Retsudvalget 2009-10
L 90
Offentligt
802258_0001.png
802258_0002.png
802258_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
19. februar 2010Lovafdelingen2009-730-0961LOJ42383
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletningaf oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte per-soner) (L 90) som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministerenden 28. januar 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harp-søe (DF).
Brian Mikkelsen/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for

sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke

dømte personer) (L 90):

“Idet den i L 90 omtalte dom fra Menneskerettighedsdomsto-len faldt på baggrund af, at Storbritannien havde en tidsube-grænset opbevaring af dna-profiler, og at dommen medførte,at Storbritannien skulle fastsætte en tidsfrist, bedes ministe-ren forklare, hvorfor ministeren mener, at Danmark skalskærpe tidsfristen for opbevaring af dna-profiler, når Dan-mark allerede har en tidsbegrænset opbevaring af dna-profilerog derved ikke står i samme situation som Storbritanniengjorde?”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dommen af 4.december 2008 i sagen S. og Marper mod Storbritannien, at Storbritanni-en havde krænket artikel 8 om ret til respekt for privatlivet og familieli-vet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).I forhold til Storbritanniens udtagelse og opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk lagde Domstolen vægt på, at det pågældende ma-teriale kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter elleralvor og uafhængigt af den sigtedes alder, og at opbevaringen var tids-ubegrænset med begrænsede muligheder for en frifundet for at få oplys-ningerne slettet (præmis 119).Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at Storbritanniens altomfat-tende og ikke-diskriminerende opbevaring af fingeraftryk, celleprøver ogdna-profiler fra sigtede, men ikke dømte personer, ikke ramte en rimeligbalance mellem de modstående offentlige og private hensyn, og at derforelå en krænkelse af EMRK artikel 8 (præmis 125).Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af dommen i pkt. 3 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget.Efter lov om Det Centrale Dna-profil-register § 2, stk. 2, nr. 1, (som ikkeforeslås ændret) må der i registrets persondel optages dna-profiler af per-soner, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter lovenkan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for overtræ-delse af straffelovens § 235, stk. 2.2
Det er i dansk ret således en betingelse for optagelse af dna-profiler i re-gistret, at der er tale om en forbrydelse med en vis strafferamme. Endvi-dere stiller loven krav om, at den pågældende skal have været sigtet,hvilket indebærer, at der alene kan være tale om personer over den kri-minelle lavalder. På disse punkter adskiller de danske forhold sig fra debritiske, som Domstolen fremhævede i dommen.Det er også korrekt, som anført i spørgsmålet, at der efter gældende retikke er mulighed for tidsubegrænset opbevaring af dna-profiler i Dan-mark, som tilfældet var i Storbritannien.§ 3 i dna-loven indeholder nærmere regler om sletning af oplysninger omdna-profiler i registrets persondel. Efter disse regler skal der bl.a. straksske sletning, når en sigtelse opgives som grundløs, mens dette ikke gæl-der for tilfælde, hvor en person frifindes, eller hvor en sigtelse opgives,f.eks. fordi videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den sigtedefindes skyldig. I disse tilfælde medfører de gældende regler, at der i al-mindelighed først skal ske sletning af oplysninger om dna-profilen, nården registrerede fylder 80 år.Der er således tale om en tidsbegrænset opbevaring, som i praksis kanindebære, at en dna-profil af en sigtet, men senere frifunden person (elleren person mod hvem påtalen er opgivet) opbevares i lang tid efter frifin-delsen eller påtaleopgivelsen. Endvidere indebærer de gældende danskeregler, at oplysninger om en udtagen dna-profil kan opbevares uafhæng-igt af, om der er tale om en profil, der stammer fra en dømt person ellerfra en sigtet, men senere frifunden person (eller hvor påtalen er opgivet),dvs. at oplysningerne opbevares efter samme regler og i samme periodebåde for dømte og for sigtede, men senere frifundne mv.På denne baggrund har Justitsministeriets fundet, at reglerne om opbeva-ring af dna-profiler bør ændres i lyset af Menneskerettighedsdomstolensgenerelle bemærkninger, således at oplysninger vedrørende sigtede, menikke dømte personer slettes efter en kortere periode end tilfældet er forpersoner, som er dømt.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 4.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.
3