Besvarelse af spørgsmål S 2019 stillet af Benny Engelbrecht (S) den 26.

april 2010.

Spørgsmål S 2019:

"Hvad er ministerens holdning til, at banker herunder Lån og Sparautomatisk overgår til at sende deres kunder en elektronisk kontoudskriftog opkræver en årlig afgift på 300 kr. for fortsat at fremsende kundenskontoudskrift i papirform taget i betragtning, at der stadig er især ældreborgere i Danmark, som ikke har adgang til internettet?"

Svar:

Reglerne om kontoudtog og adgang til at kræve gebyrer for kontoudtogfølger af lov nr. 385 af 25. maj 2009 om betalingstjenester, der trådte ikraft den 1. november 2009. Før denne lov trådte i kraft, fandtes der ikkeen udtrykkelig regulering af dette spørgsmål.Det fremgår af § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, i lov om betalingstjenester, at enbetaler og betalingsmodtager skal have meddelelse om en debitering, hen-holdsvis en kreditering, af en betalingskonto hurtigst muligt efter, at dennehar fundet sted.Efter § 53, stk. 2, og § 54, stk. 2, kan det dog aftales, at disse oplysningerskal meddeles eller stilles til rådighed mindst en gang om måneden og påen måde, som gør det muligt for betaleren henholdsvis betalingsmodtage-ren at lagre og gengive oplysningerne uændret.Det beror på aftalen mellem en udbyder og betaler henholdsvis betalings-modtager, hvordan oplysninger efter § 53, stk. 2, og § 54, stk. 2, skal stillestil rådighed, så længe kravet om, at det skal være muligt for betaleren hen-holdsvis betalingsmodtageren at lagre og gengive oplysningerne uændret,er opfyldt. Efter bemærkningerne til bestemmelsen kan disse oplysningergives i netbank eller på et kontoudtog.Et kontoudtog kan enten være på papir eller på et andet varigt medium, fxe-mail.Det vil således være muligt at aftale, at oplysninger om bevægelser på enbetalingskonto skal gives i elektronisk form. Tilsvarende vil det være mu-ligt at ændre eksisterende aftaler, så det bliver muligt at give oplysning ombevægelser på en betalingskonto i elektronisk form.

Dette svarer til, hvad der var gældende før lov om betalingstjenester trådtei kraft.For så vidt angår spørgsmålet om betaling for oplysning om bevægelser påen betalingskonto, fastlægges der med § 42, stk. 1, i lov om betalingstjene-ster grænser for, hvornår der må opkræves gebyrer for fx et kontoudtog.Det fremgår af § 42, stk. 1, at udbydere ikke må kræve betaling for oplys-ninger, som skal leveres efter bestemmelserne i kapitel 5. Det vil bl.a. sigede oplysninger, der er nævnt ovenfor.Hvis en udbyder efter anmodning fra en bruger leverer supplerende oplys-ninger, hyppigere oplysninger eller tilbyder overførsel af disse oplysningerved hjælp af andre kommunikationsmidler end fastlagt i rammeaftalen,følger det af § 42, stk. 2, at en eventuel betaling skal stå i rimeligt forholdtil betalingstjenesteudbyderens faktiske omkostninger.Af bemærkningerne til § 42 fremgår følgende:”…efter forslaget til § 54, stk. 2, kan [det] aftales, at oplysninger til enbetalingsmodtager efter gennemførelsen af en betalingstransaktion skalmeddeles eller stilles til rådighed en gang om måneden. Såfremt det af-tales, at oplysningerne skal meddeles hyppigere end en gang om måne-den, for eksempel hver 14. dag, kan udbyderen kræve et gebyr for denneydelse, hvis disse hyppigere oplysninger leveres efter anmodning frabrugeren. Hvis en udbyder udformer sine almindelige forretningsbetin-gelser, så der altid gives meddelelse hver 14. dag om gennemførte beta-lingstransaktioner, kan der ikke opkræves gebyrer for denne ydelse, for-di den ikke stilles til rådighed efter anmodning fra brugeren.”Efter loven skal en betaler eller betalingsmodtager således have gratis ad-gang til at modtage oplysninger om bevægelser på en betalingskonto.Hvordan oplysningerne skal gives beror derimod på rammeaftalen, hvordet som nævnt er muligt at aftale, at oplysningerne kan gives elektronisk.Hvis en kunde i dette tilfælde samtidig anmoder om at få oplysningerne le-veret i papirform, vil der kunne opkræves en betaling, der skal stå i rime-ligt forhold til betalingstjenesteudbyderens faktiske omkostninger, jf. § 42,stk. 2.Ifølge tal fra Finansrådet var der i januar 2010 indgået 4.1 mio. netbankaf-taler med privatkunder i Danmark. En kunde, der har adgang til netbank ito pengeinstitutter, vil tælle med i dette tal to gange. Omvendt vil der værefamilier der kun har én netbanksaftale. I lyset af, at den danske befolkningudgør ca. 5,5 mio., mener jeg, at dette viser, at mange danskere er IT-parate og klar til at benytte netbank eller modtage elektroniske kontoud-skrifter.Visse banker har som led i konkurrencen valgt at konkurrere på forskelligeparametre. Nogle banker tilbyder gebyrfri koncepter, hvor kunderne i høje-