Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

byggeloven. (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.)

1. Baggrund og indhold

Hovedformålet med lovforslaget er at nedbringe energiforbruget i dendanske bygningsmasse. Med lovforslaget gives hjemmel til at stille kravom, at bygningsejere, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifterbygningsdele ud, vælger de mest energieffektive, rentable løsninger.Energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse vil således mindskes itakt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne.Lovforslaget sætter desuden øget fokus på, hvem der er ansvarlig for, atet byggeri udføres i overensstemmelse med reglerne ibygningsreglementet. Formålet er at sikre, at kravene ibygningsreglementet overholdes og får den ønskede effekt, herunder ogsåenergikravene.Herudover implementerer lovforslaget habitatdirektivet, som foreskriver,at kommunerne forud for alle planer og projekter, skal foretage envurdering af, om planen eller projektet påvirker et habitatområde.Forslag til lov om ændring af byggeloven blev den 9. oktober 2009 sendti høring hos en række erhvervsorganisationer og offentlige myndighedermed høringsfrist den 29. oktober 2009.78 organisationer og myndigheder er blevet hørt. I vedlagte høringsliste ibilag 1 er det anført hvilke organisationer og myndigheder, der har haftforslaget til udtalelse. Der er modtaget i alt 36 høringssvar.

2. Sammenfatning

Generelt er der tilslutning til indførelsen af hjemlen til at stillekomponentkrav. De fleste høringsparter, herunder Dansk Industri ogKommunernes Landsforening, bakker således op om muligheden for atstille komponentkrav, idet det vil have en positiv effekt på bygningersenergiforbrug.Herudover har nogle høringsparter givet udtryk for, at lovbestemmelsenog bemærkningerne hertil vedrørende bygherreansvaret efter deresmening ikke er tilstrækkelig klar.Udover de konkrete bemærkninger, der gennemgås nedenfor, harhøringssvarene givet anledning til få redaktionelle ændringer ogpræciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændringer påvirkerikke substansen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere ihøringsnotatet.De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner gennemgås ogkommenteres med udgangspunkt i følgende opdeling:3.1. Kontrol af lovkravet til komponenter, herunder lovliggørelse3.2. Omkostninger for bygherrer ved komponentkravene3.3. Komponentkrav i forbindelse med forsikringssager3.4. Arkitektoniske forhold og indeklima3.5. Bygninger undtaget komponentkrav3.6. Information om komponentkrav3.7. Entydig terminologi3.8. Forholdet til anden lovgivning3.9. Bygherreansvar3.10. Habitatdirektivet

3.1. Kontrol af lovkravet til komponenter, herunder lovliggørelse

Kommunernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, DanskBygningsinspektørforening,AkademiskArkitektforening,Konstruktørforeningen, Håndværksrådet og Foreningen af RådgivendeIngeniører mener, at indførelse af komponentkrav generelt er positivt,idet det vil have en positiv effekt på bygningers energiforbrug.Kommunernes Landsforening og Dansk Bygningsinspektørforeninganfører, at kommunerne med lovforslaget bliver pålagt administrativebyrder, idet de vil modtage flere byggesager som følge af indførelsen afkomponentkrav. Dette forklares med, at energimæssige forandringer, derikke tidligere krævede byggetilladelse, nu forudsætter, at der indsendes etprojekt til kommunernes byggesagsafdelinger. Herudover anførerKommunernes Landsforening, at kommunerne vil få øgede udgifter til

tilsyn i sager, hvor folk glemmer at anmelde udskiftninger, og hvorkommunen efterfølgende skal vurdere lovligheden.KonstruktørforeningenogDanskAkademiskeArkitekter,Bygningsinspektørforening Kreds Sydjylland ønsker, at der bliver indførtkontrolforanstaltninger, så det kan kontrolleres, at komponentkravenem.v. overholdes.Akademiske Arkitekter anfører, at kommunen ikke vil være i stand til atkonstatere ulovligheder, idet kommunerne ikke skal føre teknisk kontrolmed de tekniske krav i bygningsreglementet.

Kommentar

Indførelsen af komponentkrav medfører ikke ændringer af de nugældenderegler om, hvornår der stilles krav om byggetilladelse, anmeldelse m.v.Det er derfor fortsat således, at der stilles krav om byggetilladelse vedopførelse af nyt byggeri samt ved væsentlige ombygninger og ændringeraf bebyggelsen. Lovforslaget ændrer heller ikke de nugældende reglerom, at der ikke stilles krav om byggetilladelse, når der foretages mindreombygninger eller renoveringer såsom fx udskiftning af et vindue.Indførelsen af komponentkrav vil derfor ikke i sig selv påvirke antallet afbyggesager, der skal behandles af kommunerne.I dag er det op til kommunerne selv at afgøre, hvor mange sager de vilføre tilsyn med. Lovforslaget stiller ikke krav om, at kommunerne skalføre et særskilt tilsyn som følge af indførelsen af komponentkrav. Vælgeren kommune at føre et øget antal tilsyn på de bygninger, som erunderlagt kontrol af de tekniske forhold som følge af indførelsen afkomponentkrav, kan de øgede udgifter medregnes til omkostningerne vedbyggesagsbehandlingen.Det fremgår af byggelovens § 17, at det er den til enhver tid værendebygningsejer, der er ansvarlig for, at bygningsreglementet er overholdt.Selv om et krav om udskiftning af et komponent ikke kræverbyggetilladelse eller anmeldelse, skal den enkelte bygningsejer stadigvækoverholde kravet.For så vidt angår ønsket om mere kontrol af bygningsreglementets krav,blev det med lov om afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen frajuni 2008 (lov nr. 514 af 17. juni 2008 om ændring af byggeloven)besluttet, at kommunerne ved mindre og ukomplicerede byggerier, ikkelængere skal foretage kontrol af de tekniske forhold. Baggrunden forændringen var et ønske om en mere enkel og effektivbyggesagsbehandling. Samtidig blev det understreget, at det erbygherrens ansvar, at bygningsreglementets bestemmelser er overholdt.Med det nuværende lovforslag lægges der ikke op til en ændring afreglerne om kommunernes byggesagsbehandling.

3.2. Omkostninger for bygherrer ved komponentkravene

Bygherreforeningen anfører, at forslaget kan have helt uoverskueligekonsekvenser for bygherrernes økonomi og finder det forkert at angive, atlovændringen ikke vil have økonomiske og/eller administrativekonsekvenser for erhvervslivet. Det anføres videre, at det står helt åbentefter, hvilke kriterier der vil blive fastsat komponentkrav, og at dersamtidig åbnes for krav om ikke-rentable komponentkrav i særligetilfælde. Dette kan, anføres det, sætte konkurrencen ud af spil, særligt isituationer, hvor man går fra funktionskrav til snævert typevalg præget afnogle få dominerede komponentproducenter. Bygherreforeningenunderstreger derfor, at komponentkravene skal være rentable, og atlovgivningen bør afspejle renteudgiften forbundet med at gennemføreinvesteringer.Boligselskabernes Landsforening mener ikke, at der er behov for atsupplere det overordnede rentabilitetskrav med et komponentkrav. Entenvil komponentkrav ligge inden for rentabilitetskravet og dermed væreunødvendige, eller også vil kravene ifølge BoligselskabernesLandsforening være en skærpelse i forhold til rentabilitetskravet. Deskærpede komponentkrav bør derfor i følge BoligselskabernesLandsforening opgives. Såfremt de skærpede komponentkrav alligevelfastholdes, er det afgørende for Boligselskabernes Landsforening, at disselever op til det overordnede rentabilitetskrav. BoligselskabernesLandsforening finder, at skærpede komponentkrav kan føre til enfordyrelse af renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, hvormerudgifterne ikke modsvares af besparelser på energiudgifterne.Boligselskabernes Landsforening finder også, at de skærpedekomponentkrav kan medføre fordyrelser af vedligeholdelse af ældrebygninger, hvor der ikke kan anvendes gængse komponenter.Byggeskadefonden og Landsbyggefonden anfører, at der for mangeprodukters vedkommende ikke er fastsat levetid. Derfor forudsætter enberegning af rentabiliteten, at der sker en fastsættelse af renteniveau ogenergipriser i bygningsdelens levetid.

Kommentar

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative eller økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet, men er alene en hjemmel til at fastsættekomponentkrav i bygningsreglementet - uanset omfanget af det arbejde,der gennemføres.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de komponentkrav, der vil bliveopstillet i bygningsreglementet på baggrund af den nye hjemmel, vil væreprivatøkonomisk rentable. Dette vil blive præciseret yderligere ilovforslagets bemærkninger.Kravene vil blive fastsat på samme måde som de komponentkrav, der

allerede i dag findes i bygningsreglementet, dvs. i overensstemmelse medkravet om rentabilitet. Der er således ikke modstrid mellem de nuværenderentabilitetskrav i bygningsreglementet og anvendelse af den foreslåedehjemmel til at fastsætte komponentkrav i bygningsreglementet, der ogsågælder ved mindre renoveringer og vedligeholdelsesarbejder. De nyekrav vil blive fastsat på samme måde som tidligere komponentkrav, dvs. ioverensstemmelse med kravet om privatøkonomisk rentabilitet. Deenkelte komponentkrav fastsættes således på baggrund af oplysninger ompris, energibesparelse og tilbagebetalingstider inden for produktetslevetid. Kravene fastsættes ligeledes under hensyn til renteudgifterneforbundet med den initiale meromkostning.Dermed sikres det, at kravene er rentable. Det betyder, at merudgifter tilfx renoveringer og vedligeholdelsesarbejder modsvares af besparelser påenergiudgifterne. Dette gælder uanset, om der er tale om privateforbrugere, bygherrer eller erhvervsliv.Produktets levetid indgår altid i fastsættelsen af rentable komponentkrav.Af vejledningen til bygningsreglementets kapitel 7.4.1., stk. 3, fremgårlevetiderne for de væsentligste byggekomponenter. Disse vil bliveudbygget i vejledningen til det kommende bygningsreglement.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der kanskelnes mellem to typer af komponentkrav. Den ene type vedrørerkomponenter som vinduer, kedler, varmepumper m.m., hvor der vil blivestillet et fast, landsdækkende krav til komponentens energieffektivitet. Detsker på samme måde, som det allerede sker i dag for de nuværendekomponentkrav. Komponentkravene vil være privatøkonomisk rentable.Det kan dog ikke udelukkes, at der i helt særlige tilfælde kan værebygninger, hvis specielle konstruktion eller anvendelse medfører, at dissekrav ikke vil være rentable. Det kan fx være tilfældet, hvis man ingenenergiudgifter har – og dermed ingen energibesparelse kan få. Dettevurderes alene at gælde i ganske særlige tilfælde, og merudgiften veddisse komponentkrav vurderes at være begrænset.Den anden type komponentkrav vedrører alene krav om efterisolering iforbindelse med fx udskiftning af tag. Disse krav findes allerede i dag ibygningsreglementet. Her er den privatøkonomiske rentabilitet afhængigaf den mængde isolering, der allerede findes i bygningen samt denenkelte bygnings konstruktion. Merudgiften ved efterisolering er typiskstørre. Derfor gøres kravet om at foretage efterisolering i forbindelsemed mindre renoveringer, ombygninger og udskiftninger kun gældende,når det i det konkrete tilfælde er rentabelt at gennemføre, dvs. atinvesteringen modsvares af den besparelse, der opnås påenergiudgifterne.Kravene fastsættes ligeledes under hensyn til at sikre en fortsatpriskonkurrence. Det sikres således, at flere producenter kan opfylde

kravene. Endvidere vil der være en overgangsperiode, før kravene træderi kraft, hvor producenter kan tilpasse deres produkter de nye krav.Når kravene til komponenter strammes, vil de produkter, der ikke leverop til kravet, forsvinde ud af markedet. De virksomheder, hvis produkterikke længere kan afsættes til det danske marked, skal således udvikle nyeprodukter, der lever op til kravene. Hermed skabes incitament tilteknologisk udvikling. Tidligere erfaringer viser, at der hurtigt kommerflere produkter på markedet, der lever op til kravene, og at priserne overtid falder i takt hermed. Denne udvikling så man ved stramningerne afkravene til gaskedler og varmegenindvindingsanlæg i 2006. Her erpriserne i dag faldet til samme niveau som før kravskærpelserne, selvomprodukterne har højere energieffektivitet og giver forbrugeren løbendebesparelser på energiregningen.Dekonkretekomponentkravfastsættesidetkommendebygningsreglement, der sendes i bred høring. Skulle det mod forventningvise sig, at konkrete rentable komponentkrav medfører betydeligeomkostninger for fx vedligeholdelse af ældre bygninger, vil der iforbindelse med høringsprocessen være mulighed for at tage højde fordette.

3.3. Komponentkrav i forbindelse med forsikringsskader

Forsikring og Pension ønsker, at det præciseres, i hvilket omfang dekommende regler vil omfatte udbedringer af forsikringsskader, idetlovforslaget kan medføre betydelige merudgifter i forbindelse medudbedringerne. Disse merudgifter vil ifølge Forsikring og Pension blivevæltet over på forsikringstagere med højere priser til følge. Hvis reglernemedfører meget omfattende merudgifter ved erstatning afforsikringsskade, ønsker Forsikring og Pension, at forsikringsselskabernefår mulighed for ekstraordinært at regulere/hæve forsikringspræmierneuden at bruge de normale principper for varsling af ændringer afforsikringsvilkår og præmier. Forsikring og Pension understreger, atkomponentkravene skal være rentable.

Kommentar

Lovforslaget bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til ibygningsreglementet at fastsætte krav til komponenters energieffektivitet,når der foretages renoverings-, ombygnings- og vedligeholdelsesarbejde,uanset omfanget af det arbejde, der gennemføres. I medfør af lovforslagetvil der således i bygningsreglementet blive stillet krav tilenergieffektiviteten af en række komponenter. Det fremgår aflovforslaget, at kravene skal være privatøkonomisk rentable.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at kravene vil gælde ved alleudskiftninger, renoveringer og ombygninger, uanset størrelsen af detkonkrete arbejde der udføres. Kravene vil derfor også gældeudskiftninger, renoveringsarbejder m.m., der gennemføres som led i

udbedringer af forsikringsskader. Det gælder generelt forbygningsreglementet, at ombygninger og større renoveringer, herundersom led i udbedringen af forsikringsskader, skal overholde gældenderegler i bygningsreglementet, uanset hvilke krav der gjaldt, da bygningeni sin tid blev opført. Dette princip gælder således allerede i dag for denuværende komponentkrav i bygningsreglementet ved størreenkeltforanstaltninger, ombygninger m.m., dvs. også som led i udbedringaf forsikringsskader.Dekonkretekomponentkravfastsættesidetkommendebygningsreglement, der sendes i bred høring, herunder tilforsikringsbranchen. Såfremt forsikringsselskaberne i denne procesvurderer, at de nye regler giver anledning til at hæve forsikringspræmier,kan de efter de gældende principper om varsling af ændringer afforsikringsvilkår og præmier gøre dette.Der vil være en overgangsperiode på 6 mdr. fra offentliggørelsen af detnye bygningsreglement, og til reglerne træder i kraft. Der vil såledesvære tid til på normal vis at varsle eventuelle ændringer afforsikringsvilkår.

3.4. Arkitektoniske forhold og indeklima

Akademisk Arkitektforening nævner i deres høringssvar, at detforeliggende forslag ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn tilarkitektoniskudtryk,byggeskikogindeklima.AkademiskArkitektforening nævner videre, at der vil opstå æstetiske problemer vedfx udskiftning af gamle vinduer med nye energirigtige vinduer.Akademisk Arkitektforening foreslår derfor, at der nedsættes et udvalg,der skal opstille arkitektoniske guidelines for bl.a. udskiftning af vinduer.Energistyrelsen nævner, at der i lovforslaget bør lægges afgørende vægtpå, at der også – hvor dette er muligt – tages hensyn til andre positiveeffekter end energibesparelsen, fx forbedring af indeklimaet.Slots- og Ejendomsstyrelsen nævner ligeledes, at udskiftning af vinduerikke bør føre til uensartet arkitektonisk udtryk på bygningsfacader oganfører videre, at fremtidige krav til efterisolering ikke må føre tilutilsigtede langtidsvirkninger med opfugtede bygninger og nedbrudtekonstruktioner.Landsbyggefonden og Byggeskadefonden anfører, at arkitekturen i ældreboligområder vil blive ændret radikalt, idet de skærpede energikrav vilbetyde, at bygningsejere formentlig altid må vælge store termoruder istedet for sprossevinduer. Herudover spørger Byggeskadefonden, omvinduestyper i lokalplaner tilsidesætter de skærpede energikrav ibyggeloven. Landsbyggefonden og Byggeskadefonden anfører, atrenoveringer og udskiftninger af klimaskærm med særligt fokus på

Kommentar

Lovforslaget udmønter flere af initiativerne i regeringens strategi forreduktion af energiforbruget i bygninger. Det fremgår af strategien, atindsatsen for at nedbringe energiforbruget i bygningerne skal ske ioverensstemmelse med ønskerne om at sikre et sundt og behageligtindeklima og bygninger af høj æstetisk kvalitet. Komponentkravene vilderfor blive fastlagt under hensyntagen til disse formål.De gældende krav i bygningsreglementet om korrekt opbevaring oghåndtering af byggevarer såvel som korrekt udførelse af fxefterisoleringsarbejder er fortsat gældende og skal naturligvis fortsatoverholdes, når komponentkravene skærpes.I forbindelse med udarbejdelsen af Bygningsreglement 2008 blev derindført bestemmelser, jf. kapitel 7.4.3, stk. 6 og 7, der skulle sikre, atvinduer med fx sprosser forsat kunne anvendes. Disse regler beholdes ogudbygges i det kommende bygningsreglement. Energikravene vil såledesblive udformet, så der tages hensyn til det arkitektoniske udtryk. Derforvil man fortsat kunne have fx dannebrogsvinduer i en renoveret ejendom.Ligeledes er bygningsreglementets krav til vinduers energieffektivitet ikketil hinder for, at der i lokalplaner kan stilles krav om fx brug afdannebrogsvinduer.Det præciseres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at kravenei bygningsreglementet vil blive fastsat under hensyn til ønskerne om atsikre et sundt og behageligt indeklima og bygninger af høj æstetiskkvalitet.

3.5. Bygninger undtaget komponentkravene

Akademisk Arkitektforening og Bygherreforeningen anfører, at det børfremgå af bemærkningerne, at bevaringsværdige bygninger er undtagetkravene.Foreningen af Rådgivende Ingeniører anfører, at der bør kunne søgesdispensation for kravene i forhold til den enkelte bygnings formål.Således bør bygninger, der kun opvarmes til 5 grader C, undtages forkomponentkravene.

Kommentar

Det fremgår af bygningsreglementets 7.4.1, stk. 2, at bl.a.bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarendebyplansvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration ellerbygninger udpeget i kommuneplanene som bevaringsværdige, er undtagetenergikravene. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne tillovforslaget.

3.6. Information om komponentkrav

DanskBygningsinspektørforeningKredsSydjylland,Konstruktørforeningen, Akademisk Arkitektforening og KommunernesLandsforening mener, at der bør laves informationskampagner om dekommende tiltag i bygningsreglementet, så borgere og byggeriets parter iøvrigt bliver informeret om de nye komponentkrav.

Kommentar

De nye komponentkrav vil fremgå af bygningsreglementet på Erhvervs-og Byggestyrelsens hjemmeside. Herudover vil eksempelsamlingen tilbygningsreglementet ligeledes blive opdateret med de nye krav.Derudover vil Videncenter for Energibesparelser i byggeriet informerebredt om de nye krav og igangsætte kampagner om bl.a. de nye krav. Denprimære målgruppe for videncenteret er håndværkere, installatører,rådgivere og andre, som er involveret i energiforbedringer af bygninger,herunder direkte rådgivning af bygningsejere.Der er således afsat 10 mio. kr. årligt til og med 2011 til kampagner omenergibesparelser i bygninger. Kampagnerne skal bl.a. understøttekravene i bygningsreglementet.Endelig lægges information om nye komponentkrav på hjemmesidenboligejer.dk.

3.7. Entydig terminologi

Akademisk Arkitektforening nævner, at der i byggelovgivningen børanvendes en ensartet terminologi, og at Erhvervs- og Byggestyrelsen iIKT-bekendtgørelsen anvender betegnelsen ”objekter” om komponenter.Dansk Byggeri finder det ønskeligt, at begreberne ”ombygninger ogforandringer” præciseres.

Kommentar

Der bør anvendes en entydig terminologi i byggelovgivningen. I IKT-bekendtgørelsen er betegnelsen objekter valgt til at dække alle former forbygningsdele og processer, der indgår i et byggeri. I bygningsreglementeter komponenter valgt som samlebetegnelse for de konkrete bygningsdele,

der stilles krav til i reglementet. Når kravene fastsættes, vil de blivefastsat for de enkelte bygningsdele, og der kan således ikke opstå tvivlom, hvilken konkret komponent kravet omfatter.Begreberne ombygninger og forandringer anvendes i dag ibygningsreglementet, idet der bl.a. stilles krav om, at klimaskærm oginstallation skal overholde en række krav ved større ombygninger ogandre væsentlige energimæssige forandringer. Med den nye hjemmel kander fremadrettet stilles krav til ombygninger og energimæssigeforandringer i klimaskærm og installation, uanset omfanget af disse. Derlægges derfor ikke med lovforslaget op til, at anvendelsen af dissebegreber ændres i det kommende bygningsreglement. Derimod vil detkommende bygningsreglement præcisere, hvilke krav der gælder vedforskellige former for ombygninger og forandringer.

3.8. Forholdet til anden lovgivning

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Slots- og Ejendomsstyrelsen samtBygherreforeningen anfører, at lovforslaget bør følges op af en ændring ilejelovgivningen, således at omkostningerne til energiforbedrende tiltagkan overføres på lejeren.Byggeskadefonden anfører, at det antages, at merudgifter tilenergiforbedringeriforbindelsemedByggeskadefondensskadeudbedringer ikke skal dækkes af fonden, men fortsat vil skulleafholdes af bygningsejeren.

Kommentar

Lovforslaget udmønter en række af initiativerne i regeringens strategi forreduktion af energiforbruget i bygninger. Regeringens strategi forreduktion af energiforbruget i bygninger omfatter desuden initiativer, derskal fremme energireduktioner i den private og almene lejeboligmasse.Blandt disse initiativer er en ændring af lejelovgivningen med henblik påat styrke udlejers incitament til at foretage totaløkonomisk rentableforbedringer. Dette lovforslag forventes fremsat af indenrigs – ogsocialministeren i januar 2010.Reglerne om, hvad Byggeskadefonden skal dække, ændres ikke medlovforslaget. Det er derfor fortsat bygningsejeren, der skal dækkemerudgifter til energiforbedringer. Bygningsejeren er desuagtet fortsatforpligtet til at overholde kravene i bygningsreglementet.

som ønsker at opføre et byggeri, idet landmanden i medfør af lovforslagetbliver at betragte som en professionel bygherre, uanset at der er indgåetaftale med en entreprenør.Håndværksrådet ønsker, at der sker en præcisering af, hvornår der er taleom en professionel bygherre, og at forskellen mellem fagentreprenører ogtotalentreprenører præciseres.Dansk Byggeri ønsker, at det præciseres, at bygherreleverancer (fxleverancer ved bygningsejerens egen opsætning af fliser) ikke er omfattetaf den professionelle bygherres ansvar.Bygherreforeningen mener, at lovforslaget åbner for en række juridiskeproblemstillinger, herunder om der kan kræves erstatning for højereenergiforbrug end det beregnede, og om der i givet fald er entidsbegrænsning på dette ansvar.Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening ønskerbegge præciseringer i lovbemærkningerne, så der ikke kan opstå tvivl omhenholdsvis bygningsejers og (den professionelle) bygherres ansvar.Dansk Bygningsinspektørforening Kreds Sydjylland anfører, at de ønskeren præcisering af, hvor kommunerne skal henvende sig i forbindelse medlovliggørelsessager.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke de allerede gældende regler om ansvar forbygherren. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.Det offentligretlige ansvar (dvs. ansvaret over for kommunen) foroverholdelse af byggeloven og bygningsreglementet påhviler fortsat denenkelte bygningsejer, som overfor kommunen er ansvarlig for, at reglerneer overholdt. Kommunerne skal således fortsat henvende sig til bygnings-ejeren i lovliggørelsessager. Dette fremgår af byggelovens § 16 C, stk. 3,og er gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger.For det civilretlige ansvar (dvs. (erstatnings-)ansvaret mellem to private)sætter lovforslaget øget fokus på, at en professionel bygherre(entreprenøren), som indgår aftale med en bygningsejer om udførelse afet bygger, er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler fortab som følge af, at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse medbygningsreglementet. Overholder en bygning ikke kravene ibygningsreglementet, og er der handlet ansvarspådragende, kan derkræves erstatning efter dansk rets almindelige regler og praksis herfor.Det bemærkes i den forbindelse, at bygningsreglementet stiller krav tildet beregnede og ikke det faktiske energiforbrug. En vurdering af, om enbygning er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet og et

eventuelt erstatningsansvar, vil derfor altid ske på baggrund af detberegnede energiforbrug.De almindelige forældelsesregler for et eventuelt ansvar som følge afmanglende overholdelse af bygningsreglementet ændrer lovforslaget ikkeved.Begrebet ”den professionelle bygherre” blev indført i lov nr. 575 af 6.juni 2007 om ændring af byggeloven (byggeskadeforsikring m.v.) og ersåledes ikke nyt. For så vidt angår spørgsmålet fra DanskLandbrugsrådgivning om landmandens ansvar, er denne ikkeprofessionel bygherre i byggelovens forstand, idet landmanden ikke harsom profession at udføre byggeri.For så vidt angår spørgsmålet om en afgrænsning af den professionellebygherres ansvar i de tilfælde, hvor bygningsejeren fx selv står foropførelse af dele af byggeriet, er dette allerede medtaget i lovforslaget.Bestemmelsen omhandler således kun den professionelle bygherres egetarbejde og leverancer, og hverken ændrer eller udvider dette ansvar.Bestemmelsen vil heller ikke medføre nogen ændringer ifagentreprenørens eller totalentreprenørens erstatningsansvar forudførelsen af byggeri.Fagentreprenøren skal sørge for, at hans egen fagentreprise er udførtkorrekt og i henhold til kravene i bygningsreglementet, somHåndværksrådet rigtigt påpeger. Det er i den situation den enkeltebygningsejer, der er ansvarlig for, at det samlede arbejde opfylderkravene i bygningsreglementet. Bygningsejeren vil som hidtil kunnevidereføre et krav mod fagentreprenøren, hvis denne har handletansvarspådragende.Hvis bygningsejeren vælger at lade en professionel bygherre udførearbejdet som totalentreprenør, vil det være den professionelle bygherre,der skal sørge for, at det samlede arbejde opfylder kravene ibygningsreglementet. Totalentreprenøren vil som hidtil kunne videreføreet krav mod den af hans underleverandører, der har handletansvarspådragende.Lovforslagets bemærkninger præciseres i lyset heraf.

konsekvensvurdering varetages allerede i dag i praksis af kommunerne ibyggesagsbehandlingen”, som fremgår af bemærkningerne tillovforslaget, formuleres anderledes.Bygherreforeningen og Slagelse Kommune har i deres høringssvar anført,at kommunerne ikke i dag er forpligtet ved lov til at foretage enhabitatvurdering ved udstedelse af byggetilladelser. De mener derfor, atindførelse af en sådan pligt vil medføre øgede administrative byrder forkommunerne og således udløse krav om DUT-kompensation.Akademiske Arkitekter anfører på den anden side, at habitatdirektivetgælder, uanset om direktivet bliver implementeret med lovforslaget.KøbenhavnsKommunefinderdetproblematisk,atbygningsmyndighederne pålægges at foretage habitatvurderinger efterbyggeloven, da Københavns Kommune ikke mener, at der generelt erkompetencer i kommunerne til at foretage en sådan vurdering.

Kommentar

For at et direktiv kan skabe forpligtelser for private, skal direktivetimplementeres i national lovgivning. Danmark er således forpligtet til atimplementere habitatdirektivet, hvilket sker med lovforslaget.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne allerede i dag ipraksis foretager den nødvendige habitatvurdering, er det korrekt, atkommunerne ikke i dag i byggeloven er forpligtet til at foretage enhabitatvurdering ved udstedelse af byggetilladelser. Kommunerne hardog i medfør af bygningsreglementet kapitel 1.10 pligt til at påse, atbyggearbejdet ikke er i strid med anden relevant lovgivning, før der givesbyggetilladelse. Oplistningen i kapitel 1.10 kan ikke opfattes somudtømmende.Bemærkningerne til lovforslaget tilrettes derfor, at det fremgår, at ”Detvurderes, at kommunerne i vid udstrækning i forbindelse med andenlovgivning foretager den nødvendige habitatvurdering”.I forlængelse heraf er det vurderingen, at implementeringen afhabitatdirektivet ikke medfører øgede omkostninger for kommunerne, derkræver DUT-kompensation.Det bemærkes i den forbindelse, at habitatområderne i Danmark omfatterfx Grenen (Skagen), Råbjerg Mile og en række geografisk afgrænsedeheder, klitplantager, strande, åer, skove, moser og søer, hvorbyggesagsbehandling hverken for nærværende eller fremadrettet vil værerelevant.

Bilag 1

Hørte myndigheder og organisationer

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastettil lovforslaget, der desuden har været offentliggjort på Erhvervs- ogByggestyrelsens hjemmeside og høringsportalen:AdvokatrådetAdvokatsamfundetAkademisk ArkitektforeningAndelsboligforeningernes FællesrepræsentationArkitektforbundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådBAT-KartelletBIPS – byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejdeBeredskabsstyrelsenBoligselskabernes LandsforeningBrancheforeningen for Bygningssagkyndige og EnergikonsulenterByfornyelse DanmarkBy- og LandskabsstyrelsenByggecentrumByggefagenes Kooperative LandssammenslutningByggeskadefondenByggeskadefonden vedr. BygningsfornyelseByggesocietetetBygherreforeningen i DanmarkByggeriets EvalueringscenterDanmarks LejerforeningerDanmarks Tekniske UniversitetDanmark Tekniske Universitet - bygDansk ByggeriDansk BygningsinspektørforeningDansk EjendomsmæglerforeningDansk IndustriDansk StandardDanske AdvokaterDanske ArkitektvirksomhederDatatilsynetDanske HandicaporganisationerDen Danske LandinspektørforeningDet Centrale HandicaprådDI ByggematerialerEjendomsforeningen DanmarkEnergitjenestenEnergistyrelsenErhvervs- og SelskabsstyrelsenETA-Danmark A/S godk.org. ByggevarerFinansministeriet

FinanstilsynetFonden RealdaniaForbrugerstyrelsenForeningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.IForbrugerrådetForsikring og PensionForsvaretHåndværksrådetIndenrigs- og SocialministerietIngeniørforeningen i DanmarkJydske GrundejerforeningerKommunernes LandsforeningKommunalteknisk ChefforeningKonkurrencestyrelsenKonstruktørforeningenLandsbyggefondenLandbrug og FødevarerLejernes LandsorganisationLejeorganisationen BOSAM – Boligforeningernes sammenslutning i DKMiljøministerietMiljøstyrelsenParcelhusejernes LandsforeningPraktiserende Landinspektørers ForeningRealkreditrådetSikkerhedsstyrelsenSkatteministerietSlots- og EjendomsstyrelsenStatens ByggeforskningsinstitutStatsministerietSBB - Sammenslutningen af bygningssagkyndigeSundhedsstyrelsenTekniq, Installatørernes organisationTeknologisk InstitutTransport- og EnergiministerietTræbranchens OplysningsrådUniversitets- og BygningsstyrelsenVeltek VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

byggeloven. (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.)

1. Baggrund og indhold

2. Sammenfatning

3. Konkrete bemærkninger

3.1. Kontrol af lovkravet til komponenter, herunder lovliggørelse

Kommentar

3.2. Omkostninger for bygherrer ved komponentkravene

Kommentar

3.3. Komponentkrav i forbindelse med forsikringsskader

Kommentar

3.4. Arkitektoniske forhold og indeklima

Kommentar

3.5. Bygninger undtaget komponentkravene

Kommentar

3.6. Information om komponentkrav

Kommentar

3.7. Entydig terminologi

Kommentar

3.8. Forholdet til anden lovgivning

Kommentar

3.9. Bygherreansvar

Kommentar

3.10. Habitatdirektivet

Kommentar

Bilag 1

Hørte myndigheder og organisationer