Sundhedsudvalget 2009-10
L 89
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 8(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares..Spørgsmål nr. 8:’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. februar 2010 fra Danske Handicap-organisationer, jf. L 89 - bilag 8.’Svar:Det er som sagt min vurdering, at en bestemmelse i sundhedsloven om udarbejdelse afen rehabiliteringsplan ikke vil sikre patienterne den indsats, de har behov for. Af densimple årsag, at rehabilitering handler om hjælp til at genetablere entilværelse.Derforgavner det ikke patienten, hvis vi ender med at isolere indsatsen for et aktivt liv eftersygdom til en indsats på sundhedsområdet.Jeg er simpelthen bekymret for, at en rehabiliteringsplan i denne mere snævre sund-hedssammenhæng vil bidrage til, at vi fastholder faggrænser og forvaltningsgrænser.Det hjælper ikke den enkelte patient, der har brug for en helhedsorienteret indsats, her-under tilbud og hjælpeforanstaltninger efter forskellig lovgivning, med henblik på atskabe en tilværelse med mindst mulig behov for hjælp og støtte fra andre.Hele pointen med rehabilitering er jo - som Danske Handicaporganisationer er inde på -at samarbejde om og med patienten og integrere de enkelte indsatser i et sammenhæn-gende forløb, der tager højde for patientens mål med indsatsen, og som tager udgangs-punkt i patientenssamledebehov for rehabilitering.Det gør vi for mig at se bedst ved en samlet indsats på tværs af sundhedslovgivningen,sociallovgivningen, arbejdsmarkedslovgivningen og lovgivningen på undervisningsom-rådet. Det ikke er nye lovændringer eller detailregulering, patienten har brug for. Det,som patienten har brug for, er etindividuelttilrettelagt tilbud, hvor de nødvendige til-bud og hjælpeforanstaltninger, der allerede findes, tilbydes den enkelte patient, når deter relevant.I den forbindelse skal jeg gøre opmærksomhed på, at vi med de obligatoriske sundheds-aftaler har et lovbundet værktøj med henblik på at sikre sammenhæng og koordineringaf indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af region og kommune. Sundhedsafta-ler er herudover en oplagt mulighed for kommunen til at få fokus på sammenhæng iindsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne områder, specielt socialom-rådet samt undervisnings- og beskæftigelsesområdet.I tilknytning hertil skal jeg henlede opmærksomheden på, at kommunerne ifølge § 141,stk. 2, nr. 1, i Lov om social service er forpligtet til at tilbyde at udarbejde en handle-plan til en borger, når hjælpen ydes til”personer med betydelig nedsat fysisk eller psy-
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTlf. +45 7226 9000Fax. +45 7226 9001E-mail[email protected]Hjemmesidewww.sum.dk
Dato: 2. marts 2010Sags nr.: 0909530Sagsbeh.: SUMBBM/Center forsundhed og psykiatriDok nr.: 180071
2
kisk funktionsevne”.Ifølge lovens § 141 bør handleplanen udarbejdes ud fra borgerensforudsætninger og så vidt mulig i samarbejde med denne. Handleplanen skal angiveformålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den for-ventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende boform, beskæfti-gelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Brit Borum Madsen
