FIU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 132: Nationalbankens Kvartaloversigt 2. kvartal, del 2

KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2011, Del 2Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Peter Birch SørensenRedaktionen er afsluttet den 10. juni 2011.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse t i l :Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dkKvartalsoversigt-3. kvartal 2011, planlægges offentliggjort 15. september 2011.

IndholdHvordan virker pengepolitikken i Danmark?Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling, Marianne Clausager Koch, Morten He-degaard Rasmussen, Morten Spange og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afde-lingPengepolitiske renteændringer påvirker potentielt husholdninger og virksomhe-der gennem to kanaler, nemlig rentekanalen og kreditkanalen. Vi finder, at derer et højt gennemslag fra de pengepolitiske renter til bankernes detailrenter.Der er dog indikationer af, at det er blevet mindre i forbindelse med finanskri-sen. Ifølge kreditkanalen kan en ændring i de pengepolitiske renter desuden på-virke det samlede udbud af lån. Analysen peger ikke på, at denne kanal har væ-sentlig betydning i Danmark. Dansk økonomi er blevet betydeligt mere renteføl-som siden midten af 1990'erne, primært som følge af øget gældsætning og ud-bredelsen af rentetilpasningslån til boligfinansiering. Hvis pengepolitikken er"passende" i forhold til konjunktursituationen, kan en stor rentefølsomhed væreen fordel. Omvendt, hvis ændringer i de pengepolitiske renter er uafhængige afkonjunktursituationen, men i stedet fx skyldes, at det er nødvendigt at imødegået spekulativt pres på kronen, kan det virke konjunkturforstærkende.

Penge- og valutamarkedet under krisenAnders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina MoselundJensen og Lars Risbjerg, Økonomisk AfdelingPengemarkedet, der omfatter bankernes indbyrdes lån, spillede en central rolleunder finanskrisen. I efteråret 2008 frøs pengemarkederne til, og kronen komunder pres, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer. Artiklenbelyser baggrunden for, at det danske penge- og valutamarked blev ramt underkrisen, konsekvenserne heraf og Nationalbankens tiltag i forbindelse hermed.Der præsenteres analyser af 1) pengeinstitutternes eksponering over for penge-markedet og afsmitningen fra udenlandske markeder til det danske, 2) de pen-gepolitiske instrumenters og pengemarkedets funktionsmåde, 3) spændet mel-lem usikrede og sikrede pengemarkedsrenter, der dekomponeres i likviditets- ogkreditfaktorer, 4) det danske valutamarked og 5) betydningen af Nationalban-kens tilførsel af euro og dollar til pengeinstitutterne.