§ 6 Spørgsmål 7

Klimapuljens midler er taget fra de eksisterende udviklingsmidler. Har dette somkonsekvens at klimapuljen således også kobles til fattigdomsbekæmpelse.

Svar

I forbindelse med Københavnsaftalen, som blev indgået under COP15 i december 2009, gavregeringen tilsagn om 1,2 mia. kr. i perioden 2010-12 til den såkaldte opstartfinansiering, hvorafden danske del finansieres af midlerne i klimapuljen. Der skal ifølge Københavnsaftalen være enbalanceret fordeling mellem indsatser, der reducerer CO2 udledninger i atmosfæren, ogindsatser, der bistår udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringer. For så vidt angårtilpasningsindsatser skal de mest sårbare udviklingslande, herunder de mindst udviklede lande,små ø-udviklingslande og Afrika prioriteres.Det er efter disse kriterier, udmøntningen af Klimapuljen finder sted i 2010-12 under iagttagelseaf prioriteterne i Strategien for Danmarks Udviklingssamarbejde, herunder fokuseringen påvækst og beskæftigelse samt miljø og klima. Klimapuljen bistår i henhold til regeringsgrundlagetfra 2007 ikke mindst de fattigste udviklingslande. Københavnsaftalen indebærer, at vi medklimafinansieringen vil tilgodese en bredere kreds af lande, end vi gør med den danske bilateraleudviklingsbistand. Landekredsen under de multilaterale programmer omfatter både lande medet betydeligt reduktionspotentiale og lande med behov for støtte til tilpasning tilklimaændringerne. Reduktionsaktiviteter vil på længere sigt have en fattigdomsreducerendeeffekt. Når bortses fra fattige lande med stort skovdække, så hænger reduktionspotentialetnormalt sammen med modtagerlandenes udviklingsniveau. Og de mest sårbare lande er oftemen ikke altid de fattigste – som det er tilfældet med f.eks. en række ø-stater, som vi har givettilsagn om at bistå.