på især italienske og spanske statsobligationer i for-ventning om, at det er disse papirer, ECB vil opkøbe, ligesom mulige ECB-opkøb i sig selvkan have været prispåvirkende.Danmark fik hen over sommeren bekræftet sin AAA/Aaa-status hos både Fitch Rating ogMoody’s – begge med stabilt ”outlook”. Begge ser overordnet positivt på Danmark, herunderde reformer, der er gennemført og aftalt. Fitch fremhæver således, at den finanspolitiskekonsolideringsplan i sammenhæng med 2020-reformerne bør vende de finanspolitiske uba-lancer og sikre holdbarheden på langt sigt. Moody’s fremhæver i deres juli-rapport, at man iDanmark med start i forårspakken i 2010 har reageret på de strukturelle udfordringer med enrække tilpasninger, der har til hensigt at reducere antallet af personer i den arbejdsdygtigealder, der modtager offentlige overførsler og ikke er i aktiv beskæftigelse – hvilket, ifølgeMoody’s, er Danmarks centrale udfordring (”the heart of both the growth and fiscal pro-blems”). Derudover fremhæves de yderligere tiltag i finansloven for 2011 samt tilbagetræk-ningsreformen, selvom denne først kan vedtages efter et valg. Usikkerhederne om ratingenknytter sig navnlig til gældsætningen i husholdningerne og bankernes eksponering herover-for. Moody’s fremhæver ydermere risikoen for yderligere problemer i banksektoren, som kansvække investorers og indskyderes tillid til systemet.Danmarks Nationalbank vurderer iFinansiel stabilitet,2011, at de danske pengeinstituttersamlet set under de nuværende kapitalkrav er kapitaliserede til at imødegå en mere negativudvikling end forventet. Samme billede tegnede sig i den netop gennemførte europæiskestresstest for de fire deltagende danske pengeinstitutter (Danske Bank, Jyske Bank, Nykreditog Sydbank), der alle vurderes at have tilstrækkelige kernekapitalprocenter selv i et negativtmakroøkonomisk forløb.Billedet kan hurtigt skifte, men indtil nu er der ikke tydelige tegn på, at hverken rating-bureauerne eller investorer i den nærmeste periode vil ændre syn på Danmark som ”sikkerhavn”. Det skal ses i lyset af navnlig den relativt lave danske statsgæld og de relativt besked-ne offentlige underskud, samt at der er tillid til, at den danske finanspolitik og den økonomi-ske politik også fremover vil være funderet i, at holdbarheden af de offentlige finanser beva-res. Slækkes kravene til den førte politik, vil det formentlig afspejle sig både på markederneog blandt kreditvurderingsinstitutterne. I 2011 er danske statsobligationer også, ligesom tyskeog amerikanske, blevet handlet til lave renter og med lave rentespænd til Tyskland. Efter-spørgslen efter statslige udstedelser er fortsat stabil og renten lav (både historisk og i forholdtil andre lande),jf. tabel 2.3.Der er gennemført en række tiltag i 2011, der har virkning på obligationsmarkederne, herun-der i euroområdet. Senest vedtog eurolandene den 21. juli 2011 yderligere en omfattendehjælpepakke til Grækenland, der blandt andet indebærer en nedsættelse af renten og en be-tydelig løbetidsforlængelse på eurolandenes lån til Grækenland, samt en ordning, hvor priva-te kreditorer kan vælge at ombytte udestående græske statsobligationer til nye med længereløbetid mv. (dvs. påtage sig tab). Derudover har eurolandene i juni 2011 vedtaget at øge ga-rantierne bag den midlertidige krisefacilitet EFSF (European Financial Stability Facility), såden effektive udlånskapacitet bliver de aftalte 440 mia. euro, samt endeligt underskrevet
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
65
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
ESM-traktaten i juli 2011,jf. boks 2.2.ESM (European Stability Mechanism) vil på permanentbasis træde i stedet for EFSF efter 2013. Samlet set har eurolandene gennemført flere tiltag,der har til hensigt at støtte op om medlemslande i problemer og styrke det finanspolitiske ogøkonomiske samarbejde.
Tabel 2.3Resultat af danske statsobligationsauktioner siden juni 2011Nomineltsalg,mio. kr.5.7006606703.8606.655355Låne-provenu,mio. kr.5.6756596703.8066.623354Effektivrente,pct.2,132,532,003,162,142,55
Dato5. juli5. juli21. juni21. juni7. juni7. juni
Papir2’20142,5'20162'20143'20212'20142,5'2016
Bud,mio. kr.6.7007002.2204.26011.1153.415
Over-tegning1,181,063,311,101,679,62
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Denne række af nye tiltag har dog også øget opmærksomheden om de mere sikre eurolan-des rating, herunder Tysklands. Det gælder navnlig i takt med, at man – som fx når man øgerEFSF’s effektive udlånskapacitet ved at øge de garantier, der ligger bag EFSF – øger træk-ket på de ”sikre”’ eurolandes kreditværdighed.
Figur 2.455-årige CDS-priser, PIIGS-lande
Figur 2.465-årige CDS-priser, højt ratede eurolande samtDanmarkBasispoint3.0002.5002.0001.5001.00050010SpanienPortugalIrland11ItalienGrækenland0
Basispoint3.0002.5002.0001.5001.0005000
Basispoint18016014012010080604020010DanmarkFinlandØstrigFrankrig11
Basispoint180160140120100806040200HollandTyskland
Anm.: Højt ratede i figur 2.46 er defineret som AAA/Aaa-ratede lande. Luxembourg er ikke vist.Kilde: Reuters EcoWin.
66
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Det sidste afspejler sig blandt andet på CDS-markederne, hvor priserne på kontrakter pågæld fra PIIGS-landene fortsat er meget høje, men dog faldet for Grækenland, Irland og Por-tugal efter annonceringen af den anden hjælpepakke til Grækenland,jf. figur 2.45.Omvendter priserne på CDS-kontrakter på gæld fra de mere sikre eurolande øget under aktieuroen,jf.figur 2.46.Også prisen på CDS’ere på danske obligationer er – på linje med de tyske – ste-get til godt 80 bps. i starten af august, hvilket er det højeste niveau siden april 2009.
Boks 2.2Status på eurolandenes kriseløsningsmekanismer, European Financial Stability Facility (EFSF) ogEuropean Stability Mechanism (ESM)Det Europæiske Råd (DER) besluttede den 17. december 2010, at der skulle oprettes en ny permanent Eu-ropæisk Stabiliseringsmekanisme, ESM. Indholdet i ESM blev endeligt godkendt på mødet i DER den 25.marts 2011 og selve ESM-traktaten underskrevet af samtlige eurolande den 11. juli 2011.Formålet med ESM er at mobilisere finansiering og finansiel assistance til ESM-medlemsstater, der oplevereller trues af alvorlige finansieringsproblemer. Hjælpen gives under strenge økonomiske og politiske betin-gelser og kun, hvis det er nødvendigt af hensyn til den finansielle stabilitet i euroområdet. Det er hensigten,at ESM efter juni 2013 på permanent basis overtager de funktioner, der i dag varetages af eurolandenesmidlertidige stabilitets-facilitet (EFSF) og EU27-mekanismen (EFSM). Den samlede udlånskapacitet i ESMbliver på 500 mia. euro. Udlånskapaciteten sikres ved, at eurolandene indskyder 80 mia. euro i egenkapital iESM og forpligter sig til, at ESM – med passende varsel – kan kræve, at eurolandene indskyder op til 700mia. euro i kapital. Et centralt element i ESM er, at private investorer skal kunne inddrages i eventuelle re-struktureringer af debitor-landes gæld, herunder at der skal indføres de såkaldte Collective Action Clauses(CAC’s), der fungerer som retningslinjerne for involveringen af private kreditorer i eventuelle restrukturerin-ger, på alnygæld udstedt af eurolandene efter juni 2013. Der er endnu ikke opnået enighed om det tekni-ske indhold i CAC’s. Danmark deltager ikke i ESM eller eurosamarbejdet og vil derfor ikke blive omfattet afet krav om at indføre CAC’s på danske indenlandske obligationsudstedelser. Der er allerede CAC’s på sta-tens udenlandske udstedelser.I forlængelse af aftalen om ESM-traktaten erklærede eurolandene, at man ikke vil kræve forrang (”PreferredCreditor Status” (PCS)) over for eksisterende kreditorer i eurolande, der allerede er i låneprogrammer. Etkrav om PCS for obligationer udstedt af disse lande vil således isoleret set gøre det vanskeligere for lande-ne at vende tilbage til finansiering via gældsmarkederne.For at sikre at EFSF har den lovede og aftalte effektive udlånskapacitet på 440 mia. euro, besluttede euro-landene den 24. juni at øge garantierne bag EFSF til 780 mia. euro og tillade, at EFSF – i særlige tilfælde –intervenerer i de primære lånemarkeder, dvs. i forbindelse med udstedelsen af statspapirer i eurolandene.Eurolandene besluttede endvidere på eurotopmødet den 21. juli 2011 – sammen med vedtagelsen af denanden pakke til Grækenland – at gøre EFSF (og ESM) mere fleksible, så EFSF fremover blandt andet skalkunne finansiere såkaldte præventive kreditfaciliteter, rekapitaliseringer af banker i eurolande uden låne-programmer og direkte interventioner på obligationsmarkederne efter konsultation med ECB og besluttetved enstemmighed af eurolandene. De nærmere rammer og betingelser herfor er endnu ikke fastlagt.
Eurolandenes beslutning om at udvide EFSF’s beføjelser til også at omfatte muligheden foropkøb af statsobligationer på de sekundære markeder vil formentlig på sigt betyde, at ECB’srolle som opkøber af statsobligationer gradvist kan overtages af EFSF, dvs. at EFSF fremad-rettet vil få en mere aktiv rolle i eurolandenes krisepolitik. ECB opfordrer således i en pres-
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
67
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
semeddelelse den 7. august 2011 direkte eurolandene til at aktivere EFSF’s mulighed for atintervenere i statsgældsmarkederne.Udviklingen på statsobligationsmarkederne har afsmittende virkninger på en række øvrigemarkeder, fx det danske realkreditobligationsmarked. De relativt lave danske statsobligati-onsrenter har således bidraget til at holde renten på danske realkreditobligationer nede. Ren-ten på en kort 1-årig realkreditobligation, der bruges til finansiering af lån med kort rentetil-pasning, var således under 2 pct. i hovedparten af 2011, hvilket – med undtagelse af en kortperiode i andet halvår 2009 – er lavere end på noget tidspunkt i 2000’erne,jf. figur 2.47.Ren-ten på lange 30-årige realkreditobligationer er 5 pct. medio august 2011, hvilket kun er set la-vere i 2005 og i 2010, da renterne bundede.
Figur 2.47Renten på danske realkreditobligationerPct.98765432100001 02030405060708 091011Pct.9876543210
Figur 2.48Fordeling af realkreditudlånPct.Pct.
100908070605040302010000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Op til 1 årOver 1 årFast renteIndekslån
1009080706050403020100
1-årige
30-årige
Spænd
Anm.: Spændet i figur 2.47 er opgjort som forskellen mellem den 30- og 1-årige realkreditrente.Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin.
Rammerne for den danske realkreditmodel har dog været i fokus igennem en længere perio-de, herunder i forbindelse med implementeringen af den såkaldte Basel III-aftale i EU. Kom-missionen fremsatte således den 20. juli 2011 et forslag til revision af kapitalkravsdirektivet(CRD IV), der fastsætter centrale dele af reguleringen af banker og andre kreditinstitutter(herunder de danske realkreditinstitutter) i EU. Hensigten med forslaget er at sikre en merestabil og modstandsdygtig finansiel sektor i Europa.Kommissionens forslag indeholder en række elementer i forhold til regulering af kreditinstitut-ter, herunder til definitionen af egenkapital, krav til størrelsen og kvaliteten af denne, indførel-se af såkaldte likviditets- og kapitalbuffere samt begrænsninger på udlånsgearing. Den dan-ske interesse har navnlig samlet sig om kravene til likviditetsbufferen (”Liquidity CoverageRatio” (LCR)) og kravet om stabil finansiering (”Net Stable Funding Ratio” (NSFR)),jf. boks2.3.Det har været karakteristisk for den danske realkreditfinansiering, at hovedparten af udlånetforegår til netop en kort, variabel rente, dvs. ved at finansiere lange realkreditudlån med korte
68
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
obligationsudstedelser. I juli 2011 bestod omtrent 70 pct. af alle realkreditlån således af lånmed variabel rente, hovedsageligt med årlig refinansiering,jf. figur 2.48.Hovedparten af deudstedelser, der er knyttet til disse lån, forfalder i begyndelsen af januar og bliver refinansie-ret i november/december, hvilket bidrager til en høj refinansieringsrisiko i realkreditmarkedetpå dette tidspunkt.
Boks 2.3Liquidity Coverage Ratio (LCR) og Net Stable Funding Ratio (NSFR)LCR indebærer bestemmelser om, at kreditinstitutter skal holde en tilstrækkelig mængde likvide aktiver til atdække instituttets betalingsbehov i en 30-dages periode. I Basel-komitéens udspil fra 2010 bliver realkredit-obligationer pr. definition ikke regnet som fuldt ud så likvide som statsobligationer og kan derfor ikke indgåmed samme vægt i opgørelsen af bankens likvide aktiver i forhold til kapitalkravene – uagtet hvor likvidemarkederne reelt er. Efterspørgslen efter realkreditobligationer kan som følge heraf falde, da køberne, fxdanske banker, ikke længere kan medregne disse i beregningen af deres kapitalkrav.Kommissionen lægger i sit udspil op til en mere nuanceret tilgang end Basel-komitéens oprindelige udspil.Kommissionen foreslår således, at den i 2015 – efter behørig konsultation af den europæiske banktilsyns-myndighed (EBA) – vil fastlægge opdelingen af likvide og ikke-likvide aktiver ved en delegeret retsakt påbaggrund af objektive kriterier. Der foreslås ligeledes en undtagelsesbestemmelse for lande, hvor det pågrund af få likvide aktiver, fx afledt af en lav statsgæld, kan være vanskeligt for banker mv. at leve op til ka-pitalkravene.NSFR indebærer bestemmelser om, at kreditinstitutters udlån med en løbetid over 1 år skal afdækkes medstabil, langsigtet finansiering. Dermed mindskes risikoen for, at kreditinstituttet, fx som følge af markedsuro,ikke kan refinansiere sig. Basel-komitéens anbefaling er, at kravene om stabil finansiering sættes i kraft i2018. Kommissionens udspil fremstår i dets nuværende form lidt svagere, idet der lægges op til, at EBAskal vurdere nærmere, i hvilket omfang (og om) NSFR bør indføres i EU. Med henblik på evalueringen afNSFR skal kreditinstitutterne frem til 2015 indrapportere i hvilket omfang, de opfylder kravene i NFSR tilEBA, der efterfølgende (i 2016) anbefaler en løsning til Kommissionen. Dernæst skal der tages politisk stil-ling til forslaget i Rådet og Europa-Parlamentet før den eventuelle ikrafttræden i 2018.
Navnlig Nationalbanken har fremhævet det uhensigtsmæssige i, at en så betydelig del af desamlede realkreditlån refinansieres inden for relativt få uger omkring årsskiftet hvert år. For atmindske refinansieringsrisikoen har flere realkreditinstitutter nu åbnet obligationsserier påandre tidspunkter af året, herunder i april og september, og optager nu primært nye lån pådisse ”skæve” terminer. Staten har støttet op om denne udvikling og blandt andet søgt at til-skynde spredningen af forfaldet af realkreditobligationer over året ved – i det omfang det harværet muligt – at flytte lån i den almene boligsektor til skæve terminer i april og september.Volumen på de skæve terminer er dog fortsat begrænset i forhold til januar-terminen, selvomforfaldet i april-terminen 2011 var historisk højt.Det kan således ikke udelukkes, at der inden for de kommende år vil skulle ske visse tilpas-ninger af den danske boligfinansieringsmodel, herunder afledt af krav stillet i ny regulering.Det gælder navnlig finansieringen af boliglån ved helt korte 1-årige danske realkreditobligati-oner, der formentlig ikke vil være forenelig med kravet om en NSFR.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
69
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
2.4
Penge- og kreditpolitik
ECB har hævet den centrale pengepolitiske styringsrente med � pct.-point to gange i 2011.Senest med virkning fra den 13. juli 2011,jf. figur 2.49.Begge gange fulgte Danmarks Natio-nalbank efter og hævede de danske pengepolitiske styringsrenter tilsvarende. Rentestignin-gerne var signalerede på forhånd af ECB og derfor forventede. Der blev ikke signaleret yder-ligere rentestigninger på møderne i juli og august. Tildelingen af likviditet ved de ugentligemarkedsoperationer vil – fortsat – være ubegrænsede til en fast rente. Den samlede penge-politik er således samlet set stadig meget lempelig og vil formentlig være det et godt stykketid fremover.Forventningen om fortsat lave renter og lempelig pengepolitik understøttes af udsigterne tilen ujævn og afdæmpet vækst i euroområdet, samt af at den nuværende høje inflationstakt ieuroområdet primært er afledt af stigningerne i råvare- og energipriserne, hvis virkninger ef-terhånden afdæmpes, så inflationstakten kommer nærmere ECB’s målsætning. ECB læggerdog vægt på, at der ikke opstår såkaldte anden-runde effekter, dvs. en pris-løn-spiral medstigende inflationsforventninger, lønninger og priser.
Figur 2.49ECB’s styringsrenterPct.6543210Pct.6543210
Figur 2.50ECB’s beholdning af statsobligationer1.000 mia. euro1201008060402001.000 mia. euro6050403020100
08
09
10
11
10Ugentlige opkøb (h.a.)
11Beholdning
EONIAMarginal lånerente
Min. budrenteIndskud
Kilde: ECB og Bloomberg.
Tidspunktet for, hvornår det bredt forventes, at Fed i USA vil stramme pengepolitikken, erblevet skubbet yderligere ud i fremtiden. På det seneste rentemøde den 9. august 2011 blevdet således besluttet at fastholde den historisk lave pengepolitiske styringsrente frem tilmindst medio 2013. Det skyldes især udsigterne til en fortsat usikker og beskeden vækst iUSA samt en svag udvikling på arbejdsmarkedet i USA. I modsat retning trækker den fortsatrelativt høje amerikanske inflation, der dog – ligesom den europæiske – i høj grad er påvirketaf stigningerne i oliepriserne og derfor må forventes at aftage i forlængelse af, at oliepriserneer faldet på det seneste. Overordnet vurderer Fed, at de negative risici for realøkonomien erøget. Det forventes derfor, at Fed – som den har gjort siden maj 2008 – fastholder udsigternetil en afdæmpet vækst som primært fokus for pengepolitikken i den kommende periode.
70
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
ECB annoncerede på pressekonferencen efter rentemødet den 5. august, at man vil genop-tage programmet med opkøb af statsobligationer – det såkaldte Securities Markets Program2.ECB offentliggør ikke selv officielle tal for fordelingen af sine opkøb på lande, men program-met har tidligere været brugt til opkøb af det, der bredt vurderes at være græske, men ogsåportugisiske og irske statsobligationer. Den samlede beholdning af statsobligationer var ca.74 mia. euro i begyndelsen af august, men er blevet kraftigt forøget med ca. 22 mia. euro tilca. 96 mia. euro som følge af de nye opkøb i august,jf. figur 2.50.Ud over opkøb i statsobli-gationer ligger ECB fortsat inde med europæiske realkreditobligationer (Covered Bonds) forknap 60 mia. euro.På pengemarkederne er renterne på lån mellem finansielle institutioner steget stødt sidenlavpunkterne i 2010 i både Danmark og euroområdet,jf. figur 2.51.Omfanget af usikredepengeudlån er dog begrænset i Danmark, hvorfor der også siden begyndelsen af 2011 harværet arbejdet på en ny supplerende referencerente på det danske pengemarked,jf. boks2.4.
Figur 2.513-mdrs. pengemarkedsrenter (xIBOR)
Figur 2.52Penge- og realkreditinstitutternes samledeudlånPct.-enheder65432104,54,03,53,02,52,01,51,00,50,00304050607080910111.000 mia. kr.Pct.70686664626058565452
Pct.6543210-10910
11
-1
Spænd mellem CIBOR og EURIBOR (h.a.)CIBOR (DK)EURIBOR (Euroområdet)LIBOR (USA)
Bankernes udlånRealkreditinstitutternes udlånRealkredit udlån andel af total, pct. (h.a.)
Kilde: Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin.
Kronekursen overfor euro har ligget stabilt tæt på, men under, centralkursen i ERM2 og be-hovet for interventioner i valutamarkederne fra Danmarks Nationalbank har været beskedent i2011. Valutareserven har i det meste af 2011 været på omtrent 450 mia. kr., og rentespæn-det på usikrede lån målt ved spændet mellem 3-mdrs. CIBOR og EURIBOR har været tæt pånul i store dele af 2011. Det afspejler relativt stabile valutakursforhold overfor euroen og tillidtil fastkurspolitikken.
ECB’s Securities Market Program er ifølge ECB rettet mod at forbedre transmissionen af de pengepolitiske be-slutninger under svære markedsforhold, hvor enkelte markedssegmenter ikke fungerer, for dermed at sikre pris-stabilitet i euroområdet.2
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
71
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Boks 2.4Supplerende referencerente på det danske pengemarkedDanmarks Nationalbank nedsatte i begyndelsen af 2011 en arbejdsgruppe med det formål at undersøgemulighederne for en supplerende referencerente på det danske pengemarked. I arbejdsgruppen deltog Fi-nansrådet, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Danmarks Nationalbank. Arbejdet skal ses i lyset af, atnavnlig Danmarks Nationalbank flere gange tidligere har udtrykt forbehold overfor brugen af CIBOR-satsersom referencerente for renten på pengemarkederne. Indsamling, beregning og offentliggørelsen af CIBORblev således fra den 4. april 2011 officielt overdraget til Nasdaq OMX.I konklusionerne fra arbejdsgruppens fremgår det, at CITA-renteswaps (Copenhagen Interbank Tomor-row/Next Average) på nuværende tidspunkt vil være det bedste grundlag for beregningen af en supplerendereferencerentekurve på det danske pengemarked. I en CITA-renteswap benyttes dag til dag-renten (T/N-renten) mod en fast kronerente, der aftales ved swappens indgåelse. CITA-renten er således udtryk for for-ventningen til fremtidige usikrede dag til dag udlånsrenter for en given løbetid. Der sker ingen udveksling afhovedstol på swappen, og der finder derfor alene en udveksling af likviditet sted ved rentekontraktens ud-løb. Likviditets- og renterisikoen ved swappen er derfor meget begrænset. Det underliggende marked erifølge arbejdsgruppen likvidt og understøttet af en market maker ordning, dvs. hvor udvalgte markedsdelta-gere er forpligtede til at stille både købs- og salgspriser i (dele af) markedernes åbningstid. En tilsvarenderente fastsættes dagligt for euroområdet.Finansrådet vil få det overordnede ansvar for at påbegynde arbejdet med at udforme regler og praktik forden supplerende referencerente og at finde det nødvendige antal kvalificerede danske og udenlandskebanker, der fremadrettet vil indberette renter til beregningen af CITA-satserne. Arbejdet forventes afsluttetultimo 2011. Derefter vil der være en prøveperiode før satserne eventuelt vil kunne offentliggøres.
Det samlede udlån fra kreditinstitutterne har været svagt aftagende i 2011, hvilket skyldes, atpengeinstitutterne har reduceret udlånet, mens realkreditinstitutterne fortsat øger sine udlån –både til private og til erhvervsvirksomheder,jf. figur 2.52.Realkreditinstitutterne har såledesøget det samlede udlån med 48,3 mia. kr. svarende til godt 2 pct. i juni 2011 i forhold tilsamme måned året før,jf. figur 2.53.Faldet i pengeinstitutternes udlån afspejler primært, atudlånet til erhvervsvirksomheder er reduceret,jf. figur 2.54.Opgjort i forhold til samme må-ned året før er udlånet til erhverv således faldet 68,3 mia. kr. svarende til knap 13 pct., menspengeinstitutternes udlån til husholdningerne har været omtrent uændret i 2011 i forhold tilåret før.Ifølge Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse er kreditpolitikken samlet set ikke ænd-ret i 2. kvartal 2011. Det gælder både overfor private og erhvervsvirksomheder. Kundernesmulighed for at få lån afhænger dog i stigende grad af deres økonomiske tilstand ifølge un-dersøgelsen. Virksomheder med en dårlig indtjening og kunder med dårlig privatøkonomi harsåledes fået skærpet vilkårene og har dermed sværere ved at låne, mens erhvervskunder ogprivate med god indtjening og økonomi har fået lettere adgang til lån. Efterspørgslen efter re-alkreditlån stiger ifølge undersøgelsen svagt for nye erhvervskunder, mens pengeinstitutterneoplever et mindre fald i efterspørgslen. Næsten alle realkreditinstitutter forventer derudoveren lille stigning i efterspørgslen i 3. kvartal både fra nye og eksisterende kunder, mens for-ventningerne blandt pengeinstitutterne er mere blandede.
72
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Svagere efterspørgsel efter lån kan således udgøre en væsentlig del af forklaringen på denlavere udlånsvolumen i pengeinstitutterne. Det understøttes af Danmarks Statistiks konjunk-turbarometer for virksomhedernes adgang til finansiering, der viser at langt hovedparten afvirksomhederne ikke anser kreditmulighederne for at være produktionsbegrænsende.
Figur 2.53Vækst i realkreditinstitutternes samlede udlånsamt udlån til private og erhvervPct. (å/å)1816141210864200405060708091011Pct. (å/å)181614121086420
Figur 2.54Vækst i pengeinstitutternes samlede udlånsamt udlån til private og erhvervPct. (å/å)302520151050-5-10-150405060708091011Pct. (å/å)302520151050-5-10-15
Husholdninger, ekskl. personligt ejede virksomhederErhvervsvirksomhederPersonligt ejede virksomhederUdlån i alt
Husholdninger, ekskl. personligt ejede virksomhederPersonligt ejede virksomhederErhvervsvirksomhederUdlån i alt
Kilde: Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin.
2.5
Råvare- og valutamarkeder
Olieprisen har været ret volatil, men svagt vigende, de seneste 4 måneder. Udsvingene harblandt andet været påvirket af International Energy Agency’s (IEA) beslutning om at frigive 60mio. tønder olie fra de strategiske reserver i juni/juli, produktionsafbrydelser i lande udenforOPEC, samt en svækkelse af vækstudsigterne. Senest faldt olieprisen ret meget under aktie-kursfaldet og uroen på finansmarkederne i starten af august.Den kraftige stigning i olieprisen fra slutningen af 2010 ser dermed ud til at være ophørt, ogolieprisen er indtil videre faldet fra en top på godt 127 USD per tønde i starten af april til 110USD i midten af august,jf. figur 2.55.Forudsætninger om udviklingen i olieprisen fremadrettet er baseret på en kombination af pri-ser på futures-kontrakter (med information frem til den 5. august 2011) og en tilpasning tilIEA’s skøn for olieprisen i 2015 i deres seneste prognose3.
3
IEA,World Energy Outlook 2010,november 2010.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
73
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Forudsætningerne for udviklingen i olieprisen indebærer en stigning fra et årsgennemsnit påUSD 79,9 pr. tønde i 2010 til henholdsvis USD 112,9 og 113,2 i 2011 og 2012,jf. figur 2.55ogtabel 2.4.I forhold tilØkonomisk Redegørelse,maj 2011 er den skønnede oliepris (regneti USD) justeret op med knap 2½ pct. i 2011 og med 3� pct. i 2012. Opjusteringen skal ses ilyset af højere oliepriser end forventet i perioden frem til den seneste uro. I danske kroner eropjusteringen noget større, henholdsvis 4� og 6� pct., idet skønnet for dollarkursen er ble-vet opjusteret i forhold til i majredegørelsen.
Tabel 2.4Olieprisforudsætninger2010MajPris pr. tøndeUSDEURDKK79,960,4449,5110,376,4569,9112,979,7594,2109,174,1552,5113,279,1589,42011Aug.Maj2012Aug.
Kilde: Reuters EcoWin, IEA og egne skøn.
Figur 2.55Oliepris og skønUSD pr. tønde150130110907050300809101112USD pr. tønde15013011090
Figur 2.56RåvarepriserIndeks (2005=100)300Indeks (2005=100)300
250
250
200
200
1507010050305008Fødevarer09Energi10Råvarer til industrien11
150
100
50Metaller
Kilde: Reuters EcoWin, IEA og egne beregninger.
De svækkede udsigter for verdensøkonomien har også bidraget til en udfladning eller fald iprisen på en række andre råvarer efter de kraftige stigninger siden midten af 2010,jf. figur2.56.Det er imidlertid ikke alle råvarepriser, der er faldet. Den øgede usikkerhed på de finan-sielle markeder har fået mange investorer til at søge over i aktiver, der normalt opfattes som”sikre”. Det har blandt andet ført til en kraftig stigning i prisen på guld,jf. figur 2.57.Værdienpå schweiziske franc og japanske yen er også steget kraftigt,jf. figur2.58. Det har fået den
74
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
schweiziske og japanske nationalbank til at intervenere i markederne i forsøg på at dæmpestigningerne.
Figur 2.57GuldprisUSD per troy ounce1.9001.8001.7001.6001.5001.4001.3001.2001.1001.00090080070008091011USD per troy ounce1.9001.8001.7001.6001.5001.4001.3001.2001.1001.000900800700
Figur 2.58CHF/DKK og JPY/DKKIndeks (2008=100)16015014013012011010090800809CHF/DKK1011JPY/DKKIndeks (2008=100)1601501401301201101009080
Anm.: Den stiplede linje i figur 2.58 viser det historiske gennemsnit siden januar 1987.Kilde: Reuters EcoWin.
Den effektive kronekurs er generelt steget siden årsskiftet, men har været svagt vigende si-den starten af maj. Indtil nu i år er det især svækkelsen af amerikanske dollars og britiskepund, der har bidraget til stigningen i den effektive kronekurs, mens der i perioden set underét kun har været mindre bidrag fra de andre skandinaviske valutaer,jf. figur 2.59og2.60.
Figur 2.59Udviklingen i udvalgte valutaerIndeks (2008=100)130Indeks (2008=100)130
Figur 2.60Effektiv kronekurs (ændring m/m)Pct.-point2Pct.-point2
120
120
1
1
110100
110100
0
0
-1
-1
90
90-2-210USDJPYAlle valutaerSEKGBP11NOKAndre
8008USD09GBP10NOK11
80SEK
Kilde: IMF og Danmarks Nationalbank.
I prognoseperioden antages valutakurserne at ligge uændret på samme niveau som i perio-den 25. juli til 5. august, hvilket indebærer en lille opjustering af amerikanske dollar i forhold til
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
75
Kapitel 2
International økonomi og finansielle markeder
Økonomisk Redegørelse,maj 2011,jf. tabel 2.5.I midten af august blev den amerikanskedollar handlet til 5,2 kroner.
Tabel 2.5Valutakursforudsætninger2010MajDollar pr. 100 euroEUR/USDKr. pr. 100 enhederudenlandsk valutaEUR/DKKUSD/DKKIndeks (1980=100)Effektiv kronekurs104,0104,5103,8105,0103,9744,7562,4745,7516,7745,4526,3745,7506,4745,0520,7132,4144,3141,6147,3143,12011Aug.Maj2012Aug.
Anm.: Valutakurserne er beregningsteknisk fremskrevet med gennemsnittet af ti handelsdage fra 25. juli til5. august 2011.Kilde: Reuters EcoWin, IEA og egne skøn.
76
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Indenlandsk efterspørgselog udenrigshandel
Med en samlet stigning på 7½-8 pct. ventes husholdningernes reale disponible indkomst atvokse pænt i disse år. Det afspejler navnlig indkomstskattenedsættelserne i 2010, faldenderenteudgifter i 2010-2011 og høj vækst i indkomsterne i 2012 på omkring 2½ pct. i kraft afskattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag mv., høj satsregulering og stigning i reallønnenigen efter et fald i år. Efter en ret stor real vækst i husholdningernes nettoformue igennem2010 på omkring 7 pct. ventes et realt fald i husholdningernes nettoformue af næsten sammestørrelse igennem 2011 som følge af den senere tids aktiekursfald og vigende ejerboligpriser.Gennem 2012 ventes husholdningernes nettoformue at være omtrent uændret. Selv ommange husholdninger har en høj bruttogæld, er de danske husholdninger ganske velkonsoli-derede samlet set, også efter aktiekursfaldet.Privatforbruget skønnes at vokse med godt � pct. i år og knap 2½ pct. næste år. Fremgan-gen i privatforbruget er bremset op det seneste år og har nærmest udelukkende været drevetaf en stigning i bilkøbet. Den afdæmpede forbrugsudvikling afspejles i en høj opsparingskvo-te. I 2012 forventes privatforbruget at blive understøttet af fortsat vækst i indkomsterne samten svag nedbringelse af opsparingskvoten.Der ser ud til at have været en vis afmatning af boligmarkedet i første halvår, og kontantpri-sen skønnes på årsbasis at falde 1 pct. i 2011. I 2012 ventes en svag vækst på � pct. Bolig-investeringerne er steget en del henover årsskiftet og skønnes at vokse med 7 pct. i 2011 og3 pct. i 2012. Fremgangen understøttes blandt andet af BoligJobplanen og – særligt i 2011 –af en betydelig stigning i det støttede boligbyggeri.De erhvervsmæssige investeringer faldt kraftigt i begyndelsen af året som følge af eksportenaf en boreplatform og en særlig hård vinter. Resten af året ventes investeringerne at liggenoget højere, blandt andet i kraft af store offentlige erhvervsmæssige investeringer (Metro,Femern, banenettet mv.), og for året som helhed skønnes et omtrent uændret niveau i for-hold til 2010. Eksklusive boreplatforme ventes en vækst på godt 3� pct. Der ventes en størreforøgelse af erhvervsinvesteringerne på knap 6⅔ pct. i 2012.Eksporten ventes at stige med godt 5� pct. i år. Det afspejler i høj grad en betydelig vækst iførste halvår, mens fremgangen i andet halvår ventes at blive mere afdæmpet. Til næste årventes eksportvæksten at aftage til godt 3½ pct. Importen ventes at stige med 5 pct. i 2011og 4� pct. i 2012.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
79
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
3.13.1.1
Indkomster og formueHusholdningernes reale disponible indkomst
Indkomsterne vokser pænt i disse år. Således ventes i 2011 på trods af højere inflation enfremgang i husholdningernes reale disponible indkomst på omkring 2 pct. efter en stigning i2010 på knap 3 pct.,jf. tabel 3.11ogfigur 3.1.Fremgangen i 2011 skyldes fortsat fald i netto-renteudgifterne samt stigning i aktieudbytter og udbetalinger fra pensionsordninger, mensfortsat fald i den reale lønsum og skatteforhøjelserne i medfør af genopretningsaftalen mv.trækker den anden vej. Skattefradraget, som indføres med BoligJobplanen, bidrager positivttil de disponible indkomster.Indkomstfremgangen i 2010 skyldtes navnlig skattenedsættelserne i Forårspakke 2.0, lavererente og stor stigning i offentlige indkomstoverførsler blandt andet på grund af høj satsregule-ring. Hertil kom en betydelig forøgelse af selvstændige landmænds indkomster. Pensions-bidragene i 2010 viste ifølge det reviderede (men stadig foreløbige) nationalregnskab en retstor stigning i forhold til udviklingen i lønsummen. Med en mere sædvanlig udvikling i pensi-onsbidragene kan husholdningernes reale disponible indkomst være steget med omkring 3�pct. i 2010.I 2012 skønnes en fortsat ret stor forøgelse af husholdningernes reale disponible indkomst pågodt 2½ pct. inklusive de skønnede skattefri tilbagebetalinger af efterlønsbidrag2på 17 mia.kr. som led i tilbagetrækningsreformen fratrukket en ventet stigning i indbetalinger til individu-elle pensionsordninger. Reformen skønnes dermed at indebære et nettobidrag på 1½ pct.-point til væksten i indkomsterne i 2012,jf. tabel 3.2.For første gang siden 2008 ventes i 2012 et positivt bidrag fra den reale lønsum som følge afvendingen på arbejdsmarkedet i retning af ny – begrænset – vækst i beskæftigelsen og sti-gende realløn. Hertil kommer en relativt stor stigning i indkomstoverførslerne som følge af højsatsregulering samt voksende udbetalinger fra pensionskasser mv. Indbetalinger af færre ef-terlønsbidrag som følge af tilbagetrækningsreformen skønnes at forøge indkomsterne med �pct. I modsat retning trækker stigende nettorenteudgifter og fastfrysningen af paragraf 20-reguleringen af diverse beløbsgrænser i skattelovgivningen mv. Som i 2011 vil skattenedslagi henhold til BoligJobplanen, der har helårsvirkning i 2012, bidrage til at øge de disponibleindkomster.Over de tre år 2010-12 kan husholdningernes reale disponible indkomst dermed vokse med ialt 7½-8 pct. (inkl. tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012).Ændringer ibeskatningenstyrker samlet set husholdningernes reale disponible indkomstmed 2� pct.-point over de tre år i medfør af Forårspakke 2.0 og inklusive stramningerne igenopretningsaftalen samt skattenedslaget i BoligJobplanen.
12
”Husholdninger korrigeret”,jf. tabel 3.1.Tilbagebetalingerne af efterlønsbidrag ventes i nationalregnskabet at blive behandlet som en kapitaloverførsel tilhusholdningerne og dermed ikke indgå i nationalregnskabets angivelse af den disponible indkomst,jf. tabel 3.3ogbilagstabel B.11.
80
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Tabel 3.1Væksten i de reale disponible indkomsterGnst.90-10Vækst, pct.Husholdningernes nominelle di-sponible indkomst1)ForbrugerprisindeksetReal disponibel indkomstHusholdninger1)Husholdninger korrigeret2)
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
3,52,1
4,01,9
1,91,7
3,23,4
0,31,3
5,62,3
5,82,8
3,71,8
1,3
2,1
0,1
-0,2
-1,0
3,2
2,9
1,9
- Ekskl. SP og efterlønsbidrag3)- Inkl. SP og efterlønsbidragSamlet privat sektor1) 4)3)
......1,7
3,13,14,2
-0,8-0,81,2
0,50,50,3
0,34,0-1,6
2,7-0,53,5
2,21,81,3
1,22,62,2
Anm.: Nationalregnskabstallene for 2008-2010 er foreløbige og kan erfaringsmæssigt undergå ganske storerevisioner.1)Efter nationalregnskabets definition,jf. bilagstabel B.11.2)Korrigeret for blandt andet bruttooverskud i ejerboliger, udsving i pensionsafkastskatten og skatte-fradraget for individuelle pensionsordninger mv. samt – for indkomsten ekskl. SP – skat vedrørendeSP-udbetalingerne i 2009 og 2010.3)SP betegner udbetalingerne fra Særlig Pensionsopsparing (i 2009 og 2010). ”Efterlønsbidrag” beteg-ner den skønnede tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012 fratrukket en anslået stigning i bidrag tilindividuelle pensionsordninger. I 2010 er inkluderet skattefri udbetalinger fra pensionsopsparings-konti for under 60-årige.4)Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan værestærkt påvirket af udsving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Også selskabsskattenkan variere betydeligt.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skattenedsættelserne i Forårspakke 2.0 blev især indfaset i 2010, hvor bidraget til indkomst-stigningen var 2½ pct.,jf. tabel 3.2.Finansieringselementerne indfases mere gradvis. Under-finansieringen i de første år bidrager isoleret set til at stimulere efterspørgsel, produktion ogbeskæftigelse. Skattereformen i Forårspakke 2.0 er på sigt fuldt finansieret opgjort som varigvirkning før indregning af adfærdsvirkninger og vurderes at styrke de offentlige finanser fra2013 og frem også før indregning af adfærdsvirkninger.Noget af finansieringen af 2010-skattenedsættelserne består af forhøjelser af afgifterne påenergi og cigaretter mv. Det reducerede væksten i husholdningernes reale disponible ind-komst med ca. ½ pct.-point i 2010 i kraft af en forøgelse af forbrugerprisstigningen.I 2011 og 2012 er der negative vækstbidrag på henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.-point fra ind-komstskatteændringer. Det afspejler navnlig suspensionen af den automatiske regulering afbeløbsgrænser og (i 2011) loft over fradrag for faglige kontingenter i medfør af genopret-ningsaftalen samt i 2012 en begyndende reduktion af skatteværdien af diverse ligningsmæs-
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
81
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
sige fradrag, herunder fradraget for nettorenteudgifter, der ligger over 50.000 kr. pr. person(dvs. 100.000 kr. for par). Desuden indebærer øgede afgifter på fedt mv. en forøgelse af stig-ningen i forbrugerpriserne med ca. � pct.-point i 2011 og 0,1 pct.-point i 2012. I modsat ret-ning virker skattenedslaget i henhold til BoligJobplanen, der har halvårsvirkning i 2011.
Tabel 3.2Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst1)2006Bidrag (pct.-point) fraLønsum2)Pensionsbidrag3)Lønsum ekskl. pensionsbidragSamlede offentlige indkomstoverførslerI alt løn (ekskl. pensionsbidrag) og overførslerNettorenteindkomstAktieudbytter mv.4)Udbetalinger fra pensionsordninger3)Ændret beskatningI øvrigt6)I alt procentvis vækst1)Udbetalinger fra SP og af efterlønsbidrag7)7)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2,9-0,72,3-0,51,8-0,20,90,7--0,13,1-3,1
3,2-0,62,7-0,22,5-1,4-0,20,3--2,0-0,8--0,8
1,5-0,51,0-0,30,7-0,90,1-0,20,30,50,5-0,5
-1,7-0,0-1,71,5-0,2-0,1-1,30,31,20,40,33,74,0
-1,50,2-1,31,1-0,21,20,00,12,6-0,22,7-3,3-0,6
-0,90,2-0,70,2-0,51,30,30,3-0,25)1,02,2-0,41,8
0,9-0,10,80,41,2-0,1-0,10,5-0,15)-0,21,21,42,6
I alt inkl. SP og udbetalinger af efterlønsbidrag
Den korrigerede indkomst,jf. tabel 3.1.Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, dvs. arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke indivi-duelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).4)Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.5)Inkl. skønnede skattenedslag som følge af BoligJobplanen på 1,5 mia. kr. i 2011 og 2,8 mia. kr. i2012, svarende til et vækstbidrag på 0,2 pct.-point i begge år.6)Vedrører blandt andet bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (ekskl. ejerboliger), den auto-matiske opregulering af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvik-ling, personlig aktieindkomstskat af kursændringer samt strejkeunderstøttelse og -bidrag. I 2012 erinkluderet virkningen af færre efterlønsbidrag (0,2 pct.-point).7)Udbetalingerne af (skattefri) efterlønsbidrag (i 2012) er fratrukket en skønnet stigning i indbetalin-gerne til individuelle pensionsordninger.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
1)2)3)
Den store reduktion i renten på navnlig rentetilpasningslån med etårig rentebindingsperiodeindebærer, at der skønnes et stort fald i husholdningernesnettorenteudgifter3i 2011 ligesom i2010. Nettorenteudgifterne er desuden påvirket nedad af, at andelen af rentetilpasningslån ersteget til knap 66 pct. i slutningen af 2. kvartal 2011 mod 46 pct. ved udgangen af 2008.3
Ekskl. afkastet af pensionsformuerne i pensionskasser mv.
82
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Udviklingen i nettorenteudgifterne skønnes på denne baggrund at yde et betydeligt positivtbidrag til væksten i indkomsterne på 1� pct.-point i 2011. Dermed vil faldet i nettorenteudgif-terne indebære en stigning i indkomsterne, der er betydelig større end virkningerne af deskattestramninger, der følger af genopretningsaftalen.I 2012 ventes en lidt højere rente blandt andet på etårige rentetilpasningslån igennem 2011at føre til, at husholdningernes nettorenteudgifter vil øges svarende til et negativt vækstbidragpå 0,1 pct.-point. Den forudsatte rentestigning er justeret ned i forhold til majredegørelsen ilyset af svækkede internationale vækstudsigter og den senere tids udvikling på de internatio-nale finansielle markeder.
Figur 3.1Vækst i husholdningernes og i hele den privatesektors reale disponible indkomstPct.6543210-1-20203040506070809101112HusholdningerPrivate sektorPct.6543210-1-2
Figur 3.2Vækst i den private sektors reale disponibleindkomst og i det reale BNPPct.6420-2-4-60203040506070809101112BNPDisponibel indkomstPct.6420-2-4-6
Anm.: Husholdningerne indkomster er korrigeret,jf. tabel 3.1.I 2009 var stigningen i husholdningernes rea-le disponible indkomst inkl. SP-udbetalinger 4 pct. I 2012 er udbetalinger af efterlønsbidrag medreg-net i husholdningernes indkomst, men ikke i den private sektors.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ud over renteudviklingen og sammensætningen af lån og indskud mv. er nettorenteudgifternepåvirket af udviklingen i husholdningernes nettolåntagning. Husholdningernes”direkte” netto-fordringserhvervelse(dvs. nettofordringserhvervelsen ekskl. pensionsopsparing), er stegetstærkt fra -167 mia. kr. i 2007 (-22 pct. af husholdningernes disponible indkomst) til -86 mia.kr. i 2010 (-10 pct. af den disponible indkomst) som følge af stigningen i opsparingskvoten ogfaldet i boliginvesteringerne,jf. tabel 3.3.Hermed er husholdningernes direkte nettofordringserhvervelse i forhold til disponibel ind-komst kommet op på det højeste niveau siden midten af 1990’erne. Størstedelen af hushold-ningernes nettolåntagning består af nettooptagelse af realkreditlån i ejerboliger, der er faldettil et relativt lavt niveau i forhold til indkomsten.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
83
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Husholdningernessamlede nettofordringserhvervelse,der gennemgående har været negativhistorisk set, ventes at blive positiv i 2011 og 2012 og i begge år udgøre 10-15 mia. kr. elleromkring 1½ pct. af den disponible indkomst4.
Tabel 3.3Husholdningernes nettolåntagning og nettofordringserhvervelseMia. kr.Disponibel bruttoindkomstPrivat forbrugBruttoinvesteringer1)Nettokapitaloverførsler2)
2006756,8786,6107,70,4-137,175,1-62,0
2007770,9820,4116,3-0,8-166,685,9-80,6
2008795,9840,3112,07,0-149,488,9-60,4
2009798,5813,687,9-0,5-103,583,3-20,3
2010843,3853,180,94,3-86,464,54)
2011891,8880,086,60,4-74,485,210,8
2012924,6917,391,717,4-67,081,714,7
”Direkte” nettofordringserhvervelseFormuetilvækst i l&p3)
Nettofordringerhvervelse5)
-21,9
Pct. af disponibel indkomst”Direkte” nettofordringserhvervelseNettofordringserhvervelse-18,1-8,2-21,6-10,5-18,8-7,6-13,0-2,5-10,2-2,6-8,31,2-7,21,6
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygningerog materiel mv. i enkeltmandsvirksomheder.2)Nettokapitaloverførslerne i 2008 og 2010 indeholder engangsoverførsler fra staten som følge af æn-dring af pensionsafkastskatten. I 2012 inkluderer beløbet tilbagebetaling af efterlønsbidrag.3)Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapitaler i livs-forsikringsselskaber og pensionskasser (l&p).4)Den relativt lille formuetilvækst i 2010 skyldes bl.a. det store provenu fra pensionsafkastskatten.5)Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Se ogsåbilagstabel B.11.
1)
Aktieudbyttermv. til husholdningerne skønnes at stige pænt i 2011, blandt andet på grundlagaf nationalregnskabet for 1. kvartal – der viste en relativt stor udbetaling af udbytter på linjemed niveauet før finanskrisen – og kursstigningerne gennem 2010. Aktieudbytterne skønnesdermed at svare til niveauet i 2004-2005. I 2012 ventes et lille fald i udbytterne blandt andetpå baggrund af den senere tids nedgang i aktiekurserne.Bidraget til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst fra den realelønsumven-tes at blive ca. -1 pct. i 2011 efter de betydelige negative bidrag på 1½ og 1� pct. i 2010 og2009, som hovedsagelig afspejlede det kraftige beskæftigelsesfald gennem 2009. Beskæfti-gelsen er blevet stabiliseret, og der ventes ret uændret beskæftigelse i 2011. Men reallønnenskønnes på baggrund af den forøgede forbrugerprisstigning at falde, navnlig for offentligt an-satte efter den store lønstigning for denne gruppe i 2010 og især 2009.4
Sidst husholdningerne havde positiv nettofordringserhvervelse, var i 1980-83 (under lavkonjunkturen som følgeaf anden oliekrise), i 1991-93 (da ledigheden var over 300.000 personer) samt – med et meget lille beløb – underlavkonjunkturen i 2002.
84
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
I 2012 ventes for første gang siden 2008 et positivt vækstbidrag fra lønsummen, på knap 1pct. Beskæftigelsen skønnes at vise moderat vækst, og reallønnen ventes at blive forøget forbåde offentligt og privat ansatte på baggrund af en relativt lav forbrugerprisstigning på 1�pct.De offentligeindkomstoverførslerskønnes at yde et positivt vækstbidrag til indkomsterne i2011 på � pct.-point mod 1 pct.-point i 2010 og 1½ pct.-point i 2009. Det betydelig laverevækstbidrag i 2011 skal ses på baggrund af moderat fald i ledigheden og en forholdsvis lavsatsreguleringsprocent på 1,9.I 2012 ventes et vækstbidrag fra overførslerne på knap ½ pct.-point. Satsreguleringsprocen-ten er fastsat til 2,9, dvs. 1 pct.-point mere end i 2011.Den fastsatte satsreguleringsprocent for 2012 er 0,2 pct.-point lavere end i majredegørelsen,hvor skønnet var baseret på hovedtal fra DA’s StrukturStatistik for 2010.I både 2011 og 2012 vokser udgifterne til folkepension relativt kraftigt ligesom i 2010 som føl-ge af det stigende antal ældre i befolkningen. Også udgifterne til førtidspension stiger for-holdsvis meget. Derimod skønnes udgifterne til efterløn at falde noget i fortsættelse af udvik-lingen siden 2008.Overførslerne i forbindelse med uddannelse og aktivering mv. ventes at vise en forholdsvisstor stigning i 2011 som følge af vækst i udgifterne til ledighedsydelse og – især – SU, somvokser stærkt i forlængelse af udviklingen i 2009-2010 som følge af øget optag på uddannel-serne. I 2012 ventes udgifterne til uddannelse og aktivering mv. at stagnere. Stigningen i ud-gifterne til overførsler i 2011-2012 begrænses blandt andet af tilpasningerne af børnefamilie-ydelsen i medfør af genopretningsaftalen.Vendingen af udviklingen i de samlede offentlige indkomstoverførsler fra realt fald i 2005-2008 til forholdsvis stor stigning i 2009-2010 er for en stor dels vedkommende udtryk for desåkaldte automatiske stabilisatorer, hvorigennem udbetalinger af ledighedsrelaterede over-førsler mv. dæmper indkomstudsvingene over en konjunkturcyklus.I forhold til majredegørelsen er skønnet over væksten i husholdningernes reale disponibleindkomst i 2011 næsten uændret. For 2012 er indkomststigningen justeret lidt ned med ½pct.-point.Indkomstfremgangen i 2010 har ifølge det reviderede (men stadig foreløbige) nationalregn-skab været næsten 2 pct.-point mindre end i det foreløbige nationalregnskab, der forelå i maj.Det skyldes især en revision af pensionsbidragene, og for den samlede private sektor (hvorpensionsbidragene netter ud, jf. nedenfor) har nedrevideringen kun været ½ pct.-point.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
85
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
3.1.2
Den samlede private sektors reale disponible indkomst
Den samlede private sektor består af husholdningerne og selskaberne (her inkl. offentligeselskaber5). Omkring to tredjedele af den private sektors disponible bruttoindkomst ligger ihusholdningerne, mens den resterende tredjedel ligger i selskaberne,jf. tabel 3.4.Husholdningernes væsentligste indkomstkilder er løn og offentlige indkomstoverførsler, mensselskabernes indkomst navnlig udgøres af bruttooverskud6. Da selskaberne ikke kan forbru-ge (privat forbrug), er al disponibel selskabsindkomst bruttoopsparing.
Tabel 3.4Den disponible indkomst i den private sektorMia. kr.2010
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Realvækst (pct.)Husholdninger1)SelskaberPrivat sektor i altHeraf:- Bruttooverskud mv.- Lønsum5)
843,3392,21.235,5
2,19,13)4,2
0,13,61,2
-0,21,10,3
-1,02)-3,0-1,6
3,23,93,5
2,9-2,11,3
1,93,02,2
490,0963,0294,0-521,1
2,93,7-2,8-0,6
-2,64,1-0,60,3
-4,51,9-1,3-1,8
-11,6-2,07,3-4,7
13,7-1,94,43,34)
-0,1-1,11,0-5,94)
4,01,11,51,5
- Offentlige overførsler- Indkomstskatter mv.6)
Anm.: Nationalregnskabstallene for 2008-10 er foreløbige og kan erfaringsmæssigt undergå ganske storerevisioner. For en fuldstændig opstilling, sebilagstabel B.11.1)Nationalregnskabets definition,jf. tabel 3.1.Indkomsten i 2009 i husholdningerne og den samledeprivate sektor trækkes ned af skatten på SP-udbetalingerne. Det påvirker indkomststigningen i 2009nedad og i 2010 opad.2)Inkl. SP mv. var væksten i husholdningernes reale disponible indkomst i 2009 4,0 pct.,jf. tabel 3.1.3)Den store vækst i selskabernes disponible indkomst i 2006 skyldes en kraftig formuetilvækst i livs-forsikringsselskaber og pensionskasser mv.4)Udviklingen i indkomstskatterne i 2010 og 2011 er påvirket af det meget høje niveau for pensionsaf-kastskatten i 2010.5)Inkl. pensionsbidrag.6)Inkl. selskabsskat og pensionsafkastskat.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlige selskaber er selskaber, som det offentlige har kontrol med og/eller ejer mere end halvdelen af, ek-sempelvis DONG Energy A/S, Sund & Bælt Holding A/S og DSB.6Knap⅓af bruttooverskuddet mv. ligger i enkeltmandsvirksomheder og tilfalder dermed direkte husholdnin-gerne,jf. bilagstabel B.11,hvoraf⅔er den beregnede indkomst fra ejerboliger. Formueindkomsten i og pensions-bidragene til pensionskasser mv. indgår som indkomst til selskaberne, og pensionsbidragene (netto for pensions-udbetalinger) fragår følgelig ved opgørelsen af husholdningernes disponible indkomst,jf. tabel 3.2.Men formuetil-væksten i pensionskasser mv. indgår i nationalregnskabet i husholdningernes opsparing og ikke i selskabernes,jf.tabel 3.3ogbilagstabel B.11.Aktieudbytter (til husholdningerne) er indkomst for husholdningerne og udgift for sel-skaberne.5
86
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Den samlede private sektors reale disponible indkomst skønnes efter en stigning i 2010 på3½ pct. at vokse med 1� pct. i 2011 eller noget mindre end for husholdningerne alene,jf. ta-bel 3.4ogfigur 3.1og3.2.Selskabernes bruttooverskud voksede stærkt i 2010 efter det store fald i 2008-09 efter finans-krisen. Den store vækst i bruttooverskuddet i 2010 fandt ikke mindst sted i olie- og gassekto-ren som følge af den højere oliepris. Der var ligeledes en kraftig stigning i bruttooverskuddetved søtransport, som steg til et historisk højt niveau. Også i andre hovederhverv som handelog industri var der en god fremgang i bruttooverskuddet i 2010. Som tidligere nævnt gjordedet samme sig gældende i landbrug mv., hvor bruttooverskuddet hovedsagelig tilfalder hus-holdningerne. Bruttooverskuddet i landbruget er dog stadig betydelig mindre end i årene før2008.Når selskabernes samlede indkomst voksede en del mindre end bruttooverskuddet i 2010,skyldes det især den store forøgelse af provenuet fra pensionsafkastskatten.I 2011 ventes selskabernes bruttooverskud at være realt næsten uændret som følge af denret langsomme vækst i produktionen. I søtransport ventes bruttooverskuddet at reduceres be-tydeligt fra det ekstraordinært høje niveau i 2010. På den anden side ventes en fortsat, retstor stigning i bruttooverskuddet ved olie- og gasproduktionen i Nordsøen.Det reale fald i selskabernes indkomst i 2011 trods den store reduktion af pensionsafkast-skatten skyldes især lavere nettoformueindkomst efter det ekstraordinært høje niveau i de toforegående år,jf. bilagstabel B.11.I 2012 skønnes en stigning i den private sektors reale disponible indkomst på 2� pct. Derventes en pæn real vækst i bruttooverskuddet hovedsagelig som følge af den øgede vækst iproduktionen.
3.1.3
Husholdningernes formue
Husholdningernes nettoformue7viste en ret stor real vækst igennem 2010 på omkring 7 pct.som følge af højere aktiekurser og faldende nettogæld i realkredit og pengeinstitutter, menssvagt faldende boligformue trak den anden vejjf. tabel 3.5ogfigur 3.3.Formuestigningengennem 2010 har været større end ifølge de foreløbige tal, der forelå ved udarbejdelsen afmajredegørelsen. For den ”direkte ejede” nettoformue er opjusteringen 6 pct.-point, og forden samlede nettoformue (dvs. inkl. pensionskapitaler) er den 3 pct.-point.Aktiekurserne er faldet stærkt i de senere måneder, og gennem 2011 ventes nu et realt fald ihusholdningernes nettoformue på omkring 6 pct. I faldet indgår, at boligpriserne skønnes atvige igennem året8. Der er sket en betydelig nedjustering af skønnet over den reale ændring ihusholdningernes nettoformue på 6-7 pct.-point i forhold til majredegørelsen som følge af denseneste udvikling på de finansielle markeder og en mindre nedjustering af ejerboligpriserne.Som anført i note 4 til tabel 3.5 er opgørelsen ikke total. Skøn over udviklingen i formuen er behæftet med be-tydelig usikkerhed, blandt andet fordi det afhænger af en vurdering af kursudviklingen på aktier mv., som kansvinge forholdsvis meget på kort sigt. Desuden er værdiansættelsen af unoterede aktier usikker (det gælder ogsåfor de historiske nationalregnskabstals vedkommende).8Den nominelle vækst i boligformuen er ud over udviklingen i ejerboligpriserne bestemt af væksten i boligbe-standen.7
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
87
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Gennem 2012 ventes husholdningernes nettoformue at være omtrent uændret, idet faldet iaktiekurserne forudsættes at være hørt op, og der ventes en svag stigning i de nominelleejerboligpriser og voksende pensionsformue.I årene 2002-06 steg husholdningernes samlede finansielle nettoformue (inkl. pensionskapi-taler) stærkt,jf. figur 3.4.Derefter faldt den brat i 2008-09 som følge af finanskrisen. Frem tilslutningen af 2010 førte kursstigninger på aktier og obligationer til en ny vækst i formuen. Detbragte ved udgangen af 2010 den finansielle nettoformue op på et niveau svarende til ni-veauet i midten af 2005. Det ventede fald gennem 2011 skønnes at bringe den finansiellenettoformue ned på niveauet i slutningen af 2004.
Tabel 3.5FormuenNiveau Gnst.ult. 2010 94-10HusholdningerBoligerBilerFinansiel formue ”direkte ejet”Heraf: Gæld i realkredit mv.2)Aktier mv.3)og obligationerI alt ”direkte ejet”4)nettoformuePensionsformuer5)I alt nettoformueHeraf finansiel nettoformue4)1)
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Mia. kr.2.865253-494-1.7701.2762.6241.0973.7216025,41,2…6,34,94,05,24,4…145…111817313…
Realvækst gennem året, pct.13…60-2-1-1…-12-2…-5-39-28-9-23…-6-5…222-151…-1-2…-412857…-3-1…-0-10-7-4-6…01…1-1-151…
Anm.: De finansielle størrelser er opgjort på grundlag af nationalregnskabets finansielle konti, som harstartår i 1994. Opgørelsen er til kursværdi. Ved beregningen af den reale vækst er deflateret med for-brugerprisindekset. Tallene for 2008-10 er foreløbige.1)Boligformuen er inkl. grundværdier og omfatter alle boliger ejet af husholdningerne inkl. udlejnings-ejendomme. Stigningsprocenterne vedrører (som for de øvrige poster) boligformuens vækst gennemårene.2)Husholdningernes mellemværende med pengeinstitutter er regnet netto.3)Inkl. investeringsforeningsbeviser og en anslået værdi af unoterede aktier.4)Opgørelsen er ikke total. Der mangler blandt andet husholdningernes andel af virksomhedernes ka-pital (i enkeltmandsvirksomheder, ekskl. privatejede lejeboliger som indgår i boligformuen).5)Såvel kollektive som individuelle pensionsformuer (i fx pengeinstitutter). Skønsmæssigt korrigeretfor udskudt skat.Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og Nationalbanken (vedrørende boligformuen, jf. En opgørel-se af boligformuen, maj 2006 (Working Papers 2006, 37).
Husholdningernes nettogæld i forhold til disponibel indkomst steg stærkt under højkonjunktu-ren fra 2004 til 2007. Derefter er der gennemgående sket et moderat fald i gældsandelensom følge af faldet i husholdningernes nettolåntagning (ekskl. pensionsopsparing), jf. oven-for, og den tendens forventes at fortsætte frem til udgangen af 2012.
88
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
De danske husholdninger er under ét ganske velkonsoliderede trods det seneste fald i aktie-kurserne. Ganske vist er bruttogælden internationalt set relativt høj, men det modvirkes af be-tydelige aktiver i form af ejerboliger, aktier og pensionsformuer mv. Den makroøkonomiskebetragtning dækker over forskelle mellem de enkelte familier. Den fornuftige samlede for-muestilling hænger sammen med, at husholdningerne de seneste årtier har haft en positivopsparingskvote på mellem 5 og 10 pct. (inkl. pensionsopsparing),jf. afsnit 1.3.Den gennemsnitlige (”direkte ejede”) nettoformue pr. familie ventes at udgøre knap 900.000kr. ved udgangen af 2011. Medregnes pensionsformuen (efter skat), er tallet op imod 1,3mio. kr.
Figur 3.3Husholdningernes formue, pct. af BNP
Figur 3.4Husholdningernes finansielle formue,pct. af disponibel indkomst
Pct. af BNP300250200150100500-50-100949698 00 02 04 06 08 10BoligformueDirekte ejet finansiel nettoformuePensionsformue - udskudt skatFinansiel nettoformue i altI alt nettoformue
Pct. af BNP300250200150100500-50-10012
Pct. af disp. indk.0-50-100-150-200-2509496960002040608
Pct. af disp. indk.1601401201008060402001012Direkte ejet finansiel nettoformueNettogæld (med modsat fortegn)Finansiel nettoformue i alt (h.akse)
Anm.: Formuen er opgjort ultimo året. Pensionsformuen (og dermed den samlede (finansielle) formue) erskønsmæssigt korrigeret for udskudt skat. I figur 3.4 er gælden vist med modsat fortegn. Forskellenmellem gælden og den direkte ejede finansielle nettoformue er husholdningernes beholdning af akti-er og obligationer, idet mellemværendet med pengeinstitutter er regnet netto. Forskellen mellem dendirekte ejede finansielle formue og den samlede finansielle nettoformue er pensionskapitalerne.Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger.
3.2
Det private forbrug
Genopretningen af privatforbruget har indtil nu været ret svag. Efter bunden i starten af 2009steg forbruget ret kraftigt gennem godt et år, hvorefter det er bremset op. Privatforbruget ersamlet steget med godt 2 pct. fra 2. kvartal 2009 og frem til 1. kvartal 2011, hvilket er mereend i euroområdet, hvor stigningen var på 1 pct.,jf. figur 3.5.For 2. kvartal peger indikatorer-ne på et fald i det private forbrug.Den svage udvikling i privatforbruget det seneste års tid skal ses i lyset af relativt høj forbru-gerprisinflation primært drevet af råvareprisstigninger, samt at stigningen i husholdningernesnominelle indkomster i henhold til det foreliggende kvartalsvise nationalregnskab er justeret
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
89
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
en del ned i forhold til de første offentliggørelser. Forbrugertilliden er steget betydeligt sidenkrisen, men er ikke større end det langsigtede gennemsnit. Husholdningerne forventer ikkestigende ledighed på et års sigt, så det er næppe situationen på arbejdsmarkedet, der holderforbruget nede. Der er risiko for, at den seneste uro på de finansielle markeder og faldet i ak-tiekurserne kan medføre svækket tillid og lavere vækst i forbruget end forudsat i prognosen.
Figur 3.5PrivatforbrugMia. kr., kædede 2000-priser760740720700680660640620050607080910Kvartalsvis vækst (h. akse)Niveau2. kvartalers gl. gns.11Pct. (k/k)543210-1-2-3-4-5
Figur 3.6Privatforbrugets andel af BNPPct. af BNP5957555351494745707580859095000510PinsepakkeKartoffelkurPct. af BNP5957555351494745
Kilde: Danmarks Statistik.
Det samlede privatforbrug udgør i øjeblikket knap 50 pct. af det samlede bruttonationalpro-dukt (BNP). I forbindelse med finanskrisen er privatforbrugets andel af BNP øget, fordi faldet ieksporten og bruttoinvesteringerne medførte et endnu kraftigere fald i BNP end i privatfor-bruget. Privatforbruget har generelt været faldende i forhold til BNP siden 1970. Det afspejlerstigende skattetryk, som har reduceret husholdningernes købekraft, men også en rækkestrukturforbedrende reformer, som har øget opsparingen,jf. figur 3.6.Vareforbruget er faldetfra knap 40½ pct. af BNP i 1966 til 22� pct. af BNP i 2010.Væksten i privatforbruget siden bunden i starten af 2009 har været drevet af en stigning i bil-købet, som udgør ca. 5 pct. af det samlede privatforbrug. Eksklusive bilkøbet lå privatforbru-get i 1. kvartal stadig på linje med niveauet i 2009,jf. figur 3.7.Udfladningen i privatforbrugetkan i høj grad tilskrives detailhandlen og forbruget af andre tjenesteydelser (tjenester ekskl.boligbenyttelse),jf. figur 3.8.De to komponenter udgør begge ca.⅓af privatforbruget.
90
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.7Privatforbruget ekskl. udvalgteunderkomponenterIndeks (2009k1 =100)1071061051041031021011009998Indeks (2009k1=100)10710610510410310210110099980708091011Privatforbrug ekskl. bilkøbPrivatforbrug ekskl. bilkøb, boligbenyttelse, el og brændselPrivatforbrug
Figur 3.8Detailhandel og andre tjenesteydelser
Indeks (2009k1=100)1101081061041021009896940708Detailsalg09
Indeks (2009k1=100)1101081061041021009896941011
Andre tjenesteydelser
Anm.: I figurerne bliver serierne vist som et to kvartalers glidende gennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik.
Den kraftige stigning i bilkøbet skal ses på baggrund af det kraftige forudgående fald fra ef-teråret 2007 til 1. kvartal 2009, og niveauet er i øjeblikket ikke usædvanligt højt set i historisksammenhæng. Som andel af det samlede privatforbrug lå bilkøbet kun en smule over det hi-storiske gennemsnit i 1. kvartal,jf. figur 3.9.
Figur 3.9Bilkøb i pct. af privatforbrugetPct. af samlet privatforbrug7Pct. af samlet privatforbrug7
Figur 3.10Detailomsætningsindeks og detailsalg i NRIndeks (2007k1=100)105Indeks (2007k1=100)105
6
6
100
100
5
59595
4
49090
3
3
291949700030609
2
8505060708091011Detailsalg NRDetailomsætningsindeks
85
Anm.: Den stiplede linje i figur 3.9 viser det historiske gennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forskellige indikatorer peger på, at privatforbruget fortsat har udviklet sig svagt frem modsommeren. Både detailomsætningsindekset og dankortomsætningen (deflateret) har liggetret fladt siden slutningen af sidste år,jf. figur 3.10og3.11.I forhold til samme periode sidsteår var detailomsætningsindekset og dankortomsætningen henholdsvis godt ½ pct. lavere og
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
91
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
knap 1� pct. højere i første halvår. Også nyregistreringerne viser tegn på afmatning i forholdtil starten af året,jf. figur 3.12.I årets syv første måneder set under ét lå nyregistreringerneknap 21 pct. højere end året før.
Figur 3.11Dankortomsætning
Figur 3.12Nyregistrerede personbiler i husholdningerneog bilkøb i nationalregnskabetMia. kr22212019181716151413Antal10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000030405 06 07 08 09 10NyregistreringerNyregistreringer, 3 mdr. gl. gns.Bilkøb, NR (h. akse)11Mio. kr. (2000-priser)12.60011.60010.6009.6008.6007.6006.6005.6004.6003.6002.6001.600600
Mia. kr.19519018518017517016516015515005060708091011
Privatforbrug (NR)
Dankortomsætning
Anm.: Dankortomsætningen i figur 3.11 er egen sæsonkorrektion og deflateret med forbrugerprisindekset.Kilde: Danmarks Statistik, Nets og egne beregninger.
En stigende udbredelse af leasede biler i husholdningerne9bidrager til en vis undervurderingaf husholdningernes nyregistreringer, idet alle leasede biler indgår i Danmarks Statistiks op-gørelse for erhvervenes bilkøb, uanset om de har en privat- eller erhvervsbruger. Forholdetmellem de to opgørelser skal også ses i lyset af, at antallet af nyregistreringer alene er en an-talsbaseret opgørelse, hvorimod nationalregnskabets opgørelse er mængdebaseret og altsåtager højde for hvilke typer biler, der sælges. Generelt understøttes bilkøbet af en meget højgennemsnitsalder på bilparken i 2011. Der er således en relativt høj andel biler i intervallet12-16 år, hvilket skal ses i lyset af det høje bilsalg i slutningen af 1990’erne, mens andelen afbilparken, der var 0 år per 1. januar 2011, lå stort set på gennemsnitsniveauet for perioden1993-2005.Både forbruget af elektricitet og brændsel og antallet af graddage10lå på et højt niveau i 4.kvartal 2010. I løbet af første halvår 2011 har antallet af graddage været faldende (vejret harværet varmere efter korrektion for sæsonudsving), hvilket peger på et faldende forbrug afelektricitet og brændsel.
Antallet af leasede biler i husholdningerne steg til 9.800 biler i perioden august 2010 til juli 2011 mod 8.000 bileri samme periode i 2009-10. Antallet af leasede biler udgjorde i begge perioder godt 10½ pct. af summen af nyre-gistrerede personbiler og leasede biler.10Graddage er et mål på, hvor koldt det har været. Et døgns graddage udregnes som 17 minus døgnets gennem-snitstemperatur. Antal graddage i en måned bliver regnet som summen af graddage i den pågældende måned.9
92
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Forbrugertilliden ligger forholdsvist stabilt det seneste års tid og tæt på gennemsnittet siden1974,jf. figur 3.13.Generelt gælder, at de fremadskuende forventninger, både til Danmarksog familiens fremtidige situation, er forholdsvis positive, mens vurderingen af familiens nuvæ-rende økonomiske situation ligger meget stabilt og tæt på et langsigtet gennemsnit. Vurde-ringen af Danmarks nuværende økonomiske situation er den underkomponent, der er stegetmest siden starten af 2009, men indikatoren er stadig svagt negativ. Vurderingen af fordelag-tigheden af at anskaffe større forbrugsgoder er også negativ og har vist en svagt vigendetendens siden starten af 2010. I de supplerende spørgsmål til forbrugertilliden forventer et lille(vægtet) flertal, at arbejdsløsheden vil være lavere om et år sammenlignet med i dag,jf. figur3.14.
Figur 3.13Dekomponering af forbrugertillidNettotal151050-5-10-15-2008091011Fam. øk. sit. i dag ift. 1 år tilbageDKs øk. sit. i dag ift. 1 år tilbageFordelagtigt at købe str. goderFam. øk. sit. om 1 år ift. i dagDKs øk. sit. om 1 år ift. i dagForbrugertillidsindikatoren
Figur 3.14Forventninger til ledighedenNettotal151050-5-10-15-20
Nettotal6050403020100-10-200708091011
Nettotal6050403020100-10-20
Anm.: Den stiplede linje i figur 3.13 viser indikatorens historiske gennemsnit siden oktober 1974.Kilde: Danmarks Statistik.
Den afdæmpede udvikling i privatforbruget trods pæn vækst i husholdningernes reale dispo-nible indkomst er afspejlet i en stigende opsparingskvote,jf. figur 3.15.Ifølge nationalregn-skabet var opsparingskvoten i 1. kvartal på det højeste niveau siden 2003. Den høje opspa-ring i husholdningerne skal ses i lyset af det betydelige formuetab under finanskrisen især påbaggrund af faldet i boligpriser og aktiekurser.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
93
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.15Husholdningernes opsparingskvotePct. af disponibel indkomst1086420-2-4-6707580859095000510Pct. af disponibel indkomst1086420-2-4-6
Figur 3.16PrivatforbrugetMia. kr. kædede 2000-priser75072570067565062560000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Årlig vækst (h.akse)NiveauPct.6543210-1-2-3-4-5-6
Anm.: Opsparingskvoten er korrigeret for nettoindbetalinger til SP og DMP samt afkast i pensionsordnin-ger.Kilde: Danmarks Statistik.
I prognoseperioden understøttes privatforbruget af en forventet fremgang i husholdningernesreale disponible indkomst på omkring 2 pct. i 2011 og 2½ pct. i 2012. Mens indkomstfrem-gangen i 2011 primært skyldes et fortsat fald i nettorenteudgifterne, stigende aktieudbytter ogudbetalinger fra pensionsordninger, skal stigningen i 2012 ses i lyset af stigende realløn ogskattefri udbetalinger af indbetalte efterlønsbidrag som led i tilbagetrækningsreformen,jf. af-snit 3.1.Privatforbruget skønnes at vokse med 0,3 pct. i 2011, mens væksten i 2012 skønnes til 2,4pct.,jf. figur 3.16.Væksten i 2011 er dermed nedjusteret med 1,5 pct.-point sammenlignetmed skønnet iØkonomisk Redegørelse,maj 2011. Det skal ses i lyset af en markant svagereudvikling end forventet i første halvdel af året. Fremadrettet ventes, at forbruget gradvist ret-ter sig blandt andet understøttet af lave renter, BoligJobplanen og fremgang i reallønnen,som blandt andet afspejler, at inflationen ventes at gå ned til næste år. Den seneste aktieuroog større usikkerhed om genopretningen i den internationale økonomi vil derimod – sammenmed faldet i husholdningernes reale nettoformue på omkring 6 pct. i år – virke dæmpende påhusholdningernes forbrug.Det høje niveau for opsparingen giver et potentiale for højere vækst i privatforbruget end lagttil grund, især ved en mere tydelig stigning i forbrugertilliden, og såfremt den aktuelle usik-kerhed om den økonomiske udvikling aftager. Med den skønnede udvikling i privatforbrugetlægges der op til et svagt fald i opsparingskvoten i 2012 efter det meget høje niveau i 2011.Væksten i privatforbruget i 2011 drives primært af stigningen i bilforbruget, mens forbruget afde fleste andre overordnede varegrupper vil falde. I 2012 forventes en bredere funderet stig-ning på tværs af forbrugsgrupper, herunder med en begyndende genopretning af detailom-sætningen og tjenesteforbruget,jf. tabel 3.6.
94
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Tabel 3.6Det private forbrugs underkomponenter1991-20101)Andel31,91,60,520112010MajAug.2012MajAug.
2010Mia. kr.DetailomsætningHeraf:- Fødevarer- Nydelsesmidler- Ikke-varigevarer- Varige varerBilkøbEnergiHeraf:- Brændsel m.m.- Benzin oglignendeBoligbenyttelseKollektiv trafikmv.Øvrige tjenesterForbrug i altForbrugskvote2),pct.54,622,5186,136,2240,2853,16,42,621,84,228,2100,084,837,686,163,837,377,09,94,410,17,54,49,0272,3
Realvækst i pct.1,5-0,12,42,3
0,7-0,41,74,16,31,6
1,7-0,51,9-2,434,35,9
1,2-0,51,82,615,1-2,0
0,2-0,70,2-0,714,0-6,8
1,60,22,44,93,40,6
1,70,02,05,14,10,6
2,00,80,92,51,81,7101,1
10,7-4,30,73,70,32,3101,2
-1,2-4,00,92,02,11,898,1
-8,0-3,70,92,00,40,398,7
0,70,41,53,22,92,396,4
0,70,41,93,23,12,499,2
1)Gennemsnitlig stigning i årene 1991-2010.2)Forbrugskvoten følger af definitionen angivet i bilagstabel B.16.Kilde: ADAM og egne beregninger.
3.3
Boligmarkedet
Boligmarkedet viser tegn på afdæmpning i første halvår 2011 efter at være styrket gennem2010. Samlet ventes boligpriserne at ligge forholdsvis stabilt i årene 2010-12 efter det kraftigefald i forbindelse med finanskrisen,jf. figur 3.17.Der skønnes et fald i kontantprisen på enfa-miliehuse på 1 pct. i år og en svag stigning næste år – med baggrund i en pæn fremgang i dedisponible indkomster samt udsigten til et stigende, men fortsat lavt renteniveau – på � pct.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
95
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Boliginvesteringerne er steget pænt gennem andet halvår 2010 og starten af i år. I 2011 ven-tes således en vækst i boliginvesteringerne på 7 pct., som understøttes af fremgang i det al-mene boligbyggeri samt BoligJobplanen. BoligJobplanen og et fortsat lavt renteniveau un-derstøtter også næste år boliginvesteringerne, som ventes at vokse med 3 pct.
Figur 3.17Kontantpris for enfamiliehuseIndeks 2000=100200Pct.252015015101005050-5-100707580859095000510Årlig vækst (h.akse)Niveau-15
Figur 3.18BoliginvesteringerMia. kr., kædede 2000-priser100908070605040307074788286909498020610Årlig vækst (h.akse)NiveauPct.302520151050-5-10-15-20-25-30
Kilde: Danmarks Statistik.
3.3.1
Kontantprisen
Kontantprisen på enfamiliehuse steg med 2� pct. i 2010 i forhold til året før, men er i 1. kvar-tal 2011 faldet med godt ½ pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Homes husprisindekspeger på fortsat vigende boligpriser frem mod sommer,jf. figur 3.19.Home er i højere gradrepræsenteret i landets største byer, hvor priserne er mere konjunkturfølsomme end i landetsom helhed, og afdæmpningen vurderes derfor at være mindre på landsplan end i Homeshusprisindeks.
96
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.19Huspriser i følge Danmarks Statistik, Homeog Boligmarkedsstatistikken (sk.)Indeks, 2006=1001101009080706004050607080910Danmarks Statistik (k/k) (h.akse)Danmarks StatistikBoligmarkedsstatistikkenHome11Pct.86420-2-4-6-8
Figur 3.20Realkreditrenter
Pct.876543210040506070809101112Lang realkreditrenteKort realkreditrenteNationalbankens indskudsbevisrente
Pct.876543210
Anm.: I figur 3.19 dækker tallet for Home i 3. kvartal 2011 over det seneste tal for juli, som er et gennem-snit over udviklingen i maj, juni og juli. De stiplede linjer angiver årsskøn for renterne.Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Re-alkreditforeningen, Finansrådet og Home samt egne beregninger.
Opbremsningen i boligpriserne er kommet efter en vis stigning i både de korte og lange real-kreditrenter siden oktober 2010,jf. figur 3.20.Hen mod sommeren 2011 er renterne dog fal-det en anelse igen. Boligmarkedet er generelt blevet mere følsomt over for ændringer i dekorte renter og dermed pengepolitikken i Den Europæiske Centralbank. Det er navnlig ud-bredelsen af variabelt forrentede realkreditlån, der har gjort boligmarkedet mere renteføl-somt11. I prognoseperioden skønnes renterne at stige, men der er fortsat udsigt til et lavt ren-teniveau.Boligbyrden, der måler udgiften til bolig12i forhold til den disponible indkomst, er fortsat ret lavog ventes at være forholdsvis uændret i 2011 og 2012. Det vil isoleret set lægge en dæmperpå udviklingen i boligpriserne over perioden. Boligbyrden vil dermed ligge nogenlunde stabiltomkring et niveau svarende til niveauet i 2000-2005, selv om renteniveauet skønnes at stigelidt i 2011 og 2012,jf. figur 3.21ogboks 3.1.Det afspejler en stigning i husholdningernesreale disponible indkomster på i alt 7½-8 pct. over perioden 2010-12,jf. afsnit 3.1.
Jf. i øvrigt boks 3.1 iØkonomisk Redegørelse,august 2009.Udgiften til bolig er her målt som ydelse efter skat, ejendomsværdiskat og grundskyld ved køb af et standard-hus.1112
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
97
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Boks 3.1Udgifter til bolig i forhold til disponibel indkomstI Region Hovedstaden blev boligbyrden i 2010 (som årsgennemsnit) reduceret med 0,4 pct. med et fastfor-rentet lån og forøget med 0,6 pct. med et variabelt forrentet lån. Bidraget fra lavere renter var på henholds-vis 2,1 og 0,9 pct.-point,jf. tabel a.I 2010 har stigende indkomst desuden bidraget til at reducere boligbyr-den. Det forventes også i 2011 og 2012, om end med en begrænset virkning i 2011.
Tabel aBidrag til ændring i forhold til året før i udgifter ved huskøb i hovedstaden som andel af disponibelindkomst med henholdsvis 30-årigt fastforrentet realkreditlån og 30-årigt variabelt forrentet lån2009FastVaria-bel2010FastVaria-belPct.Ændring i alt-7,7-9,2-0,40,61,40,2-0,41,12011FastVaria-bel2012FastVaria-bel
Pct. - point.- Ejendomsværdiskatog ejendomsskat- Indkomst- Kontantpris- Rente0,2-1,5-0,9-5,30,2-1,3-0,8-7,10,3-1,73,1-2,10,3-1,52,7-0,90,3-0,7-0,32,00,3-0,6-0,20,8Pct.Ændring i alt ved 1 pct.-point lavere renteskøn i 2011/2012Ændring i alt ved 1 pct.-point højere renteskøn i 2011/2012-1,24,1-1,52,3-3,02,3-0,83,40,3-1,2-0,50,90,3-1,1-0,52,3
Højere renter vil i 2011 bidrage til en svagt øget boligbyrde på henholdsvis 1,4 pct. og 0,2 pct. for faste ogvariabelt forrentede lån. Er renteniveauet i 2011 ét pct.-point højere end det centrale skøn, vil boligbyrdensamlet øges med omkring 4 pct. for fastforrentede lån og 2� pct. for variabelt forrentede lån ved uændretskøn for udviklingen i boligpriser. I 2012 vil et stigende renteniveau bidrage til en svag stigning i boligbyrdenpå 1,1 pct. for variabelt forrentede lån. For fastforrentede lån er rentepåvirkningen ikke stor nok til at medfø-re en stigning i boligbyrden. Den falder tværtimod svagt med 0,4 pct., primært som følge af større indkom-ster.
Anm.: Det er i figur 3.21 og tabel a blandt andet antaget, at huset er 140 m2, at belåning sker med 80 pct.realkreditfinansiering og 20 pct. banklån (med rente fastlåst op til 1 år), uændret kommuneskat,grundskyldspromille og reguleringsprocent for grundværdi fra 2011-2012 samt anslåede grundværdi-er på baggrund af gennemsnitlige grundstørrelser i 2001. Beregninger er foretaget på baggrund afsæsonkorrigerede kvadratmeterpriser. Boligudgiften er opgjort sidst i årene, dvs. 4. kvartal. Bidrage-ne er beregnet med udgangspunkt i forrige års boligbyrde for hhv. rentetilpasning og fastforrentedelån. Derved bliver bidragene fra indkomst og kontantpriser lidt forskellige for de to typer af lån.Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Nationalbanken,Danmarks Statistik, Finansministeriets familietypemodel og SKAT.
98
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.21BoligbyrdenPct.8070605040302010099 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
Figur 3.22Liggetider, boligsalg og -udbud (sk.)Pct.8070
1.000 boliger504540353025201510504
Antal dage27525022520017515012510075
Hovedstaden
60504030Hele landet20100
Rentetilpasning
Fastforrentet
05060708091011Tinglyste salg af enfamiliehuseUdbud af parcel- og rækkehuseLiggetider for parcel- og rækkehuse (h.akse)
Anm.: Figur 3.21 viser udgifter ved huskøb som andel af disponibel indkomst for en familie med knap640.000 kr. i lønindkomst i 2010 i henholdsvis hele landet og hovedstaden. Se i øvrigt tabel a i boks3.1 for definitioner af data. Egen sæsonkorrektion.Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Finansministeriets familietypemodel, Nationalbanken og SKATsamt egne beregninger.
Afdæmpningen af boligmarkedet i første halvår 2011 skal ses i lyset af en fortsat forøgelse afudbuddet af parcel- og rækkehuse,jf. figur 3.22.Også udbuddet af ejerlejligheder er steget,men ligger væsentligt under toppen omkring midten af 2007. Den seneste stigning i boligud-buddet hænger sammen med en nedgang i antallet af tinglyste salg13af enfamiliehuse i be-gyndelsen af året. Desuden kan stabiliseringen af boligprisen i 2010 have fået flere til at sæt-te deres bolig til salg. Liggetiderne for parcel- og rækkehuse har i første halvdel af året væretlidt længere end i andet halvår 2010. Det øgede udbud af boliger til salg og de fortsat langeliggetider har givetvis en afdæmpende effekt på boligpriserne.Omvendt viser fald i antallet af tvangsauktioner igennem første halvår 2011, at færre boligeje-re har problemer med at betale for deres bolig,jf. figur 3.23.Det bidrager isoleret set til høje-re boligpriser i 2011. Desuden viser restanceprocenten14et generelt fald siden starten af2010, hvor færre boligejere med realkreditlån har haft problemer med at betale ydelser på de-res lån. Restanceprocenten i 1. kvartal 2011 er således betydeligt under toppen i 4. kvartal2009. Både antal tvangsauktioner og restanceprocenten ligger under niveauet fra midten af1990’erne.
13Danmarks Statistik offentliggør pt. ikke kvartalstal for antallet af bolighandler som følge af indførelsen af elek-tronisk tinglysning, der gør, at det hidtidige forsinkelsesmønster for indberetninger ikke kan forventes opretholdtherefter. Derfor offentliggøres antallet af handler først, når der er opnået tilstrækkelig erfaring med forsinkelses-mønsteret for indberetninger under elektronisk tinglysning. Antal handler vurderes derfor ud fra Danmarks Stati-stiks tal for antal tinglyste salg.14Restanceprocenten måler andelen af realkreditlån, hvor terminen ikke er betalt 3½ måned efter terminstids-punktet.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
99
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.23Tvangsauktioner og restancer (sk.)Pct.0,60,50,40,30,20,10,095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Figur 3.24Deflateret kontantpris på enfamiliehuseAntal1.8001.6001.4001.2001.0008006004002000Indeks 1995=100250225200175150125100755080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12Løndeflateret kontantprisReal kontantprisLøndeflateret kontantpris, gennemsnitIndeks 1995=1002502252001751501251007550
Restancer på realkreditlån
Tvangsauktioner (h.akse)
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Antallet af tvangsauktioner i 3. kvartal 2011 er baseret på tallet for juli.Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egen beregninger.
Samlet ventes kontantprisen på årsbasis at falde med 1 pct. i 2011 under indtryk af afdæmp-ningen af boligmarkedet i første halvår. I 2012 er der skønnet en svag stigning i husprisernepå � pct. Det afspejler udsigten til et stigende, men fortsat lavt renteniveau samt fremgang ide disponible indkomster.De reale boligpriser ventes dermed at falde i prognoseperioden. Med den skønnede nominel-le udvikling vil kontantprisen i 2012 målt i forhold til lønudviklingen falde til niveauet omkring2004. Det svarer omtrent til gennemsnittet siden 1980,jf. figur 3.24.
3.3.2
Boliginvesteringer
Boliginvesteringerne er øget siden midten af sidste år og er dermed på niveau med starten af2003, dvs. inden de kraftige stigninger frem til 2006,jf. figur 3.25.Boliginvesteringerne ud-gjorde forrige år godt 4� pct. af BNP, hvilket er �-½ pct.-point under det historiske gennem-snit siden 1980,jf. figur 3.26.
100
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.25Boliginvesteringer (sk.)Mia. kr. kædede 2000-priser10090807060500102030405060708091011Pct.151050-5-10
Figur 3.26Boliginvesteringers andel af BNPPct.7,06,56,05,55,04,54,03,53,080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12BoliginvesteringskvoteGennemsnit, 1980-2003Gennemsnit, 1980-2010Pct.7,06,56,05,55,04,54,03,53,0
Kvartalsvis vækst (h.akse)
Mia. kr. (kædede 2000-priser)
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boliginvesteringerne bestod sidste år hovedsageligt af investeringer i hovedreparationer afboliger (60 pct.), mens nybyggeriet af boliger udgjorde ca. halvt så meget (knap 30 pct.). Ny-byggeriet er – drevet af boligprisudviklingen – faldet til et lavt niveau, mens hovedreparatio-nerne har været relativt upåvirket af de seneste års kraftige konjunkturudsving,jf. figur 3.27.Flere boligejere har formentlig valgt at forbedre boligen i stedet for at købe nyt, og samtidig erder sket en aldring af den gennemsnitlige boligmasse, herunder de mange boliger fra bygge-boomet i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.Hovedreparationerne er øget henover årsskiftet og den stikprøvebaserede beskæftigelse in-den for reparation og vedligeholdelse ligger i første halvår i år – på trods af en lidt vigendetendens siden årsskiftet – højere end andet halvår 2010, når der korrigeres for sæsonud-sving,jf. figur 3.28.I resten af 2011 og i 2012 ventes hovedreparationerne at stige, herundersom følge af BoligJobplanen, der trådte i kraft den 1. juni 2011.Nybyggeriet er også steget i 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 efter kraftige fald siden toppeni 2006, og ligger således omtrent på niveau med gennemsnittet fra 1990 til 2002, inden detkraftige byggeboom i midten af det seneste årti. Den seneste udvikling skal ses i lyset af sta-biliseringen af boligpriserne i 2010, det lave renteniveau samt øget støttet byggeri. På trodsaf den hårde vinter steg den stikprøvebaserede beskæftigelse henover årsskiftet, og frem-gangen er fortsat frem til sommer.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
101
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.27Nybyggeri og hovedreparationer (sk.)Mia. kr., 2000-priser605040302010096 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Figur 3.28Byggebeskæftigelse (sk.)1.000 personer70605040302000 01 02 03 0405 06 07 08 09 10111.000 personer706050403020
Mia. kr., 2000-priser10090807060504030
Nybyggeri af boligerHovedreparation af boligerØvrigeSamlede boliginvesteringer (h.akse)
Nybyggeri og tilbygning i altReparation og vedligeholdelse
Anm.: Øvrige boliginvesteringer dækker over sort boligbyggeri, værditilvækst for gør-det-selv hovedrepara-tioner, handelsomkostninger og afgifter på nybyggeri og hovedreparationer. Egen sæsonkorrektion.Kilde: Danmarks Statistik.
Det påbegyndte boligbyggeri, som typisk afspejler sig i ændringer i nybyggeriet op til et år ef-ter, steg kraftigt i andet halvår 2010. Niveauet i første halvår i år har været noget lavere, mener fortsat højere end i samme periode året før,jf. figur 3.29.Udviklingen skal ses i lyset af, atder som en del af Forårspakke 2.0 er indført moms på erhvervsmæssigt salg af nye bygnin-ger og tilhørende jord og byggegrunde fra januar 2011. Det har formentlig givet incitament tilat fremrykke en del investeringer, særligt i byggegrunde. Det fuldførte byggeri har stort setligget stabilt siden sidste efterår.Nybyggeriet ventes at stige i resten af 2011 og i 2012, særligt i kraft af udsigten til et fortsatlavt renteniveau og fremgangen i det påbegyndte boligbyggeri, hvoraf en relativt stor del kantilskrives det støttede boligbyggeri. Det støttede boligbyggeri vurderes i sig selv at bidrage tilvæksten i de samlede boliginvesteringerne med 5 pct. i 2011 og 1 pct. i 2012,jf. boks 3.2.
102
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Boks 3.2Støttet boligbyggeriBoliginvesteringerne understøttes i 2011 og 2012 af en kraftig fremgang i det almene nybyggeri. I 2011skønnes en fordobling i forhold til 2010, mens der i 2012 skønnes et niveau, der svarer til gennemsnittet forperioden 2006-2009,jf. tabel a.
Tabel aAntal påbegyndelser inden for støttet boligbyggeri2005Antal påbegyndte boligerAlment boligbyggeriStøttede private boligerStøttet boligbyggeri, i alt6.5001.3007.8005.3008006.1003.8006004.4003.1003003.4003.1001003.2005.0003005.30012.000012.0004.40004.4002006200720082009201020112012
Det skønnede høje antal påbegyndte almene boliger i 2011 har baggrund i den kraftige stigning i antallet aftilsagn i 2010, som skal ses i relation til, at grundkapitalen (dvs. det kommunale tilskud til alment nybyggeri)ved en lovændring blev midlertidigt nedsat fra 14 til 7 pct. for alle almene boligtyper med tilsagn afgivet in-den for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2010. På grund af almindelig tidsforskydning mellem tilsagnog påbegyndelse vil det faktiske byggeri i mange tilfælde først starte i 2011. I nationalregnskabets opgørel-se af boliginvesteringerne registreres byggeriet løbende i opførelsesperioden, og en del af det påbegyndtebyggeri i 2011 vil således blive opgjort i boliginvesteringerne for det efterfølgende år.Det påbegyndte boligbyggeri skønnes dermed at påvirke aktivitetsniveauet med en vis forsinkelse. I opgø-relsen er lagt til grund, at 60 pct. af aktivitetsvirkningen fra det påbegyndte byggeri indregnes i det efterføl-gende år. Aktivitetsvirkningen fra stigningen i det støttede byggeri fra 2010 til 2011 skønnes at udgøre godt2� mia. kr. (2000-priser) i 2011 svarende til godt 5 pct. af de samlede boliginvesteringer. I 2012 vurderes atvære en yderligere stigning på godt ½ mia. kr. svarer til knap 1 pct. af boliginvesteringerne.
Anm.: Alment boligbyggeri dækker over almene familieboliger, ungdomsboliger og ældre- og plejeboliger(inkl. friplejeboliger), mens de støttede private boliger dækker over støttede private andelsboliger,ungdomsboliger og udlejningsboliger. Antallet af påbegyndelser er for perioden 2005-10 baseret påde faktiske påbegyndelsestal, mens tallene for 2011-12 er baseret på en skønnet påbegyndelsesprofilfor de faktiske tilsagn, som endnu ikke er påbegyndt samt tilsagnsskøn for 2011 og 2012.Kilde: Finansloven for 2011 samt egne beregninger på baggrund af tal fra Socialministeriet.
De samlede boliginvesteringerne skønnes at stige med 7 pct. i 2011 og 3 pct. i 2012. I 2011ventes særligt nybyggeriet, herunder fra det støttede boligbyggeri, at trække op, mens hoved-reparationerne overvejende ventes at bidrage til væksten i 2012, særligt i kraft af virkningenfra BoligJobplanen.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
103
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.29Nybyggeri af beboelsesbygninger (sk.)
Figur 3.30Boliginvesteringer og den relative kontantprisfor enfamiliehusePct. (k/k)1510501,0-5-10-15-200,80,60,480 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12Relativ kontantprisBoliginvesteringer0,80,60,41,0Indeks 2000=11,61,41,2Indeks 2000=11,61,41,2
1000 m21.6001.4001.2001.0008006004002000
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Vækst i nybyggeri (h.akse)Påbegyndt byggeriFuldført byggeri
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Den relative kontantpris er opgjort som forholdet mellem kontantprisindek-set for enfamiliehuse og et vægtet indeks af prisen på boliginvesteringer og prisen på byggegrunde.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forventningerne til fremgang i boliginvesteringerne og opbremsning i kontantprisen indebæ-rer, at de seneste års forskel mellem boliginvesteringerne og den relative kontantpris (købs-prisen i forhold til byggeprisen på et hus) – som traditionelt følger hinanden relativt tæt – ind-snævres i prognoseperioden. Der vil dog stadig være et betydeligt gab, svarende til at bolig-investeringerne i 2012 er 13 pct. under det niveau, som den relative kontantpris umiddelbartskulle tilsige,jf. figur 3.30.
3.4
Erhvervsmæssige investeringer
De erhvervsmæssige investeringer ekskl. boreplatforme faldt skønsmæssigt med 1� pct. i 1.kvartal 2011 efter en svag stigning i 2010 i forhold til andet halvår 2009. En hård vinter harformentlig dæmpet bygge- og anlægsinvesteringerne i starten af 2011. I 1. kvartal 2011 be-tød eksporten af en boreplatform, at erhvervsinvesteringerne samlet set faldt med 8� pct.,hvilket isoleret set giver anledning til at forvente en betydelig vækst i erhvervsinvesteringernei 2. kvartal 2011.Niveauet for erhvervsinvesteringerne er meget lavt efter kraftige fald i forbindelse med krisen,jf. figur 3.31.Opgjort som andel af bruttoværditilvæksten (BVT) har erhvervsinvesteringerneikke været lavere siden 1981,jf. figur 3.32.Dermed er der et pænt potentiale for vækst i er-hvervsinvesteringerne i takt med en stigende kapacitetsudnyttelse i økonomien. De offentligeerhvervsmæssige investeringer i bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med Femern-forbindelsen og udbygningen af metroen samt baneinvesteringer forventes at bidrage tilfremgang i erhvervsinvesteringerne særligt i 2011, men også i 2012. Samlet ventes et om-trent uændret niveau for erhvervsinvesteringerne i 2011 og en vækst på ca. 6⅔ pct. i 2012,jf.tabel 3.7.Ekskl. boreplatforme er der tale om en stigning i 2011 på godt 3� pct.
104
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.31Erhvervsmæssige investeringerMia. kr., kædede 2000-priser22021020019018017016015000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Årligt niveauÅrligt niveau, ekskl. boreplatformeMia. kr., kædede 2000-priser220210200190180170160150
Figur 3.32InvesteringskvoterPct. af BVT16151413121110987654371 74 77 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10MaterielinvesteringerBygge- og anlægsinvesteringerErhvervsinvesteringer, ialt (h.akse)Pct. af BVT2423222120191817161514
Anm.: I figur 3.32 angiver investeringskvoten investeringsniveauet i forhold til BVT i den private sektor.Investeringskvoterne er målt i løbende priser.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den forudsatte vækst i erhvervsinvesteringerne indebærer en stigning i investeringskvoterne i2012, men niveauet vil fortsat være lavt med potentiale for kraftigere fremgang, hvis den ak-tuelle usikkerhed om vækstudsigterne reduceres, og investeringslysten vender hurtigere til-bage.
Tabel 3.7Erhvervsmæssige investeringer2010Mia. kr.Samlede erhvervsinvesteringer- materiel- bygninger og anlæg179,7136,439,82,14,3-3,01990-20101)2009201020172012
Årlig realvækst i pct.-15,8-13,0-22,2-2,88,5-29,5-0,1-1,34,36,67,73,2
1)Gennemsnitlig vækst i årene 1990-2010.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den ventede fremgang i de erhvervsmæssige investeringer afspejler primært øgede materiel-investeringer15. Industriens kapacitetsudnyttelse er således tæt på det historiske gennemsnitpå godt 80 pct.,jf. figur 3.33,og outputgabet ventes yderligere indsnævret i løbet af 2011 og2012.
15
Materielinvesteringer dækker over investeringer i maskiner, inventar, transportmidler, software mv.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
105
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.33Kapacitetsudnyttelse i industrien og vækst ierhvervsinvesteringerne (årstal)Pct.2520151050-5-10-15-209092949698000204060810 12Pct.9088868482807876747270
Figur 3.34Konjunkturbarometer for industrien
Pct. (nettotal)3020100-10-20-30-40-50-60-70
Vækst i erhvervsinvesteringerKapacitetsudnyttelse i industrien (h.akse)
Pct. (nettotal)1614121086420-2-4-600 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Samlet ordrebeholdningÆndring i investeringsplanerLedig produktionskapacitet (h.akse)Manglende efterspørgsel (h.akse)
Anm.: Statistikken for investeringsplaner angiver vurdering af ændring i investeringsplaner. Indikatoren forledig produktionskapacitet er standardiseret ved at dividere med fire.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ifølge industriens konjunkturindikatorer er virksomhedernes vurdering af ordrebeholdningenstyrket yderligere i første halvår 2011,jf. figur 3.34.Samtidig er antallet af virksomheder, deroplever manglende efterspørgsel som den primære produktionsbegrænsning, faldet til 4 pct. ibåde 2. og 3. kvartal 2011, hvilket svarer til det gennemsnitlige niveau i årene før krisen(2000-08). I samme periode har der været et fald i virksomhedernes vurdering af mængdenaf ledig produktionskapacitet. Den stigende aktivitet og kapacitetsudnyttelse i industrien øgerbehovet for nyinvesteringer med henblik på at udvide produktionskapaciteten. Virksomheder-nes investeringsforventninger peger også på højere investeringer i 2011, både ifølge kon-junkturbarometerets opgørelse og ifølge den seneste halvårlige undersøgelse fra marts af in-dustriens investeringsforventninger.Forventningen om øgede materielinvesteringer understøttes af, at de seneste kvartalers stig-ning i antallet af nyregistrerede erhvervskøretøjer, der traditionelt er tæt knyttet til væksten imaterielinvesteringerne, er fortsat ind i 2. kvartal i år, ligesom fremgangen i importen af ma-skiner og andet kapitaludstyr er fortsat i første halvår 2011,jf. figur 3.35.Samlet set skønnes de erhvervsmæssige materielinvesteringer at falde med godt 1� pct. i2011 og stige med ca. 7⅔ pct. i 2012. Det skønnede fald i 2011 som helhed skal ses i sam-menhæng med det store fald i 1. kvartal som følge af eksporten af en boreplatform. Eksklusi-ve boreplatforme skønnes materialeinvesteringerne at stige med godt 3 pct. i 2011.
106
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.35Import (kvantumindeks) og nyregistreredeerhvervskøretøjer (sk.)Indeks 1995=10035030025020015010050000102 03040506 070809 10 11
Figur 3.36Påbegyndt nybyggeri (sk.) og ledigeerhvervslejemål1000 m22.4002.0001.6001.20080040009092949698000204060810Påbegyndt nybyggeri, erhvervLedige lejemål, kontor (h.akse)Ledige lejemål, i alt (h.akse)Pct.9876543210
Indeks 2000=10020018016014012010080
Maskiner og andet kapitaludstyr i altAnvendelse til bygge- og anlægsvirksomhedNyregistrerede erhvervskøretøjer (h.akse)
Anm.: Kvantumindekset er angivet som et 5-måneders centreret glidende gennemsnit. Indekset for nyregi-strerede erhvervskøretøjer er et 3-måneders glidende gennemsnit af et indeks af nyregistrerede per-son-, vare- og lastbiler i erhverv. Importen i 2. kvartal er kun baseret på tal fra april og maj. Egen sæ-sonkorrektion.Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Ejendomsmæglerforening og egne beregninger.
De offentlige erhvervsmæssige investeringer i Femern-Bælt, Metro Cityring og baneinveste-ringer på sammenlagt henholdsvis 8 mia. kr. og 8� mia. kr. (2011-priser) i 2011 og 2012 gi-ver anledning til pæn vækst i bygge- og anlægsinvesteringerne i 2011 og 2012 i forhold til detmeget lave niveau i 2010. Sammenlagt skønnes de erhvervsmæssige bygge- og anlægsin-vesteringerne at stige med godt 4� pct. i 2011 og knap 3� pct. i 2012.Det påbegyndte erhvervsmæssige nybyggeri er øget igennem 4. kvartal 2010 og 1. kvartal2011, mens der var et svagt fald i 2. kvartal 2011, når der korrigeres for sæsonudsving,jf. fi-gur 3.36.Samtidig er der i 2. kvartal 2011 sket en opbremsning i stigningen af ledige er-hvervsmæssige lejemål, som fortsat ligger på et historisk højt niveau. Den store mængde afledig kapacitet har medvirket til at begrænse behovet for erhvervsmæssige bygge- og an-lægsinvesteringer. Ledighedsprocenten for kontorlejemål er faldet med knap ½ pct.-pointmellem 1. og 2. kvartal 2011.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
107
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.37Konjunkturbarometer for bygge- oganlægsbranchenPct. (nettotal)403020100-10-20-30-40-50-60-70000102030405060708091011
Figur 3.38Faktisk og forventet bygge- oganlægs-beskæftigelse (sk.)Pct. (nettotal)403020100-10-20-30-40-50-60-701.000 personer20019018017016015014000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Bygge- og anlægsbeskæftigelse (NR)Beskæftigelsesforventninger (h.akse)Pct. (nettotal)20151050-5-10-15-20-25-30-35
Sammensat konjunkturindikator (sk.)Produktionsbegrænsning, dårligt vejrOrdrebeholdning (sk.)Forventet omsætning (kommende 3 mdr., sk.)
Anm.: Egen sæsonkorrektion.Kilde: Danmarks Statistik.
Konjunkturindikatorer for bygge- og anlægsvirksomhederne såsom ordrebeholdningen og in-dekset for importen af varer til direkte anvendelse i byggeri og anlæg er steget pænt ind i2011, mens den sammensatte konjunkturindikator har ligget mere fladt i første halvår 2011,jf. figur 3.35ogfigur 3.37.Det har særligt været historisk store produktionsbegrænsninger pågrund af dårligt vejr, der har begrænset investeringer i byggeri og anlæg i 1. kvartal 2011.Lidt flere bygge- og anlægsvirksomheder har i slutningen af 2. kvartal 2011 dæmpet forvent-ningerne til både omsætningen og beskæftigelsen i de kommende tre måneder, men beskæf-tigelsesforventningerne ligger fortsat noget højere end i 2010 og navnlig i 2009,jf. figur 3.38.
3.5
Udenrigshandel og betalingsbalance
Fremgangen for dansk eksport fortsatte i første halvår 2011. Ifølge nationalregnskabet stegeksporten målt i mængder med godt 4� pct. i 1. kvartal 2011 i forhold til kvartalet før og ersamlet øget med 12� pct. siden bunden i 2. kvartal 2009. Eksporten har dermed også væretden væsentligste drivkraft bag fremgangen i den samlede efterspørgsel i perioden. Særligtvareeksporten voksede kraftigt i 1. kvartal, hvilket delvist kan tilskrives eksporten af en bore-platform,jf. figur 3.39.Også eksklusive boreplatformen øgedes vareeksporten imidlertid, ogfremgangen vurderes at være fortsat i 2. kvartal. De foreliggende indikatorer fra udenrigs-handels- og betalingsbalancestatistikkerne peger på, at eksportfremgangen i første halvår2011 samlet set har været ganske pæn.
108
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.39Dansk eksport og effektiv kronekursMia. kr., kædede 2000-priser55050045040010235030025020005Tjenester0607Varer080910111009896Indeks 2005 = 100108106104
Figur 3.40Eksportudviklingen i udvalgte landeIndeks 2008K1 = 1001101051009590858008TysklandSverige09USADanmark1011StorbritannienIndeks 2008K1 = 10011010510095908580
Effektiv kronekurs (h.akse)
Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.
Fremgangen i eksporten i løbet af det seneste år har ikke været helt så stærk som i en rækkeandre lande,jf. figur 3.40.Det skal ses i sammenhæng med, at en større andel af dansk eks-port udgøres af varegrupper, som er forholdsvis lidt følsomme over for konjunkturudsving, ogat eksporten derfor også faldt mindre under finanskrisen i Danmark sammenlignet med andrelande. Dansk eksport er således i lighed med andre lande efterhånden tilbage på niveauet frafør krisen, men udsvinget har været mindre. Samtidig har svækkelsen af konkurrenceevnensiden årtusindeskiftet givetvis dæmpet eksporten.Den pæne udvikling i eksporten i første halvår i år skal blandt andet ses i sammenhæng medden høje vækst på danske nærmarkeder som Tyskland og Sverige. I andet halvår ventes enmere afdæmpet vækst på eksportmarkederne, hvilket bidrager til en forventning om en sva-gere udvikling i eksporten. Samlet set er skønnet for eksportvæksten dog opjusteret i forholdtil majvurderingen, hvilket skal ses på baggrund af udviklingen i første halvår.Siden majvurderingen er usikkerheden om vækstudsigterne øget betydeligt. Skønnet for eks-portvæksten næste år er imidlertid omtrent uændret på godt 3½ pct. Det afspejler nedjuste-rede forventninger til fremgangen i tjenesteeksporten, mens vareeksporten ventes at stige lidtmere end forudsat i maj.Væksten i importen skønnes også at tage til i år i takt med en lidt kraftigere vækst i den sam-lede efterspørgsel. Det afspejler blandt andet den betydelige fremgang i eksporten, som tra-ditionelt har et højt importindhold. Samtidig peger udenrigshandels- og betalingsbalancestati-stikkerne på en ret solid stigning i importen i første halvår 2011. I 2012 ventes importen atstige pænt som følge af forøget vækst i den indenlandske efterspørgsel. Korrigeret for import-indholdet ventes eksportens bidrag til væksten i BNP i 2011 og 2012 at være henholdsvisknap 1� og � pct.-point,jf. tabel 3.8.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
109
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Tabel 3.8Realvækst i eksport og importGnst.årlig vækst2000-2010Pct.EksportImportEksportens bidrag til BNP-væksten(pct.-point)3,34,43,83,94,64,81,05,75,01,23,74,50,73,64,80,720102011MajAug.2012MajAug.
Anm.: Eksportens bidrag til BNP-væksten er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode,hvor bidraget bliver korrigeret for importindholdet, jf. boks 4.1 iØkonomisk Redegørelse,december2006.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.5.1
Udviklingen i varehandlen
De seneste nationalregnskabstal viser en betydelig fremgang i vareeksporten målt i mæng-der i 1. kvartal – også større end forventet i maj. Eksporten af en boreplatform bidrog skøns-mæssigt med 2½ pct.-point til den samlede vækst i vareeksporten på godt 7� pct. i 1. kvar-tal. Vareeksporten er ifølge nationalregnskabet nu vokset med 15� pct. fra bunden i 2. kvar-tal 2009 og frem til 1. kvartal 2011, og de foreliggende tal fra udenrigshandelsstatistikken ty-der på fortsat fremgang i 2. kvartal.
Figur 3.41Udviklingen i vareeksportensunderkomponenter, faste priserMia. kr.242016128405060708091011LandbrugEnergiIndustri ekskl. skibe og fly mv. (højre akse)Mia. kr.1009080706050
Figur 3.42Vareeksporten til større vestlige regionerog til resten af verden, løbende priserIndeks 2005 = 1001501401301201101009005060708091011Indeks 2005 = 10015014013012011010090
EU, Norge og USA
Resten af verden
Anm.: Figur 3.41 viser vareeksporten omregnet til ADAM-grupper i mængder (kvantumindeks). Definitio-nen af varegrupper kan afvige fra udenrigshandelsstatistikken. Skibe og fly mv. tæller også boreplat-forme. Figur 3.42 viser vareeksporten ekskl. skibe og fly mv.Kilde: Danmarks Statistik.
110
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Det er især industrien, som er steget i første halvdel af 2011,jf. figur 3.41.Også eksporten aflandbrugsvarer er steget, mens energieksporten målt i mængder fortsat falder svagt medbaggrund i faldende produktionen i Nordsøen,jf. boks 3.3.Stigningen i vareeksporten i 2011 har fundet sted både på de traditionelle og på de mindredanske eksportmarkeder,jf. figur 3.42.Siden slutningen af 2007 har der været en tendens til,at væksten i vareeksporten til nye eksportmarkeder har været kraftigere end eksportvækstentil traditionelle danske eksportmarkeder (EU, Norge og USA). I løbet af første halvår 2011 harbilledet imidlertid været anderledes. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med den kraf-tige vækst på Danmarks to største eksportmarkeder, Sverige og Tyskland. De traditionelledanske eksportmarkeder aftager omkring � af den samlede vareeksport.Udsigterne for eksporten i andet halvår vurderes at være mere afdæmpede. Det knytter sigisær til den generelle afmatning på de vigtigste danske eksportmarkeder,jf. kapitel 2.Ogsåindikatoren for industriens ordreindgang fra eksportmarkederne er faldet tilbage i løbet af deførste måneder af 2011, hvilket peger i retning af mindre eksportfremgang fremover,jf. figur3.43.Dog steg ordreindgangen i juni, hvilket skyldes en kraftig stigning inden for investe-ringsgodeindustrien, som blandt andet omfatter vindmølleproduktionen. Der er fortsat en sti-gende tendens i virksomhedernes vurdering af eksportordrebeholdningen. Det afspejler for-mentlig især den gunstige udvikling i første halvår og kan pege i retning af, at afmatningen påeksportmarkederne slår igennem med en vis forsinkelse.
Figur 3.43Industriens ordreindgang fraeksportmarkederne og vurdering afeksportordrebeholdningenNettotal50250-25-50-75060708091011OrdrebeholdningOrdreindgang (h. akse)Indeks jan. 2008 = 100150125100
Figur 3.44Eksportmarkedsvækst for industrivarer
Pct.151050
Pct.151050-5-10-150405060708091011Maj 1112August 11
75-55025-10-15
Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
111
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Boks 3.3Udviklingen i vareeksporten i 2011Vareeksporten (sæsonkorrigeret, løbende priser, ekskl. skibe og fly mv.) steg kraftigt i 1. kvartal 2011, ogfremgangen fortsatte – dog med mindre styrke – kvartalet efter. Væksten udgjorde henholdsvis 6,3 pct. og2,3 pct. i 1. og 2. kvartal,jf. tabel a.Dermed er vareeksporten nu på niveau med det seneste toppunkt i 2.kvartal 2008.Væksten i de første to kvartaler af 2011 afspejler øget afsætning af både industri-, landbrugs- og energiva-rer. Fremgangen blev især båret af varegruppernekemikalier og kemiske produkter,der blandt andet tællermedicin, samtmaskiner undtagen transportmidler,der blandt andet omfatter maskiner og bearbejdede varertil input i industrien, men også fx vindmøller. Fremgangen skal især ses i sammenhæng med en kraftigvækst i den tyske industriproduktion, hvor danske industrivarer anvendes som input i produktionen. Ogsåeksporten afenergi (mineral-, brændsels- og smørestoffer o.l.)stod for en stor del af fremgangen i førstehalvår, hvilket især blev aftaget af Storbritannien og Sverige.Mens udviklingen i mængder for landbrugs- og industrivarer stemmer nogenlunde overens med udviklingeni løbende priser, afspejler udviklingen i energi i høj grad også prisudviklingen. Det skyldes, at der ikke erstore prisudsving på landbrugs- og industrivarer, mens priserne på energi kan variere betydeligt. Betragteseksporten i mængder (kvantumindeks), faldt energieksporten samlet set i første halvår, mens der var frem-gang for landbrugs- og industrivarer.
Tabel aUdviklingen i vareeksporten i løbende priserLøbende priserVækst (k/k), pct.1. kvt. 2011I alt (ekskl. skibe og fly mv.)Næringsmidler, drikkevarer og tobak mv.Råstoffer, ikke spiselige undt. brændselMineral, brændsels- og smørestoffer o.l.Kemikalier og kemiske produkterForarbejdede varer, primært halvfabrikataMaskiner undt. transportmidlerTransportmidler (ekskl. skibe og fly mv.)Færdigvarer og andre varer6,32,38,04,29,68,58,74,14,42. kvt. 20112,3-0,6-1,19,6-5,46,65,26,82,80,40,40,41,60,81,80,10,8-0,10,01,0-0,90,61,10,20,5Vækstbidrag, pct.-point1. kvt. 20112. kvt. 2011
Anm.: Vækstbidrag summer ikke nødvendigvis til totalen pga. afrunding.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skønnet for eksportmarkedsvæksten for industrivarer i 2011 er nedjusteret siden majredegø-relsen,jf. figur 3.44.Det skal ses på baggrund af en betydelig vækst på nogle af Danmarksvigtigste nærmarkeder i starten af året – herunder især Sverige og Tyskland, mens væksten ien række andre lande har været mere afdæmpet. Samtidig er vækstudsigterne for den sidstedel af 2011 og 2012 justeret ned.
112
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
De tilgængelige oplysninger fra især udenrigshandelsstatistikken peger dog på en betydeligfremgang i første halvår, som selv med en svag udvikling resten af året vil medføre en kraftigstigning i industrieksporten i år i forhold til sidste år,jf. figur 3.45.På den baggrund er skøn-net for væksten i industrieksporten opjusteret i forhold til majredegørelsen til knap 8� pct. I2012 ventes en vækst i industrieksporten på 4� pct.,jf. tabel 3.9.Fremgangen i industrieksporten medfører, at industrien ventes at vinde markedsandele i år,selv når der ses bort fra det midlertidige bidrag fra eksporten af boreplatformen i 1. kvartal,jf.tabel 3.9.Det afspejler i høj grad en kraftig stigning i afsætningen af maskiner og transport-midler,jf. figur 3.45,som traditionelt er ret konjunkturfølsom. I 2012 ventes industrieksportenigen at tabe markedsandele, hvilket skal ses i sammenhæng med, at konkurrenceevnensamlet set er forringet over en længere årrække.
Tabel 3.9Industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne2004Pct.EksportmarkedsvækstIndustrieksportMarkedsandeleArb. omk. pr. time- Danmark- UdlandetEffektiv kronekursRelativ lønudviklingkorrigeret for valutakursLønkonkurrenceevne2,92,81,0-1,0-2,03,62,2-0,6-0,8-2,13,82,40,0-1,4-0,84,73,41,6-2,8-5,04,33,12,5-3,62,03,21,71,9-3,32,83,12,3-3,52,83,22,72,7-0,10,13,02,90,1-0,17,33,5-3,56,67,91,39,94,8-4,68,83,2-5,21,4-0,2-1,7-10,0-13,0-3,48,07,0-0,96,37,81,35,84,7-1,120052006200720082009201020112012
…
…
Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt vægte fra den effektive krone-kurs til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der udgøres af 21 OECD-lande. I prognosepe-rioden er det antaget, at de samlede arbejdsomkostninger for industrien er de samme som lønstig-ningstakten i det respektive land. For Danmark er skønnene for udviklingen i industriens arbejds-omkostninger for DA-området. Lønkonkurrenceevnen er angivet ved udviklingen i de relative en-hedslønomkostninger korrigeret for valutakursudviklingen.Kilde: BLS, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lønkonkurrenceevnen, målt ved de relative enhedslønomkostninger i fælles valuta, er løben-de blevet svækket i perioden 2000-07. Det afspejler relativt høje danske lønstigninger, ensvag produktivitetsudvikling og en styrket effektiv kronekurs. Det seneste par år er produktivi-tetsefterslæbet i fremstillingserhvervene indhentet, og lønstigningerne er reduceret til sammeniveau som i udlandet,jf. afsnit 4.3ogtabel 3.9.Det har sammen med valutakursbevægelserstyrket industriens lønkonkurrenceevne. I 2011 ventes lønstigningerne at være nogenlundepå niveau med udlandets, men en lidt svækket krone ventes isoleret set at styrke lønkonkur-
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
113
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
renceevnen,jf. tabel 3.9.Omvendt ventes lidt højere danske lønstigninger og en svagt styrketkrone at bidrage til en svækkelse af lønkonkurrenceevnen i 2012.
Figur 3.45Kvantumindeks for industrieksportensunderkomponenterIndeks 2006 = 10015014013012011010090800607080910Bearb. varerFærdigvarer mv.11Kemikalier mv.Maskiner og transportIndeks 2006 = 1001501401301201101009080
Figur 3.46Vareimportkvoten
Pct. af samlet efterspørgsel3028262422201816141210727680848892
Pct. af samlet efterspørgsel30282624222018161412109600040812
Anm.: Serierne i figur 3.45 er egen sæsonkorrektion. Den stiplede linje i figur 3.46 angiver tendensen forudviklingen i vareimportkvoten i perioden 1993-2010.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Eksporten af energi er faldet i løbet af årets første seks måneder efter en stigning som følgeaf ekstraordinært koldt vejr på de danske nærmarkeder i slutningen af sidste år. Forudsæt-ningerne om udviklingen i eksporten af energi, som i høj grad afhænger af produktionen afolie og gas, er opdateret på baggrund af en ny prognose fra Energistyrelsen. Fortsatte fald iproduktionen af olie og gas ventes at slå igennem på eksporten af energi i 2011 og 2012, ogskønnet for væksten i energieksporten i 2011 er på baggrund af de nye oplysninger nedjuste-ret lidt i forhold til majredegørelsen,jf. tabel 3.10.Omvendt tyder de tilgængelige tal for eks-porten af landbrugsvarer i 2011 på en lidt kraftigere vækst end forudsat i maj, hvorfor skønnetfor landbrugseksporten er opjusteret.Samlet skønnes vareeksporten at vokse med 6� pct. i år og 3� pct. næste år.Væksten i vareimporten tog til igen i 1. kvartal 2011 efter en svag stigning det foregåendekvartal. De tilgængelige tal for 2. kvartal 2011 peger på en fortsat pæn fremgang i vareimpor-ten. For hele 2011 skønnes en vækst i importen af varer på 5½ pct., primært på baggrund affremgang i årets første seks måneder. Vareimporten ventes at stige noget mindre i 2012 medgodt 4½ pct.Som andel af den samlede efterspørgsel øges vareimporten dermed fra godt 22 pct. i 2010 til23� pct. i 2012. I prognoseårene ventes importkvoten at stige nogenlunde i takt med den hi-storiske trend siden 1993, men niveauet er fortsat lavere end under højkonjunkturen,jf. figur3.46.
114
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Tabel 3.10Realvækst for vareeksport og -import2011Mia. kr.2010Pct.Vareeksport- Landbrug- Energi- IndustriVareimportVareimportkvoten (pct. af BNP)d.o. (pct. af samlet efterspørgsel)540,091,758,3356,4502,35,12,7-2,96,54,633,922,13,93,0-5,05,44,734,722,56,34,0-6,08,75,535,322,83,12,0-5,04,64,235,522,93,22,1-5,04,74,636,323,22010MajAug.Maj2012Aug.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.5.2
Udviklingen i handlen med tjenester
Tjenesteeksporten målt i mængder steg ganske betragteligt i andet halvår 2010, og fremgan-gen er fortsat ind i 2011, dog i svagere tempo,jf. figur 3.47.På grund af det store indhold af søtransport i tjenesteeksporten vil en stigning i verdenshand-len normalt medføre en stigning i den danske tjenesteeksport. Dog var der et vist lag, før denfornyede vækst i verdenshandlen siden midten af 2009 gav udslag i fremgang i tjenesteeks-porten,jf. figur 3.47.Tjenesteeksporten har således heller ikke helt genvundet det tabte end-nu, mens verdenshandlen har passeret toppunktet fra før krisen. De foreløbige indikatorer ibetalingsbalancestatistikken peger på en ret svag udvikling i tjenesteeksporten i 2. kvartal.Betalingsbalancestatistikken opgøres i løbende priser, og da fragtraterne har været faldendegennem det meste af 2011, har væksten i mængder efter alt at dømme været kraftigere.USA er den største importør af dansk søtransport og stod i 2010 for knap 19 pct. af de sam-lede danske indtægter på søtransport. Der er derfor et ret betydeligt gennemslag fra denøkonomiske udvikling i USA på tjenesteeksporten. De seneste kvartalers svage vækst i USAhar således også kunnet ses i en afdæmpet udvikling i eksporten af søtransport,jf. figur 3.48.En svagere økonomisk udvikling i USA og resten af verden i andet halvår ventes at virkedæmpende på fremgangen i tjenesteeksporten. Samlet set ventes der en vækst i tjeneste-eksporten på 4� pct. i 2011 og på 4� pct. i 2012,jf. tabel 3.11.Der er et stort importindhold i tjenesteeksporten. Det skyldes blandt andet et forholdsvist højtindhold af tjenesteimport i søtransporten, herunder i form af chartring af skibe fra andre rede-rier, mens bunkring (dvs. indtag af brændstof i udenlandske havne) indgår i vareimporten.Der er således en tæt sammenhæng mellem tjenesteeksporten og tjenesteimporten, og enhøjere tjenesteeksport vil isoleret set øge tjenesteimporten.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
115
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Figur 3.47Eksport og import af tjenester ogverdenshandlenIndeks 2005 = 10015014013012011010090800506070809Eksport1011ImportVerdenshandelIndeks 2005 = 100150140130120
Figur 3.48Eksport af søtransport til Danmarks femstørste aftagerlande, løbende priserMia. kr.121086Mia. kr.12108642005Tyskland06070809USA10Kina11Japan
1101009080420
Storbritannien
Anm.: Serierne i figur 3.48 er egen sæsonkorrektion.Kilde: Danmarks Statistik og Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB).
Tjenesteimporten ventes at stige med 4 pct. i 2011, hvilket er lidt lavere end skønnet i maj,jf.tabel 3.11.Nationalregnskabet for 1. kvartal samt de foreliggende indikatorer for 2. kvartalpeger på en afdæmpet udvikling i første halvår, hvilket især ligger til grund for nedjusteringenaf vækstskønnet. Også lidt nedjusterede forventninger til fremgangen i tjenesteeksporten i2011 bidrager til et reduceret vækstskøn. I 2012 ventes en lidt større vækst i den samlede ef-terspørgsel at trække tjenesteimporten op. Tjenesteimporten skønnes at stige med godt 5pct. i 2012 på linje med skønnet fra maj.
Tabel 3.11Realvækst for tjenesteeksport og -import2011Mia. kr. 2010Pct.Tjenesteeksport- Søtransport- Turistindtægter- Øvrige tjenesterTjenesteimport- Turistudgifter342,8166,837,0139,0288,340,91,81,72,51,52,73,35,66,52,05,55,02,04,85,52,04,54,02,04,65,91,33,85,12,94,35,81,33,05,22,52010MajAug.Maj2012Aug.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
116
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
3.5.3
Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiverover for udlandet
Det rekordstore overskud på betalingsbalancens løbende poster i 2010 er foreløbigt fortsatind i 2011. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgjorde i årets første seksmåneder 54½ mia. kr., hvilket primært dækker over et samlet overskud på vare- og tjeneste-balancen på 48� mia. kr. Heraf stammer størstedelen – 28� mia. kr. – fra overskud på vare-balancen,jf. figur 3.49.Det store overskud skyldes en meget stor privat, finansiel opsparing, som mere end opvejerdet store opsparingsunderskud i den offentlige sektor. Det private opsparingsoverskud skalses i sammenhæng med, at de private investeringer og privatforbruget faldt væsentligt underkonjunkturtilbageslaget og fortsat ligger ret lavt, og at den indenlandske efterspørgsel er vok-set mindre end i udlandet,jf. figur 3.50.Det aktuelt store overskud på betalingsbalancen kansåledes ikke ses som et udtryk for god konkurrenceevne for danske virksomheder.
Figur 3.49Betalingsbalancen og densunderkomponenterMia. kr.151050-5-10080910TjenesterOverførsler11VarerFormueindkomstLøbende poster i altMia. kr.151050-5-10
Figur 3.50Relativ indenlandsk efterspørgselog vare- og tjenestebalancenPct. af BNP8765432109193959799010305070911Vare- og tjenestebalancenUdenlandsk/dansk indenlandsk efterspørgsel (h. akse)Indeks 1991K1 = 1001061041021009896949290
Anm.: Den indenlandske efterspørgsel i udlandet i figur 3.50 er sammenvejet med vægtene i den effektivekronekurs. Vare- og tjenestebalancen er fire kvartalers glidende sum.Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
Bidraget fra løn- og formueindkomst til betalingsbalancens løbende poster er fortsat med atstige i 2011,jf. figur 3.49.Løn- og formueindkomst bidrog med godt dobbelt så meget til over-skuddet på betalingsbalancens løbende poster i løbet af første halvår 2011 som i samme pe-riode sidste år. Den kraftige stigning sammenlignet med sidste år skal primært henføres til enstigning i nettoformueindkomsterne, da udviklingen i nettolønindkomster fra udlandet er rela-tivt stabil. Nettoformueindkomsten er steget markant de seneste år i takt med, at udlands-gælden er nedbragt.For varebalancen peger de foreløbige tal på, at overskuddet bliver noget højere end sidsteår. Det hænger især sammen med den kraftige vækst i vareeksporten i første halvår, da pri-serne på udenrigshandlen med varer har udviklet sig nogenlunde parallelt. Overskuddet på
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
117
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
varebalancen ventes at aftage lidt i løbet af andet halvår i takt med en lidt svagere forventetvækst i vareeksporten samt en ventet forringelse af bytteforholdet for varehandlen. Samletset skønnes der dog fortsat et pænt overskud på handelsbalancen på godt 37½ mia. kr. i2011, primært som følge af overskud på handlen med landbrugsvarer,jf. tabel 3.12.I 2012ventes væksten i vareimporten at overstige væksten i vareeksporten målt i mængder, blandtandet som følge af faldende energieksport. Det bidrager til en reduktion af handelsbalancen,der i 2012 skønnes at udgøre 31½ mia. kr.Tjenestebalancen ventes omtrent uændret i 2011 i forhold til sidste år. Det afspejler en størreforventet vækst i tjenesteeksporten end i tjenesteimporten målt i mængder, mens der ventesen forringelse af bytteforholdet for handlen med tjenester fra 2010 til 2011 primært som følgeaf et fald i fragtraterne. I 2012 ventes fragtraterne igen at stige, hvilket bidrager til et lidt størreoverskud på tjenestebalancen.
Tabel 3.12Betalingsbalancens løbende poster2004Mia. kr.VarebalancenD.o. i pct. af BNP- Landbrugsvarer- Energivarer(inkl. bunkring)- Industrivarer(ekskl. skibe mv.)- Andre varerTjenestebalancen- Turister- Øvrige tjenester inkl.søtransportVare- og tjenestebalanceD.o. i pct. af BNPFormueindkomst, nettoEU-betalinger, nettoAndre løbende overførslerLøbende poster, i altD.o. i pct. af BNP39,82,738,110,9-7,2-2,031,70,031,671,44,91,4-4,9-23,844,23,035,12,338,710,7-17,53,340,71,738,975,84,920,1-6,9-21,967,14,38,00,540,67,9-42,52,043,81,642,251,93,229,7-8,4-24,548,63,0-8,3-0,538,50,8-45,3-2,347,1-1,848,838,72,325,4-9,4-31,623,01,4-10,6-0,638,0-15,0-27,1-6,565,8-1,767,555,23,234,6-9,9-33,746,22,731,51,939,8-7,416,4-17,431,7-2,334,063,23,837,7-9,5-32,359,03,637,72,239,4-11,312,5-2,854,5-3,958,492,25,342,7-10,3-34,789,95,237,62,142,0-26,919,33,254,3-4,758,991,95,137,7-11,4-34,483,84,731,51,743,1-37,725,30,755,8-5,261,087,24,737,7-12,9-35,376,84,120052006200720082009201020112012
Anm.: Betalingsbalancens underposter er opgjort på nationalregnskabsform. Opdelingen på varegruppersvarer til ADAM-definitioner og kan afvige fra varegrupperingen i udenrigshandelsstatistikken.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
118
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 3
Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Nettoformueindkomsten var rekordhøj på 42� mia. kr. i 2010. Samtidig viser de tilgængeligetal for 2011 en betydelig fremgang i nettoformueindkomsten. Tallene er dog behæftet medstor usikkerhed. På den baggrund er skønnene for nettoformueindkomsten i 2011 og 2012opjusteret i forhold til majredegørelsen til 37� mia. kr.,jf. figur 3.51.
Figur 3.51Løn- og formueindkomstMia. kr.50403020100-10-20-30-40969800020406081012Formueindkomst mv., nettoMia. kr.50403020100-10-20-30-40Lønindkomst, netto
Figur 3.52Danmarks nettoaktiver over for udlandetPct. af BNP20151050-5-10-15-20-25-3099 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Pct. af BNP20151050-5-10-15-20-25-30
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes i 2011 at blive reduceret en anel-se i forhold til 2010 til 83� mia. kr. (4� pct. af BNP),jf. tabel 3.13.Betalingsbalanceover-skuddet ventes yderligere svagt reduceret i 2012 til 76� mia. kr. (godt 4 pct. af BNP). Paral-lelt hermed ventes Danmarks nettoaktiver over for udlandet at øges fra godt 9½ pct. af BNP i2010 til godt 17 pct. af BNP i 2012,jf. figur 3.52.
Tabel 3.13Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet2004Mia. kr.Løbende poster, i altD.o. i pct. af BNPNettoaktiver, ultimoD.o. i pct. af BNPVærdireguleringer44,23,0-77,6-5,348,367,14,360,63,968,148,63,0-2,9-0,2-112,123,01,4-96,0-5,7-116,446,22,7-98,7-5,7-49,259,03,675,64,6115,589,95,2167,59,61,483,84,7240,813,5-11,176,84,1318,217,10,020052006200720082009201020112012
Anm.: Udover overskuddet på betalingsbalancens løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoakti-verne også af nettooverskuddet på kapitalkontoen.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
119
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
4.
Produktion,arbejdsmarked, ledighedog kapacitetspres
Nyt kapitel
Der vurderes at have været en moderat fremgang i produktionen i 1. halvår af 2011, specielt iden eksportorienterende del af den private sektor. Nationalregnskabet for 1. kvartal vistefremgang i både produktion og BVT i de private byerhverv. For året som helhed ventes envækst i BNP på 1,3 pct., primært drevet af eksporten, mens offentlige (erhvervsmæssige) an-lægsinvesteringer vil bidrage til fremgang i bygge- og anlægserhvervet. Næste år ventes denindenlandske efterspørgsel i højere grad at trække op i produktionen, både i kraft af højereprivat forbrug og investeringer, mens bidraget fra eksporten mindskes som følge af svagereinternational vækst. Der skønnes en vækst i BNP på 1,8 pct.Beskæftigelsen vurderes at have nået bunden efter finanskrisen. I år ventes en omtrentuændret samlet beskæftigelse. Næste år vurderes produktionsvæksten i den private sektor atmedføre en stigning på 4.000 personer. Den offentlige beskæftigelse ventes reduceret med3.000 personer i år som følge af et fald i slutningen af sidste år og starten af i år, men at øgestilsvarende til næste år. Samlet ventes en stigning i beskæftigelsen på 7.000 personer i 2012.Arbejdsstyrken forudsættes omtrent uændret fra 2010 til 2012.Ledigheden (netto- og bruttoledige) er aftaget siden sidste sommer og ligger omtrent på ni-veau med det forudsatte i majvurderingen. Trods det kraftige tilbageslag i 2008-09 ligger bå-de netto- og bruttoledigheden ret lavt historisk set. Der ventes svage stigninger i bruttoledig-heden ind i efteråret hvorefter ledigheden stabiliseres frem mod udgangen af året. Det inde-bærer et årsniveau på 162.000 personer i 2011. Bruttoledigheden ventes at aftage gennem2012 og udgøre 161.000 personer for året som helhed. Det svarer til 5,6 pct. af arbejdsstyr-ken i de to år og er en opjustering på 2.000 personer i 2011 og 8.000 personer i 2012.Lønstigningerne på det private arbejdsmarked ventes at udgøre 2,5 pct. i år og 2,8 pct. næ-ste år. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ventes at stige en smule mere end udlandets i2012. Budgetvirkningen af de offentlige overenskomster er opgjort til 0,3 pct. i år og 2,0 pct.næste år. Satsreguleringsprocenten er 1,9 pct. i år og 2,9 pct. næste år.Forbrugerprisinflationen er opjusteret godt � pct.-point til 2,8 pct. 2011 og 1,8 pct. i 2012. Op-justeringen i år følger af udviklingen i prisen på primært energi og fødevarer de seneste må-neder samt et højere skøn for olieprisen. Den lavere inflation i 2012 i forhold til i år afspejlerprimært et mindre bidrag fra energi.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
121
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
4.1
Produktion
Der vurderes samlet set at have været moderat fremgang i produktionen i første halvår 2011.Både produktionen og bruttoværditilvæksten (BVT) steg svagt i 1. kvartal ifølge det forelig-gende nationalregnskab,jf. figur 4.1,trukket af en fremgang i den private sektor, mens BVT iden offentlige sektor faldt. Det skal ses i lyset af et registreret fald i det offentlige forbrug ogden offentlige beskæftigelse ind i 2011, som giver grundlag for stigende BVT i den offentligesektor gennem resten af året.
Figur 4.1Kvartalsvækst i nationalregnskabetPct.2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,02010K1BNP2010K22010K3BVT2010K42011K1ProduktionenPct.2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0
Figur 4.2Omsætning og produktion i hovederhvervIndeks 2005=10013012512011511010510095908580757005Service060708091011Bygge og anlægIndeks 2005=100130125120115110105100959085807570Industriproduktionen
Anm.: Figur 4.2 viser tre mdr. glidende gennemsnit. Service samt bygge- og anlæg er fra momsstatistikken(firmaernes indenlandske salg) og er deflateret med forbrugerpriserne. Industriproduktionen er op-gjort i mængder.Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
Indikatorerne for industriproduktionen og momsstatistikken (firmaernes indenlandske salg)vurderes alt i alt at pege på positiv vækst i 2. kvartal. Industriproduktionen ligger knap 3 pct.højere end i 1. kvartal og 2 pct. højere i første halvår under ét i forhold til andet halvår 2010,jf. figur 4.2.Det afspejler især den kraftige fremgang i industrieksporten. Også stigende ka-pacitetsudnyttelse og investeringslyst tyder på øget produktion i årets første halvdel. Kapaci-tetsudnyttelsen i industrien er nu tæt på det historiske gennemsnit for perioden 1990 til 2011,jf. figur 4.3.I bygge og anlæg, hvor produktionen i 1. kvartal formentlig har været hæmmet af dårligt vejrmere end normalt – om end nationalregnskabet opgør en pæn realvækst i BVT – visermomsstatistikken en fremgang i det indenlandske salg på 2 pct. fra 1. til 2. kvartal 2011 (de-flateret med prisindeks for forbrugerpriserne)1. Også fremgang i den stikprøvebaserede byg-gebeskæftigelse peger på øget BVT i 2. kvartal.1
Statistikken er baseret på firmaernes momsindbetalinger. Ikke alt salg er momspligtigt, så statistikken viser ikkealt salg. Lagerændringer indebærer forskelle mellem udviklingen i salget og i produktionen. Bemærk, at eksport-omsætningen fortsat ikke opgøres. Da der på det seneste har været fremgang i eksporten, undervurderer firmaer-nes indenlandske salg den reale aktivitet. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes indenlandske salg, som kanbruges til direkte deflatering.
122
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.3Kapacitetsudnyttelse og ændringer iinvesteringsplanerIndeks gennemsnit = 1001101051009590858005060708091011Kapacitetsudnyttelse i industrienÆndringer i investeringsplaner (h. akse)Nettotal3020100-10-20-30-40-50-60
Figur 4.4Kvartalsvækst i de private byerhverv ogindustrienPct.6543210-1-2-3-4-5-62010K12010K22010K32010K42011K1Produktion private byerhvervIndustriproduktionBVT private byerhvervBVT industrienPct.6543210-1-2-3-4-5-6
Anm.: Kapacitetsudnyttelsen og ændringer i investeringsplaner i figur 4.3 er fra Danmarks Statistiks kon-junkturbarometer. Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i perioden 1990 til 2011 er indekseret til100. Kapacitetsudnyttelsen er lagget en periode, da tallet for 3. kvartal indikerer niveauet ved ind-gangen til kvartalet, dvs. slutniveauet for 2. kvartal. Nettotallet for ændringer i investeringsplaner i fi-gur 4.3 er forskellen mellem antallet af virksomheder (korrigeret med beskæftigelse) som indberetterpositive ændringer i investeringsplanerne, og dem som indberetter negative ændringer.Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
Omvendt ser udviklingen mere afdæmpet ud for serviceerhvervene, herunder særligt de er-hverv hvor afsætningen i høj grad sker direkte til forbrug i husholdningerne. For serviceer-hvervene under ét viser momsstatistikken (deflateret med forbrugerprisindekset) et fald i detindenlandske salg på knap ½ pct. fra 1. til 2. kvartal. Udviklingen undervurderes dog forment-lig af, at afsætningen til eksportmarkederne aktuelt ikke indgår i statistikken, og at forbruger-prisindekset i foråret er trukket op af højere energi- og fødevarepriser. Godt 30 pct. af produk-tionen i servicesektoren går til eksport.Selv om indikatorerne umiddelbart peger på fremgang i omsætning og produktion, knytter dersig væsentlige usikkerheder til indarbejdelsen i nationalregnskabet. Det skyldes dels opgø-relsen af lagerændringer, forbrug i produktionen og produktskatter og -subsidier, som udgørde primære forskelle mellem omsætning, produktion, BVT og BNP, dels opgørelsen af prisin-deksene til at opgøre disse størrelser i mængder. I industrien var der fx en fremgang i denreale produktion på knap 3 pct. i 1. kvartal 2011, mens BVT blot voksede med 0,6 pct. i for-hold til kvartalet inden,jf. figur 4.4.Det foreliggende nationalregnskab – som i øvrigt revideres jævnligt og nogle gange ganskebetragteligt2– viser således et lille fald i BNP i både 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011, mensder som nævnt er vækst i både produktionen og BVT i 1. kvartal. Den samlede efterspørgsel– defineret ved summen af eksporten og den indenlandske efterspørgsel – steg i begge kvar-taler, og faldet i BNP afspejler derfor stor importvækst. I 2006 var der også to kvartaler mednegativ vækst, selv om væksten for året som helhed blev den største under opsvinget. Det il-2
Fx er BNP-væksten ved den seneste opgørelse reduceret med knap ½ pct.-point i 2010 fra 2,1 til 1,7 pct.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
123
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
lustrerer svagheden ved et simpelt mål for ”teknisk recession” defineret ved to kvartaler i trækmed negativ BNP-vækst, navnlig for Danmark, hvor der er stor volatilitet i BNP-tallene i nati-onalregnskabet,jf. boks 4.1.I øvrigt undervurderer BNP indkomstudviklingen – og dermed forbrugs- og investeringsmulig-hederne – i Danmark. Netto rente-, udbytte- og lønoverførelser for Danmark er nu positive,hvorved indkomsten til rådighed for de indenlandske borgere (BNI) er større end bruttonatio-nalproduktet (BNP).
Boks 4.1Udsving i de kvartalsvise BNP vækstraterDen gennemsnitlige kvartalsvækst i BNP i perioden 1. kvartal 1991 til 2. kvartal 2010 var på 0,43 pct.,jf. ta-bel a.De kvartalsvise vækstrater er med en standardafvigelse på 1,23 relativt volatile, og i 38 pct. af kvarta-lerne var der negativ vækst. Sammenlignet med euroområdet og USA er de danske kvartalsvise national-regnskabstal også mere volatile,jf. tabel a.En analyse af sammenhængen mellem standardafvigelsen påde 17 eurolandes kvartalsvise nationalregnskabstal og landenes størrelse i forhold til euroområdets BNP vi-ser en klar sammenhæng. Jo mindre en økonomi er, desto mere vil enkelte industrispecifikke ekstraordinæ-re og midlertidige faktorer (såsom investeringer i boreplatforme eller salg af vindmøller i Danmark) påvirkevæksten. Derudover kan der være tale om målefejl, statistiske unøjagtigheder og revisioner.
Tabel aKvartalsvis vækst i perioden 1. kvartal 1990 til 2. kvartal 2010GennemsnitDanmarkTysklandEuroområdetUSASverigeNorgeFinland0,430,310,480,620,660,620,73Standardafvigelse1,230,850,770,650,930,941,78
Anm.: Tyskland er beregnet for perioden 2. kvartal 1991 til 2. kvartal 2010 og Sverige for perioden 2. kvar-tal 1993 til 2. kvartal 2010.Kilde: Eurostat.På baggrund af de kvartalsvise BNP-tal kan man beregne et groft mål for sandsynligheden for at få rappor-teret en negativ kvartalsvækst, på trods af at den underliggende vækst er positiv. Beregningen viser at derfor Danmarks vedkommende er 23 pct. sandsynlighed for negativ kvartalsvækst, selvom den underliggendevækst i perioden antages at være 0,5 pct. (dvs. 2 pct. om året).Til sammenligning er sandsynligheden i enstørre og mere lukket økonomi som den amerikanske 9 pct.
Udsigterne for andet halvår er svækket på det seneste og usikre i lyset af udviklingen i deninternationale økonomi og på finansmarkederne de senere uger.
124
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Herhjemme er de finansielle forhold forbedret væsentligt siden krisen og de understøtter enfortsat indsnævring af outputgabet,jf. figur 4.5.Siden årskiftet er tendensen imidlertid vendtlidt, navnlig som følge af vigende boligpriser,jf. figur 4.6.
Figur 4.5FCI og outputgabetPct.43210-1-2-3-4-59092949698000204060810OutputgabFCI (h. skala)Pct.2,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5
Figur 4.6Dekomponering af FCI på månedsbasisPct.2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,505DiskontoBankudlånFCI060708Huspriser091011AktiekurserValutakursRente spændPct.2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5
Anm.: Financial Condition Index (FCI) sammenvejer finansielle data til et samlet mål, som illustrerer, omden finansielle sektor har en ekspansiv eller kontraktiv indvirkning på den økonomiske aktivitet,jf.boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse,december 2010. Den røde streg i figur 4.5 angiver skøn for output-gabet i 2011 (højre akse). Sidste observation i figur 4.5 er juni 2011 og 2. kvartal 2011 i figur 4.6.Homes boligprisindeks er anvendt som indikator for udviklingen i huspriserne i 2011.Kilde: Danmarks Statistik, Ecowin, Nationalbanken, Homes boligprisindeks og egne beregninger.
Produktionsforventningerne i alle tre private hovederhverv er svækket betydeligt på det sene-ste, men ligger fortsat på niveauer, som for industrien og serviceerhvervenes vedkommendepeger på øget aktivitet,jf. figur 4.7.Forventningerne i bygge- og anlægserhvervet blev styrketbetragteligt i starten af året og ligger meget tæt på et neutralt niveau.Industrivirksomhedernes vurdering af ordrebeholdningen ligger fortsat relativt højt,jf. figur4.8,og ordreindgangen for de ordreproducerende industrivirksomheder er øget i forsomme-ren,jf. figur 4.9.Andelen af virksomheder, der angiver manglende efterspørgsel som produk-tionsbegrænsning, er faldet til 4 pct.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
125
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.7Forventninger til produktion/omsætningNettotal403020100-10-20-30-40-5005Industri060708Service091011Nettotal403020100-10-20-30-40-50Bygge og anlæg
Figur 4.8Ordrebeholdning og mangel på efterspørgselNettotal3020100-10-20-30-40-50-60-7005060708091011Samlet ordrebeholdningPct.20181614121086420Manglende efterspørgsel (h.akse)
Anm.: Nettotal i figur 4.7 er forskellen mellem andelen af virksomhederne, der forventer fremgang i pro-duktionen, i forhold til andelen, der forventer nedgang (korrigeret for beskæftigelse).Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
Det forventes, at fremgangen i den private sektor fortsætter i et ret moderat tempo i andethalvår. Samtidig ventes den offentlige produktion øget fra det lave niveau i 1. kvartal. På denbaggrund skønnes samlet en vækst i BNP på godt 1� pct. i 2011.
Figur 4.9Ordreindgangen for de ordreproducerendevirksomhederIndeks (2005=100)160150140130120110100908005060708091011Indeks (2005=100)1801701601501401301201101009080Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler(C30)3 mdr. glidende gns. af C30C30 ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper
Figur 4.10Industriens vurdering af egne lagre
NettNettotal403020100-10-20-30-4005060708091011
Pct.2,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0
RåvarelagreLagerinvesteringer/BNP
Færdigvarelagre
Anm.: Når nettotallet i figur 4.10 er negativt, betyder det, at de virksomheder, som angiver, at deres lager-beholdning er mindre end normalt/utilstrækkeligt, repræsenterer en større andel af beskæftigelsenend de virksomheder, som angiver, at deres lagre er større end normalt/mere end tilstrækkelige.Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
Det største vækstbidrag fra efterspørgselssiden kommer fra eksporten, som renset for im-portindhold bidrager med knap 1� pct.-point til væksten i real BNP,jf. tabel 4.1.På trods af
126
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
en svag stigning bidrager privatforbruget negativt til væksten i BNP. Det skyldes, at privatfor-bruget i høj grad er rettet mod importerede varegrupper, herunder biler.En vækst i de offentlige investeringer på knap 7½ pct. og en fremgang i bygge- og anlægsin-vesteringerne som følge af store offentlige erhvervsmæssige investeringer (Metro, Femernog baneinvesteringer) medfører, at bruttoinvesteringerne vurderes at bidrage med 0,3 pct.-point til BNP-væksten i 2011. Udviklingen i det offentlige forbrug påvirker ikke væksten i2011, modsat 2009 og 2010, hvor der var store positive bidrag. Det dækker dog over en sti-gende profil for det offentlige forbrug gennem året.
Tabel 4.1Vækstbidrag2007Vækstbidrag fra:- privat forbrug- offentligt forbrug- bruttoinvesteringer- lagerinvesteringer- eksportBNP-vækst, pct.1,50,20,00,0-0,11,6-0,30,3-0,70,2-0,6-1,1-1,20,6-2,0-0,5-2,2-5,20,80,2-0,40,01,11,7-0,20,00,30,01,21,30,80,10,30,00,71,820082009201020112012
Anm.: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, hvor bidraget fra ek-sempelvis eksporten bliver korrigeret for importindholdet heri,jf. boks 4.1iØkonomisk Redegørelse,de-cember 2006. På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2012 ventes realvæksten i BNP at blive 1� pct., hvilket er omtrent uændret i forhold til maj-redegørelsen. Modsat året før drives væksten fra efterspørgselssiden primært af den inden-landske efterspørgsel, herunder med et bidrag fra privatforbruget på 0,8 pct.-point. Bruttoin-vesteringerne vil ligesom i 2011 bidrage med 0,3 pct.-point til BNP væksten i 2012. Det dæk-ker over en fremgang i erhvervsinvesteringerne på godt 6½ pct., mens de offentlige investe-ringer reduceres fra det ekstraordinært høje niveau i 2011. Vækstbidraget fra bruttoinveste-ringerne påvirkes også af, at importindholdet i erhvervsinvesteringerne er højere end i offent-lige investeringer. Det offentlige forbrug forventes at bidrage marginalt til væksten i 2012.Eksporten ventes fortsat at bidrage væsentligt til BNP-væksten.Der ventes ikke væsentlige bidrag til BNP-væksten fra lagerinvesteringerne (korrigeret forimportindhold) i hverken 2011 eller 2012. Det skal ses i lyset af, at virksomhederne vurderer,at deres lagre er tilstrækkelige,jf. figur 4.10.Der er et stort importindhold i lagerinvesterin-gerne, og selv om de har fluktueret kraftigt i forbindelse med krisen, har betydningen for BNPværet væsentligt mindre, end et almindeligt beregnet vækstbidrag (dvs. uden korrektion forimportindhold) giver indtryk af.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
127
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Bruttoværditilvæksten (BVT)ventes at stige med 1,3 pct. i 2011. Det dækker over fremgang ialle private erhverv, med undtagelse af udvinding af olie og gas som følge af en forventetnedgang i udvindingen i Nordsøen. Den største vækst i 2011 ventes indenfor bygge- og an-lægsvirksomhederne, hvor fremgangen i boliginvesteringerne (understøttet af BoligJobpla-nen) og bygge- og anlægsinvesteringerne vil medføre en forventet fremgang i BVT på knap4� pct.,jf. tabel 4.2.BVT i servicesektoren og industrien ventes øget med 2-2½ pct.I 2012 ventes den samlede vækst i BVT at blive 1� pct. Fremgangen i privatforbruget øgervæksten i BVT i de private serviceerhverv og industrien i forhold til året før, mens fremgan-gen i bygge- og anlægsvirksomhederne bliver mere afdæmpet. Overordnet forventes enfremgang på knap 2� pct. i de private byerhverv i 2012.
Tabel 4.2Vækst i BVT i udvalgte erhvervAndelBVT2010Gnst.1995-20102010Maj2011Aug.Maj2012Aug.
Realvækst i pct.SamletLandbrugUdvinding af olie og gas mv.Bygge- og anlægsvirksomhedIndustri mv.Private serviceerhvervOffentlige tjenesterØvrige erhvervPrivat sektorPrivate byerhvervBNP100324174522978661,41,72,4-0,30,72,21,11,51,51,61,51,513,3-4,9-9,33,12,71,00,61,51,91,71,92,6-8,22,84,42,80,02,02,53,21,91,33,9-8,24,22,41,9-0,21,81,82,21,31,82,6-8,21,13,92,70,12,22,42,91,71,72,6-8,21,43,92,50,42,42,22,71,8
Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er ekskl. søtransport ogboligbenyttelse.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den forventede produktionsfremgang i den private sektor vurderes at understøtte en omtrentuændret privat beskæftigelse i 2011,jf. tabel 4.3.Tilpasningen af det offentlige forbrug vurde-res at indebære et fald i den offentlige beskæftigelse på 3.000, hvorved den samlede be-skæftigelse falder med 2.000 personer. Faldet afspejler nedgangen i den offentlige beskæfti-gelse sidst i 2010 og ind i 2011.
128
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Tabel 4.3Ændring i beskæftigelsen i udvalgte erhverv2007Ændring, 1.000 personerPrivat sektorOffentlig sektorI altLandbrug mv.Bygge- og anlægsvirksomhedIndustriPrivate serviceerhvervOffentlige tjenester80-377-28968-659-114811650-10-10318-85-5-18-38-4017-709-602-12-26-35101-3-20001-34370022320082009201020112012
Anm.: På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen.Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
I 2012 ventes den private beskæftigelse øget med 4.000 personer, ligeligt fordelt på industri-en og serviceerhvervene. En fremgang på 0,4 pct. i det reale offentlige forbrug indebærer enstigning i den offentlige beskæftigelse på 3.000 personer, og den samlede beskæftigelse sti-ger dermed med 7.000 personer.
4.1.1
Produktivitet
Der ventes en fremgang i produktiviteten i de private byerhverv på 2 pct. i 2011, hvilket erover det gennemsnitlige niveau fra 1995 til 2006,jf. tabel 4.4 og figur 4.11.Det skal ses i ly-set af en høj produktivitetsvækst i 2010, og at de fleste erhverv oplevede store fald i produkti-viteten i forbindelse med finanskrisen, da medarbejderstaben først med forsinkelse blev til-passet faldet i produktionen. Genopretningen af dette konjunkturbetingede fald i produktivite-ten er i store træk sket i industrien i 2010, mens der fortsat kan være er udestående tilpas-ningsbehov i serviceerhvervene og bygge- og anlægserhvervet,jf. figur 4.12.I 2012 ventes lidt kraftigere produktivitetsstigning i de private byerhverv på 2½ pct., herundersom følge af højere vækst i serviceerhvervene. I forbindelse med krisen har mindre effektivevirksomheder været nødsaget til at lukke, hvilket bidrager til en generel højere produktivitet iden private sektor både i 2011 og 2012 end det historiske gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
129
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Tabel 4.4Produktiviteten i udvalgte erhvervGnst.Realvækst i pct.MandeproduktivitetSamletPrivate sektorPrivate byerhvervServiceService, ekskl. søtransportFremstillingBygge- og anlæg1,21,31,21,20,72,70,20,80,90,80,60,52,7-1,2-2,4-4,0-2,0-5,2-3,23,1-6,5-1,8-1,5-3,2-3,0-2,8-2,0-3,73,75,25,95,45,510,9-2,91,31,72,02,01,72,44,11,52,02,52,42,23,31,21995-2006Gnst.1995-201020082009201020112012
TimeproduktivitetSamletPrivate sektorPrivate byerhvervServiceService, ekskl. søtransportFremstillingBygge- og anlæg1,01,11,01,10,72,4-0,40,80,80,80,70,52,6-1,3-2,4-3,7-1,9-5,2-3,23,3-6,1-1,1-1,0-2,4-2,5-2,8-1,0-1,23,65,15,85,45,510,1-3,71,41,72,02,11,72,44,11,41,92,42,32,23,21,1
Anm.: Private byerhverv er ekskl. søtransport og boligbenyttelse. Mandeproduktiviteten er opgjort somvæksten i BVT per beskæftiget.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
130
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.11Stigning i mandeproduktivitet i privatebyerhvervPct.86420-2-494969800020406081012Private byerhverv2 års gnst.Pct.86420-2-4
Figur 4.12Mandeproduktivitet på erhverv
BVT pr. beskæftiget65060055050045040035030025020080859095Service00
BVT pr. beskæftiget6506005505004504003503002502000510
Industri
Bygge- og anlæg
Anm.: Den stiplede linje i figur 4.11 angiver den gennemsnitlige årlige vækst i private byerhverv fra 1995 til2006, som er på 1,2 pct.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
4.2
Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed ogkapacitetspres
Efter det store fald under krisen har beskæftigelsen ligget forholdsvis stabilt siden slutningenaf 2009,jf. figur 4.13.Beskæftigelsen er dermed nogenlunde på samme niveau som i 2005,mens beskæftigelsesfrekvensen – dvs. antallet af beskæftigede i forhold til befolkningen mel-lem 15 og 64 år – fortsat ligger højere end i 1990’erne. (Brutto)ledigheden er samlet set afta-get svagt det seneste år på trods af mindre stigninger i maj og juni, og trods den kraftige stig-ning under krisen er ledigheden fortsat forholdsvis lav i historisk sammenhæng.Det skønnes fortsat, at væksten i produktionen i den private sektor er tilstrækkelig til at bidra-ge til en gradvis, men svag fremgang i den private beskæftigelse frem mod udgangen af2012. Der er imidlertid væsentligt større nedadgående risici end i maj,jf. også kapitel 1.Denoffentlige beskæftigelse ventes samtidig at være ca. 3.000 mindre i 2011 på årsbasis end i2010, mens der ventes en tilsvarende stigning i 2012. Profilen afspejler et fald i den offentligebeskæftigelse i sidste del af 2010 og starten af i år. Det betyder, at den offentlige beskæfti-gelse kan stige i omegnen af 7.000 personer fra nu af og frem mod første halvår 2012.Samlet ventes på den baggrund et lille fald i den samlede beskæftigelse på 2.000 personer iår (på årsbasis) og en stigning på 7.000 personer i 2012. Dermed ligger beskæftigelsen knap2½ pct. under det estimerede strukturelle niveau i 2012, hvilket skal ses i lyset af det storefald i arbejdsstyrken under tilbageslaget. Ledigheden ventes at være ret stabil det kommendeår og ikke langt fra det beregnede strukturelle niveau.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
131
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Ledigheden har udviklet sig omtrent som ventet i forhold til vurderingen iØkonomisk Redegø-relse,maj 2011, men udsigterne for de kommende måneder tegner mindre gunstige blandtandet i lyset af den afdæmpede vækst i Danmark og resten af verden og den seneste uro påde finansielle markeder. Der ventes en mindre stigning i bruttoledigheden (summen af netto-ledigheden og antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede personer) ind i efteråret, hvorefterden stabiliseres frem mod udgangen af i år og falder gennem 2012,jf. figur 4.14.For 2011som helhed er bruttoledigheden opjusteret med 2.000 personer til 162.000 personer, mensbruttoledigheden i 2012 er opjusteret med 8.000 personer til 161.000 personer. Det svarer til5,6 pct. af arbejdsstyrken.
Figur 4.13Samlet beskæftigelse (ekskl. orlov)1.000 personer3.0002.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.6000405060708091011121.000 personer3.0002.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.600
Figur 4.14Brutto- og nettoledighed1.000 personer1801601401201008060400809101112Bruttoledighed, aug. 11Nettoledighed, aug. 111.000 personer180160140120100806040Bruttoledighed, maj 11Nettoledighed, maj 11
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nettoledigheden skønnes at udgøre 108.000 personer i 2011 og 107.000 personer i 2012(henholdsvis 3,8 og 3,7 pct. af arbejdsstyrken). Der ventes et mindre fald i arbejdsstyrken i2011, men med afsæt i forudsætningen om en forbedret beskæftigelsessituation og bidrag fraarbejdsmarkedspolitiske tiltag ventes arbejdsstyrken forøget næste år.
4.2.1
Beskæftigelse og arbejdsstyrke
Den private beskæftigelse steg ifølge nationalregnskabet med 5.000 personer i 1. kvartal2011 efter at have været forholdsvis stabil siden udgangen af 2009,jf. figur 4.15.Antallet afnyopslåede jobannoncer på det private område er steget de seneste to år og lå i første halvår2011 godt⅔over bunden i 2009,jf. figur 4.16.Antallet af nyopslåede jobannoncer på det pri-vate område er fortsat omtrent halveret i forhold til toppen i 2007, hvor arbejdsmarkedet imid-lertid var præget af ophedning.
132
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.15Privat beskæftigelse1.000 personer2.1502.1002.0502.0001.9501.9001.8501.8001.7501.7001.6501.000 personer2.1502.1002.0502.0001.9501.9001.8501.8001.7501.7001.65001 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11NR, beskæftigede ekskl. orlovATR, markedsmæssig produktionAKU, beskæftigelse ekskl. offentlig administration mv.
Figur 4.16Nyopslåede jobannoncerAntal stillinger16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.00000708091011Private funktionærstillingerPrivate ikke-funktionærstillingerOffentlige stillingerAntal stillinger16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.0000
Anm.: Den private AKU-beskæftigelse i figur 4.15 angiver den samlede beskæftigelse ekskl. offentlig admi-nistration, undervisning og sundhed (egen sæsonkorrektion og databrud i 2007).Kilde: Dansk Jobindex, Danmarks Statistiks (AKU) og egne beregninger.
Jobomsætningen, der angiver hvor mange beskæftigede, der har skiftet eller fået job indenfor det seneste år, er steget siden foråret 2010,jf. figur 4.17.Det peger i retning af, at virk-somhederne i stigende grad ansætter nye medarbejdere. Jobomsætningen ligger dog fortsatlidt under niveauet i 2005, der konjunkturmæssigt anses for at være et nogenlunde normaltår.
Figur 4.17Jobomsætningen1.000 personer800700600500400300200100000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Jobskifte indenfor et årJobskifte indenfor tre måneder1.000 personer8007006005004003002001000
Figur 4.18Byggebeskæftigelsen1.000 personer20019018017016015014013000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Byggebeskæftigelse (stikprøvebaseret)Bygge- og anlægsbeskæftigelse i nationalregnskabet1.000 personer200190180170160150140130
Anm.: Jobomsætningen i figur 4.17 angiver antallet af beskæftigede, som har skiftet arbejde inden for detseneste år, dvs. hvor mange jobåbninger, som er blevet besat. Både skift fra arbejdsløshed til beskæf-tigelse, fra uddannelse til beskæftigelse samt fra job til job tæller med i opgørelsen af jobomsætnin-gen. Jobskift inden for samme virksomhed medregnes også i opgørelsen.Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
133
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
I vurderingen af beskæftigelsen i første halvår tegner virksomhederne i konjunkturbarometre-ne et billede af en svag stigning i beskæftigelsen. Især industrivirksomhederne angiver, at dehar øget antallet af ansatte. Den stikprøvebaserede byggebeskæftigelsesstatistik peger ogsåi retning af øget byggebeskæftigelse i løbet af foråret,jf. figur 4.18.Fremadrettet venter virksomhederne en mere afdæmpet udvikling i beskæftigelsen. Beskæf-tigelsesforventningerne i industrien og servicesektoren indikerer et uændret niveau hen oversommeren og ind i efteråret, mens forventningerne er mere nedtonede blandt byggevirksom-heder,jf. figur 4.19.Informationerne er desuden indsamlet før den seneste uro på de finan-sielle markeder.
Figur 4.19Konjunkturbarometre for erhvervenesforventede udvikling i beskæftigelse i dekommende tre månederNettotal403020100-10-20-30-40-500506070809Industri1011ServiceBygge og anlægNettotal403020100-10-20-30-40-50
Figur 4.20Dekomponeret arbejdsstyrke
1.000 personer3.0503.0002.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.6002.5502.5000708091011070809Registerarbejdsstyrke
1.000 personerAKU-arbejdsstyrke
3.0503.0002.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.6002.5502.500
10Ledige
11
Beskæftigede
Anm.: Se boks 4.2 iØkonomisk Redegørelse,august 2010 for en diskussion af de to arbejdsstyrkebegreber i fi-gur 4.20.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Væksten i produktionen er nedjusteret i forhold til majvurderingen, og i det lys ventes en me-re afdæmpet fremgang i den private beskæftigelse i prognoseperioden. Samlet ventes denprivate beskæftigelse at være omtrent uændret i år, mens den stiger svagt i 2012 med godt4.000 personer.Væksten i den offentlige beskæftigelse er ifølge nationalregnskabet opgjort til 9.500 personeri 2010. I 2011 skønnes den offentlige beskæftigelse at falde med omkring 3.000 personer iforhold til 2010, hvilket som nævnt skal ses i lyset af faldet i den offentlige beskæftigelse sidsti 2010 og starten af i år. I 2012 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med omkring3.000 personer blandt andet på baggrund af en forudsat realvækst i det offentlige forbrug på0,4 pct., der følger af især genopretningsaftalen. Dermed er niveauet for den offentlige be-skæftigelse i 2012 uændret i forhold til majvurderingen og 9.500 personer højere end i 2009.Samlet set ventes beskæftigelsen (ekskl. personer på orlov) dermed at falde med 2.000 per-soner i 2011 og stige med godt 7.000 personer i 2012.
134
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Den registerbaserede arbejdsstyrke, som er det normalt anvendte begreb (og som opgøressom summen af beskæftigelsen i nationalregnskabet og nettoledigheden), er faldet mere i2008-09 end den arbejdsstyrke, der er opgjort i AKU-statistikken3,jf. figur 4.20.Faldet i be-skæftigelsen i både AKU-statistikken og nationalregnskabet er derimod stort set identisk.Forskellen afspejler derfor, at AKU-ledigheden er steget mere end nettoledigheden. Det skyl-des definitionsmæssige afvigelser, herunder især at AKU-ledigheden i modsætning til netto-ledigheden medtager unge studerende, der ikke kan finde studiejob, og at flere unge har søgtind i eller er blevet i uddannelsessystemet med baggrund i den forringede jobsituation, ogønsker studiejob,jf. Økonomisk Redegørelse,maj 2011 (boks 4.2) ogØkonomisk Redegø-relse,august 2010 (boks 4.3).Der ventes en omtrent uændret (registerbaseret) arbejdsstyrke i perioden 2010-12,jf. tabel4.5.Reformtiltag på arbejdsmarkedet som fx jobplanen og dagpengereformen i genopret-ningsaftalen fra 2010 bidrager isoleret set til et øget arbejdsudbud i prognoseperioden, mensden underliggende demografiske udvikling er omtrent neutral. Det er lagt til grund, at forbed-rede konjunkturer vil øge arbejdsstyrken i løbet af de kommende år, men på grund af faldetigennem 2010 ventes arbejdsstyrken på årsbasis at falde med 8.000 personer i 2011. I 2012skønnes en vækst på 6.000 personer.Reformtiltag, blandt andet i form af skattereformen i forårspakke 2.0, bidrager til at øge dengennemsnitlige arbejdstid, ligesom den forbedrede konjunktursituation formentlig vil øge ar-bejdstiden i de kommende år. Modsat medfører den demografiske udvikling relativt flere æl-dre i arbejdsstyrken, der typisk har kortere arbejdstid end de yngre. Den gennemsnitlige ar-bejdstid forudsættes at være uændret i år og at øges svagt til næste år.
Tabel 4.5Arbejdsstyrke samt bidrag til ændringer i arbejdsstyrken20101.000 personerFaktisk arbejdsstyrke- Heraf grænsearbejdereFaktisk arbejdsstyrke ekskl. grænsearbejdereBidrag til ændring i arbejdsstyrke ekskl. grænsearbejdere (=1+2+3)1. Demografi (alderssammensætning, nettoindvandring mv.)2. Bidrag fra overførselsmodtagere, arbejdsmarkedsreformer mv.3. Konjunkturer mv.2.878622.816-4101-422.870622.808-712-102.877622.815601620112012
Anm.: Nettoindvandring opvejer i prognoseperioden virkningerne af ændret alderssammensætning blandtherboende personer, der isoleret set trækker arbejdsstyrken ned. Summen kan afvige fra totalen pågrund af afrunding.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.Den registerbaserede arbejdsstyrke opgøres som summen af de beskæftigede i henhold til nationalregnskabet(ekskl. orlov) og antallet af nettoledige (opgjort i fuldtidspersoner), mens AKU-arbejdsstyrken opgøres på bag-grund af de beskæftigede og ledige (opgjort i antal personer) i AKU-statistikken.3
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
135
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
4.2.2
Ledighed
Ledigheden har overordnet set været faldende siden midten af 2010, og på trods af de sene-ste måneders ledighedsstigninger ligger bruttoledigheden 7.000 personer under toppen isommeren 2010. Både brutto- og nettoledigheden har udviklet sig omtrent som ventet iØko-nomisk Redegørelse,maj 2011,jf. figur 4.14.Ledigheden er fortsat forholdsvis lav i historisk sammenhæng, og trods det meget kraftige in-ternationale tilbageslag i 2008-09 er bruttoledigheden lavere end i 2001, hvor ledigheden nå-ede det laveste niveau efter højkonjunkturen i 1990’erne,jf. figur 4.21.Ungdomsledighedenligger lidt over niveauet i 2001, men er efter alt at dømme mindre end i 1990’erne, og detsamme gælder ledigheden blandt de personer, der dimitterede i løbet af sommeren 2010,jf.boks 4.2.
Boks 4.2DimittendledighedLedigheden (i pct. af de forsikrede) blandt sommerdimittenderne, som omfatter personer, der er dimitteret ijuni, juli eller august, er faldet for de kandidater, der dimitterede i 2010 i forhold til årgang 2009. I alt var derca. 1.400 ledige dimittender i september 2010, svarende til gennemsnittet 1996-2010.Siden 1996 har ledighedsprocenten for dimittender været svagt aftagende,jf. figur a.Antallet af ledige erderimod omtrent uændret i perioden. På trods af det internationale tilbageslag er dimittendledigheden på ni-veau med eller mindre end ved årtusindeskiftet og midten af 1990’erne.For hver 100 ledig i september blandt årgang 2010 var 45 personer fortsat ledige i juni 2011. Det svarer tilgennemsnittet for alle årgange siden 1996, og kun for årgangene 2007 og 2006 var nævneværdigt færredimittender ledige efter ni måneder,jf. figur b.
Figur aDimittendledigheden for årgang 1996-2010Pct. af forsikrede5045403530252015105019961998 2000SeptemberApril (+1)200220042006 2008 2010December (+1)August (+1)Pct. af forsikrede50454035302520151050
Figur bLedige sommerdimittenderIndeks sep.=100120100806040200Sep.2010Nov.2009Jan.2008Mar.Maj2007Jul.20041996Indeks sep.=100120100806040200
Kilde: Akademikernes Centralorganisation.
136
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Ledigheden i den internationalt sammenlignelige opgørelse (som bygger på arbejdskraftsun-dersøgelsen, AKU) er steget relativt meget siden bunden i 2008,jf. figur 4.22.Det skal ses ilyset af et meget lavt udgangspunkt. AKU-ledigheden i Danmark ligger på niveau med fx Sve-rige og lavere end gennemsnittet for EU. En væsentlig del af stigningen afspejler desuden –som nævnt – flere ikke-beskæftigede studerende, der søger studiejob samt andre overfør-selsmodtagere, som ikke er underlagt rådighedskrav (og ikke indgår i bruttoledigheden), menalligevel gerne vil supplere en eventuel overførselsindkomst med arbejdsindkomst. For dissepersoner er ledighed (eller beskæftigelse) ikke en ”hovedaktivitet”.
Figur 4.21BruttoledighedPct.987654321099 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11I alt16-24 årPct.9876543210
Figur 4.22Ledighed i udvalgte landePct.222018161412108642ESPLTULVAGRCIRLESTHRVSVKPRTBGRHUNEA16FRAEU27POLTURUSAITASVNFINSWEUKDKBELROUCZECYPDEUMLTJPNAUTLUXNLDNOR
Pct.2220181614121086420
0
1. kvartal 2011
Laveste niveau, 2007-09
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigningerne i ledigheden i maj og juni skal ses i lyset af vækstafdæmpningen omkring års-skiftet. Der er især kommet flere ledige metalarbejdere og medlemmer af 3F’s a-kasse, somer blandt de mere konjunkturfølsomme grupper, men også flere ledige funktionærer,jf. figur4.23.Antallet af ledige dagpengemodtagere i 3F’s a-kasse, som udgør ca. � af alle ledige ogaktiverede dagpengemodtagere, var uændret i juli måned ifølge a-kassens egne tal.Antallet af varslinger er gået op i de seneste tre måneder og ligger lidt over den tilsvarendeperiode i 2010,jf. figur 4.24.Der kan imidlertid være usikkerhed forbundet med fastlæggelsenaf sæsonmønsteret, og antallet af varslinger i faktiske tal er typisk lave i sommermånederne,jf. figur 4.25.Der er ikke tegn på, at varslingerne i løbet af 2010 efterfølgende er slået igen-nem i højere ledighed, men udviklingen de tre seneste måneder peger isoleret set lidt opad.Det er varslingerne på det private område, der er steget, mens de offentlige varslinger i 2.kvartal er faldet tilbage til et normalt niveau,jf. figur 4.25.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
137
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.23Ledigheden fordelt på a-kasserPct.16141210864200708BruttoledighedAkademikere09Byggefag3F10Pct.161412108642011FunktionærerMetal
Figur 4.24Varslinger og ledighed1.000 personer180150120906030007080910Antal varslinger (sk., h.akse)BruttoledighedNettoledighed111.000 personer6.0005.0004.0003.0002.0001.0000
Anm.: I januar 2011 fusionerede forbundene Træ-Industri-Byg og 3F, og tallene for 3F og byggefag er kor-rigeret tilbage til 2007.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tilgangen af lønmodtagere, som er dækket af Lønmodtagernes Garantifond (LG), lå i juli om-trent på niveau med foråret 2008, før den internationale krise for alvor brød ud, men fortsat etstykke over niveauet i 2006-07, hvor der var pres på det danske arbejdsmarked. Antallet hargenerelt været faldende siden sidste halvdel af 2008,jf. figur 4.26.
Figur 4.25Antal varslinger på offentlig og privat områdeAntal personer6.0005.0004.0003.0002.0001.000007Privat (sk.)08Privat0910Offentlig (sk.)11OffentligAntal personer6.0005.0004.0003.0002.0001.0000
Figur 4.26Lønmodtagere dækket af LG1.000 personer22020018016014012010080604020002030405060708091011BruttoledighedAntal anmeldelser fra lønmodtagere (h. akse)01231.000 personer4
Kilde: ATP, Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
På baggrund af forventningen om en svag fremgang i beskæftigelsen i de kommende år erder forudsat et lille fald i ledigheden i prognoseperioden. Efter mindre stigninger hen oversommeren og ind i efteråret ventes et gradvist fald gennem 2012. På årsbasis ventes brutto-ledigheden at udgøre 162.000 personer i 2011 og 161.000 personer i 2012 (5,6 pct. af ar-bejdsstyrken),jf. tabel 4.6.Det er en opjustering på 2.000 personer i 2011 og 8.000 personer
138
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
i 2012 i forhold tilØkonomisk Redegørelse,maj 2011, hvilket blandt andet afspejler, at pro-duktionsvæksten i år og næste år samlet ventes mere afdæmpet.Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtage-re skønnes på linje medØkonomisk Redegørelse,maj 2011, at udgøre ca. 53.000 personer.I 2012 forudsættes antallet af aktiverede, der indgår i bruttoledigheden, omtrent uændret pålinje med bruttoledigheden.
Tabel 4.6Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed
2010-niveau
Gnst.2000-10
2010Maj
2011Aug.Maj
2012Aug.
AntalBeskæftigelse- Privat sektor- Offentlig sektorI alt19248402764436
Ændringer 1.000 personer
-709-60
303
1-3-2
707
437
ArbejdsstyrkeNettoledighedBruttoledighed
2878114164
4-3-3
-441635
-4-7-4
-8-6-2
4-3-8
6-1-1
Anm.: Summen kan afvige fra totalen pga. afrunding.Kilde.: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nettoledigheden udgør dermed henholdsvis 108.000 og 107.000 personer i 2011 og 2012,hvilket svarer til 3,8 og 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Det er ca. 11.000 personer over det estime-rede strukturelle niveau i 2011. Der ventes moderate stigninger i nettoledigheden hen oversommeren og en omtrent uændret ledighed i løbet af efteråret. Gennem 2012 ventes engradvis faldende ledighed,jf. figur 4.14.
4.2.3
Langtidsledighed
Langtidsledigheden (registrerede ledige og aktiverede) er fortsat forholdsvis lav sammenlig-net med de sidste ti år på trods af det kraftige konjunkturtilbageslag i kølvandet på finanskri-sen,jf. figur 4.27.I juni 2011 udgjorde langtidsledigheden ca. 60.000 fuldtidspersoner eller 2,2 pct. af arbejds-styrken. Dermed er der færre langtidsledige i dag end i 2001, hvor ledigheden nåede det la-veste niveau efter højkonjunkturen i 1990’erne. Samtidig har langtidsledigheden været om-trent uændret gennem første halvår af 2011.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
139
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.27Bruttoledighed og langtidsledighed1.000 personer35030025020015010050097 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Alle ledige, bruttoLangtidsledige, brutto1.000 personer350300250200150100500
Figur 4.28Langtidsledighed i EU, 1. kvt. 2011Pct. af arbejdsstyrken109876543210EU-gennemsnitPct. af arbejdsstyrken109876543210
Anm.: Bruttoledigheden omfatter ledige og aktive-rede. Langtidsledigheden er opgjort sompersoner, der har modtaget dagpenge, kon-tanthjælp, feriedagpenge eller deltaget i ak-tivering i 80 pct. af tiden de seneste 12 må-neder.Kilde: CRAM, RAM, AMFORA, Bestandsstati-stikken og egne beregninger.
Anm.: Opgørelsen er foretaget på baggrund af densurvey-baserede arbejdskraftundersøgelse(AKU) og kan ikke sammenlignes med regi-sterbaserede opgørelser af langtidsledighed.Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Set i et internationalt perspektiv er langtidsledigheden også forholdsvis lav,jf. figur 4.28.Dan-mark har den 6. laveste langtidsledighed blandt EU-medlemslandene set i forhold til arbejds-styrken.Den forholdsvis lave langtidsledighed afspejler blandt andet den høje jobomsætning på detdanske arbejdsmarked. Jobdynamikken indebærer, at mellem 12 og 16 pct. af de beskæfti-gede personer hvert år forlader deres hidtidige arbejdsplads til fordel for beskæftigelse et an-det sted,jf. figur 4.29.Det er en høj andel i europæisk sammenhæng. De mange jobåbningergør det lettere for langtidsledige at finde beskæftigelse og bidrager derfor til at reducere lang-tidsledigheden.Jobdynamikken skyldes blandt andet, at Danmark har forholdsvis fleksible ansættelses- ogafskedigelsesregler sammenlignet med andre europæiske lande. Der er en tendens til, at EU-medlemslande med længere opsigelsesvarsel og højere fratrædelsesgodtgørelse har højerelangtidsledighed end lande med kortere opsigelsesvarsel og lavere fratrædelsesgodtgørelser,jf. figur 4.30.
140
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
LUXAUTCYPNDLSVEDKFINUKCZERUDEUMALBELPOLSLVFRAITAHUNPRTBULGRCESTIREESPLITLATSLK
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.29Jobskifte inden for ét årPct. af beskæftigede18161412108642005060708FrankrigDanmark0910FinlandTysklandSverigePct. af beskæftigede181614121086420
Figur 4.30Opsigelsesvarsel og langtidsledighed i EUPct. af ledighed7060ITA504030201000123456Indeks for længde på opsigelsesvarsel mv.SVKBELCZEHUNPOLFRAESPIRENDLGBRLUXAUTFINDKSWEGRCPct. af ledighed706050PRT403020100
Anm.: Figuren viser andelen af beskæftigede perso-ner, der skifter job i løbet af et år.Kilde: Konkurrenceevne redegørelsen (KER) 2007,2008, 2009 og 2010.
Anm.: Indeks for længde på opsigelsesvarsel mv. eret samvejet indeks for opsigelsesvarsel og fra-trædelsesgodtgørelse ved mindst tre månedersgodtgørelse.Kilde: OECD og egne beregninger.
Derudover afspejler den relativt lave langtidsledighed blandt andet den aktive arbejdsmar-kedspolitik, der tilskynder ledige til at søge ledige stillinger hurtigt og medvirker til, at ledigehar de efterspurgte kvalifikationer.Der er det seneste år gennemført tiltag, der fremadrettet kan bidrage til at reducere langtids-ledigheden yderligere. Dagpengereformen fra 2010 øger jobsøgningen tidligere i ledigheds-forløbet og bidrager til større faglig og geografisk mobilitet.Kommunernes aktive beskæftigelsesindsats forventes at blive mere effektiv og virksomheds-rettet som følge af refusionsomlægningen fra 2011. Med aftalenStærkere ud af krisenfra maj2010 gennemføres også initiativer, som sigter på at dæmpe langtidsledigheden.Endelig er der indgået aftale omEn styrket indsats over for unge ledigeden 7. juli 2011,hvormed der afsættes knap 110 mio. kr. i 2011-2013 til blandt andet styrkelse af videnpilo-tordningen, målretning af den aktive indsats for unge ledige inden for byggeriet, målrettet ud-dannelse samt flere læse-, skrive- og regnekurser til unge ledige.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
141
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
4.2.4
Kapacitetspres
Kapacitetsudnyttelsen faldt kraftigt i slutningen af 2008 og første halvdel af 2009 som følge aftilbageslaget, men siden er produktionen overordnet steget hurtigere end produktionspotenti-alet. Samtidig er produktionskapaciteten formentlig påvirket af tilbagegangen, blandt andetafledt af det høje antal konkurser i kølvandet på finanskrisen. Det er vurderingen, at kapaci-tetsudnyttelsen gradvist øges frem mod 2012, hvor outputgabet4skønnes til 1� pct. af BNP,jf. figur 4.31.Der er imidlertid tegn på, at kapacitetsudnyttelsen i industrien efterhånden er genoprettet. Detskal ses i lyset af kraftig fremgang industriproduktionen, som følge af ikke mindst pæn eks-portvækst. Den stigende kapacitetsudnyttelse illustreres også af, at andelen af industrivirk-somheder, der oplever manglende efterspørgsel som den primære produktionsbegrænsning,er aftaget,jf. figur 4.8.Hvis stigningen i industriproduktionen fortsætter, kan der inden for 1-2år opstå et vist pres på kapacitetsudnyttelsen i industrien. I det omfang industrien er lønfø-rende, kan lønpresset dermed tage til før outputgabet er lukket.
Figur 4.31Outputgab og kapacitetsudnyttelse i industrien
Figur 4.32Strukturel og faktisk nettoledighed
Pct.1086420-2-4-6-8-1090929496980002 0406 0810
Pct.43210-1-2-3-412
Pct. af arbejdsstyrken141210864209092949698000204
Pct. af arbejdsstyrken1412108642006081012
Kapacitetsudnyttelse i industrien
Outputgab (h.akse)
Strukturel ledighed
Ledighed
Anm.: Niveauet for den strukturelle nettoledighed er behæftet med usikkerhed, og strukturledigheden eranslået med en statistisk usikkerhed på i størrelsesordenen �1 pct.-point i figur 4.32 (angivet som et95-pct. konfidensinterval). Den anførte statistiske usikkerhed er ekskl. modelusikkerhed. Kapacitets-udnyttelsen er angivet som afvigelser fra historisk gennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samtidig er det vurderingen, at nettoledigheden kun er moderat større end det anslåedestrukturelle niveau, jf. figur 4.32. Det strukturelle niveauet for nettoledigheden, som er forene-ligt med en stabil løn- og prisudvikling på 1-2 års sigt, er skønnet til knap 3½ pct. af arbejds-styrken i 2011 og beregnet på baggrund af udviklingen i private lønninger, forbrugerpriser ogOutputgabet er et beregnet mål for omfanget af ledige produktionsressourcer i forhold til økonomiens potentia-le og er således sammen med ledighedsgabet en indikator for kapacitetspresset i økonomien. Potentielt BNP erbestemt af den underliggende/langsigtede vækst i økonomiens produktionsfaktorer, herunder kapitalapparat,teknologi og demografi.
4
142
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
den registrerede ledighed. Det er omtrent på linje med det beregnede niveau for 2010,jf. fi-gur 4.29.Dagpengereformen i Genopretningsaftalen mv. reducerer strukturledigheden.Estimatet for strukturledigheden er behæftet med usikkerhed, og estimatet skal således for-tolkes i sammenhæng med det beregnede 95 pct. sikkerhedsinterval, som er på +/- 1 pct. afarbejdsstyrken.Ledighedsgabet vurderes at indsnævres en anelse til knap ½ pct.-point i 2011 og 2012 i for-hold til 2010 i takt med det skønnede fald i den faktiske nettoledighed. Selv om ledigheden ersteget kraftigt siden midten af 2008, er ledighedsgabet (forskellen mellem den faktiske netto-ledighed og den beregnede strukturnettoledighed) således relativt begrænset,jf. figur 4.33.Det skal ses i sammenhæng med, at den faktiske ledighed lå væsentligt under det estimere-de strukturelle niveau i 2008, hvor der var udtalt pres på arbejdsmarkedet.I takt med at presset på arbejdsmarkedet er aftaget de seneste to år, er lønstigningstaktenfaldet i samme periode og udgjorde i 1. og 2. kvartal 2011 2 pct. ifølge DAs kvartalsvise Kon-junkturStatistik,jf. figur 4.34.Lønstigningerne er dog på niveau med udlandet, og lønudviklin-gen bidrager således ikke til at indhente det lønkonkurrenceevnetab, der er opbygget sidenslutningen af 1990’erne. Faldet i lønstigningerne indtrådte tidligt i 2009 på et tidspunkt, hvorledigheden var meget lav. Det skal ses i sammenhæng med, at den finansielle krise medførteen kraftig stigning i den forventede ledighed, hvilket også virker løndæmpende. Over det sid-ste år har forventningerne til ledigheden været stabile.
Figur 4.33Ledighedsgab og beskæftigelsesgabPct.-point3210-1-2-3-4909294969800020406081012LedighedsgabBeskæftigelsesgabPct.-point3210-1-2-3-4
Figur 4.34Lønstigningstakt og ledighedsgabPct.1,00,540,0-0,5-1,02-1,5-2,00102 03 04 05 06 07 08 09 10 11LedighedsgabLønstigningstakt, DA's KonjunkturStatistik (h.akse)Lønstigningstakt, DA's StrukturStatistik (h.akse)13Pct. (å/å)5
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger.
Det negative outputgab, som anslås til ca. 2 pct. i 2010, afspejler således først og fremmest,at arbejdsstyrken er faldet meget under krisen. Det har givet anledning til en kraftig udvidelseaf beskæftigelsesgabet. Faldet i arbejdsstyrken skyldes navnlig, at mange er søgt ind i ud-dannelsessystemet og en stigning i antallet af studerede, der søger beskæftigelse ved sidenaf studierne. Denne gruppe står ikke eller kun i mindre omfang til rådighed for arbejdsmarke-det de nærmeste år og har næppe stor betydning for løndannelsen. I modsætning til tidligere
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
143
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
tilbageslag er tilgangen til efterløn ikke steget under krisen. Det afspejler blandt andet, atmerledigheden for de personer, som nærmer sig efterlønsalderen, er faldet væsentligt de se-nere år, hvilket især må tilskrives ændringer i dagpenge- og aktiveringsreglerne for dennegruppe. Dertil kommer blandt andet virkningerne af skattenedslaget for 60-64-årige, der fort-sætter i arbejde, samt blandt andet et faldende antal efterlønsberettigede i disse år.Ledigheden i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledigheden) – som også anvendes i internati-onalt sammenlignelige opgørelser – er steget noget mere end nettoledigheden under krisen.Det afspejler netop blandt andet, at AKU-ledigheden også omfatter studerende. der er jobsø-gende, og andre overførselsmodtagere (som fx førtidspensionister og folkepensionister), dersøger arbejde. Modstykket hertil er, at det tilhørende arbejdsstyrkebegreb (AKU-arbejds-styrken) har været ret stabil under tilbageslaget (modsat det gængse arbejdsstyrkebegrebbaseret på nationalregnskabsbeskæftigelsen og nettoledigheden, der er faldet markant me-re).Der er foretaget en estimation af den strukturelle AKU-ledighed. Beregningen peger på at ni-veauet ligger på omkring 6 pct. af arbejdsstyrken Det betyder, at ledighedsgabet – målt medudgangspunkt i AKU-opgørelsen – kan opgøres til ca. 1,6 pct.-point i 2010 og i starten af2011,jf. figur 4.35og4.36.Det er nogenlunde på linje med vurderingen af outputgabet, hvil-ket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at AKU-arbejdsstyrken ikke er faldet så megetunder krisen, og at der derfor ikke er opbygget et arbejdsstyrkegab. Det skal imidlertid samti-dig betones, at niveauet for AKU-ledigheden – og stigningen i AKU-ledigheden siden 2007 –kan være overvurderet med ca. ½ pct.-point, og at der er databrud i 2007,jf. Økonomisk Re-degørelse,maj 2011 side 156 (boks 4.3). Desuden er den kraftigere stigning i AKU-ledigheden ikke mindst en konsekvens af, at opgørelsen indeholder jobsøgende studerende.Eksklusiv studerende er stigningen i antallet af AKU-ledige siden bunden i 2008 på nogen-lunde samme niveau som bruttoledigheden.Bruttoledigheden omfatter også aktiverede, hvoraf en del indgår som ledige (og i arbejdsstyr-ken) i AKU-statistikken. Der er også foretaget en grov beregning af strukturledigheden, nårbruttoledigheden indgår som begreb. Opgørelsen er plaget af, at det er vanskeligt at konstru-ere sammenhængende serier for bruttoledigheden tilbage i tid. Opgørelsen peger på, at ”denstrukturelle bruttoledighed” udgør ca. 4½ pct. af arbejdsstyrken. Dvs. at ledighedsgabet måltved bruttoledigheden ligger omkring 1 pct. i starten af 2011. Det skal ses i sammenhæng,med at bruttoledigheden er ca. 1,2 pct.-point større end nettoledigheden.Et sammenligneligt arbejdsstyrkebegreb ville svare til summen af den registerbaserede ar-bejdsstyrke og de aktiverede, som ikke registreres som beskæftigede. Dette arbejdsstyrke-mål er faldet mindre under tilbageslaget end den registrerede arbejdsstyrke – fordi antallet afaktiverede er steget. Modstykket til det større bruttoledighedsgab er derfor, at det tilhørendearbejdsstyrkegab ville være mindre.
144
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.35Ledighedsgab ved forskellige ledighedsmålPct.3210-1-2-3909294 96 98 00 02 04 06 08 10 12NettoledighedBruttoledighedAKU-ledighed (ikke korrigeret for mulig målefejl)Pct.3210-1-2-3
Figur 4.36Strukturel ledighed og ledighedsgab i 20111.000 personer250200150100500Studer-endeAktive-rede
1.000 personer250200150100500
AKU-ledighed
Bruttoledighed
Nettoledighed
Beregnet strukturelt niveau
Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat at andelen af studerende i AKU-ledigheden for 2011 som helheder på linje med andelen i 1. kvartal 2011.Kilde: Egne beregninger.
Ledighedsbegrebets betydning for ledighedsgabet peger på, at beregningerne bør fortolkesmed forsigtighed, og at vurderinger af kapacitetspresset i økonomien ikke udelukkende børbero på nettoledighedsgabet. Finansministeriets vurdering bygger således på en bred viftesupplerende mål baseret på dels andre ledighedsbegreber og dels andre mål for kapacitets-presset, såsom outputgabet, kapacitetsudnyttelsen i industrien, lønudviklingen og kerneinfla-tionen, se blandt andetØkonomisk Redegørelse,maj 2009.
4.3
Løn
Lønstigningstakten (inkl. genetillæg) på DA-området har ifølge DA’s kvartalsvise Konjunktur-Statistik ligget på godt 2 pct. set over det seneste års tid, når der korrigeres for virkningen afmultimedieskat og en måleteknisk fejl i statistikken, som ikke afspejler en reel lønstigning5.Stabiliseringen på et – i dansk sammenhæng – forholdsvis lavt niveau er sket efter, at løn-stigningstakten aftog med ca. 3 pct.-point fra sommeren 2008, hvor ledigheden var usædvan-ligt lav, til foråret 2010,jf. figur 4.37.DA’s årlige StrukturStatistik tegner et noget andet billede af lønstigningerne i 2010,jf. boks4.3.Her er lønstigningstakten (både inkl. og ekskl. genetillæg) opgjort til 2,7 pct., hvilket ergodt ½ pct.-point over årsgennemsnittet i KonjunkturStatistikken. StrukturStatistikken er ikke5
Indførelsen af multimedieskatten mv. registreres i DA’s KonjunkturStatistik som et positivt bidrag til lønstig-ningen på 0,2 pct.-point. Multimedier mv. stillet til rådighed for medarbejderen er fra årsskiftet 2009-10 blevet A-skattepligtige og fremgår derved som et positivt bidrag til den skattepligtige indkomst i lønstatistikken, selv omaflønningen til den enkelte medarbejder ikke er ændret som følge heraf. Lønstatistikken baseres på de oplysningerfor den samlede lønindkomst, som virksomhederne indberetter til SKAT. Den opgjorte lønstigning skyldes såle-des udelukkende ændrede beskatningsregler. Bidraget fra multimedieskatten mv. er midlertidigt og påvirker kunden kvartalsvise årsstigningstakt til og med 4. kvartal 2010. Den måletekniske fejl knytter sig til indførelsen af nyearbejdsfunktionskoder i statistikken, som medfører, at en del af de nyansatte i 2010 ikke indgår i beregnings-grundlaget. Dermed overvurderes stigningstakten med ca. 0,2 pct.-point i 2.-4. kvartal 2010.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
145
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
påvirket af multimedieskat og den omtalte måletekniske fejl. Afvigelsen mellem de to stati-stikker gælder særligt for funktionærer og i fremstillingsvirksomheder, hvor stigningstakten iStrukturStatistikken er ca. 1 pct.-point højere end i KonjunkturStatistikken.Uregelmæssige betalinger som fx bonus kan forklare noget af forskellen – knap � pct.-point– mellem lønstigningstakten i KonjunkturStatistikken og StrukturStatistikken. Nogle virksom-heder har fundet rum til opfølgning på lave lokale reguleringer i foråret 2010, mens andre gi-vetvis fortsat er presset af afsætningsproblemer og en længere forudgående periode medsvækkelser af lønkonkurrenceevnen. Både Konjunktur- og StrukturStatistikkens opgørelse aflønstigningerne det seneste år har ligget et stykke over referenceforløbet baseret på de cen-tralt indgåede overenskomster,jf. figur 4.38.Lønstigningstakten for 2. kvartal 2011 er dog pålinje med referenceforløbet.
Figur 4.37Stigningen i timefortjenesten (inkl.genebetalinger, korrigeret for multimedieskatog målefejl), fordelt på brancherPct. (å/å)76543210000102030405060708091011Pct. (å/å)76543210
Figur 4.38Overenskomstmæssigt referenceforløbog faktisk lønstigning (ekskl. genetillæg) påDA-områdetPct. (å/å)654321000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12SatserAndetFaktisk ekskl. genetillæg (SS)PensionFaktisk ekskl. genetillæg (KS)Faktisk ekskl. genetillæg, korrigeret
Pct. (å/å)6543210
FremstillingService
Bygge og anlægDA-området
Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på de i foråret 2010 indgåede overenskom-ster for fremstilling (44 pct.), service (41 pct.) samt bygge- og anlægssektoren (15 pct.). Vægtningenmellem brancherne for indeværende overenskomstperiode er beregnet på baggrund af præsteredetimer for voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken (SS) 2009. Opgørelsen af referenceforløbet forfremstillingssektoren er baseret på overenskomsten for industrien (arbejdere) mellem DI og CO-industri, referenceforløbet for servicesektoren er baseret på overenskomsterne for hhv. transport-området (DI og 3F) og handel (Dansk Erhverv og HK Handel), og endelig er referenceforløbet forbygge- og anlægssektoren baseret på overenskomsterne mellem Dansk Byggeri og hhv. 3F og TIB.De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvar-talet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken (KS). Lønstigningstakten i re-ferenceforløbet er opgjort ekskl. genetillæg.Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik, diverse overenskomster samt egne beregninger.
146
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Boks 4.3DA’s KonjunkturStatistik og StrukturStatistikForskelle i lønstigningstakten mellem DA’s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik er ret almindelige, særligtfor funktionærer,jf. figur aogb.I fire af de seneste seks år har forskellen i lønstigningstakten mellem stati-stikkerne været �1 pct.-point for funktionærer.
Figur aLønstigningstakt i altPct.5,04,54,03,53,02,52,095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10StrukturStatistikKonjunkturStatistikPct.5,04,54,03,53,02,52,0
Figur bLønstigningstakt for funktionærerPct.5,04,54,03,53,02,52,095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10StrukturStatistikKonjunkturStatistikPct.5,04,54,03,53,02,52,0
Forskellen mellem lønstigningstakten i de to statistikker skyldes blandt andet forskellige lønbegreber, ideturegelmæssige betalingerindgår i StrukturStatistikken, men ikke i KonjunkturStatistikken. Uregelmæssigebetalinger omfatter blandt andet bonusbetalinger, og der synes at være en del virksomheder, særligt i frem-stillingserhvervene, som har udbetalt forholdsvis store bonusser ved udgangen af 2010. En anden forskel eranvendelsen affaste vægtei KonjunkturStatistikken, hvorved forskydninger i vægtfordelingen mellem ar-bejdere og funktionærer ikke har betydning. StrukturStatistikken er derimod summarisk, og lønstigningstak-ten påvirkes derfor af forskydninger i arbejdskraftens sammensætning. En tredje forskel er omfanget afda-tagrundlaget.I KonjunkturStatistikken er lønstigningstakten baseret på en repræsentativ stikprøve blandtDA’s medlemsvirksomheder, mens StrukturStatistikken omfatter alle medlemsvirksomheder. En fjerde for-skel skyldesmetoden til beregning af stigningstakternei de to statistikker.
Anm.: KonjunkturStatistikken i 2010 er korrigeret for multimedieskat og måleteknisk fejl.Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik.
Lønudviklingen har været ret forskellig i de tre hovederhverv gennem det seneste halvandetår. Ifølge KonjunkturStatistikken har lønstigningstakten været vigende i servicevirksomheder-ne i løbet af 2010 – i forlængelse af udviklingen året før – mens lønstigningerne i fremstil-lingsvirksomhederne har ligget stabilt omkring 2� pct. Lønstigningstakten i bygge- og an-lægsvirksomhederne er tilbage på et niveau omkring � pct. efter næsten at have været påhøjde med de øvrige hovederhverv i andet halvår 2010. I første halvår 2011 lå lønstignings-takten i fremstillings- og servicevirksomhederne på ca. 2� pct.En nedgang i genebetalingerne i første halvår er en væsentlig forklaring på den lavere løn-stigningstakt i bygge- og anlægsvirksomhederne, hvilket i 1. kvartal formentlig skal ses i lyset
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
147
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
af lavere aktivitet som følge af dårligt vejr. Omvendt afspejlede opgangen i lønstigningstakteni bygge- og anlægsvirksomhederne igennem 2010 i høj grad øgede genebetalinger. Også ifremstillingsvirksomhederne er genebetalingernes bidrag til lønstigningstakten øget ganskemeget siden midten af 2009,jf. figur 4.39.
Figur 4.39Bidrag fra genebetalinger til væksteni timefortjenesten fordelt på brancherPct.-point0,60,40,20,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,00102030405060708091011ServiceFremstillingBygge og anlægPct.-point0,60,40,20,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0
Figur 4.40Nominel og real lønstigningstakt samtledighedsgabPct.543210-1-2909294969800020406081012Nominel lønstigningstaktLedighedsgabReallønsstigningPct.543210-1-2
Anm.: Reallønsstigningerne i figur 4.40 er lønudviklingen i StrukturStatistikken deflateret med forbruger-prisindekset.Kilde: DA’s KonjunkturStatistik, DA’s StrukturStatistik og egne beregninger.
Genebetalingerne indeholder blandt andet overarbejdsbetaling, og det positive bidrag fra ge-nebetalingerne på DA-området på 0,1 pct.-point i 2. kvartal 2011 svarer til gennemsnittet i pe-rioden 2000-10. Det understøtter vurderingen af, at arbejdsmarkedet er stabiliseret,jf. afsnit4.2.Lønstigningstakten – opgjort som stigningen i timefortjenesten ekskl. genetillæg i StrukturSta-tistikken – skønnes at blive 2,5 pct. i 2011 og 2,8 pct. i 2012. Det er en marginal nedjusteringi 2012 i forhold til majredegørelsen, hvilket afspejler opjusteringen af ledigheden.I forhold til ledighedsgabet (forskellen mellem den faktiske og strukturelle nettoledighed) lig-ger skønnet for den nominelle lønstigningstakt og – særligt i 2011 – reallønsstigningen rela-tivt lavt, når man sammenligner med erfaringerne fra tidligere år med ledige ressourcer påarbejdsmarkedet,jf. figur 4.40.I 2004, hvor ledighedsgabet var lidt højere end det ventedeniveau i 2011, var den nominelle lønstigningstakt ca. � pct.-point over lønskønnet for 2011,og reallønsstigningstakten var 1½ pct. højere. Det kunne isoleret set pege på muligheden forhøjere lønstigninger end lagt til grund her. Omvendt faldt arbejdsstyrken meget under krisen,og nettoledigheden afspejler derfor ikke nødvendigvis særligt præcist omfanget af ledig ka-pacitet på arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt,jf. afsnit 4.2.Outputgabet (forskellenmellem faktisk og potentiel BNP) er fortsat negativt, hvilket afspejler ledig kapacitet i økono-mien som helhed. I 2012 er skønnet for outputgabet også negativt.
148
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
De centrale overenskomstforhandlinger i foråret 20126ventes at foregå i en økonomisk gun-stigere situation end forhandlingerne i foråret 2010, og efter to år med meget svag realløns-udvikling vil der givetvis være et vist pres for højere lønstigninger. Skønnene for lønudviklin-gen og inflationen indebærer et fald i reallønnen på ca. � pct. i 2011 og en stigning på 1 pct.i 2012. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige reallønstigning i perioden 1990-2010godt 1½ pct.Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger pr. time ventes at stige med 2,7 pct. i2011 og 3,0 pct. i 2012. Det er i begge år knap � pct.-point højere end skønnet for stigningeni timefortjenesten,jf. tabel 4.7.Stigningen i de øvrige arbejdsomkostninger skyldes i begge årprimært øgede bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). I 2011 kan stigningen derud-over også henføres til en lavere godtgørelse ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse(VEU), øget bidrag til LO/DA Udviklingsfonden samt indførelsen af en særlig fratrædelses-godtgørelse, mens der i 2012 blandt andet sker en udvidelse af arbejdsgiverperioden i for-bindelse med betaling af sygedagpenge fra tre uger til fire uger og to dage.
Tabel 4.7Lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger2007Stigning, pct.Privat sektor- StrukturStatistikken, samlede medarbejderomkost-ninger pr. time- StrukturStatistikken, timefortjeneste- Arbejdere, årsløn- Funktionærer, årslønOffentlig sektor, årsløn ekskl. reststigningTimefortjeneste for offentligt ansatteSatsreguleringsprocentEnhedslønomkostninger, private byerhverv- Enhedslønomkostninger, fremstilling4,14,14,43,63,12,92,45,94,54,54,64,24,23,94,32,94,9-0,52,73,02,92,35,05,83,13,43,53,02,71,33,33,03,03,7-3,3-6,92,72,52,12,80,3…1,9-0,1-1,73,02,82,82,82,0…2,90,5-0,120082009201020112012
Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidragfra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt ogprivat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Årsløn ekskl. reststigning for offentligt ansatte er densammenvejede fortjeneste i stat, regioner og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under syg-dom mv. Timefortjenesten for offentligt ansatte er et sammenvejet gennemsnit af timefortjenestenfor statsansatte og kommunalt ansatte ifølge Danmarks Statistiks lønindeks for den offentlige sektor.Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.
6
I de centrale overenskomstaftaler fastsættes stigningerne i mindstebetalings- og normallønssatserne samt øvrigelønomkostninger som fx tillæg. Derudover kan blandt andet ændringer i længden af forældreorlov samt andreelementer for lønmodtagernes vilkår indgå.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
149
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Enhedslønomkostningerne i de private byerhverv og særligt fremstillingsvirksomhederne blevreduceret markant i 2010 efter meget kraftige stigninger i de foregående år. Udviklingen i2009 og 2010 afspejler således aftagende lønstigninger og i 2010 konjunkturbetingede stig-ninger i produktiviteten i kraft af, at produktionen i 2010 er vokset igen, mens beskæftigelsener faldet.Enhedslønomkostningerne forventes fortsat reduceret lidt i år, kraftigst i fremstillingsvirksom-hederne. Næste år ventes en lille stigning i byerhvervene under ét og et nogenlunde uændretniveau i fremstillingserhvervene. Den større tilpasning af enhedslønomkostningerne i fremstil-lingsvirksomhed afspejler højere produktivitetsstigninger end i service- og bygge- og anlægs-erhvervene.Lønstigningstakten i Danmark ventes at være på niveau med udlandets i 2011 og lidt højere i2012,jf. afsnit 3.5.De foregående ti år har lønstigningerne i fremstillingssektoren genereltligget væsentligt højere end i udlandet,jf. figur 4.41.
Figur 4.41Lønstigninger i Danmark og udlandet
Figur 4.42Udviklingen i lønkonkurrenceevnen(akkumuleret) siden 2000 (målt ved relativeenhedslønomkostninger), dekomponeretPct. (å/å)654321-25-2501020304050607080910LønudviklingKronekursProduktivitetLønkonkurrenceevnePct.50-5-10-15-20Pct.50-5-10-15-20
Pct. (å/å)6543210010203040506070809
01011DanmarkUdlandet
Anm.: I figur 4.41 er angivet de kvartalvise stigningstakter for timefortjenesten inden for fremstillingsvirk-somhed som angivet i DA’s internationale lønstatistik. For Danmark er der ikke korrigeret for mul-timedieskat og målefejl i 2010. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen i figur 4.42 er målt ved udviklin-gen i de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandetkorrigeret for valutabevægelser.Kilde: Danmarks Statistik, DA’s KonjunkturStatistik, DA’s Internationale Lønstatistik, OECD og egne be-regninger.
Den højere danske lønstigningstakt har medvirket til en markant svækkelse af lønkonkurren-ceevnen frem til 2007 målt ved de relative enhedslønomkostninger for fremstillingsvirksom-hederne7, som er blevet forstærket af svag produktivitetsudvikling og en apprecierende effek-Enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem lønsummen og den reale bruttoværditilvækst som op-gjort i nationalregnskabet og udtrykker lønomkostningerne per produceret enhed. Revisioner af nationalregnska-berne i Danmark og andre lande kan medføre ændringer i opgørelsen af de relative enhedslønomkostninger. En-7
150
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
tiv kronekurs,jf. figur 4.42.I 2008-10 er lønkonkurrenceevnen derimod styrket, primært i kraftaf relativt højere produktivitetsstigninger, men der er fortsat tale om en betydelig svækkelseover de seneste ti år samlet set.
Boks 4.4Lønkonkurrenceevnen fordelt på landeEn dekomponering af lønkonkurrenceevnen opgjort ved de relative enhedslønomkostninger fordelt på landeviser, at Danmark siden 2000 samlet set har tabt lønkonkurrenceevne til særligt Tyskland, Sverige og USA,jf. figur a.Lønkonkurrenceevnen forbedredes dog i forhold til Tyskland og Sverige fra 2007 til 2009. Italiener det eneste land, som i nævneværdigt omfang har haft en mindre gunstig udvikling i enhedslønomkost-ningerne siden 2000. Fra 2009 til 2010 var lønkonkurrenceevnen målt ved de relative enhedslønomkostnin-ger nogenlunde uændret.Korrigeret for valutakurs er tabet af lønkonkurrenceevne endnu større,jf. figur b.Siden 2000 er fx dollarenog pundet deprecieret med knap en tredjedel, hvilket har svækket lønkonkurrenceevnen over for USA ogStorbritannien.
Figur aUdviklingen i enhedslønomkostninger(akkumuleret), fordelt på lande
Figur bUdviklingen i enhedslønomkostninger(akkumuleret) korrigeret for valutakurs,fordelt på landePct.50-5-10-10-15-20-25Pct.50-5Pct.50-5
Pct.50-5-10-15-2001DEUJPN0203UKITA040506SWEResten0708USAI alt0910
-10-15
-15-20POL
-20-25
01DEUJPN
02
03UKITA
04
05
06SWEResten
07
08USAI alt
09
10POL
Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Svækkelsen i lønkonkurrenceevnen skyldes særligt udviklingen i enhedslønomkostningerneog valutakursen i forhold til Tyskland, Sverige og USA,jf. boks 4.4.De tyske enhedslønom-kostninger er dog øget mere end de danske fra 2007 til 2009, hvilket de seneste år har bi-draget positivt til udviklingen i den samlede lønkonkurrenceevne over for udlandet.
hedslønomkostningerne opgøres i fælles valuta ved sammenligningen med udlandet. De relative enhedslønom-kostninger er opdelt i den relative udvikling for løn og produktivitet mellem Danmark og udlandet og udviklin-gen i den effektive nominelle kronekurs. Opdelingen er baseret på nationalregnskabets opgørelse af timeproduk-tiviteten og lønsum pr. arbejdstime (som ikke er fuldt sammenlignelig med den lønstatistiske opgørelse i figur4.41) og forbundet med nogen usikkerhed.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
151
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Tabel 4.8Samlede lønomkostninger inden for fremstilling, kr. pr. time2001123456789101112131415161718192021222324252627NorgeUSASchweizTysklandBelgienDanmarkØstrigJapanHollandSverigeFrankrigStorbritannienFinlandCanadaIrlandItalienAustralienSpanienKoreaNew ZealandGrækenlandPortugalPolenTjekkietUngarnSlovakietEstlandVægtet ud-landsgnst.Danmark ift.udlandet1)2162162122112102001991891841841771731701511451391271047673615032312822221841234567891011121314151617181920212223242526272005NorgeBelgienTysklandDanmarkØstrigSchweizSverigeHollandFinlandFrankrigStorbritannienUSAIrlandAustralienItalienCanadaJapanSpanienNew ZealandKoreaGrækenlandPortugalTjekkietUngarnSlovakietPolenEstlandVægtet ud-landsgnst.Danmark ift.udlandet1)25723922922721721621320920219519017917517316716115312410091885644403533331931234567891011121314151617181920212223242526272009NorgeDanmarkBelgienØstrigTysklandSchweizFinlandHollandFrankrigSverigeIrlandItalienAustralienUSAStorbritannienJapanCanadaSpanienGrækenlandNew ZealandKoreaPortugalSlovakietTjekkietEstlandUngarnPolenVægtet ud-landsgnst.Danmark ift.udlandet1)2892662652572492372342332152142091871851801651631591491039376646060534640203
8,6 pct.
17,4 pct.
31,1 pct.
Anm.: Hourly compensation costs in manufacturing. I det vægtede udlandsgennemsnit er anvendt de på-gældende landes vægte i det effektive kronekursindeks.1)Procentvis forskel i forhold til det vægtede udlandsgennemsnit.Kilde: Bureau of Labor Statistics (BLS), Danmarks Statistik og egne beregninger.
152
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Det danske lønniveau er steget til at være det næsthøjeste i OECD (i 2009), kun overgået afNorge,jf. tabel 4.8.De samlede danske lønomkostninger inden for fremstilling lå godt 31 pct.over det vægtede gennemsnit for udlandet i 2009 mod knap 9 pct. i 2001.
4.3.1
Offentlig lønudvikling
De faktiske offentlige lønstigninger var i perioden 2008-10 væsentligt højere end de privatelønstigninger, som under den økonomiske krise har været mere afdæmpede,jf. figur 4.43.Siden den meget store stigning i 2009 er de offentlige lønstigninger imidlertid faldet, og i2011 forventes de faktiske offentlige lønstigninger at være omtrent nul.De faktiske lønstigninger i staten har siden 2000 ligget højere end de aftalte stigninger i refe-renceforløbet,jf. figur 4.44.Forskellen mellem de faktiske stigninger og referenceforløbet(reststigningen) udgør 0,9 pct.-point om året i gennemsnit i staten.I kommuner og regioner har reststigningen i gennemsnit været tæt ved nul siden 2000, men iden seneste overenskomstperiode har reststigningen været svagt positiv,jf. figur 4.45og4.46.Den generelt større reststigning i staten i forhold til kommuner og regioner kan blandtandet forklares ved, at midler til lokal løndannelse ikke indregnes i referenceforløbet på sta-tens område. Over tid har den faktiske lønudvikling været nogenlunde ens i stat, kommunerog regioner samt i den private sektor.I starten af 2011 blev der indgået 2-årige overenskomstaftaler på det offentlige område forperioden 1. april 2011 til 31. marts 2013. Med afsæt i overenskomsterne vurderes de aftaltelønforbedringer inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. reststigninger, at indebæreen budgetvirkning8på 0,3 pct. i 2011 og 2,0 pct. i 2012. I forhold til majvurderingen er skøn-net for budgetvirkningen i 2012 nedjusteret med 0,1 pct.-point, fordi reguleringsordningen i2012 skønnes at udmønte mindre end forudsat som følge af lavere private lønstigninger i 1.kvartal 2011.Da de offentlige lønstigninger i 2008-10 har været større end de private lønstigninger, eroverenskomstperioden 2011-13 for offentligt ansatte derfor indledt med negative udmøntnin-ger fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen sikrer en nogenlunde parallel lønudvik-ling over tid ved at udjævne ca. 80 pct. af forskellen mellem offentlige og private lønstignin-ger.Parterne har på denne baggrund aftalt en såkaldt ”nulløsning” i 2011. Dette indebærer, at denegative lønreguleringer i 2011 afledt af reguleringsordningen fuldt ud modsvares af positivegenerelle lønstigninger i samme størrelse. Budgetvirkningen i 2011 er dog stadig svagt posi-tiv, idet lønstigninger i 2010 har budgetvirkning i 2011.Reguleringsordningen er aftalt videreført i både stat, kommuner og regioner. Parterne på detkommunale arbejdsmarked har ændret beregningsgrundlaget for deres reguleringsordning tilkun at benytte lønudviklingen for kommunalt ansatte i sammenligningen med de private løn-stigninger. Reguleringsordningen for regionalt ansatte omfatter dog stadig lønudviklingen ibåde kommuner og regioner.8
Lønstigninger i 2010 påvirker budgetterne i 2011.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
153
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.43Faktiske lønstigninger stat, kommuner,regioner og privat sektorPct.987654321005Privat0607Stat08091011RegionerKommunerPct.9876543210
Figur 4.44Faktiske lønstigninger og referenceforløb,statenPct.87654321000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12ReferenceforløbFaktiskPct.876543210
Figur 4.45Faktiske lønstigninger og referenceforløb,kommunernePct.987654321000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12ReferenceforløbFaktiskPct.9876543210
Figur 4.46Faktiske lønstigninger og referenceforløb,regionernePct.87654321000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12ReferenceforløbFaktiskPct.876543210
Anm.: Referenceforløbet i figurerne er baseret på overenskomstaftalerne mellem finansministeren/CFU istaten, KL/KTO for kommuner og RLTN/KTO/AC/FOA samt RLTN/Sundhedskartellet for re-gioner. Forløbet i kommuner og regioner er til og med 1. kvartal 2011 inkl. forlodsfinansiering af lo-kal løndannelse. Parterne har aftalt en såkaldt ”nulløsning” i 2011. Budgetvirkningen i 2011 er dogstadig svagt positiv, idet lønstigninger i 2010 har budgetvirkning i 2011.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udover de aftalte lønforbedringer indebærer forligene blandt andet et serviceeftersyn afoverenskomstsystemet på det statslige område, gradvis ophævelse af tvungen pensionsalderi politi og forsvar samt bortfald af forlodsfinansiering af lokal løndannelse i kommuner og re-gioner.
154
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
4.4
Priser
Forbrugerprisinflationen har ligget omkring 3 pct. de seneste fire måneder,jf. figur 4.47.Ni-veauet er relativt højt og afspejler hovedsageligt prisudviklingen på energi og fødevarer.Energi har gennemsnitligt bidraget med knap en tredjedel af den samlede forbrugerprisinflati-on i indeværende år, selv om energivarer kun indgår med en vægt på 10 pct. i forbrugerpris-indekset.
Figur 4.47Forbrugerprisinflation fordelt på varer ogtjenesteydelserPct.6543210-1-205060708091011ForbrugerprisinflationTjenesteydelseinflationVareinflationPct.6543210-1-2
Figur 4.48Forbrugerpriser på brændsel mv. og brændstofsamt nettopris på råolieIndeks jan. 2005 = 1003002602201801201401006005060708091011Råolie, DKKBrændstof (h.akse)11010090Brændsel mv. (h.akse)Indeks jan. 2005 = 100160150140130
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Prisen på råolie toppede i april på samme høje niveau som i starten af 2008,jf. figur 4.48.Deseneste tre måneder har prisen været vigende, navnlig i forlængelse af den seneste uro påaktiemarkederne. Udviklingen i olieprisen påvirker både forbrugerprisen på brændstof ogbrændsel, men gennemslaget er størst for brændstof. Forbrugerprisen på brændstof er ste-get med knap 15 pct. siden sidste efterår.Inflationen på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som har en vægt på godt 10 pct. iforbrugerprisindekset, har ligget mellem 3½ og 5½ pct. de seneste fire måneder og har såle-des også bidraget relativt meget til den samlede inflationstakt,jf. figur 4.49.Det er primærtdagligvarer som fx brød, mejeriprodukter, kød og kaffe, der har trukket op i inflationstakten.Opgangen i forbrugerprisinflationen i år er modvirket af, at virkningen af forhøjelsen af afgif-terne på blandt andet tobak samt usunde fødevarer og energi i medfør af Forårspakke 2.0 étår tidligere er bortfaldet i januar 2011. Fra juli i år er bidraget fra den ekstra afgiftsforhøjelsepå tobak i juli sidste år desuden bortfaldet. Derimod indføres en afgift på mættet fedt pr. 1.oktober, hvilket ventes at få gennemslag på forbrugerprisen på fx kød og mejeriprodukter.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
155
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.49Bidrag til forbrugerprisinflationen i 2011 frafødevarer samt ikke-alkoholiske drikkevarerPct.-point0,70,60,50,40,30,20,10,0JanFebMarAprMajJunJulBrød og kornprodukterMælk, ost og ægØvrigeKødKaffe, te og kakaoPct.-point0,70,60,50,40,30,20,10,0
Figur 4.50Kerneinflation, forbrugerprisinflationog inflationsforventningerPct.54321005060708091011ForbrugerprisinflationKerneinflationInflationsforventninger (h. akse)Nettotal6040200-20-40-60
Anm.: Kerneinflationen findes ved at rense forbrugerinflationen for energi og uforarbejdede fødevarer. Derrenses for uforarbejdede fødevarer for at bevare eventuelle prisstigninger på forarbejdede fødevarer,hvor der kan indgå bidrag fra fx øgede løn- og produktionsomkostninger. Inflationsforventningerneer et nettotal for forbrugernes forventninger til priserne om 12 mdr. i forhold til den nuværende si-tuation. Nettotallet beregnes ved at summere antallet af svar i et interval, der afspejler forventningenom, at priserne henholdsvisfalder lidt(-100),forbliver uændret(-50),stiger langsommere end nu(0),stiger isamme tempo som nu(50) ogstiger hurtigere end nu(100).Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kerneinflationen – dvs. forbrugerprisinflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer– er steget omkring ½ pct.-point i indeværende år til knap 2½ pct. i juli efter at have ligget no-genlunde stabilt omkring 2 pct. det foregående halvår,jf. figur 4.50.Kerneinflationen giver etbedre billede af det underliggende inflationspres i økonomien. Kerneinflationen målt ved detharmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) har været højere i Danmark end i euroområdet si-den juni sidste år. I juli i år var kerneinflationen knap � pct.-point højere i Danmark end i eu-roområdet,jf. figur 4.51.Årsstigningen i HICP i juli var på 3,0 pct. i Danmark og 2,5 pct. i euroområdet, hvilket afspej-ler, at både tjeneste- og vareinflationen var ca. ½ pct.-point højere i Danmark end i euroom-rådet,jf. figur 4.52.Engrosprisindekset toppede i april i år efter at have været stigende siden begyndelsen af2009,jf. figur 4.53.Udviklingen var særligt kraftig i årets første fire måneder med en gen-nemsnitlig månedlig stigning på knap 1� pct., hvilket blandt andet skyldes, at indekset i høje-re grad end forbrugerprisindekset afspejler udviklingen i olieprisen.
156
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Figur 4.51Inflation og kerneinflation i Danmark ogeuroområdet (HICP)Pct.6543210-105060708091011Inflation, DKInflation, euroområdetKerneinflation, DKKerneinflation, euroområdetPct.6543210-1
Figur 4.52Tjenesteydelse- og vareinflation i Danmark ogeuroområdetPct.6543210-1-2-305060708091011Varer DKVarer euroområdetTjenester DKTjenester euroområdetPct.6543210-1-2-3
Kilde: Eurostat.
Både prisen på importvarer og danske varer har bidraget til stigningen i engrosprisindekset iindeværende år. Størst har stigningen dog været for danske varer med 5 pct., mens prisenpå importvarer er øget knap 2 pct.,jf. figur 4.54.
Figur 4.53Prisen på indenlandsk vareforsyning(engrospriser) og råolieIndeks jan. 2009 = 10012011511010510095908505060708091011Engrosprisindeks100200Indeks jan. 2009 = 100300
Figur 4.54Prisen på importvarer og danske varer(engrospriser) og effektivt kronekursindeksIndeks jan. 2009 = 100120115Indeks jan. 2009 = 10012011511010510095908505060708091011Danske varerImportvarerEffektivt kronekursindeks
250110105100959085
150
50Råolie, DKK (h. akse)
Anm.: Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled ekskl. afgif-ter. Indekset måler prisudviklingen for danske varer til hjemmemarkedet målt ved producenternessalgspriser samt importprisudviklingen målt ved importørens købspris.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
157
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
InfltationsudsigterneForbrugerprisinflationen skønnes fortsat at være ganske høj på 2�-3 pct. frem til slutningenaf året,jf. figur 4.55.Det skyldes, at inflationen fortsat påvirkes af prisstigningerne i starten afåret, mens selve prisniveauet (forbrugerprisindekset) kun stiger begrænset resten af året.Gennem første halvår 2012 ventes inflationen at aftage kraftigt til godt 1½ pct., hvilket særligtskyldes et lavere inflationsbidrag fra energi og fødevarer,jf. figur 4.56.Effekten på inflationenfra de kraftige prisstigninger på energi og fødevarer gennem første halvår 2011 bortfalder ianden halvdel af 2012.
Figur 4.55Forbrugerprisinflation
Figur 4.56Dekomponering af forbrugerprisinflationen påbidrag fra hovedposterPct.5432110-10506070809101112Øvrige tjenesteydelserØvrige varerEnergiHuslejeFødevarerPct.5432Pct.5432
Pct.54321006070809101112
10
0-1
Forbrugerprisinflation
Inflation ekskl. energi
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
For 2011 og 2012 ventes en forbrugerprisinflation på henholdsvis 2,8 og 1,8 pct. Det er ibegge år 0,3 pct.-point mere end ventet iØkonomisk Redegørelse,maj 2011,jf. tabel 4.9.Opjusteringen skyldes primært prisudviklingen på energi og fødevarer de seneste månedersamt opjusteringen af skønnet for olieprisen.Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset fratrukket bidrag fra afgifter. Skønnet forden samlede nettoprisinflation er ligesom forbrugerprisinflationen opjusteret 0,3 pct.-point iforhold tilØkonomisk Redegørelse,maj 2011, til 2,7 pct. i 2011 og 1,8 pct. i 2012,jf. tabel4.9.Den danske HICP-inflation skønnes til 2,8 pct. i 2011. Det er lidt højere end euroområdets in-flation, som ifølge EU-Kommissionens forårsprognose 2011 skønnes til 2,6 pct. i 2011. Bådeden danske og euroområdets HICP-inflation skønnes at være 1,8 pct. i 2012, hvilket er på lin-je med ECB’s mellemfristede inflationsmålsætning på under, men tæt på, 2 pct.
158
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 4
Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres
Tabel 4.9Prisudvikling og forklarende faktorer20102011MajStigning i pct.Forbrugerprisindeks ekskl. energiForbrugerprisindeks (HICP)ForbrugerprisindeksAfgifter, bidragNettoprisindeksVækstbidrag til nettopriser, pct.-pointFødevarerEnergiBoligImportvarer, ekskl. energiUnderliggende inflation0,00,80,70,30,20,30,80,70,20,40,41,00,70,20,50,1-0,10,70,00,80,20,10,70,00,81,62,22,30,32,01,82,72,50,12,42,02,82,80,12,71,61,51,50,01,51,71,81,80,01,8Aug.2012MajAug.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
159
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 5
5.Nyt kapitel
Offentlige finanser ogfinanspolitik1
Underskuddet på de offentlige finanser er foreløbigt opgjort til 2,8 pct. af BNP i 2010. I lysetaf den økonomiske politik og vurderingen af dansk økonomi skønnes et underskud på 3,8pct. af BNP i 2011 og 4,6 pct. af BNP i 2012. Konsolideringstiltagene i genopretningsaftalenog indfasningen af finansieringselementerne i Forårspakke 2.0 bidrager til at styrke de offent-lige finanser i 2011 og 2012, men virkningen heraf modgås blandt andet af et lavt provenu frapensionsafkastskatten efter rekordåret 2010. Hertil kommer i 2012 den ekstraordinære en-gangsudbetaling af efterlønsbidrag i forlængelse af aftalen om en tilbagetrækningsreform, derstyrker de offentlige finanser markant på langt sigt.Den strukturelle saldo (som er korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidigeforhold) skønnes således at blive styrket fra et underskud på 1,7 pct. af BNP i 2010 til et un-derskud på 0,9 pct. af BNP i 2012. Fra 2010 til 2013 vurderes den strukturelle saldo fortsat atblive forbedret med 1½ pct. af BNP på linje med henstillingen fra EU.Aktivitetsvirkningen af den indbudgetterede finanspolitik skønnes at være omtrent neutral i2012. Aktivitetsvirkningen fra efterlønsudbetalingen skønnes til � pct. af BNP, mens den ét-årige finanseffekt ekskl. efterlønsudbetalingen svarer til ca. -0,3 pct. af BNP. De samlede fi-nanspolitiske lempelser siden 2008 skønnes isoleret set at bidrage til aktivitetsniveauet i2012 med godt 2 pct.Det offentlige udgiftstryk skønnes at falde fra 57 pct. af BNP i 2010 til 55� pct. af BNP i 2012(ekskl. engangsudgiften til udbetaling af efterlønsbidrag). Faldet skal navnlig ses i sammen-hæng med et lavere offentligt forbrugstryk afledt af genopretningsaftalen og ret beskedne of-fentlige lønstigninger. De offentlige indtægter ventes at falde fra ca. 54� pct. af BNP i 2010 tilca. 52� pct. af BNP i 2012, hvilket især afspejler et fald i provenuet fra pensionsafkastskat-ten fra et meget højt niveau i 2010. Genopretningsaftalen indebærer isoleret set en stigning ipersonskatteindtægterne på omkring 10 mia. kr. fra 2010 til 2013.Den offentlige nettogæld ventes som følge af de skønnede underskud at øges fra et nettotil-godehavende på 1� pct. af BNP ved udgangen af 2010 til en nettogæld på 7 pct. af BNP i2012. Den offentlige ØMU-gæld stiger væsentligt mindre fra 43� pct. af BNP ved udgangenaf 2010 til 44½ pct. af BNP i 2012, blandt andet fordi indeståendet på statens konto i Natio-nalbanken på 177 mia. kr. ved udgangen af 2010 vil medgå til finansiering af de forventedeefterlønsudbetalinger på 17 mia. kr. i 2012, som ellers ville have forøget ØMU-gælden.
1
Talgrundlaget afspejler budgetteringsforudsætningerne i finanslovforslaget for 2012, eksklusive virkningen afHoldbar Vækst – Bolighandel. Privat forbrug. Offentlige investeringer, regeringen,august 2011.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
161
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
5.1
Den offentlige saldo
På baggrund af den økonomiske politik og vurderingen af dansk økonomi skønnes det offent-lige underskud til 68 mia. kr. i 2011 og 84½ mia. kr. i 2012,jf. tabel 5.1.Det svarer til 3,8 pct.af BNP i 2011 og 4,6 pct. af BNP i 2012. I 2010 er underskuddet foreløbigt opgjort til 2,8 pct.af BNP (48 mia. kr.).Skønnet for den offentlige saldo i 2011 tager udgangspunkt i finansloven for 2011, de mini-sterielle rammeredegørelser for statens udgifter i 2011 samt de kommunale og regionalebudgetter for 2011. Skønnet for 2012 beror på finanslovforslaget for 2012, kommune og regi-onsaftalerne for 2012 samt forårets aftaler, herunderAftale om senere tilbagetrækning, Tostreger under facitogBoligJobplanen.
Tabel 5.1Oversigt over offentlige finanser2007Mia. kr.Offentlig saldoPct. af BNPOffentlig saldoUdgifter i alt- nettorenteudgifterIndtægter- skatter- andre indtægter4,850,00,554,849,15,73,351,00,154,248,26,0-2,857,20,354,348,26,1-2,857,10,554,348,36,0-3,857,00,653,246,96,3-4,656,80,452,346,75,681,456,9-46,5-48,3-68,2-84,520082009201020112012
Strukturel offentlig saldo
2,3
2,2
-0,5
-1,7
-1,0
-0,9
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige saldo er forværret fra et overskud på 3,3 pct. af BNP i 2008 til et underskud på2,8 pct. af BNP i 2010, hvilket svarer til en svækkelse på 6 pct. af BNP eller 105 mia. kr.,jf.tabel 5.2.Svækkelsen skal ses i sammenhæng med diskretionære finanspolitiske lempelser på 3½ pct.af BNP (målt ved de direkte provenuvirkninger i finanseffektberegningen), herunder ind-komstskattelettelserne iForårspakke 2.0samt vækst i de offentlige investeringer og det of-fentlige forbrug. Dertil kommer en konjunkturbetinget svækkelse af den offentlige saldo i både2009 og 2010, som afspejler de automatiske stabilisatorer. I modsat retning trækker udviklin-gen i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som isoleret set forbedrer saldoen med knap 2pct. af BNP fra 2008 til 2010.
162
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 5.2Årsager til stigning i offentligt underskud2008-2010Pct. af BNPStigning i underskudheraf finanspolitik (direkte provenuvirkninger)heraf udbetaling af efterlønsbidragheraf konjunkturer og andre forholdheraf pensionsafkastskat6,03,4-4,5-1,91,8-1,81,10,32,22010-2012
Stramninger i genopretningsaftalen og indfasningen af finansieringselementer i Forårspakke2.0 forbedrer saldoen med 1� pct. af BNP fra 2010 til 2012.Når saldoen alligevel svækkes med 1� pct. af BNP fra 2010 til 2012 skyldes det primært, atindtægterne fra pensionsafkastskatten ventes reduceret med 2� pct. af BNP. Det afspejlernavnlig, at afkastet på pensionsformuerne og dermed indtægterne fra pensionsafkastskattenvar ekstraordinært høje i 2010, mens der ventes store tab på pensionsformuerne i 2011, somogså indebærer store fradrag i pensionsafkastskatten i 2012.Dertil kommer udbetalingen af efterlønsbidrag, der i kraft af en engangseffekt skønnes at for-værre den offentlige saldo med godt 1 pct. af BNP i 20122. Der er tale om en engangseffekt,og udbetalingen af indbetalte efterlønsbidrag er som hidtil ikke indregnet i den strukturellesaldo i 20123. Tilbagetrækningsreformen styrker de offentlige finanser på længere sigt sva-rende til 18 mia. kr. i 2020, inklusive rentebetalinger afledt af udbetalingen i 2012 mv. Styr-kelsen af den offentlige saldo forøges på længere sigt, fordi reformen isoleret set medførervæsentligt lavere offentlig gæld, og rentebetalingerne dermed reduceres markant.I 2011 er underskuddet nedjusteret med 6 mia. kr. siden maj,jf. Budgetoversigt 2,august2011. Det skal primært ses i sammenhæng med, at statens tab på garantiordninger i Ama-gerbanken er nedjusteret fra 5½ mia. kr. til 2 mia. kr. og nu først ventes at påvirke de offentli-ge finanser i 2012.Det offentlige underskud i 2012 ventes at blive 4½ mia. kr. større end skønnet i maj. Det skyl-des en nedjustering af indtægterne fra pensionsafkastskatten på 9 mia. kr., mens højereNordsø-indtægter og lavere offentligt forbrug og lavere overførselsudgifter som følge af enlavere stigning i satsreguleringsprocenten styrker den offentlige saldo med 3 mia. kr. i 2012.Ekskl. aktivitetsvirkninger af efterlønsudbetalingen mv. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag udgør knap 17 mia.kr. En del af udbetalingen ventes indsat på andre pensionsopsparinger og giver dermed et skattefradrag, derskønnes at reducere de offentlige indtægter med knap 5 mia. kr. Den samlede virkning på de offentlige finansersvarer dermed til godt 21 mia. kr. eller 1,1 pct. af BNP (konjunkturrenset).3EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at engangsudbetalingen af efterlønsbidrag i forbindelse med det op-rindelige forslag om en tilbagetrækningsreform, som indebar en afvikling af efterlønnen, er en engangseffekt, somikke skal indgå i den strukturelle saldo.2
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
163
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
5.2
Den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre gældsbegreber, ØMU-gælden, statsgælden og den offentligenettogæld. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesme-toder og afgrænsningen af den offentlige sektor.ØMU-gælden – der dækker stat, kommuner, amter/regioner samt sociale kasser og fonde –bruges i forbindelse med EU’s konvergenskriterier. Kriterierne indebærer, at gældens andelaf BNP ikke må overstige 60 pct. Danmark overholder dette mål i 2012, hvor ØMU-gældenskønnes til ca. 44½ pct. af BNP.Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentli-ge delsektorer. Statens gældsforvaltning varetages af Danmarks Nationalbank.ØMU-gælden (og statsgælden) er såkaldte bruttogældsstørrelser, der primært omfatter pas-sivsiden. Nettogælden inddrager derimod både aktiver og passiver. Nettogælden i stat, kom-muner og regioner er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigte-de holdbarhed. For en nærmere gennemgang af de forskellige gældsbegreber henvises tilboks 5.1 iØkonomisk Redegørelse,december 2004.ØMU-gælden øges fra knap 34½ pct. af BNP ved udgangen af 2008 til ca. 44½ pct. af BNP i2012 svarende til en stigning på ca. 10 pct.-point,jf. tabel 5.3.Stigningen i ØMU-gælden fraudgangen af 2008 til 2012 er primært afledt af underskuddene på de offentlige finanser, hvor-imod stigningen fra udgangen af 2007 til 2008, hvor der var stort overskud på de offentlige fi-nanser, især afspejler, at staten optog et stort 30-årigt lån, hvor provenuet blev placeret påstatens konto i Danmarks Nationalbank. Dette indestående er et statsligt aktiv, som ikke ind-går i ØMU-gælden. Statens samlede indestående i Danmarks Nationalbank udgør 177 mia.kr. ved udgangen af 2010 og vil blandt andet medgå til finansiering af de forventede efter-lønsudbetalinger på 17 mia. kr. i 2012, som ellers ville have forøget ØMU-gælden. Det forkla-rer blandt andet den relativt moderate stigning i ØMU-gælden fra 2011 til 2012 på 0,8 pct.-point på trods af et forventet offentligt underskud på 4,5 pct. af BNP i 2012.Ydermere har Den Sociale Pensionsfond (DSP) – der er en statslig fond – omlagt aktiver frastatsobligationer til realkreditobligationer. Det medfører teknisk set en stigning i ØMU-gælden, fordi fondens beholdning af statsobligationer fratrækkes i ØMU-gælden, mens detikke er tilfældet for de realkreditobligationer, som den statsejede fond ligger inde med.
164
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 5.3Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året2001Pct. af BNPOffentlig nettogæld1)ØMU-gæld20,149,6-5,334,5-3,741,8-1,343,72,543,67,044,420082009201020112012
Mia. kr.Offentlig nettogæld1)ØMU-gæld268,0661,9-92,1600,1-60,6691,9-22,7760,745,5778,9130,0823,5
Beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen af i de offentlige finanser, dvs. inkl. ar-bejdsløshedskasser og Lønmodtagernes Garantifond, men ekskl. ATP.Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
1)
Den offentlige sektor havde ved udgangen af 2008 et finansielt nettotilgodehavende på ca.5� pct. af BNP, der ved udgangen af 2010 var reduceret til 1� pct. af BNP,jf. tabel 5.3.Påbaggrund af de skønnede offentlige underskud (på nationalregnskabsform) forventes nettotil-godehavendet at være vendt til nettogæld på ca. 7 pct. af BNP ved udgangen af 2012.Skønnene for nettogælden i 2011 og 2012 er usikre, idet udviklingen i nettogælden udoverden offentlige saldo også afhænger af mulige kursreguleringer på offentlige aktiver og passi-ver. Den offentlige nettogæld opgøres således til markedsværdi. Stigninger i nettogældenover tid svarer dermed til det offentlige underskud (nettofordringserhvervelsen i nationalregn-skabet) plus værdireguleringer af aktiver og passiver.Nettogælden i stat, kommuner og regio-ner angiver de samlede finansielle nettofordringer (eller passiver) over for andre sektorer.Nettorenteudgifterne skønnes at stige i takt med voksende nettogæld fra 1½ mia. kr. i 2008 til6½ mia. kr. i 2012 svarende til en stigning på knap � pct.-point af BNP,jf. figur 5.1.De gen-nemsnitlige (implicitte) rentesatser for de offentlige aktiver er stort set uændret, mens de fal-der svagt for passiverne,jf. figur 5.2.Det skyldes blandt andet, at lån, der tidligere er optagettil højere renter, udløber og refinansieres til lavere renter.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
165
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 5.1Offentlig nettogæld og nettorenteudgifter
Figur 5.2Implicitte renter af offentlige aktiverog passiverPct.876543210010203040506070809101112Implicit rentesats på aktiverImplicit rentesats på passiverPct.876543210
Pct. af BNP4,03,53,02,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0
Pct. af BNP4035302520151050-5-10
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12NettorenteudgifterNettogælden (h.a.)
Anm.: De implicitte renter i figur 5.2 er opgjort på nationalregnskabsbasis. Renteindtægterne er opgjortekskl. overskuddet i Danmarks Nationalbank og provenuet fra Nordsøen.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Finansieringsbehovet svarer til nettofinansieringsbehovet (der navnlig afhænger af under-skuddet på statens finanser) plus afdrag på kort og lang gæld. Finansieringsbehovet kandækkes (finansieres) ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i National-banken. Strategien for dækning af finansieringsbehovet fremgår af de halvårlige meddelelser,Statsgældspolitikken, der offentliggøres af Danmarks Nationalbank i juni og december. Med-delelserne kan findes på statsgældsforvaltningens hjemmeside.Det samlede finansieringsbehov forventes at være 159 mia. kr. i 2011,jf. Budgetoversigt 2,august 2011. Heraf udgør det indenlandske og udenlandske finansieringsbehov henholdsvis122 mia. kr. og 37 mia. kr. i 2011. Siden majredegørelsen er det samlede finansieringsbehovopjusteret med i alt 10 mia. kr. i 2011. Stigningen skyldes et større afdrag på langfristet gæld,som blandt andet skal ses i lyset af, at gæld med forfald i 2012 og 2013 er blevet førtidsind-friet og refinansieret i 2011. I modsat retning trækker et lavere indenlandsk nettofinansie-ringsbehov.I 2012 forventes det samlede finansieringsbehov at være 213 mia. kr. Heraf udgør det inden-og udenlandske finansieringsbehov henholdsvis 177 mia. kr. og 36 mia. kr. Stigningen i detindenlandske finansieringsbehov på 55 mia. kr. fra 2011 til 2012 er primært afledt af et størreindenlandsk nettofinansieringsbehov på 38 mia. kr.
166
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
5.3
De offentlige udgifter
Det samlede offentlige udgiftstryk er steget fra 51 pct. af BNP i 2008 til 57 pct. af BNP i 2010,jf. tabel 5.4.Stigningen i udgiftstrykket på ca. 6 pct. af BNP kan navnlig henføres til en stig-ning i de primære udgifter, herunder en høj vækst i det offentlige forbrug og konjunkturafledtemerudgifter til dagpenge og kontanthjælp, men også det konjunkturbetingede fald i BNP. Detoffentlige forbrug er øget med 2� pct. af BNP fra 26� pct. af BNP i 2008 til 29½ pct. af BNP i2010. Målt i forhold til konjunkturrenset BNP er forbrugstrykket øget med 1 pct.-point af BNP.Derudover afspejler stigningen i udgiftstrykket fra 2008 til 2010 også højere offentlige investe-ringer.
Tabel 5.4De offentlige udgifters sammensætning2007Pct. af BNPOffentlige udgifter (udgiftstryk)1)Primære udgifter- offentligt forbrug- offentlige investeringer2)- indkomstoverførsler- subsidier- øvrige primære udgifterRenteudgifter50,047,926,01,915,22,22,72,051,049,126,71,915,12,23,21,857,254,930,02,117,12,63,12,357,155,029,42,217,42,73,32,157,054,829,02,317,62,53,42,256,854,928,52,217,52,54,22,020082009201020112012
MemopostOffentligt forbrug (andel af konjunkturrenset BNP)26,927,528,528,528,027,8
1)2)Kilde:
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige for-brug, til de offentlige indtægter, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen.Offentlige nyinvesteringer, dvs. ekskl. nettokøb af bygninger mv.Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det offentlige udgiftstryk ventes reduceret fra ca. 57 pct. til 56� pct. af BNP fra 2010 til 2012.En beskeden realvækst i det offentlige forbrug i medfør af genopretningsaftalen og ret be-skedne offentlige lønstigninger reducerer isoleret set det offentlige forbrugs andel af BNPmed 1 pct.-point fra 2010 til 2012, mens de øvrige primære udgifter øges med ca. 1 pct. afBNP afledt af udbetalingerne af efterlønsbidrag.De offentlige investeringer skønnes at stige fra 33½ mia. kr. i 2008 til 41� mia. kr. i 2011 sva-rende til en stigning i pct. af BNP på knap ½ pct.-point. Den store stigning skal ses i sam-
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
167
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
menhæng med igangsættelse og fremrykning af en række offentlige investeringer som led iunderstøttelse af vækst og beskæftigelse under konjunkturtilbageslaget.Samlet set skønnes overførselsudgifternes andel af BNP at være nogenlunde konstant på ca.17½ pct. af BNP i 2010-2012. Det skal ses i sammenhæng med den demografiske udviklingmed flere folkepensionister samt en stigning i udgifterne til førtidspension og til SU i lyset afden rekordstore tilgang til uddannelserne, mens en forventet moderat reduktion i ledighedenmindsker udgifterne til dagpenge og andre konjunkturfølsomme indkomstoverførsler.Renteudgifterne ventes at stige fra 1� pct. af BNP i 2008 til 2� pct. af BNP i 2011 afledt afde store offentlige underskud. Reduktionen i renteudgifterne fra 2011 til 2012 med � pct. afBNP skal blandt andet ses i sammenhæng med, at en del af gælden forudsættes refinansie-ret til en lavere rente i 2012.
5.4
De offentlige indtægter
Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks seneste opgørelse af skatteindtægterne udgør skat-tetrykket 48,2 pct. af BNP i 2009 og 48,3 pct. af BNP i 2010.Skattetrykket skønnes at falde med 1,5 pct.-point i 2011. Udviklingen i skattetrykket over åre-ne er særligt påvirket af, at provenuet fra pensionsafkastskatten steg med 1,9 pct.-point i2010, hvor provenuet historisk set var meget højt. I 2011 udgør provenuet fra pensionsaf-kastskatten kun 0,3 pct. af BNP svarende til et fald på 2,2 pct.-point i forhold til 2010. Korrige-ret for udsving i provenuet fra pensionsafkastskatten er skattetrykket lavere i 2010 og 2011end i årene før og efter, blandt andet som følge af atForårspakke 2.0er underfinansieret deførste år og først fra 2013 og frem vurderes at bidrage positivt til de offentlige finanser.BoligJobplanogAftale om senere tilbagetrækningfra maj 2011, der reducerer skatteindtæg-terne mv. gennem færre efterlønsindbetalinger og ekstraordinært høje fradragsberettigedepensionsindbetalinger i 2012, bidrager til faldende skattetryk fra 2011 til 2012. Modsat bidra-gerAftale om genopretning af dansk økonomifra maj 2010 til stigende skattetryk. Samletskønnes skattetrykket at falde med 0,2 pct.-point i 2012, således at skattetrykket ventes atudgøre 46,6 pct.jf. tabel 5.5.Udviklingen i skattetrykket er normalt ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidragtil ændringer i skattebelastningen4. Det skyldes først og fremmest, at konjunkturudviklingensamt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vil medføre, at væksten i beskat-ningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra væksten i BNP. Det kan føre tilbetydelige udsving i skattetrykket fra år til år, selv om skatteregler og dermed skattebelast-ningen er uændret. Det gælder ikke mindst i forhold til pensionsafkastskatten og (sel-skabs)skatterne fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen, men fx også i forhold til registre-ringsafgift, moms og tinglysningsafgift.
4
Provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer i skatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende bille-de.
168
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 5.5De offentlige indtægters sammensætning2007Pct. af BNPOffentlige indtægterSkattetryk- personskatter mv.1)- arbejdsmarkedsbidrag- selskabsskatter- pensionsafkastbeskatning- moms- øvrige indirekte skatter- øvrige skatter2)
2008
2009
2010
2011
2012
54,849,121,54,53,80,310,47,61,01,74,0
54,248,221,44,63,30,510,17,21,01,94,1
54,348,222,44,82,50,510,26,91,02,14,0
54,348,320,54,72,72,49,97,11,01,74,3
53,146,920,74,63,10,310,07,21,01,74,5
52,246,620,54,53,20,310,07,21,01,63,9
Renteindtægter3)Øvrige indtægter4)
MemopostNordsø-indtægter5)1,72,11,21,41,61,3
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo-og gaveafgift samt andre personlige skatter.2)Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (a-kassebidrag, efterlønsbidrag).3)Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.4)Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapi-taloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i formaf bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fraoverskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen.5)De samlede Nordsø-indtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed, olie-rørledningsafgift og overskudsdeling. Nordsø-indtægterne indgår i selskabsskat, afgifter og indirekteskatter samt øvrige indtægter.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
Udviklingen fra 2009 til 2010 er et godt eksempel herpå. Det opgjorte skattetryk i 2010 erstort set uændret, selv om skatten blev sænket i 2010 medForårspakke 2.0.Det afspejlernetop, at grundlaget for pensionsafkastskatten steg kraftigt,jf. tabel 5.6.Faldet i skattetrykket på 1,5 pct.-point i 2011 afspejler til gengæld et kraftigt fald i indtægternefra pensionsafkastskat, mensAftale om genopretning af dansk økonomiog indfasning af fi-nansieringselementer iForårspakke 2.0trækker i modsat retning. I 2012 ventes et fald i skat-tetrykket på 0,2 pct.-point, hvilket blandt andet skyldes forventede mindreindtægter fra per-sonskatterne som følge afBoligJobplanfra maj 2011.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
169
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 5.6Ændring i skattetrykket2007Pct. af BNPSkattetrykÆndring i skattetryk49,1-0,748,2-0,948,20,048,30,146,9-1,546,6-0,220082009201020112012
Heraf:- personskatter mv.- arbejdsmarkedsbidrag- selskabsskatter- pensionsafkastbeskatning- moms- øvrige indirekte skatter- øvrige skatter0,40,1-0,6-0,50,1-0,20,0-0,10,1-0,50,3-0,3-0,30,01,00,2-0,80,00,0-0,40,0-1,9-0,10,31,9-0,20,20,00,2-0,10,3-2,20,10,20,0-0,2-0,10,10,00,0-0,10,0
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet set medfører skattepolitikken en stigning i skatter og afgifter på omkring 18 mia. kr.fra 2010 til 2013 fordelt med ca. 6 mia. kr. i 2011, 2 mia. kr. i 2012 og 10 mia. kr. i 2013. Afdisse merindtægter følger godt 10 mia. kr. afAftale om genopretning af dansk økonomi,navnlig i kraft af fastfrysningen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.Derudover indgår øvrige diskretionære skattestigninger på 10,5 mia. kr. fra 2010 til 2013, derhovedsageligt vedrører den gradvise indfasning af finansieringselementerne iForårspakke2.0ogServiceeftersyn af Forårspakke 2.0.Indfasningen af finansieringselementerne indebæ-rer en skattestigning på 2 mia. kr. i 2011, 2½ mia. kr. i 2012 og 6 mia. kr. i 2013, hvor stignin-gen i merindtægterne blandt andet kan henføres til salg af CO2-kvoter. I modsat retning træk-ker et negativt bidrag fra 2010 til 2013 på 2,8 mia. kr. fraBoligJobplan.
5.4.1
Personskatter
Personskatternes bidrag til skattetrykket skønnes isoleret set at aftage med godt 2,0 pct.-point fra 2009 til 2012, hvilket blandt andet skal ses i lyset af indkomstskattenedsættelsernesom følge afForårspakke 2.0,virkningen afAftale om senere tilbagetrækningfra maj 2011ogBoligJobplan.I modsat retning trækkerAftale om genopretning af dansk økonomifra maj2010.
170
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
MedAftale om senere tilbagetrækninger husholdningernes disponible indkomst øget medskønsmæssigt omkring 17 mia. kr. i 2012. Aftalen forudsættes at øge indbetalingerne til pen-sionsopsparing med 10½ mia. kr. Derudover forventes efterlønsindbetalingerne reduceretmed omkring 2 mia. kr. i 2012, som afspejles i lavere ligningsmæssige fradrag. Samlet setindebærer det skønsmæssigt, at personskatterne reduceres med knap 0,2 pct. af BNP i2012.Personskattenedsættelserne iForårspakke 2.0øger husholdningernes disponible indkomsterbetydeligt. Den disponible indkomst forventes øget med omkring 23 mia. kr. pr. år i 2010 til2013. Købekraften af husholdningernes indkomster påvirkes desuden af ændringer i afgifts-trykket.MedAftale om genopretning af dansk økonomisuspenderes den automatiske regulering afbeløbsgrænser i skattelovgivningen i 2011-2013, og der indføres et loft over fradrag for fagli-ge kontingenter på 3.000 kr. Desuden udskydes forhøjelsen af topskattegrænsen i 2011, derindgår i Forårspakke 2.0, i tre år til 2014.MedBoligJobplanindføres et fradrag i skatten for lønudgifter til hjælp og istandsættelse ihjemmet. Ordningen er indført som et forsøg fra den 1. juni 2011 til og med 2013. Det indgårpå finanslovforslaget for 2012, at forsøgsordningen indebærer en reduktion i skatteindtæg-terne på 2,75 mia. kr. i henholdsvis 2012 og 2013. For 2011 skønnes reduktionen i skatteind-tægterne til 1,45 mia. kr. Når der tages højde for afledte virkninger på arbejdsudbud samt til-bageløb svarer det til 900 mio. kr. i 2011 og 1� mia. kr. i 2012 og 2013.
5.4.2
Selskabsskat og statens indtægter fra Nordsøen
Indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen forventes at udgøre godt 29 mia. kr. i2011 (1,6 pct. af BNP) og skønnes til knap 25 mia. kr. (1,3 pct. af BNP) i 2012. I 2010 udgjor-de indtægterne godt 25 mia. kr. (1,4 pct. af BNP). De samlede Nordsø-indtægter består afselskabsskat af kulbrintevirksomhed, kulbrinteskat, rørledningsafgift, overskudsdeling og fra2012 udbytte fra Nordsø-fonden.Udviklingen i statens indtægter fra Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i produktio-nen samt af ændringer i olieprisen. En forventet stigning i olieprisen i danske kroner fra 2010til 2011 på 33 pct. trækker markant i retning af, at indtægterne stiger.Statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen er således særdeles følsommeoverfor ændringer i olieprisen. Falder olieprisen med 10 dollar pr. tønde, betyder det et umid-delbart mindreprovenu for staten på godt 3 mia. kr. (beregningen af Nordsø-indtægterne ta-ger i 2011 udgangspunkt i en gennemsnitlig oliepris pr. tønde på ca. 113 dollar samt en gen-nemsnitlig valutakurs på 5,26 kroner pr. dollar). Det varige provenutab ved et permanent faldi olieprisen er dog væsentligt mindre, da olie- og gasreserverne efterhånden udtømmes.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
171
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Provenuet fra selskabsskatten (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) skønnes med bety-delig usikkerhed at være godt 36 mia. kr. (2 pct. af BNP) i 2011 og knap 41 mia. kr. (2,2 pct.af BNP) i 2012. Provenuet fra selskabsskatten fra 1998 til 2007, hvor blandt andet provenuetfra den selskabsskattepligtige indkomst i den finansielle sektor var relativt højt, har gennem-snitligt udgjort ca. 2,7 pct. af BNP. En væsentlig årsag til, at provenuet fra selskabsskattenventes lavere end i perioden 1998-2007, er, at den selskabsskattepligtige indkomst i den fi-nansielle sektor fortsat er lav (om end stigende), herunder som følge af at hensættelser ogtab stadig er betydelige i sektoren.
5.4.3
Pensionsafkastskat
Provenuet fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år og afhænger blandt andet afudviklingen i aktiekurser og renter, der er bestemmende for obligationskurserne samt afkastetpå de afledte aktiver (derivater). Grundlaget for pensionsafkastskatten opgøres efter lager-princippet. Det betyder, at urealiserede kapitalgevinster i pensionskasserne også beskattes,ligesom urealiserede tab kan trækkes fra i senere overskud. Den samlede formue i pensions-sektoren er betragteligt større end BNP. Da udsvingene på de finansielle markeder generelter markante, betyder det samlet, at skønnet for provenuet af pensionsafkastskatten vil inde-holde en betydelig usikkerhed. Årlige udsving i pensionsafkastskatten har ikke særlig real-økonomisk betydning, og grundlæggende er der væsentlig større sikkerhed om det gennem-snitlige provenu over nogle år, end hvad pensionsafkastskatten indbringer i enkeltår.Indtægter fra pensionsafkastbeskatning i 2010 skønnes til 42 mia. kr. eller 2,4 pct. af BNP.Det er det højeste provenu, siden pensionsafkastbeskatningen blev indført omkring årtusin-deskiftet. Det ekstraordinært høje provenu fra pensionsafkastskatten i 2010 dækker blandtandet over, at afkastet på obligationer og derivater i 2010 var betydeligt højere end i år medet ”normalt” afkast, da de lange obligationsrenter faldt i løbet af 2010. Derudover var afkastetpå aktier mere end 3 gange normalafkastet. Dog trækker en betydelig beholdning af negativskat fra tidligere år i modsat retning, hvilket primært skyldes aktiekursfaldene i 2008.Der ventes et begrænset provenu af pensionsafkastskatten i 2011 på knap 5 mia. kr. I et årmed et normalafkast5på den samlede pensionsformue anslås provenuet fra pensionsafkast-skatten at udgøre godt 1 pct. af BNP svarende til omkring 20 mia. kr. i 2011. Indtægterne frapensionsafkastskat i 2011 skønnes således at være omtrent � af normalafkastet. Det dæk-ker over, at afkastet på både obligationer, derivater og aktier i 2011 er betydeligt lavere end iår med normalafkast. På baggrund af den seneste uro på aktiemarkederne forventes afkastetsåledes alene på aktier at ligge 15 pct.-point under afkastet i et normalår. Der er dog betyde-lig usikkerhed forbundet med skønnet, idet provenuet fra pensionsafkastskatten afhænger afudviklingen i renter og aktiekurser frem til udgangen af 2011, og usikkerheden omkring disseafkastforudsætninger vurderes aktuelt at være større end normalt. Isoleret set bidrager detforventede fald i indtægterne fra pensionsafkastskatten fra 2010 til 2011 til et fald i skattetryk-ket på godt 2 pct.-point.
5
Se boks 5.1 for definition af normalafkast.
172
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
En omlægning af beskatningen af pensionsafkast fra institut- til individniveau6medførerblandt andet, at der i år med negativt bruttoafkast på institutniveau stadig skal betales pensi-onsafkastskat for de individuelle konti, der måtte have et positivt afkast. Derudover er en stordel af pensionsmarkedet dækket af kontrakter, der garanterer den enkelte pensionsopspareret minimumsafkast i de enkelte år. I praksis betyder det, at institutterne overfører penge fraen reserve til den enkelte pensionsopsparers konto. Der betales pensionsafkastskat af denneoverførsel.7Endelig er der en del pensions- og livsforsikringsselskaber, der erfaringsmæs-sigt har et positivt afkast i år, hvor det samlede bruttoafkast i branchen er negativt. Samletbetyder det, at provenuet af pensionsafkastskatten forventes at være positivt, også i år hvordet gennemsnitlige afkast i pensionsmarkedet er negativt.I 2012 skønnes provenuet fra pensionsafkastskatten til knap 5 mia. kr., hvilket er en nedjuste-ring af provenuet på 9 mia. kr. i forhold til vurderingen i maj. Det skyldes, at selskabernesfremførte negative skat forventes at vokse med omtrent 12 mia. kr. fra 2011 til 2012, som føl-ge af de store kurstab i år. Skønnet for bruttoafkastet gennem 2012 er således opjusteretsom følge af lavere forventede kurstab på derivater og højere skønnede afkast på andre akti-ver. I modsat retning trækker, at den skønnede kursgevinst på obligationer er lavere. Opju-steringen af afkastet er navnlig afledt af de ændrede skøn for renteprofilen igennem 2012.Omlægningen af beskatningen fra institut til individniveau betyder specifikt for 2010, at godten fjerdedel af pensionsinstitutternes beholdning af negativ skat ultimo 2009 blev udbetalt, daslutskatten for indkomståret 2009 blev opgjort i 2010 (pengeinstitutter, ATP, LD, DSP ogmindre afviklingskasser fortsætter som hidtil). Udbetalingen af beholdningen af negativ skatvar ca. 4 mia. kr. Med udbetalingen er der tale om en fremrykning af mindreprovenuet frafremført negativ skat, som ved de tidligere regler ville være udnyttet i løbet af 2-3 år. I natio-nalregnskabet håndteres udbetalingen af negativ skat som en kapitaloverførsel, og den ind-går således ikke i provenuet fra pensionsafkastskatten.I 2010 betød omlægningen af pensionsafkastskatten således at den offentlige sektors kapi-taloverførsler forøgedes med ca. 4 mia. kr., mens provenuet fra pensionsafkastskatten isole-ret set blev omkring 2 mia. kr. højere, da beholdningen af fremført negativ skat reduceredes.Samlet set reducerede omlægningen således den offentlige saldo på nationalregnskabsformmed omkring 2 mia. kr. i 2010.
Folketinget vedtog den 14. december 2007 en omlægning af pensionsafkastskatten. Pensionsskatteomlægningener beskrevet iØkonomisk Redegørelse,februar 2008, boks 5.2.7Instituttet har dog allerede indbetalt pensionsafkastskat af de midler, det på et givet tidspunkt har overført til re-servekontoen. Denne skat kan instituttet trække fra fremtidige overførsler til reservekontoen, hvorfor den negati-ve fremførte skat forøges tilsvarende.6
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
173
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 5.1Beregning af provenuet fra pensionsafkastskattenEstimatet for provenuet af pensionsafkastskatten tager udgangspunkt i pensionsformuen ultimo året før,herunder sammensætningen af aktiver og den geografiske fordeling af aktiverne i pensionsformuerne. Af-kastet i et normalår forudsættes at være 5 pct. for obligationer og 7 pct. for aktier. I skønnet for det indevæ-rende år tages der udgangspunktet i aktiekurserne for året til dato, og der forudsættes derefter et normal-afkast for den resterende del af året. Finansministeriets skøn for renteudviklingen i den resterende del afåret lægges til grund for skønnet for udviklingen i obligationskurserne. På baggrund heraf beregnes skønnetfor værdien af selskabernes aktiver ultimo året og bruttoafkastet for året. I de øvrige år forudsættes, at akti-ernes bruttoafkast er som i et normalår. Pensionsafkastprovenuet beregnes således som skønnet for brut-toafkastet korrigeret for afkastet på obligationer, der er fritaget for pensionsafkastbeskatning, ganget medden aktuelle skattesats. Endelig korrigeres der for fremført negativ skat.
5.4.4
Afgifter
Udover momsprovenuet, som udgør ca. 10 pct. af BNP, består afgifterne primært af punktaf-gifter (ca. 4 pct. af BNP) i form af blandt andet energi- og miljøafgifter og afgifter af nydel-sesmidler, cigaretter og spiritus. Hertil kommer registrerings- og vægtafgift på biler, der udgøri størrelsesordenen 1½ pct. af BNP.Privatforbruget er faldet ret kraftigt i Danmark under krisen, hvilket medførte en betydelig re-duktion i indtægterne fra moms og afgifter. Siden starten af 2009 er privatforbruget imidlertidsteget igen, og punktafgiftsprovenuet er øget pænt, herunder som følge af afgiftsforhøjelser-ne aftalt iForårspakke 2.0ogServiceeftersyn af Forårspakke 2.0.Samlet udgør provenuetfra punktafgifterne omtrent samme andel af BNP i 2012 som i 2008 (0,1 pct.-point lavere).Afgiftsforhøjelserne aftalt iForårspakke 2.0ogServiceeftersyn af Forårspakke 2.0bidragerisoleret set til, at skattetrykket forøges med 0,4 pct.-point i 2010, og virkningen øges til 0,5pct.-point i 2011 og 2012.Skattestoppets nominalprincip (dvs. at stykafgifter fastholdes i nominelle kronebeløb) har re-duceret afgiftstrykket med knap 0,1 pct.-point om året til og med 2007 (i forhold til en situati-on, hvor stykafgifterne aktivt øges med priserne). Fra og med 2008 bliver energiafgifterne in-dekseret med 1,8 pct. om året svarende til den forventede nettoprisudvikling på mellemfristetsigt. Da provenuet fra energiafgifterne udgør ca. 2/3 af det samlede provenu fra stykafgifterne(ekskl. vægtafgift), bliver nominalprincippets effekt på skattetrykket via stykafgifterne reduce-ret tilsvarende.
5.5
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanspolitikken i årene 2009-2011 skønnes samlet set at øge aktiviteten med � pct. af BNPi 2011 (målt ved den flerårige finanseffekts aktivitetsvirkning), selvom den planlagte finanspo-litik i 2011 isoleret set har en aktivitetsvirkning, som skønnes til -0,3 pct. af BNP. Det skal sesi lyset af, at lempelserne i 2009 og især i 2010 også har forsinkede positive virkninger på ef-terspørgslen i 2011. Lempelserne omfatter primært høj vækst i de offentlige investeringer og
174
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
det offentlige forbrug samt en reduktion af beskatningen i medfør af skattereformen iForårs-pakke 2.0,som er underfinansieret i 2010, men fuldt finansieret på sigt.
Figur 5.7Aktivitetsvirkning af den økonomiske politik fra og med 2009, pct. af BNP2009BNP-niveauFlerårig finanseffekt inkl. efterlønsudbetalingSP-udbetalingerFinanspolitik fra og med 2009 og SP mv.1,20,41,52,00,62,62,20,32,52,10,12,3201020112012
Renteændringer fra og med 2009
0,5
2,0
3,5
3,6
Samlet (finanseffekt, renter mv.) – BNP-niveau
2,0
4,6
6,0
5,9
VækstbidragFlerårig finanseffekt- heraf et-årig finanseffekt inkl. efterlønsudbetalingSP- udbetalingerFinanspolitik, SP- og efterlønsudbetalinger1,21,20,41,50,80,60,21,00,2-0,3-0,2-0,1-0,10,0-0,2-0,2
Renteændringer fra og med 2009
0,5
1,5
1,5
0,2
Samlet (finanseffekt, renter mv.)
2,0
2,6
1,4
-0,1
MemopostGennemsnitlig obligationsrente3,82,73,03,6
Anm.: De flerårige effekter er opgjort som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. fra og med 2009.Opgørelsen af finanspolitikken isolerede aktivitetsbidrag tager ikke hensyn til, at renteniveauer isole-ret set kan være forøget som følge af lempelserne. Afrunding kan betyde, at totalen kan afvige frasummen af de enkelte aktivitetsbidrag i tabellen.Kilde: Egne beregninger.
Finanseffekten er opjusteret med 0,1 pct.-point i 2011 til -0,3 pct. af BNP, hvilket blandt andetskal ses i sammenhæng med skattefradraget for lønudgifter til hjælp og istandsættelse ihjemmet som følge af BoligJobplanen fra maj 2011 og højere vækst i det offentlige forbrug i2011. Den negative finanseffekt er indtruffet som følge af faldet i det offentlige forbrug i sidstedel af 2010 og ind i 2011. Fra nu af og frem mod udgangen af 2012 er finanspolitikken såle-des som udgangspunkt svagt lempelig,jf. kapitel 1.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
175
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Endvidere skønnes det, at faldet i renteniveauet fra og med 2009 medfører en aktivitetsvækstpå knap 1½ pct. af BNP i 2011. Det samlede bidrag til aktivitetsvæksten fra finanspolitikkenmv. samt rentevirkninger i 2009-2011 skønnes til knap 1½ pct. i 2011.I 2012 skønnes finanspolitikken – målt ved den ét-årige finanseffekt (inkl. efterlønsudbetaling)– at være omtrent neutral for aktiviteten. Beskeden (årlig) realvækst i det offentlige forbrug oget fald i de offentlige investeringer bidrager isoleret set til at reducere finanseffekten, men detmodsvares blandt andet af aktivitetsvirkninger fra efterlønsudbetalingerne. Også målt på deflerårige virkninger skønnes finanspolitiken i 2009-2012 at være omtrent neutral for aktiviteteni 2012.Skønnene omfatter ikke tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet har mindsket til-bageslaget i dansk økonomi. Inklusive disse finansielle krisetiltag er den samlede virkning afden førte økonomiske politik en del større end de anførte aktivitetsvirkninger, men den sam-lede størrelsesorden er usikker.Samlet skønnes beskæftigelsen i 2010 og 2011 at være henholdsvis godt 55.000 og knap65.000 personer større end ved neutral finanspolitik samt i fravær af SP-udbetalinger. Faldet irenterne siden 2008 og renteforudsætningerne frem mod 2012 bevirker desuden, at densamlede beskæftigelsesvirkning med usikkerhed skønnes til knap 90.000 personer i 2010,125.000 personer i 2011 og 145.000 personer i 2012,jf. tabel 5.8.
Figur 5.8Beskæftigelsesvirkning af den økonomiske politik mv. fra og med 2009 – niveau20091.000 personerFinanspolitik inkl. efterløns- og SP udbetalingerLave renterSamlet beskæftigelsesvirkning3263857318863641276183144201020112012
Anm.: De flerårige effekter er opgjort som beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken mv. fra og med2009.
5.6
Den strukturelle offentlige saldo
Af den samlede svækkelse af de offentlige finanser på ca. 6 pct. af BNP fra 2008 til 2010 erskønsmæssigt ca. 4 pct.-point udtryk for en reduktion af den strukturelle saldo. Heraf kan ca.3� pct.-point tilskrives lempelser af finanspolitikken, som de opgøres i finanseffektberegnin-gen (og hvor de skattepligtige overførsler er opgjort efter skat).
176
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Konsolideringen af de offentlige finanser fra og med 2011 bidrager til, at den strukturelle sal-do styrkes med 0,8 pct. af BNP fra 2010 til 2012. De finanspolitiske stramninger i blandt an-det genopretningsaftalen og finansiering af skattereformen iForårspakke 2.0bidrager til atkonsolidere de offentlige finanser med i alt ca. 1� pct. af BNP i 2011-12, mens en række an-dre faktorer trækker modsat i disse år og strukturelt svækker de offentlige finanser med opmod 1 pct. af BNP fra 2010 til 2012 – herunder aftagende indtægter fra Nordsøen som følgeaf faldende Nordsø-produktion, ændret befolkningssammensætning i retning af flere uden forarbejdsstyrken, samt stigende offentlig gæld og dermed rentebetalinger.Fra 2010 til 2013 vurderes den strukturelle saldo fortsat at blive forbedret med 1½ pct. afBNP, svarende til henstillingen fra EU,jf. figur 5.4.Henstillingen indebærer, at Danmark skalstarte konsolideringen i 2011 og forbedre struktursaldoen med 1½ pct. af BNP fra 2010 til2013, og at underskuddet skal bringes under 3 pct. af BNP senest i 2013. Konsolideringenfra 2010 til 2013 afspejler særligt initiativer i genopretningsaftalen, finansieringen af skattere-formen i Forårspakke 2.0 samt en forudsætning om, at de offentlige investeringer normalise-res i 2013. EU-Kommissionen har i januar vurderet, at Danmark lever op til henstillingen.Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende udvikling i de offentlige fi-nanser, idet den faktiske saldo korrigeres for større midlertidige udsving, der følger af blandtandet konjunkturerne, samt de ofte store udsving i skatteindtægterne fra Nordsøen og pensi-onsafkastskatten, der følger af udsving i oliepriser, renter og aktiekurser. I forbindelse med enhøjkonjunktur, hvor beskæftigelsen er høj og ledigheden lav, overstiger den faktiske saldosædvanligvis den strukturelle saldo. Når konjunkturerne er dårlige, er den faktiske saldo om-vendt lavere end den strukturelle saldo.Konjunkturernes bidrag til de offentlige underskud beregnes med udgangspunkt i forskellenmellem den faktiske beskæftigelse og den strukturelle beskæftigelse, dvs. det såkaldte be-skæftigelsesgab. Desuden indgår outputgabet i beregningen, idet nogle offentlige indtægts-poster afhænger mere af produktionen end af beskæftigelsen,jf.ogsåØkonomisk Redegø-relse,august 2009.Både beskæftigelse og produktion ventes fortsat at være lavere end de ”konjunkturrensede”eller strukturelle niveauer i 2011-2012,jf. figur 5.3 og 5.4.Det betyder, at konjunktursituatio-nen bidrager til at svække de offentlige finanser.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
177
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 5.3Outputgab og beskæftigelsesgabPct.43210-1-2-3-4040506070809101112Pct.43210-1-2-3-4
Figur 5.4Faktisk og strukturel saldoPct. af BNP6420-2-4-604050607080910111213Pct. af BNP6420-2-4-6
Beskæftigelsesgab
Outputgab
Sammenvejet gab
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Kilde: Egne beregninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
5.6.1
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den faktiske saldo, der i førsteomgang renses for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser (ved hjælp af beskæf-tigelses- og outputgabet),jf. tabel 5.9 (række 2).Dernæst korrigeres for en række øvrige mid-lertidige bidrag til de offentlige finanser, som i større eller mindre grad er knyttet til konjunk-turbevægelserne. De øvrige korrektioner omfatter blandt andet indtægterne fra pensionsaf-kastskat, selskabsskat og registreringsafgift samt provenuet fra olie- og gasproduktionen iNordsøen.De korrektioner, der foretages for midlertidige forhold – herunder udsving i de særlige ind-tægtsposter – er illustreret ifigur 5.5-5.10.Figurerne viser de faktiske indtægter (netto) og deberegnede strukturelle/trendmæssige niveauer for disse poster. Det strukturelle niveau ind-går i den strukturelle saldo8.
8
Beregningerne af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i et skønnet normalniveau for selskabsskatten(ekskl. kulbrinteskat og selskabsskat fra Nordsø-aktiviteterne) på 2,2 pct. af BNP. Det skønnede normalniveaufor pensionsafkastskatten er i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i perioden 2009-2012. Det strukturelle niveau forindtægterne fra Nordsø-aktiviteterne er baseret på det forudsatte niveau iReformpakken 2020 – Kontant sikring afDanmarks velfærdjusteret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige provenuer,jf.ogsåØkonomiskRedegørelse,maj 2008.
178
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 5.9Fra faktisk til strukturel offentlig saldoPct. af BNP1. Faktisk saldoHeraf bidrag til den faktiske saldo fra:2. Konjunkturgab3. Selskabsskat1)4. Registreringsafgift5. Pensionsafkastskat6. Nordsø-indtægter7. Nettorentebetalinger8. Specielle poster2)
20074,8
20083,3
2009-2,8
2010-2,8
2011-3,8
2012-4,6
2,20,50,2-0,60,10,2-0,12,3
1,3-0,2-0,1-0,40,50,5-0,42,2
-1,2-0,5-0,5-0,5-0,40,10,6-0,5
-1,7-0,4-0,41,40,0-0,10,1-1,7
-1,7-0,2-0,3-0,80,3-0,10,0-1,0
-1,40,0-0,3-0,80,20,2-1,5-0,9
9. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8)
Anm.: Engangsudbetalingen af indbetalte efterlønsbidrag i 2012 indgår ikke som en svækkelse af den struk-turelle saldo.1)Ekskl. indtægter fra kulbrinteskatten og selskabsskat fra Nordsø-produktionen.2)Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførslertil udlandet. Der er taget særskilt højde for kapitaloverførslerne i 2008 og 2010 vedrørende pensi-onsafkastskatten, således at disse ikke indgår i den strukturelle saldo. I 2009-2010 korrigeres for net-tovirkningen på de offentlige saldo af den fremrykning af provenu, der netto skønnes at følge af ud-betalinger af SP-midler og ændrede pensionsindbetalinger i øvrigt i forbindelse med skattereformen(netto knap 14 mia. kr. i 2009 og godt 3 mia. kr. i 2010). Der er korrigeret for virkningen af udbeta-lingen af efterlønsbidrag på skønsmæssigt 21½ mia. kr. i 2012.Kilde: Egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
179
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 5.5PensionsafkastskatPct. af BNP2,52,01,51,00,50,0909294969800020406081012Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,0
Figur 5.6Nordsø-indtægterPct. af BNP2,52,01,51,00,50,0909294969800020406081012Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,0
Faktisk
Strukturelt
Faktisk
Trend
Figur 5.7Øvrig selskabsskatPct. af BNP3,53,02,52,01,51,0909294969800020406081012Pct. af BNP3,53,02,5
Figur 5.8NettorenterPct. af BNP10-1-22,0-31,51,0-4-5909294969800020406081012-3-4-5Pct. af BNP10-1-2
Faktisk
Strukturelt
Faktisk
Trend
Figur 5.9Specielle budgetposterPct. af BNP0,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,590 9294 96 98 00 02 04 06 08Faktisk10 12Pct. af BNP0,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5
Figur 5.10Faktisk, konjunkturrenset og strukturel saldoPct. af BNP6420-2-4-6909294969800020406081012Pct. af BNP6420-2-4-6
Trend
Faktisk
Konjunkturrenset
Strukturelt
Kilde: ADAM og egne beregninger.
180
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Indtægterne fra selskabsskat ventes at være lavere end det strukturelle niveau i 2011, hvor-efter indtægterne rammer det strukturelle niveau i 2012. Indtægterne fra registreringsafgift,der følger udviklingen i bilkøbet, ventes i 2011-12 at ligge omkring 0,3 pct. af BNP under detstrukturelle niveau,jf. tabel 5.9.Efter rekordåret i 2010 skønnes indtægterne fra pensionsafkastskatten at ligge tydeligt underdet beregnede normalniveau i 2011 og 2012, blandt andet med baggrund i betydelige aktie-kursfald de seneste måneder samt udsigten til en vis opgang i renten fra det nuværende laveniveau. Det skønnede provenu fra Nordsøen i 2011-2012 er lidt højere end det forudsattestrukturelle niveau for Nordsø-indtægterne. Det beregnede strukturelle provenu fra Nordsøener aftagende, blandt andet som følge af aftagende olie- og gasproduktion i Nordsøen9.
5.6.2
År til år ændring i den strukturelle saldo
Fra 2008 til 2010 reduceres det beregnede strukturelle overskud med i størrelsesordenen 4pct. af BNP,jf. tabel 5.10,som viser en skønsmæssig dekomponering af ændringen i denstrukturelle saldo fra år til år. Den førte finanspolitik (målt med baggrund i opgørelsen af dedirekte provenuer i forbindelse med finanseffektberegningen) reducerer saldoen med 3�pct. af BNP fra 2008 til 2010, herunder som følge af væksten i udgifter til offentligt forbrug ogforøgelsen af de offentlige investeringer. Desuden indgår blandt andet skattereformen iFor-årspakke 2.0fra 2010.
9
Det trendmæssige niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne er beregnet som det strukturelle niveau iRe-formpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd,korrigeret for den varige virkning af ændringen i de nuvæ-rende og fremtidige provenuer. Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn er nedjusteret en smule i for-hold til 2020-forløbet, og det strukturelle niveau er dermed 0,03 pct. af BNP lavere i 2011-2012. Det strukturelleniveau for indtægterne fra registreringsafgiften er opgjort som et historisk gennemsnit for provenuet i 1980-2005,svarende til ca. 1� pct. af BNP.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
181
Kapitel 5
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 5.10År til år ændring i den strukturelle offentlige saldoPct. af BNPStrukturel saldoÆndring i strukturel saldo20082,22009-0,5-2,72010-1,7-1,22011-1,00,72012-0,90,1
Bidrag til ændring:Provenuer fra finanspolitikken1)Strukturel beskæftigelsePensionsafkastskatNordsø-indtægterNettorentebetalingerSpecielle posterAndre forhold2)
-2,1-0,40,1-0,10,1-0,1-0,2
-1,20,40,0-0,10,0-0,1-0,2
1,10,20,0-0,10,00,0-0,4
0,70,00,0-0,1-0,10,0-0,3
Baseret på de direkte provenuer til finanseffektberegningen, dog er de skattepligtige overførsler heropgjortefterskat.2)De specielle poster indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet of-fentlige overførsler til udlandet.Kilde: Egne beregninger.
1)
Fra 2010 til 2012 styrkes den beregnede strukturelle saldo med ca. 0,8 pct. af BNP. Konsoli-deringen af den strukturelle saldo fra 2010 til 2012 afspejler navnlig finanspolitikken, der måltved de direkte provenuer isoleret set svarer til en forbedring på ca. 1� pct. af BNP. Bidragettil styrkelsen af de offentlige finanser i 2011-12 afspejler blandt andet initiativerne i genopret-ningsaftalen.Desuden er forudsat en afdæmpet stigning i den offentlige forbrugsdeflator i 2011-12, derblandt andet følger af aftagende private lønstigninger i sammenhæng med reguleringsord-ningen.Lavere indtægter fra Nordsøen som følge af faldende olie- og gasproduktion, stigende netto-rentebetalinger på den øgede gæld samt øgede udgifter til folkepension mv. trækker under-liggende ned i den strukturelle saldo fra 2010 til 2012. Den samlede forbedring af den struk-turelle saldo (på ca. 0,8 pct. af BNP) er således mindre end den direkte provenuvirkning af fi-nanspolitikken (ca. 1� pct. af BNP).
182
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
BilagstabeloversigtB.1B.2B.3B.4B.5B.6B.7B.8B.9B.10B.11B.12B.13B.14B.15B.16B.17B.18Efterspørgsel, import og produktion ......................................................................... 187Befolkning og arbejdsmarked................................................................................... 188Personer på indkomstoverførsler mv. ...................................................................... 189Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger................................................ 190Bruttoinvesteringer ................................................................................................... 190Betalingsbalancens løbende poster ......................................................................... 191Eksport og import (realvækst) .................................................................................. 192Eksport- og importpriser ........................................................................................... 192Det private forbrug fordelt på undergrupper............................................................. 193Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer .......................................................... 193Disponibel indkomst, privatforbrug og bruttoopsparing............................................ 194Forbrugs- og bruttoopsparingskvoter ....................................................................... 196Lønkvoter.................................................................................................................. 196Ejendomsmarked og byggeri.................................................................................... 197Skatter og skattetryk................................................................................................. 198Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ...................................................... 199Indkomstoverførsler.................................................................................................. 200Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser.......................................... 201
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
185
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
BilagstabellerNyt kapitel
Tabel B.1Efterspørgsel, import og produktion2010Privat forbrugOffentligt forbrug1)
2011Mia. kr.880,0517,541,380,8181,91.700,6-5,31.695,3953,52.648,7861,61.787,1254,01.533,2954,7
2012 2010 2011 2012 2010 2011 2012Mængder pct.917,3529,240,084,9199,41.771,2-2,91.768,31.006,72.775,1919,51.855,6264,01.591,61.000,41,51,91,32,21,72,73,7-0,41,00,92,02,02,30,76,9-9,0-2,80,80,91,73,82,43,91,70,30,17,37,0-0,10,70,10,75,72,55,01,32,40,4-4,73,06,62,10,12,33,62,84,81,81,97,23,74,33,42,02,22,03,81,22,01,92,01,82,0Priser pct.2,52,43,80,6-1,91,92,81,01,61,61,31,91,81,91,62,02,92,0
853,1511,737,974,3179,71.656,9-6,31.650,5882,82.533,3790,61.742,7244,31.498,43)
Offentlige investeringerBoliginvesteringerFaste erhvervsinvesteringerI alt indenlandsk efterspørgselekskl. lagerændringerLagerændringer2)
I alt indenlandsk efterspørgselEksport af varer og tjenesterSamlet efterspørgselImport af varer og tjenesterBruttonationalproduktProduktskatter, nettoBruttoværditilvækstHeraf i private byerhverv
925,5
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en fastprisberegning i fore-gående års priser. Tallene angiver den procentvise stigning i forhold til året før.1)I den mængdemæssige opgørelse af det offentlige forbrug er beskæftigelsen baseret på antallet af ud-førte arbejdstimer.2)Mængdestørrelserne angiver lagerinvesteringernes bidrag til BNP-væksten.3)Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.Kilde: ADAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
187
Bilagstabeller
Tabel B.2Befolkning og arbejdsmarked20071.000 personerSamlet befolkningI arbejdsstyrkenSamlet beskæftigelse- beskæftigede på ordinært arbejdsmarked- beskæftigelse med løntilskud2)NettoledigeBruttoledige (inkl. aktivering)Uden for arbejdsstyrkenPersoner på arbejdsmarkedsorlovAktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmod-tagere3)Førtidspensionister uden forArbejdsstyrkenEfterlønsmodtagerePersoner under 15 årFolkepensionister uden for arbejdsstyrkenØvrige uden for arbejdsstyrken1)
20085.4942.9602.9092.8327752742.5332232131381.009749400
20095.5232.9222.8242.74479981292.6012312141311.005769449
20105.5482.8782.7642.674891141642.670050214124998793490
20115.5702.8702.7622.670921081622.700054215115993821503
20125.5882.8772.7692.677921071612.712053215108988849500
5.4612.9392.8612.79071781032.5223252131401.012734396
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen, som opgjort i nationalregnskabet, og den støttedebeskæftigelse, hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelseni de to kilder er opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.2)Omfatter jobtræning herunder fleksjob, skånejob, servicejob og voksenlærlinge samt individuel job-træning for aktiverede kontanthjælpsmodtagere.3)Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemod-tagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og individueljobtræning.Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
1)
188
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.3Personer på indkomstoverførsler mv.20071.000 helårspersonerA-dagpenge (ekskl. aktiverede)Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)Aktiverede dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere1)FeriedagpengeFørtidspensionEfterlønFleksydelseRevalideringsydelseSygedagpenge4)3)2)
2008406533624313841477532106832098928501161.742771.819
2009836848424513151271502127312089398741251.813791.893
2010977560524612461370520137612451.0069021331.908891.998
2011917663724711571368520157532621.0169411401.957922.049
2012917859724810871365520157412731.0149751421.989922.081
61723272421403187951311718208926
BarselsdagpengeArbejdsmarkedsorlov5)LedighedsydelseI altSUI alt, inkl. SUFolkepensionister- heraf 65-66 årI alt, inkl. SU og folkepensionisterStøttet beskæftigelse6)I alt, inkl. SU, folkepensionister ogstøttet beskæftigelse2)
8301071.756711.827
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.2, da løntilskud og individuel job-træning ikke er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkeds-parate kontanthjælpsmodtagere i gruppen aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.2)Førtids- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i beskæftigelse.3)Ekskl. revalidering med løntilskud.4)Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af dendel af sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedessygdomsforløb, der er længere end 21 dage (14 dage før 2007 og 15 dage i 2008) samt sygdomsforløbblandt ledige.5)Arbejdsmarkedsorlov omfatter kun børnepasningsorlov, som er under udfasning.6)Omfatter løntilskudsansatte, voksenlærlinge, fleksjob, skånejob, individuel jobtræning for kontant-hjælpsmodtagere mv.Kilde: ADAM, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
189
Bilagstabeller
Tabel B.4Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger2010Pct.vis vækstDirekte lønomkostningerSamlede medarbejderomkostningerHeraf bidrag (pct.-point) fra:Offentlige kasser- AER-bidrag1)Lovpligtige omkostninger- Lønmodtagernes Garantifond- Udvidelse af arbejdsgiverperiode ifm.med betaling af sygedagpengeAndre øvrige medarbejderomkostninger- Kompetenceudviklingsfond- Fratrædelsesgodtgørelse og varsling afferiefridage i opsigelsesperiodenI alt øvrige medarbejderomkostninger0,00,00,20,10,00,10,00,10,10,10,10,00,00,00,00,00,00,20,10,10,10,00,10,00,00,00,22,72,82,52,72,83,020112012
Anm.: Dekomponering af de øvrige arbejdsomkostninger i alt er baseret på egne skøn, mens de samledearbejdsomkostninger i 2010 er baseret på DA’s StrukturStatistik 2010.1)Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) er en omfordelingsordning mellem arbejdsgiverne. Forhøjelseaf bidragene til ordningen bliver imidlertid regnet som en stigning i de øvrige arbejdsomkostninger.Kilde: Finanslov 2011, diverse lovforslag, ATP/AES, ATP/LG og egne beregninger.
Tabel B.5Bruttoinvesteringer2010NiveauMia. kr.Fastebruttoinvesteringerheraf:- bygge og anlæg- maskiner og transportheraf:- boliginvesteringer- offentlige investeringer- samlede erhvervsinvesteringerheraf:- bygge- og anlægsinvesteringer- materielinvesteringer401406,73,14,5-2,2-22,2-13,0-29,58,54,3-1,33,27,67438180-6,0-3,03,9-10,90,8-0,3-16,94,6-15,8-9,06,9-2,87,07,3-0,13,0-4,76,6142150-2,43,6-4,4-2,1-16,6-11,7-11,45,96,3-0,71,56,82920,4-3,2
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Realvækst, pct.-14,3-3,22,74,1
Kilde: ADAM og egne beregninger.
190
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.6Betalingsbalancens løbende poster2008Mia. kr.Industrieksport ekskl. skibe mv.Landbrugseksport mv.Øvrig vareeksport, ekskl. energiVareeksport ekskl. energi og skibe mv.Vareimport ekskl. energi og skibe mv.Nettoeksport af energi1)Handelsbalance ekskl. skibe mv.Nettoeksport af skibe mv.Handelsbalance, i altTuristindtægter, nettoØvrige tjenester inkl. søtransportTjenestebalance, i altVare- og tjenestebalanceDo. i pct. af BNPFormueindkomst fra udlandet, nettoLønindkomst fra udlandet, nettoEU-betalinger til Danmark, nettoAndre løb. overførsler fra udl. nettoNettooverførsler fra udlandet, i altLøbende poster, i altDo. i pct. af BNPDanmarks nettoaktiver over for udlandetDo. i pct. af BNP374,491,542,0497,0480,9-15,01,2-11,8-10,6-1,767,565,855,23,234,6-15,7-9,9-18,0-9,046,22,7-98,7-5,7321,585,735,6433,6371,4-7,454,9-23,431,5-2,334,031,763,23,837,7-13,5-9,5-18,9-4,259,03,675,64,6348,391,741,7473,6412,8-11,349,5-11,837,7-3,958,454,592,25,342,7-14,3-10,3-20,3-2,389,95,2167,59,6381,396,948,8514,8442,1-26,945,8-8,237,6-4,758,954,391,95,137,7-14,4-11,4-20,0-8,183,84,7240,813,5410,0100,748,0549,1467,5-37,744,0-12,631,5-5,261,055,887,24,737,7-14,4-12,9-20,9-10,576,84,1318,217,12009201020112012
1)Inkl. bunkring.Kilde: ADAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
191
Bilagstabeller
Tabel B.7Eksport og import (realvækst)2010Mia. kr.Eksport af:Varer i altLandbrugsvarer mv.Industrivarer (ekskl. skibe mv.)Øvrige varerI altImport af:Varer i altLandbrugsvarer mv.Industrivarer (ekskl. skibe mv.)Øvrige varerI alt1)1)
2009
2010
2011
2012
Realvækst i pct.-10,3-1,6-13,0-8,2-8,9-9,7-14,9-10,4-20,5-0,3-7,9-12,55,12,77,00,21,83,84,66,89,5-10,12,73,96,34,07,83,34,85,75,53,66,43,94,05,03,22,14,7-1,14,33,64,63,54,94,15,24,8
540,091,7348,3100,0342,8882,8502,352,3335,8114,2288,3790,6
Tjenester i alt
Tjenester i alt
1)Drikkevarer, tobak, forskellige ubearbejdede varer, energi og skibe mv.Kilde: ADAM og egne beregninger.Tabel B.8Eksport- og importpriser2010Mia. kr.Eksportpriser for:Varer i altLandbrugsvarer mv.Industrivarer (ekskl. skibe mv.)Øvrige varerI altImportpriser for:Varer i altLandbrugsvarer mv.Industrivarer (ekskl. skibe mv.)Øvrige varerI alt1)1)
2009
2010
2011
2012
Ændring i pct.-6,1-4,8-1,2-22,0-11,9-8,44,64,11,219,211,77,23,61,61,612,50,02,21,81,81,81,92,11,9
540,091,7348,3100,0342,8882,8
Tjenester i alt
502,352,3335,8114,2288,3790,6
-9,0-4,3-4,4-21,4-5,5-7,7
4,56,60,517,04,04,3
5,11,31,418,01,63,8
1,81,31,33,51,81,8
Tjenester i alt
1)Drikkevarer, tobak, forskellige ubearbejdede varer, energi og skibe mv.Kilde: ADAM og egne beregninger.
192
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.9Det private forbrug fordelt på undergrupper2010NiveauMia. kr.Forbrug i altDetailomsætningHeraf:- fødevarer- nydelsesmidler- øvrige ikke-varigevarer- øvrige varige varerBilkøbBrændsel m.m.Benzin og lignendeBoligbenyttelseKollektiv trafik mv.Øvrige tjenesterTuristudgifterTuristindtægter2)1)
20102,30,51,7-0,51,9-2,434,310,7-4,30,73,70,33,32,5
20110,3-0,10,2-0,70,2-0,714,0-8,0-3,70,92,00,42,02,0
20122,42,31,70,02,05,14,10,70,41,93,23,12,51,3
20102,30,20,20,00,2-0,21,20,6-0,10,20,20,10,2-0,1
20110,30,00,00,00,0-0,10,6-0,5-0,10,20,10,10,1-0,1
20122,40,70,20,00,20,40,20,00,00,40,10,90,1-0,1
Realvækst i pct.
Bidrag i pct.-point
853,1272,384,837,686,163,837,354,622,5186,136,2240,240,937,0
Inkl. charterfly, turistbusser, hyrevogne mv. samt porto og telefon.Når en stigning (et fald) i turistindtægterne angives at yde et negativt (positivt) bidrag til ændringenaf det samlede private forbrug, skyldes det, at turistindtægterne – udlændinges forbrug i Danmark –indgår i detailomsætningen mv.Kilde: ADAM og egne beregninger.
1)2)
Tabel B.10Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer2007Mia. kr.Privat sektor i alt- husholdninger- selskaber- ikke finansielle selskaber- finansielle selskaberOffentlig forvaltning og serviceI alt-58,1-80,622,6-31,353,981,423,3-10,3-60,450,1-15,765,856,946,6105,3-20,3125,632,093,6-46,558,8138,8-21,9160,777,783,0-48,390,5152,610,9141,779,462,4-68,284,4161,914,7147,275,371,9-84,577,420082009201020112012
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. ”I alt”svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalan-cens løbende poster,jf. tabel B.6.Kilde: ADAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
193
Bilagstabeller
Tabel B.11Disponibel indkomst, privatforbrug og bruttoopsparing2007Mia. kr.HusholdningerBruttooverskudLønsumNettoformueindk. (inkl. bruttoafk. i l&p)Primær bruttoindkomstIndk.overførsler og pens.udb. fra l&p- indk.skatter mv. (inkl. pens.afkastskat)- sociale bidrag (inkl. nettoafkast i l&p)Disponibel bruttoindkomst- privat forbrugFormuetilvækst i l&pBruttoopsparing- bruttoinvesteringerNettokapitaloverførslerNettofordringserhvervelseSelskaberBruttooverskudNettoformueindkomstPrimær bruttoindkomstPens.bidrag (inkl. nettoafkast i l&p) mv.- indkomstskatter mv.- pensionsudbetalingerDisponibel bruttoindkomst- formuetilvækst i l&p- bruttoinvesteringerNettokapitaloverførslerNettofordringserhvervelsePrivat sektor (inkl. off. selskaber)BruttooverskudLønsumNettoformueindkomstPrimær bruttoindkomstIndk.overførsler fra det offentlige mv.- indkomstskatter mv.- sociale bidrag476,1917,423,11.416,6248,3503,431,4470,0966,523,91.460,4253,4511,031,3421,1959,136,71.417,0275,3493,131,8490,0963,142,91.495,9294,0521,133,4503,4978,937,71.519,9305,3504,334,5532,91.007,138,31.578,3315,2520,834,7340,30,6340,9140,864,358,3359,185,9247,5-3,122,6337,310,8348,1142,757,357,9375,688,9234,0-2,550,1288,142,3330,5140,940,761,7369,083,3160,50,4125,6349,630,8380,5122,747,763,2392,264,5167,30,2160,7357,811,5369,3148,954,968,7394,685,2170,73,0141,7381,015,1396,1152,659,375,9413,581,7189,85,3147,2135,8917,422,41.075,6310,0439,1175,7770,9820,485,936,4116,3-0,8-80,6132,7966,513,11.112,3315,4453,7178,2795,9840,388,944,5112,07,0-60,4133,0959,1-5,61.086,5341,2452,4176,8798,5813,683,368,287,9-0,5-20,3140,3963,112,11.115,5362,2473,3161,1843,3853,164,554,680,94,3-21,9145,6978,926,11.150,6379,0449,4188,5891,8880,085,297,186,60,410,9151,91.007,123,21.182,2396,1461,4192,4924,6917,381,789,091,717,414,720082009201020112012
194
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.11 (fortsat)Disponibel indkomst, privatforbrug og bruttoopsparing2007Mia. kr.Disponibel bruttoindkomst- privat forbrugBruttoopsparing- bruttoinvesteringerNettokapitaloverførslerNettofordringserhvervelse1.130,0820,4309,6364,0-3,7-58,11.171,4840,3331,2346,34,8-10,31.167,5813,6353,9248,70,2105,31.235,5853,1382,4248,04,4138,81.286,4880,0406,5258,14,2152,61.338,0917,3420,8281,122,2161,920082009201020112012
Anm.: Opstillingen svarer overordnet til nationalregnskabets opstilling (NR). Visse af overførslerne er dognettoficerede i forhold til NR. Husholdningernes nettoformueindkomst er inkl. bruttoafkast af pen-sionsformuer og FISIM samt aktieudbytter (der indgår negativt i selskabernes formueindkomst).Nettoformueafkastet i kollektive ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p) trækkesud igen under husholdningernes sociale bidrag (hvorunder også pensionsbidragene fragår), og pen-sionsafkastskatten fragår under indkomstskatterne. Nettobidrag til og afkast af kollektive ordninger il&p er indkomst for selskaberne. Men formuetilvæksten i l&p indgår i husholdningernes opsparingog ikke i selskabernes. Særlig Pensionsopsparing (SP) regnes fra 2002 som individuel opsparing i na-tionalregnskabet.Kilde: ADAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
195
Bilagstabeller
Tabel B.12Forbrugs- og bruttoopsparingskvoter2007Pct.HusholdningerForbrugskvote (iht. NR)1)Opsparingskvote (iht. NR)1)Do. korrigeret for afkast i l&p og DMP/SP2)Hele den private sektor (iht. NR)ForbrugskvoteOpsparingskvote72,627,471,728,369,730,369,130,968,431,668,631,4106,44,7-2,0105,65,6-0,2101,98,57,5101,26,53,898,710,95,299,29,64,220082009201020112012
1)
Husholdningernes forbrugs- og opsparingskvote ifølge nationalregnskabet (NR) er forbrugsudgiftenhenholdsvis husholdningernes bruttoopsparing i procent af husholdningernes disponible bruttoind-komst. Da husholdningernes bruttoopsparing, men ikke deres disponible bruttoindkomst, inkluderertilvæksten i pensionsformuerne, er summen af husholdningernes forbrugs- og opsparingskvote stør-re end 100 pct.2)Opsparingen er fratrukket afkastet (efter pensionsafkastskat) af husholdningernes pensionsformuer ilivsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p), der indgår i nationalregnskabets opgørelse af hus-holdningernes opsparing (men ikke indkomst), jf. note 1. Pensionsbidragene til l&p, netto for pensi-onsudbetalingerne, indgår her i såvel opsparingen som indkomsten. I 2012 er tilbagebetalingerne afefterlønsbidrag inkluderet i indkomsten. Opsparingskvoten er tillige korrigeret for nettoindbetalingertil SP og DMP.Kilde: ADAM og egne beregninger.
Tabel B.13Lønkvoter2007Pct.Private erhvervHele økonomienHusholdningernes andel af den privatedisponible indkomst57,964,768,259,566,167,960,968,268,456,865,168,356,864,969,356,164,369,120082009201020112012
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten.Kilde: ADAM og egne beregninger.
196
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.14Ejendomsmarked og byggeri2007EjendomsmarkedStigning (pct.) i prisen1)for omsatte enfamiliehuseAntal tinglyste salg af enfamiliehuse (1.000)2)
2008-3,739,7-9,413,527,0
2009-12,834,3-13,711,918,8
20102,438,96,315,111,1
2011-1,0----
20120,3----
4,951,7-4,918,531,4
Stigning (pct.) i prisen for omsatte ejerlejlighederAntal tinglyste salg af ejerlejligheder (1.000)Antal fuldført byggeri (1.000)BoligbyggeriBruttoinvesteringer, realvækst i pct.Påbegyndt mio. kvadratmeterErhvervsbyggeriPåbegyndt, mio. kvadratmeter3)2)
-6,03,7
-10,92,6
-16,91,5
-9,01,7
7,0-
3,0-
5,4
5,1
3,0
1,9
-
-
1)2)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.Antal tinglyste salg er for det seneste år er mindre end det antal salg, der reelt er afsluttet i året. In-troduktionen af elektronisk tinglysning i 3. kvartal 2009 betyder, at der knytter sig en vis usikkerhedtil specielt opgørelsen af antallet af ejendomssalg, idet forsinkelsesmønstret ikke kan forventes atsvare til mønstret i det gamle, manuelle system. Danmarks Statistik offentliggør ikke antallet af salgmen i stedet antal tinglyste salg, som formentlig undervurderer antallet af faktiske salg i de senestekvartaler og dermed i det seneste år.3)Helårsbeboelse.Kilde: ADAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
197
Bilagstabeller
Tabel B.15Skatter og skattetryk2007Mia. kr.Indirekte skatter- moms- registreringsafgift- punktafgifter- energi- miljø- nydelsesmidler- øvrige- ejendomsskatter- vægtafgift på erhverv- øvrige indirekte skatterDirekte skatter- kildeskatter- statsskat- bundskat- mellemskat- topskat- sundhedsbidrag- statslig kommuneskat- kommune-, amt- og kirkeskat i alt- kommuneskat (inkl. Kbh. og Frb.)- kirkeskat- ejendomsværdiskat- øvrige kildeskatter- selskabsskat- andre personlige skatter- vægtafgifter fra husholdninger- arbejdsmarkedsbidragObl. bidrag til sociale ordningerKapitalskatterTold og importafgifter (EU-ordninger)Samtlige skatterBNPSamtlige skatter i pct. af BNP3)2)1)
2008298,5176,219,769,636,84,710,317,821,52,59,0515,1349,0137,048,69,818,958,01,7183,6178,45,212,162,09,257,311,57,980,216,84,83,8839,11.740,848,2
2009279,2168,412,564,536,44,310,213,622,62,58,7496,7330,0125,544,35,216,857,51,8182,0176,85,212,445,18,840,729,77,979,516,43,73,0798,91.656,148,2
2010292,9173,214,269,440,83,711,313,624,22,49,4524,5334,6115,635,40,015,662,81,8198,2192,85,412,5-16,742,247,710,78,181,217,73,83,3842,21.742,748,3
2011305,2179,115,872,241,73,811,215,525,02,510,5507,9347,7118,934,80,017,564,81,8205,7199,95,812,718,24,954,910,88,381,318,23,73,5838,41.787,146,9
2012315,6185,917,672,543,23,910,914,526,22,610,7524,5357,1123,045,00,018,557,71,9209,4203,55,912,820,14,659,311,68,583,318,13,83,6865,71.855,646,7
300,5176,124,969,236,44,710,118,019,02,58,8506,7343,8131,546,49,117,956,71,4177,6172,55,211,772,74,564,39,97,876,516,83,93,7831,61.695,349,1
- pensionsafkastbeskatning
1)2)
3)
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er for 2006-10 fra Danmarks Statistik.For 2011 og frem er der benyttet en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.Indeholder bla. aktieindkomstskat, dødsboskat, provenu af virksomhedsordning samt nedslag i slut-skatten som følge af den grønne check. Den del af den grønne check, der ikke kan modregnes i slut-skatten, medregnes som en overførsel.Indeholder A-kassebidrag, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
198
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.16Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne20071)Kommunalt skattegrundlagRevideret maj-vurdering 2006, mia. kr.Vækst i pct.Revideret maj-vurdering 2007, mia. kr.Vækst i pct.Revideret maj-vurdering 2008, mia. kr.Vækst i pct.August-vurdering 2008, mia. kr.Vækst i pct.December-vurdering 2008, mia. kr.Vækst i pct.Revideret maj-vurdering 2009, mia. kr.Vækst i pct.August-vurdering 2009, mia. kr.Vækst i pct.December-vurdering 2009, mia. kr.Vækst i pct.Revideret maj-vurdering 2010, mia. kr.Vækst i pct.August-vurdering 2010, mia. kr.Vækst i pct.December-vurdering 2010, mia. kr.Vækst i pct.Revideret maj-vurdering 2011, mia. kr.Vækst i pct.August-vurdering 2011, mia. kr.Vækst i pct.708,41,7721,11,0722,30,4714,4-0,7716,0-0,5715,5-0,6715,5-0,6715,5-0,6715,5-0,6715,5-0,6715,5-0,6715,5-0,6715,5-0,6734,71,9738,62,3726,51,7731,62,2732,52,4726,91,6725,71,4722,91,0722,61,0722,61,0722,61,0722,61,0751,11,7735,01,2747,62,2732,50,0734,41,0714,9-1,5721,7-0,2716,4-0,9713,7-1,2716,0-0,9716,0-0,9768,12,7780,46,5777,25,8777,78,8766,06,1768,97,3775,08,6777,98,6774,38,1801,63,1804,05,0808,85,2810,94,6810,14,1808,94,5826,61,9802,5-0,9825,22,020082009201020112012
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag angivet i mia. kr.samt vækstrater. Søjlerne angiver det pågældende års skattegrundlag. Statsgarantien for det på-gældende år er markeret med fed.1)I 2007 ændres det kommunale skattegrundlag som følge af den kommunale finansieringsreform.Den progressive aktieindkomst og begrænset skattepligtige personer udgår af det kommunaleskattegrundlag fra og med 2007. Det påvirker samtidig den i tabellen anførte vækst fra 2006 til2007.
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
199
Bilagstabeller
Tabel B.17Indkomstoverførsler2007Mia. kr.A-dagpengeFørtidspensionEfterløn1)2)
20087,035,921,411,61,03,014,49,411,313,816,8145,411,0156,484,821,4262,6
200914,637,520,712,60,72,814,710,011,614,320,0159,612,2171,888,923,0283,6
201017,939,720,413,41,02,814,910,112,214,722,8169,814,3184,195,523,6303,1
201117,341,419,314,61,42,714,510,212,314,522,4170,715,9186,6103,024,5314,1
201218,343,118,615,11,52,714,110,412,714,322,1172,916,4189,3109,925,3324,5
10,434,020,611,81,23,314,09,011,113,316,1144,910,6155,54)5)
Kontanthjælp
FeriedagpengeRevalideringsydelseSygedagpengeBarselsdagpengeBoligydelse og boligsikringBørnefamilieydelseØvrige overførslerI altSUI alt inkl. SUFolkepensionØvrige pensioner3)
81,420,2257,1
I alt, inkl. SU, folkepension og øvrigepensioner
1)2)3)
Inkl. overgangsydelse.Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser.Aktiveringsydelse, børnetilskud, tilskud til friplads i daginstitutioner, ledighedsydelse og fleksydelsemv.4)Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister.5)Tjenestemandspensioner, indekstillæg, delpension mv.Kilde: ADAM og egne beregninger.
200
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
Bilagstabeller
Tabel B.18Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelserDec.20082009BNP (realvækst, pct.)Ledighed (1.000 personer)Bruttoledighed (1.000 personer)Forbrugerpriser(procentvis stigning)Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)Samlet offentlig saldo (mia. kr.)BNP i EU27 (procentvis stigning)2010BNP (realvækst, pct.)Ledighed (1.000 personer)Bruttoledighed (1.000 personer)Forbrugerpriser(procentvis stigning)Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)Samlet offentlig saldo (mia. kr.)BNP i EU27 (procentvis stigning)2011BNP (realvækst, pct.)Ledighed (1.000 personer)Bruttoledighed (1.000 personer)Forbrugerpriser (procentvis stig-ning)Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)Samlet offentlig saldo (mia. kr.)BNP i EU27 (procentvis stigning)2012BNP (realvækst, pct.)Ledighed (1.000 personer)Bruttoledighed (1.000 personer)Forbrugerpriser (pct. stigning)Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)Samlet offentlig saldo (mia. kr.)BNP i EU27 (procentvis stigning)------------------------------------1,51161641,771,1-62,52,01,71041521,581,2-80,01,91,81071611,876,8-84,51,7------------1,742,9-79,01,81,846,3-78,61,81,761,4-78,71,7------1,61551,71351,81251,71211721,769,0-83,91,71,91071602,581,1-74,31,81,31081622,883,8-68,21,72,243,0-22,91,12,114,9-60,10,32,013,7-86,30,32,042,1-94,40,92,345,0-88,21,02,262,0-80,11,30,799,01,01451,01501,31551,41301,41212,01161662,379-62,61,82,11141642,395,6-50,81,81,71141642,389,9-48,31,81,632,0-0,30,21,419,9-22,5-3,21,420,6-33,5-4,31,448,8-50,3-4,11,368,1-46,7-4,21,365,9-47,0-4,2-0,270,0-2,5105-3,0105-4,3101-4,998-4,798-5,2981311,358,6-46,5-4,2-5,2981291,359,0-46,5-4,2-5,2981291,359,0-46,5-4,3Maj2009Aug.2009Dec.2009Maj2010Aug.2010Dec.2010Maj2011Aug.2011
Økonomisk Redegørelse¶August 2011
201
Økonomisk Redegørelseindeholder:
for dansk og international økonomifrem til og med 2012
