Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere den kritik, der har været rejst, bl.a. i for-bindelse med CEPOS' og Retssikkerhedsfondens konference i november2009, af den tilsvarende danske lovgivning og EU-forordningen for såvidt angår, at de bankansatte i medfør af loven skal udføre opgaver af po-litimæssig karakter og bl.a. vurdere, om personer eksempelvis medvirkertil terrorisme eller anden alvorlig organiseret kriminalitet.

Svar:

Jeg lægger til grund, at Grønlandsudvalget henviser til indlægget fra ErikSevaldsen (herefter ES) fra Danske Bank på CEPOS’ og Retssikkerheds-fondens konference den 25. november 2009. Jeg var ikke selv til stede påkonferencen. Ifølge det oplyste, så omhandlede indlægget primært § 7 ihvidvaskloven, men der var også henvisninger til 3. hvidvaskdirektiv,som loven implementerer.L 101 (forslag til lov for Grønland om oplysninger, som skal medsendesom betaler ved pengeoverførsler) vedrører forordning 1781/2006 om op-lysninger, som skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og blevikke omtalt i ES’ indlæg.I det følgende vil jeg kommentere på de fra indlægget relevante emnervedrørende hvidvasklovens § 7, som har følgende formulering:”Hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse hareller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skalde af loven omfattede virksomheder og personer undersøge transaktioneneller henvendelsen nærmere. Hvis mistanken vedrører lovovertrædelser,der kan straffes med fængsel i over et år, og denne mistanke ikke kan af-kræftes, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk kriminalitet omgåendeunderrettes.”Med hensyn til, at der alene skal ske underretning, hvis den underliggen-de kriminalitet har et strafferammekrav på 1 år eller derover, læggerhvidvaskloven op til, at indberetninger skal ske på baggrund af kundefor-holdets atypiske karakter.

ES fandt, at det for den bankansatte var et svagt kriterium, og konsekven-sen af formuleringen i § 7 kan være, at der sker for mange indberetninger.Den enkelte bankmedarbejder, der skal vurdere en transaktion, har et stortansvar på sine skuldre.Jeg skal i den forbindelse bemærke, at medarbejdere i virksomheder, derer omfattet af hvidvaskloven, ikke skal informere politiet. Medarbejdernehar kun pligt til at informere en udvalgt person i virksomhedens ledelse,hvis medarbejderen har mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.Ansvaret er herefter overgået til virksomhedens ledelse, der så skal fore-tage en nærmere vurdering. I hvidvaskloven er der netop indsat et kravom, at de virksomheder, der er omfattet af loven, skal have en hvidvask-ansvarlig på ledelsesniveau. Hvis virksomheden er i tvivl, er der altid mu-lighed for at rette henvendelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomiskkriminalitet (SØK). Det er desuden i sidste ende politiet, som vurderer,om der er tale om en strafferetslig foranstaltning – ikke den ansatte i virk-somhederne.ES nævner, at i de tilfælde, hvor der er tale om en ”mistænkt” fra et min-dre lokalsamfund, kan det betyde, at flere andre personer fra lokalsam-fundet kommer i besiddelse af oplysninger om en transaktion, der kan re-latere sig til hvidvask. Mistanken kan endog resultere i et besøg fra politi-et. Personen stemples i lokalsamfundet og risikerer at blive mødt medskepsis. Dette alene på baggrund af en mistanke, der ikke umiddelbartkunne afkræftes.Jeg skal til dette bemærke, at alle virksomheder og medarbejdere omfattetaf hvidvaskloven er omfattet af en tavshedspligt. Det samme gælder deansatte i politiet eller andre, som efter hvidvaskloven modtager oplysnin-ger om den ”mistænkte”.ES stillede spørgsmål om kravene i hvidvasklovens § 7 er i orden ud fraet retssikkerhedsmæssigt synspunkt. ES konkluderer selv, at indberetnin-gerne til politiet er i samfundets overordnede interesse, og det overordne-de formål med loven er at sikre, at Danmark bidrager til den internationa-le kamp mod hvidvask og terrorfinansiering.Derudover nævner ES, at baggrunden for indberetningspligten er, at poli-tiet bliver i stand til at opklare en forbrydelse, som ellers ikke ville væreopklaret, hvis kun de sædvanlige aktører deltog.ES nævner dog, at indberetning ikke må ske på et for spinkelt grundlag,og det er derfor vigtigt, at SØK giver gode tilbagemeldinger til de indbe-rettende virksomheder, således at virksomhederne ved, om indberetnin-gerne fører til sigtelser. På denne måde ved virksomhederne, om de medderes indberetninger rammer rigtigt.

Bemærkninger til L 101Da ES’ indlæg på CEPOS' og Retssikkerhedsfondens konference i no-vember 2009 ikke vedrørte L 101 har jeg følgende generelle bemærknin-ger i forhold til lovforslaget.Grønland er som en del af Kongeriget Danmark medlem af Financial Ac-tion Task Force (FATF), som er et omfattende, mellemstatsligt samarbej-de om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.FATF har udstedt 40 anbefalinger på hvidvaskområdet og 9 anbefalingerpå terrorfinansieringsområdet, som medlemmerne, herunder Grønland, erforpligtet til at efterleve.Forslaget til lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om be-taler ved pengeoverførsler, gennemfører dele af FATF’s (Financial Ac-tion Task Force) anbefaling VII, som er gengivet nedenfor:”Countries should take measures to require financial institutions, includ-ing money remitters, to include accurate and meaningful originator in-formation (name, address and account number) on funds transfers andrelated messages that are sent, and the information should remain withthe transfer or related message through the payment chain.Countries should take measures to ensure that financial institutions, in-cluding money remitters, conduct enhanced scrutiny of and monitor forsuspicious activity funds transfers which do not contain complete origina-tor information (name, address and account number).”Formålet med L 101 er derved at sikre en effektiv bekæmpelse af hvid-vask og terrorisme. Ud over strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelseheraf, kan en forebyggende indsats via det finansielle system være virk-ningsfuld. Det er derfor væsentligt at inddrage de finansielle virksomhe-der i bekæmpelsen af hvidvask og terrorisme.Det er derfor min holdning, at indsatsen fra de virksomheder, der er om-fattet af forslaget, har væsentligt betydning i bekæmpelsen af hvidvask ogterrorfinansiering.

Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 101 stillet af Grønlandsudvalget

8. februar 2010

Spørgsmål 1:

Svar: