Spm. nr. S 1714

10) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvordan hænger ministerens vision om Danmark som et innovationssamfund inden for teknologi og viden sammen med, at Danmark er faldet tilbage på internationale ranglister over it-nationer og har mistet sin internationale førerposition som it-nation?

Skriftlig begrundelse

Computerworld.dk's artikel »Slut med Danmark som verdens bedste it-land« fra d. 25. marts 2010.

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 1714

10) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvordan hænger ministerens vision om Danmark som et innovationssamfund inden for teknologi og viden sammen med, at Danmark er faldet tilbage på internationale ranglister over it-nationer og har mistet sin internationale førerposition som it-nation?

Skriftlig begrundelse

Computerworld.dk's artikel »Slut med Danmark som verdens bedste it-land« fra d. 25. marts 2010.

Spm. nr. S 1714

10) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvordan hænger ministerens vision om Danmark som et innovationssamfund inden for teknologi og viden sammen med, at Danmark er faldet tilbage på internationale ranglister over it-nationer og har mistet sin internationale førerposition som it-nation?

Skriftlig begrundelse

Computerworld.dk's artikel »Slut med Danmark som verdens bedste it-land« fra d. 25. marts 2010.

Fru Yildiz Akdogan for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, hr. formand.

Spørgsmålet lyder: Hvordan hænger ministerens vision om Danmark som et innovationssamfund inden for teknologi og viden sammen med, at Danmark er faldet tilbage på internationale ranglister over it-nationer og har mistet sin internationale førerposition som it-nation?

Videnskabsministeren.

Jamen så må jeg altså endnu en gang gentage, at jeg ikke er helt enig i præmissen for spørgsmålet. Jeg kan ikke se, at vi kan slutte fra de meget beskedne ændringer, der er sket i Danmarks placering, at vi skulle have mistet vores position som et af verdens førende informations- og vidensamfund.

I undersøgelsen fra World Economic Forum er vi faldet fra en førsteplads til en tredjeplads. I undersøgelsen fra Nokia Siemens Networks er vi faldet fra en tredjeplads til en fjerdeplads, så vi er altså med andre ord stadig med helt fremme i toppen over lande, der er i stand til at omsætte ikt til både social og økonomisk udvikling.

Jeg har selvfølgelig noteret mig, at forskerne bag World Economic Forums undersøgelse har udtalt til Computerworld, at det er en meget lille forskel, der adskiller de tre øverste lande, og at: »Danmark gør det fantastisk«. Og jeg synes faktisk, vi kan være ret stolte af den placering, så jeg mener ikke, at man kan tolke små udsving i de her undersøgelser som generelle tendenser.

Så vil jeg lige nævne, at i en tredje lignende ikt-undersøgelse fra det anerkendte analyseinstitut Economist, Intelligence Unit indtog Danmark i 2007 en førsteplads, en femteplads i 2008 og herefter en førsteplads igen i 2009, så vi ligger altså med i toppen. Men det vigtigste for mig er at slå fast, at det skal vi bestemt også fortsætte med at gøre, og derfor tager regeringen også en stribe initiativer for at sikre det.

Fru Yildiz Akdogan.

Jamen jeg vil faktisk igen henvise til branchen, som udtaler sig om det her. Nu vil ministeren ikke lytte til det, jeg siger, så det kan være, at ministeren vil lytte til branchen.

Man kan f.eks. lytte til, hvad it-branchedirektøren Tom Toxværd siger, nemlig: Det er meget farligt bare at læne sig tilbage og sige, at det da går meget godt. Nu har vi i flere år pralet med, hvor højt vi lå på den her rangliste, men vores position i toppen er stærkt presset. Hvis vi vil være i særklasse, skal der sættes fart på udviklingen. Han bliver støttet af Morten Baunsgaard, som er administrerende direktør i it-branchen. Han siger: Det er et klart gult kort til Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er et skridt i den forkerte retning, og det er vi simpelt hen nødt til at forholde os til. Vi skal sætte turbo på udviklingen i Danmark som højhastighedssamfund.

Det her er to branchedirektører, der udtaler sig om noget, som ministeren definerer som et lille udsving. Det her er ikke et lille udsving, det er et signal om, at det går i den forkerte retning. Det er et spørgsmål om som sagt, hvad vi skal konkurrere med på sigt. Nu har regeringen jo slået sig meget stort op med, at vi skal være en førende it-nation, vi skal være en vidennation, vi skal konkurrere med vores viden og med vores hoveder.

Så er spørgsmålet: Gøres der investeringer nok? Sættes der nok midler af til forskning og til uddannelse til, at vi kan løfte netop det her område? Branchen siger, at det her går i den forkerte retning. Tallene viser, at det går i den forkerte retning, og så kan jeg ikke rigtig forstå, hvorfor ministeren ikke synes, at det her er alvorligt, hvorfor ministeren bare bagatelliserer det og siger, at det er små udsving. Det er udsving nok til at fortælle os, at det ikke går godt nok.

Derudover er der en anden ting, nemlig at 40 pct. af befolkningen ikke er med. Så jeg vil egentlig gerne høre: Synes ministeren selv, at det går i den rigtige retning?

Ministeren.

Ministeren er i hvert fald ikke enig i betragtningen om, at regeringen læner sig tilbage på det her område. Tværtimod, jeg synes, at der er rigtig mange initiativer i gang. Jeg har lige gentaget den dialog, jeg har med Højhastighedskommissionens bidragsydere og med branchen. Jeg synes, at det er meget, meget vigtigt at lytte til branchens ønsker på det her felt, inden jeg lægger mig hundrede procent fast på, hvordan det lige er at jeg synes vi skal implementere området.

Men jeg vil da gerne indikere, at nogle af de områder, vi kommer til at arbejde med og også allerede har en dialog om politisk, bl.a. er områder som åbne standarder, open source. Der er ingen tvivl om, at det at tænke på at løfte it-færdighederne er vigtigt, hele arbejdet omkring it-sikkerheden, arbejdet med grøn energi og ikke mindst arbejdet med at få oprettet et videncenter for grøn energi.

Så vil jeg sige, at der jo bliver tilført midler til området, bl.a. også med Socialdemokratiets opbakning, så jeg synes, at der gøres en betydelig indsats.

Fru Yildiz Akdogan.

Jamen jeg vil gerne være med til at tage æren for, at vi har skubbet i den rigtige retning i forhold til åbne standarder, og jeg vil også gerne tage æren for, at vi har skubbet i den rigtige retning, i forhold til at man også skal tænke grøn it-politik. Men på det her område, hvor vi som it-nation altså er faldet tilbage i forhold til listen, er spørgsmålet, om man måske skulle prøve at forholde sig til, hvad der kan tages af konkrete initiativer. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren ikke også kunne tænke en erhvervspolitisk vinkling ind i forbindelse med det her it-område, for det er jo som sagt ekstremt vigtigt, hvis vi skal være med på sigt.

Nu er det sådan, at man på det statslige niveau har en række krav og kriterier i forhold til it-færdigheder. Og jeg vil egentlig høre, hvad ministeren synes om ideen om, at vi måske skulle have de samme krav, altså en ikt-kompetenceafklaring på private virksomheder, så vi på den måde motiverer virksomhederne til at få deres medarbejdere med, så vi i hvert fald får det løftet ad den vej.

Ministeren.

Der var faktisk mange spørgsmål på en gang her. Jeg vil sige til det med at stå fadder til succeser, at der er et eller andet med, at succeser klart tiltrækker mange fædre. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at i regeringens program, i regeringens ambitioner, i hele Videnskabsministeriets virkefelt er der ubetinget indsatser, der fremmer danskernes ikt-færdigheder; der er tiltag, der i den grad skal fremme vores erhvervsmæssige muligheder.

Det skal vi gøre, fordi det er rigtig, rigtig gunstigt at fremme de erhvervsmæssige muligheder ved at sikre nogle gode rammebetingelser. Det er en stor fordel for erhvervet; det, at det offentlige bliver en kvalificeret kunde til det private erhvervslivs muligheder for at sælge ydelser inden for det her område, er af stor betydning; det, at vi på den måde også hjælper erhvervet til yderligere muligheder for at få eksportfremme, er enormt interessant. Og dermed følger selvfølgelig også, at vi får løftet hele kompetencefeltet. Det er der initiativer i gang i forhold til, og de bliver mere og mere konkrete i den allernærmeste fremtid.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg skal prøve at gentage mit spørgsmål. Det er jo sådan, at branchen har været ude at sige, at uddannelse og kompetenceudvikling er meget relevant, og det, jeg bare prøver ganske konkret at spørge ministeren om, er: Skulle man måske også prøve at motivere virksomhederne, så vi kan sætte fokus på både uddannelse og kompetenceudvikling? Jeg vil egentlig bare høre: Hvad siger ministeren til, at vi netop kan prøve at motivere virksomhederne i forhold til deres ansatte, så man også stiller et krav, der hedder ikt-kompetenceudvikling hos virksomhedernes ansatte? Synes ministeren, det er en god idé, eller synes ministeren, det er en dårlig idé?

Ministeren.

Jeg synes, det er en rigtig god idé, at virksomhederne arbejder på, at deres medarbejdere bliver så kompetente og så kvalificerede som overhovedet muligt til at styrke virksomhedens konkurrenceevne. Hvordan det skal ske, er fuldstændig op til virksomhederne.

Så vil jeg sige til det at arbejde med at få implementeret alle de her ting og give erhvervet gode muligheder, at jeg jo allerede synes, man kan sige, at vi har været i gang. Der er som nævnt en hel masse drøftelser med erhvervet om yderligere konkrete tiltag. Så jeg vil gerne sikre mig, at jeg efterlader spørgeren med billedet af, at der er store initiativer på området for at fremme erhvervslivets muligheder og for at fremme borgernes it-kompetencer, og dermed løser vi også en rigtig vigtig opgave i at fremme væksten i vores samfund, fordi vi bliver mere kompetente it-mæssigt, og fordi vores erhvervsliv får bedre muligheder. Og øger vi erhvervslivets muligheder inden for det her felt, skaber vi bedre arbejdspladser, forhåbentlig også i forbindelse med eksport, og så har vi gang i en rigtig god udvikling.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til socialministeren af fru Maja Panduro.