L 89 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentar til henvendelsen af 15/1-10 fra Dansk Psykolog Forening, jf. L 89 - bilag 2, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. januar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 3(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 3:’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. januar 2010 fra Dansk PsykologForening, jf. L 89 – bilag 2’Svar:Jeg er enig i med Dansk Psykolog Forening i, at rehabilitering bygger på en langt bre-dere tværfaglig og sammenhængende indsats end genoptræning. Jeg er derimod ikkeenig i, at den nuværende anvendelse af begrebet genoptræning er for snæver. Vi skalholde de to begreber adskilt.Genoptræning efter sundhedsloven handler om genoptræning af kropsfunktion, og gen-optræningsplanen præciserer hvilke begrænsninger i funktionsevnen, som genoptrænin-gen skal rette sig imod. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus er således en sund-hedsydelse, og derfor er ansvaret for opgaven fastlagt i sundhedsloven.Rehabilitering er derimod andet og meget mere end den genoptræning, vi har sikret isundhedsloven. Og rehabilitering handler om meget mere end sundhed i snæver for-stand. Rehabilitering skal forstås som en ”paraplybetegnelse” for indsatser og tilbud imedfør af lovgivningen på det sociale område, på beskæftigelsesområdet og på under-visningsområdet. For rehabilitering har et langt bredere sigte.Rehabilitering handler om at genvinde funktionsevnen og hjælpe den enkelte patienttilbage til en så god tilværelse som mulig efter sygdom eller ulykke. For nogle handlerrehabilitering f.eks. om at vende tilbage til arbejde eller en aktiv pensionisttilværelse,mens rehabilitering for andre handler om at vende tilbage til egen bolig med mindstmulig behov for hjælp og støtte fra andre. Men uanset målet så sker rehabilitering vedensamletindsats efterforskelligelovgivninger og med forskelligefagligheder.Genop-træning kan for nogle patienter være én relevant indsats blandt flere i en samlet og hel-hedsorienteret rehabilitering.Den enkelte patient er derfor også godt hjulpet ved et samlet og individuelt rehabilite-ringstilbud på tværs af det meget brede lovgrundlag, der gælder i dag. Et lovgrundlag,som jeg mener, er blandt de bedste i verden, når det - som Dansk Psykolog Foreningefterspørger - gælder om at tilbyde sammenhængende,tværfagligerehabiliteringsforløbaf høj kvalitet. Derfor mener jeg heller ikke, at vi varetager patientens tarv ved at redu-cere rehabilitering til en ydelse efter sundhedsloven

Det vil ikke gavne ikke den enkelte patient, som skal hjælpes tilbage på arbejdsmarke-det, at reducere rehabilitering til en ren sundhedsfaglig ydelse. Det er sådan set mingrundlæggende pointe, at rehabilitering går på tværs af fagområder og lovgivning. Detpatienten har brug for er, at de tilbud og hjælpeforanstaltninger, der allerede findes påtværs af forskellig lovgivning, tilbydes patienten, når det er relevant.Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2, har jeg taget initiativ til, at mit ministeriumgår sammen med Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Under-visningsministeriet om en fælles vejledning til kommunerne om rehabilitering. En vej-ledning, der skal samle det brede lovgrundlag, vi har i dag, og som en effektiv og mål-rettet rehabilitering skal tage udgangspunkt i, når vi skal hjælpe den enkelte tilbage tiluddannelse, til arbejdsmarkedet, eller til en aktiv pensionisttilværelse.