Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
S 1948
Offentligt
Folketingets LovsekretariatChristiansborg1240 København K
Folketingsmedlem Pia Adelsteen (DF) har den 20. april 2010 stillet mig følgendespørgsmål S 1948, som jeg hermed skal besvare.
Ligestillingsafdelingen3. maj 2010J nr. 2010-0007346
Med venlig hilsen
Lykke Friis
LIGESTILLINGSAFDELINGEN
Side 2
Spørgsmål nr. S 1948:"Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af S 1486 oplyse, om det erministerens holdning, at ønsket om religiøse særhensyn – såsom kravet omprofessionel pleje af personale med samme køn på et plejehjem – kan siges atudgøre et legitimt mål i forhold til ligestillingslovens bestemmelser om, hvornårforskelsbehandling er tilladt?"SvarSom nævnt i min tidligere besvarelse hører plejehjem under Socialministerensressortområde.Jeg skal i min egenskab af ligestillingsminister oplyse, at udgangspunktet forligestillingsloven er, at enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skalbehandle kvinder og mænd lige indenfor offentlig forvaltning og erhvervsmæssig ogalmen virksomhed. Dette fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 1. Ved ”offentligvirksomhed” i ligestillingslovens forstand forstås bl.a. ydelser fra det offentlige, f.eks.til borgerne, herunder bl.a. retten til sundhedsforanstaltninger, lægebehandling ogsociale ydelser. Levering af pleje af personale på et plejehjem efter serviceloven vilsåledes falde ind under offentlige ydelser i henhold til ligestillingsloven, hvor mændog kvinder skal behandles ens.Ved afgørelsen af, hvorvidt en borger kan stille krav om, at den offentlige ydelse – idette tilfælde en plejeydelse på et plejehjem – udføres af en medarbejder af etbestemt køn, må det vurderes om borgerens krav er sagligt begrundet. Det skalvurderes, om en afvisning betyder, at borgeren reelt ikke kan få den tildelte ydelse,og om det kan være udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.Ligestillingsloven finder alene anvendelse på forskelsbehandling på grund af køn.Forskelsbehandling pga. religion eller tro falder udenfor ligestillingslovensanvendelsesområde.Evt. klager over forskelsbehandling på grund af køn kan indgives tilLigebehandlingsnævnet, der træffer afgørelse i konkrete sager vedrørendeforskelsbehandling pga. køn både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet. Nævnetbehandler derudover også klager over forskelsbehandling pga. religion eller tro påarbejdsmarkedet. Klager kan også indbringes for domstolene.Jeg har desuden bedt Beskæftigelsesministeriet om at bidrage til besvarelse, daBeskæftigelsesministeriet har ansvaret for ligebehandlingsloven, der regulerer deansattes forhold.”Ligebehandlingsloven forbyder en arbejdsgiver at forskelsbehandle på grund af køn.Det betyder f.eks., at en arbejdsgiver ved ansættelse, fordeling af arbejdsopgavermv. ikke må lægge vægt på den ansattes køn. Dog er der efter loven mulighed for, atden ansvarlige ressortminister i visse særlige situationer kan meddele dispensation.Det gælder, når det på grund af beskæftigelsens karakter er af afgørende betydning,at udøveren er af et bestemt køn, og dette krav står i forhold til den pågældendeerhvervsaktivitet.
LIGESTILLINGSAFDELINGEN
Side 3
Det er altså Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en visitering af plejepersonale afsamme køn vil forudsætte, at socialministeren har meddelt dispensation efterligebehandlingslovens § 13, stk. 1.Den enkelte borger har efter ligebehandlingsloven ret til få ydet pleje af en person afet bestemt køn, hvis det er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dettekrav står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan den minister,under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravigebestemmelserne”.