Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
S 2647
Offentligt
885070_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Per Clausen har den 23. august 2010 stillet mig følgende spørgs-
mål nr. S 2647, som jeg hermed skal besvare.
31.08.2010
Spørgsmål nr. S 2647:
”Har ministeren fortsat tillid til EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, efter
det er kommet frem, at EU’s embedsmænd er uenige om, hvorvidt EU’s officielle
miljøregnskab for biobrændstoffer overhovedet er retvisende?”
Svar:
Ifølge VE-direktivet skal Kommissionen inden udgangen af 2010 komme med en
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på drivhusgasemissioner-
ne af indirekte ændringer i arealanvendelsen, samt forslag til minimering heraf. Jeg
forventer derfor, at disse effekter kommer til at indgå i bæredygtighedskriterierne på
en retvisende måde.
Jeg har således fortsat tillid til bæredygtighedskriterierne.
Jeg kan oplyse, at Kommissionen som en del af grundlaget for den ovennævnte rap-
port har fået udarbejdet fire analyser, som skal belyse effekterne af de indirekte æn-
dringer i arealanvendelsen. Kommissionen har sendt disse rapporter i høring. Hø-
ringsdokumentet med link til rapporter vedlægges.
Med venlig hilsen
Lykke Friis