L 89 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ydernumre til privat praktiserende ergoterapeuter, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. april 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 16 (L89) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 16:”I øjeblikket er cirka 95 procent af ergoterapeuterne i Danmark ansat af detoffentlige. Dermed adskiller ergoterapeuter sig fra for eksempel fysioterapeu-ter, psykologer og optikere, hvor en væsentlig større andel arbejder på andrefinansielle vilkår. Ergoterapeuter i andre lande indgår i stort omfang også iforsikrings- og sygesikringssystemer. Ergoterapeuter har i dag syv specialerindenfor rehabilitering. Det er børn, gerontologi, senhjerneskade, håndterapi,psykiatri, hjælpemiddelformidling og arbejdsmiljø/ergonomi. Hvad er ministe-rens holdning til, at der indenfor disse specialer var mulighed for at bevilge etantal ydernumrene til privat praktiserende ergoterapeuter, således at kommu-nernes fik mulighed for at kunne opfylde deres lovmæssige genoptrænings- ogrehabiliteringsforpligtelser overfor borgerne ved f.eks. at kunne henvise nogleborgere til privat praktiserende ergoterapeuter med ydernumre?”Svar:Rehabilitering skal som sagt ses som en paraplybetegnelse for en samlet, hel-hedsorienteret og koordineret indsats på tværs af sektorer, på tværs af lovgiv-ning og ikke mindst på tværs af og i samarbejde mellem faggrupper. Ergotera-peuter er en vigtig faggruppe for den brede rehabilitering i både kommunalt ogregionalt regi.Ergoterapeuter kan naturligvis drive privat virksomhed. Det fremgår af sund-hedslovens § 140, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud omgenoptræning ved at etablere tilbud på egne institutioner eller ved indgåelse afaftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institu-tioner. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen kan indgå leverandøraftaler omgenoptræning, herunder ergoterapi, med private udbydere, hvis kommunen fxikke selv har tilstrækkelig kapacitet eller personale med de nødvendige kom-petencer til at løfte alle genoptræningsopgaverne.Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge genoptræningsindsatsenpå en måde, så borgere med et lægefagligt begrundet behov for genoptræningfår tilbudt et relevant genoptræningsforløb.Det er også den enkelte kommune, der har ansvaret for at vurdere det fagligeindhold hos de private udbydere, som kommunen vælger at indgå aftale med.En privat udbyder, der ønsker at levere genoptræningsydelser til kommuner –fx privat praktiserende ergoterapeuter - kan henvende sig til kommunalbesty-relsen med henblik på at indgå en leverandøraftale.