L 89 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/2-10 fra HjerneSagen, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 7(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 7:’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. februar 2010 fra HjerneSagen, jf. L89 - bilag 7.’Svar:Behandling og rehabilitering af apopleksipatienter er et højt prioriteret indsatsområdefor regeringen. Og regeringen indgik - som bekendt- den 23. april 2009 en aftale medDansk Folkeparti om en styrket indsats på apopleksiområdet.Som led i aftalen har Sundhedsstyrelsen netop nedsat en sundhedsfaglig arbejdsgruppemed henblik på at udarbejde forløbsprogrammer for behandling og rehabilitering afapopleksipatienter med moderat til svær apopleksi. Forløbsprogrammerne vil bl.a. -som Hjernesagen også efterspørger - beskrive en klar arbejdsdeling mellem sygehus,kommune og almen praksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt.Som led i den politiske aftale med Dansk Folkeparti er regeringen også på vej med enmedicinsk teknologivurdering (MTV) om den nyeste viden for neurorehabilitering afhjerneskadede, herunder apopleksipatienter. MTV’en, der vil udgøre en del af grundla-get for de kommende nationale anbefalinger for behandling og rehabilitering af patien-ter med moderat til svær apopleksi, skal ligge færdig i januar 2011.Disse initiativer vil styrke rehabiliteringsindsatsen på landsplan og dermed hjælpe pati-enter, der rammes af en blodprop i hjernen, til bedst muligt at genvinde det tabte funkti-onsniveau. Jeg er bekendt med, at Hjernesagen støtter op om ovenstående initiativer, ogat HjerneSagen deltager i den sundhedsfaglige arbejdsgruppe.Jeg er altså enig med HjerneSagen i, at der er behov for et generelt løft i indsatsen pålandsplan, når det gælder rehabilitering af apopleksipatienter. Men som sagt er det minopfattelse, at vi har et lovgrundlag, som er blandt de bedste i verden, når det gælder omat sikre sammenhængende og tværfaglige rehabiliteringsforløb efter endt sygehusbe-handling.De komplekse og langvarige rehabiliteringsforløb, som apopleksipatienter ofte har brugfor med henblik på bedst muligt at vende tilbage til tilværelsen før sygdom, illustrerermeget godt min grundlæggende pointe om, at det ikke vil hjælpe patienten at se på re-habilitering som en snæver sundhedsfaglig ydelse. For rehabilitering er ensamletind-sats, der - som HjerneSagen også selv er inde på - kan handle om patientrettet forebyg-gelse, genoptræning, specialundervisning, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sociale

støttemuligheder, herunder hjælpemidler, aflastning og socialpædagogisk bistand. Dvs.indsatser, der ydes efter forskellig lovgivning.Derfor vil en bestemmelse om, at det regionale sygehusvæsen skal udarbejde en rehabi-literingsplan for en såkaldt ”sundhedsmæssig rehabilitering” også kun give ringe me-ning og ikke hjælpe de patienter, der har brug for en bredere indsats som fx taleunder-visning efter undervisningslovgivningen eller socialpædagogisk bistand, herunder kog-nitiv optræning, efter den sociale lovgivning.Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kommunerne allerede i dag via ser-vicelovens § 141, stk. 2, nr. 1, er forpligtet til at tilbyde en handleplan til voksne under65 år, der modtager hjælp på grund af”betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne”,herunder hjerneskadede, for så vidt de hører til målgruppen. Det vil - for mig atse - være naturligt at supplere handleplanen med den genoptræningsplan, som tilbydesefter sundhedsloven. Jeg kan derfor ikke være enig i, at der er behov for endnu en nytype handleplan.I tilknytning hertil skal jeg bemærke, at en genoptræningsplan er en besked til kommu-nen om, at en udskrevet patient har behov for genoptræning. Genoptræningsplanenpræciserer hvilke begrænsninger i funktionsevnen i relation til kropsfunktion, som gen-optræningen skal rettes imod. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus er således ensundhedsydelse, og derfor er ansvaret for opgaven fastlagt i sundhedsloven.Netop fordi rehabilitering ikke kun drejer sig om den sundhedsfaglige indsats men ogsåom indsatser på det sociale område, på beskæftigelsesområdet og på undervisningsom-rådet, er koordination, organisation og tværfagligt samarbejde - i mine øjne - alfa ogomega i en effektiv, målrettet og sammenhængende rehabilitering. Både når det gælderovergangen fra sygehus til indsatser hos egen læge eller i kommunen, og - ikke mindst -når det gælder sammenhæng mellem indsatser på tværs af kommunale forvaltningsom-råder. Med de obligatoriske sundhedsaftaler har vi et lovbundet værktøj med henblik påat sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværsaf region og kommune. Sundhedsaftaler er herudover en oplagt mulighed for kommu-nen til at få fokus på sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tætforbundne områder, specielt socialområdet samt undervisnings- og beskæftigelsesom-rådet.Afslutningsvist skal jeg henvise til mit svar på spørgsmål 2.