Henvendelsen:

KPMG henvender sig på vegne af en gruppe af mineralogiske virksomheder, Ardagh GlassHolmegaard A/S, Faxe Kalk A/S, KnaufDanogips A/S, Rockwool A/S, Akzo Nobel SaltA/S, Aalborg Portland A/S og Kalk- og Teglværksforeningen. Virksomhederne er CO2-kvoteregulerede.KPMG konstaterer, at der i det fremsatte lovforslag (L 63) er foreslået en væsentlig skær-pelse af den nugældende affattelse af svovlafgiftslovens § 33 med 5 års tilbagevirkendekraft for de CO2-kvoteregulerede virksomheder. KPMG finder, at dette er i strid med godforvaltningsskik og dansk lovgivningstradition.Efter KPMG’s opfattelse fik de CO2-kvoteregulerede virksomheder med ændringslov nr.464 af 9. juni 2004 et bundfradrag i svovlafgiften fra 1. januar 2005, som dog ikke er sat ikraft. Det fremsatte lovforslag (L 63) ophæver lempelsen og erstatter den af nogle nye ogskærpede bestemmelser med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2005. Indtil lovændrin-gen i 2004 var kriteriet for at kunne opnå bundfradraget i svovlafgiften, at der var tale omen energiintensiv virksomhed (tung proces), der havde en energieffektiviseringsaftale, ogsom havde foretaget investeringer over 10 mio. kr. i en bestemt årrække. Efter en periodeville bundfradraget så udløbe. Ved ændringsloven i 2004 blev de CO2-kvotereguleredevirksomheder fra den 1. januar 2005 efter lovens ordlyd ubetinget berettiget til bundfradra-get, dvs. uden de hidtidige betingelser om tung proces, energieffektiviseringsaftale og inve-steringer.Endvidere nævnes, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven fra2004, at formålet med ændringerne af svovlafgiftsloven var, at de virksomheder, der hidtilhavde været omfattet af bundfradragsbestemmelsen fremover ikke skulle have energieffek-tiviseringsaftale, hvis de var CO2-kvoteregulerede. Forklaringen var, at en energieffektivi-seringsaftale udløser tilskud til dækning af virksomhedernes omkostninger til CO2-afgift.Denne CO2-afgift ville imidlertid ikke blive en omkostning for de CO2-kvotereguleredevirksomheder, da det bl.a. var formålet med ændringsloven at fritage disse for CO2-afgiften. Derfor skulle der ikke stilles krav om, at virksomheden havde en energieffektivi-seringsaftale – da de ikke kunne få tilskud, når de fik hele CO2-afgiften lempet.Da ændringsloven i 2004 blev vedtaget, medførte dette dermed efter KPMG’s opfattelse, atde CO2-kvoteregulerede virksomheder uden de nævnte tidligere betingelser fik ret til bund-fradraget i svovlafgiften fra den 1. januar 2005.KPMG nævner, at de i det fremsatte lovforslag (L 63) foreslåede ændringer af svovlafgifts-loven har to konsekvenser. For kul bringes regelsættet reelt tilbage til dets oprindelige formfør lovændringen i 2004. For svovlafgift af fjernvarme til virksomheder skærpes kraveneyderligere bl.a. både i forhold til hvilke brændsler, der kan gives bundfradrag for, og hvorlang tid bundfradraget kan ydes.Der er i det fremsatte lovforslag (L63) foreslået en ordning med tilbagebetaling af CO2-afgift for 2005-2009 til de almindelige CO2-kvoteregulerede virksomheder, som dog skalbetale minimumsafgift. Ved de foreslåede regler sikres her, at svovlafgiften indregnes i mi-Side 2

nimumsafgiften. For de CO2-kvoteregulerede virksomheder med mineralogiske processer,hvor der ikke stilles krav om betaling af minimumsafgift, foreslås imidlertid ikke en lig-nende ”medregningsregel” vedrørende svovlafgiften, der således ikke omfattes af tilbage-betalingsordningen. Formålet med lovforslaget (L 63) er ellers i videst muligt omfang atsikre en gennemførelse af de oprindelige bestemmelser fra 2004, der netop indebar en frita-gelse for CO2-afgiften og bundfradrag i svovlafgiften. Dette kunne have været sikret ved atbeholde den oprindelige bestemmelse om bundfradrag i svovlafgiftsloven fra 2004.KPMG har forståelse for ønsket om at rette fejl i lovgivningen, men er af den opfattelse, aten skærpelse med tilbagevirkende kraft er helt uantagelig og et massivt brud på dansk lov-givningstradition og udmeldingerne fra Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard, som cite-res vedrørende retssikkerhed i SKAT: ”Vi tænker retssikkerhed ind i alt hvad vi laver. Vibehandler alle lige og fair, og det opleves sådan.” En korrektion af reglerne bør derfor skemed fremadrettet virkning. KMPG anmoder dog om, at ændringen af svovlafgiftsloven fra2004 fastholdes fremadrettet, netop i den nuværende situation med væsentligt stigende af-gifter og dårlige markedsforhold samt af hensyn til at bevare danske arbejdspladser.

Kommentar:

Indledningsvis vil jeg bemærke, at jeg har en positiv forståelse for, at der afgiftsmæssigt ta-ges hensyn til danske virksomheders energikrævende mineralogiske processer m.v. Der ertale om virksomheder, som er stærkt konkurrenceudsatte.På denne baggrund vil jeg gerne komme KPMG’s ønsker delvis i møde. Jeg vil stille æn-dringsforslag til det fremsatte lovforslag (L 63) om en ordning med tilbagebetaling af plig-tig svovlafgift til virksomheder for deres mineralogiske processer m.v. for perioden 2005-2009. Det vurderes, at et sådan forslag ikke vil være i strid med EU’s energibeskatningsdi-rektiv m.v. Det skønnes, at der herved skal tilbagebetales et svovlafgiftsbeløb på i omegnenaf 20 mio. kr.Med hensyn til fremtiden fra den 1. januar 2010 er jeg ikke indstillet på, at der skal giveslempelser i svovlafgiften i forhold til bestemmelserne i det fremsatte lovforslag (L 63). Enfremtidig lempelse i svovlafgiften vil indebære en risiko for svækkelse af afgiftens miljø-mæssige incitamenter til mindsket udledning af svovl, som jeg vil være betænkelig ved.Jeg er i øvrigt ikke enig i KPMGs opfattelse vedrørende svovlafgiftsloven bortset fra et en-kelt punkt. Der er tale om komplekse problemstillinger. Jeg ønsker klarhed omkring dennesag, som jeg derfor vil redegøre forholdsvis grundigt for nedenfor.Ifølge den nugældende svovlafgiftslov gælder en ordning, hvorefter virksomhederne på vis-se betingelser kan opnå et bundfradrag i svovlafgiften. Denne ordning er opdelt i to delord-ninger.Den ene ordning vedrører virksomheder, der betaler afgift af svovl fra kul. Disse virksom-heder får eventuelt et bundfradrag i svovlafgiften efter reglerne i den gældende svovlaf-giftslovs § 33, stk. 1 og 2. Den anden delordning vedrører virksomheder, som får leveretfjernvarme, som er baseret på fuelolie m.v. eller kul. Disse virksomheder får eventuelt til-bagebetalt svovlafgift efter den gældende svovlafgiftslovs § 33, stk. 7.Side 3

Jeg vil herefter nærmere redegøre for hver af de gældende delordninger, herunder deres re-lation til:Den ikke ikrafttrådte ændringslov nr. 464 af 9. juni 2004 (herefter benævnt 2004-loven),de relevante foreslåede ændringer af svovlafgiftsloven i det fremsatte lovforslag (L63), ogKPMG’s opfattelse, hvorefter alle de CO2-kvoteregulerede virksomheder med2004-loven fik et bundfradrag i svovlafgiften fra 1. januar 2005, som dog ikke er sati kraft, og at der på den baggrund i det fremsatte lovforslag (L 63) er foreslået envæsentlig skærpelse af svovlafgiftslovens bestemmelser om bundfradrag i svovlaf-giften med 5 års tilbagevirkende kraft for de CO2-kvoteregulerede virksomheder.

Jeg begynder med førstnævnte delordning, som vedrører de virksomheder, der betaler afgiftaf svovl fra kul, og som i dag eventuelt får bundfradrag i svovlafgiften efter reglerne i dengældende svovlafgiftslovs § 33, stk. 1 og 2.Bundfradraget vedrørende kulEfter gældende regler kan virksomhederne opnå et særligt bundfradrag i svovlafgiften forkul på følgende betingelser m.v.:Der skal være tale om en energiintensiv proces (tung proces), som fremgår af bilag1 til CO2-afgiftsloven.Virksomheden skal have indgået en energieffektiviseringsaftale, som gør virksom-heden berettiget til tilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.Virksomhedens ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.Bundfradraget gælder indtil ultimo 2005, hvis ovn- eller kedelanlægget er byggeteller renoveret før den 1. januar 1986.Hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. mel-lem 1. januar 1986 og 1. april 1995 udløber bundfradraget i det 20. år efter bygnin-gen eller renoveringen.

visse afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), og hvor virksomheden har indgåetaftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift ivisse virksomheder med et stort energiforbrug (Aftaler om energieffektivisering m.v.), oghvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1.januar 1976 til 1. april 1995, eller som har tilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov omCO2-kvoter, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradragetfor det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bund-fradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det fordet pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0.Stk. 2.Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af år 2005, hvis ovn- eller kedelanlæg-get er bygget eller renoveret før den 1. januar 1986. Hvis ovn- eller kedelanlægget er byg-get eller renoveret for mindst 10 mio. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, udløberfradraget i stk. 1 i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.”Hvis man kun foretager en isoleret læsning af § 33, stk. 1, kan bestemmelsen efterlade detindtryk, at alle CO2-kvoteomfattede virksomheder kan få det særlige bundfradrag vedrø-rende kul i svovlafgiften. Bestemmelsen i § 33, stk. 1, indgår imidlertid i en større sam-menhæng, som viser noget andet.Perioden for fradraget er således omtalt i den ovennævnte § 33, stk. 2, hvorefter f.eks.bundfradraget udløber i det 20. år efter bygningen eller renoveringen, hvis ovn- eller kedel-anlægget er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april1995. Det viser, at bundfradraget gives under forudsætning af, at der er foretaget denneombygning eller renovering af nogle anlæg. Det indebærer, at CO2-kvoteomfattede virk-somheder, som ikke opfylder disse forudsætninger i § 33, stk. 2, ikke kan få det særligebundfradrag vedrørende kul i svovlafgiften.Hertil kommer at de omhandlede regler om bundfradrag også må ses i sammenhæng medbemærkningerne til 2004-loven. Som det er nævnt i både forslaget til 2004-loven og iKPMG’s henvendelse, var det ifølge forslagets bemærkninger bl.a. formålet med 2004-loven at fritage de CO2-kvoteregulerede virksomheder for CO2-afgift, og at der netop derforikke skulle stilles som betingelse for bundfradrag i svovlafgiften, at CO2-kvotereguleredevirksomheder skulle have en energieffektiviseringsaftale med et incitament i form af et til-skud til dækning af CO2-afgift (se eventuelt ovennævnte oplistning af betingelserne). Virk-somhederne indgår næppe en energieffektiviseringsaftale, når de får hele CO2-afgiften lem-pet.Elværkerne er CO2-kvoteregulerede. Hvis elværkerne som CO2-kvoteregulerede virksom-heder skal have bundfradrag i svovlafgiften for f.eks. perioden 2005-2009, vil det koste sta-ten et provenu på mellem 400 og 500 mio. kr. Det står der ikke noget om i forslaget til2004-loven. Hvis de øvrige relevante CO2-kvoteregulerede virksomheder skal have bund-fradrag i svovlafgiften for f.eks. perioden 2005-2009, vil det koste staten et provenu påhenved 20 mio. kr. Det er heller ikke nævnt i forslaget til 2004-loven.På dette grundlag er det Skatteministeriets afgiftsretlige vurdering, at ændringen af den hid-tidige regel om bundfradrag i svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, med den ikke ikrafttrådte æn-Side 5

dring fra 2004-loven, må fortolkes som blot en tilpasning som følge af 2004-lovens CO2-afgiftsfritagelse for CO2-kvoteregulerede virksomheder. Dette gælder uanset, at ordlydensom sagt isoleret set kan efterlade det indtryk, at alle CO2-kvoteomfattede virksomhederkan få det særlige bundfradrag vedrørende kulprodukter i svovlafgiften. Jeg må henholdemig hertil.Det er endvidere KPMG’s opfattelse, at der med det fremsatte lovforslag (L 63) i realitetenforeslås en væsentlig skærpelse af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, med 5 års tilbagevirkendekraft for de CO2-kvoteregulerede virksomheder. Dette er jeg ikke enig i.Den foreslåede nyaffattelse af § 33, stk. 1, i det fremsatte lovforslag (L 63) præciserer be-tingelserne for særligt bundfradrag i svovlafgiften. Med nyaffattelsen bestemmes, at enhvervirksomhed, uanset om den er kvotereguleret eller ej, vil kunne få det særlige bundfradrag isvovlafgiften fra den 1. januar 2005, når følgende betingelser m.v. er opfyldt:Der skal være tale om en energiintensiv proces (tung proces), som fremgår af bilag1 til CO2-afgiftsloven.Virksomhedens ovn- eller kedelanlæg skal være bygget eller renoveret for mindst10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.Bundfradraget gælder indtil ultimo 2005, hvis ovn- eller kedelanlægget er byggeteller renoveret før den 1. januar 1986.Hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. mel-lem 1.januar 1986 og 1. april 1995 udløber bundfradraget i det 20. år efter bygnin-gen eller renoveringen.

Det ses, at to af de tidligere nævnte betingelser i den gældende § 33, stk. 1 og 2, med tillægaf ændringen af denne bestemmelse i den ikke ikrafttrådte 2004-lov, dvs. betingelserne omat virksomheden skal have indgået en aftale om energieffektivisering eller være CO2-kvotereguleret, er bortfaldet. Der er således ikke tilføjet nye betingelser, tværtimod. Der-med er der i realiteten ikke – som anført af KPMG - tale om en skærpelse af svovlafgiftslo-vens § 33, stk. 1, med 5 års tilbagevirkende kraft for de CO2-kvoteregulerede virksomhe-der.Jeg er således uenig i KPMG’s kritik af den i det fremsatte lovforslag (L 63) foreslåede ny-affattelse af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1, vedrørende særligt bundfradrag i svovlafgiften.Tilbagebetaling (bundfradrag) vedrørende fjernvarmeHerefter vil jeg kommentere reglerne om særligt bundfradrag i svovlafgiften, som gælderfor et begrænset antal virksomheders indkøb af fjernvarme til tung proces. Dette bundfra-drag gives i form af tilbagebetaling af svovlafgift.Den hidtidige bestemmelse i svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, har følgende ordlyd, idet denikke ikrafttrådte ændring fra 2004-loven er tilføjet og understreget. Bestemmelsen i § 33,stk. 7, vedrører både kul og fuelolie m.v. til fremstilling af fjernvarme:

”Stk. 7.Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil knyttede blokvarmecentralerfår leveret varme, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomhedenfakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåedemængde brændsel kan dokumenteres og udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørel-sen svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7,og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål nævnt iproceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale efter lovom ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virk-somheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer m.v.), eller som hartilladelse til udledning af CO2 efter § 9 i lov om CO2-kvoter. Leveres varmen kun i en delaf året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.”Det er næppe sprogligt klart, hvilken præcis betydning den ikke ikrafttrådte ændring fra2004-loven, som er tilføjet og understreget, isoleret set må tillægges.Bestemmelsen i stk. 7 blev indsat i svovlafgiftsloven ved lov nr. 393 af 6. juni 2002. For-målet var, at virksomheder, som modtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, via afgifts-godtgørelse skal stilles ligesom de virksomheder, der selv producerer tung procesvarme, ogsom kan få et særligt bundfradrag i svovlafgiften.I forhold til realiseringen af dette formål er bestemmelsen ikke særlig præcis. Betingelsenfor bundfradrag om, at der hos værket, som leverer fjernvarmen, skal være foretaget om-bygninger af kedel- eller ovnanlæg etc., fremgår således ikke.Skatteministeriet har herefter foretaget en fornyet afgiftsretlig vurdering af bestemmelsensrækkevidde og er kommet frem til, at der er tvivl om, hvorvidt den i det fremsatte lovfors-lag (L 63) foreslåede nyaffattelse reelt indebærer en stramning for virksomhederne i for-hold til den hidtidige affattelse af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, med ændringen fra 2004-loven. Skatteministeriet fastholder dog, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at derer tale om en energiintensiv proces (tung proces), som fremgår af bilag 1 til CO2-afgiftsloven, og at den anførte afgiftsbeløbsgrænse på 250.000 kr. skal gælde. Jeg må hen-holde mig hertil.På den baggrund agter jeg at stille et ændringsforslag til det fremsatte lovforslag (L 63), sådenne tvivl kommer virksomhederne til gode. Jeg vil derfor foreslå, at dette bundfradragkan ydes ved indkøb over den anførte afgiftsbeløbsgrænse for fjernvarme til tung proces iCO2-kvoteregulerede virksomheder for perioden 2005-2009. Det er kun på dette punkt, atjeg kan imødekomme KPMG. Jeg er ikke enig med KPMG i, at bundfradraget herudoverskal gives betingelsesløst til alle de andre CO2-kvoteregulerede virksomheder for perioden2005-2009.For så vidt angår fremtiden fra den 1. januar 2010 mener jeg, at den i det fremsatte lovfors-lag (L 63) foreslåede nyaffattelse af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, vedrørende tilbagebeta-ling af svovlafgift skal fastholdes. Det skyldes, at formålet fortsat er, at virksomheder, sommodtager procesvarme fra et kraftvarmeværk, via afgiftsgodtgørelse, skal stilles ligesom devirksomheder, der selv producerer tung procesvarme, og som kan få et særligt bundfradragSide 7

Henvendelsen:

Kommentar:

33.