Afsnit 2. Overgangsreglerne ved statusskifte

(a-g)

Bech-Bruun ønsker bekræftet, at retsstillingen, hvor et selskab skifter status fra almindeligtaktieselskab til investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 elleromvendt, er således, at aktionærernes situation er reguleret i aktieavancebeskatningslovens§ 33, mens selskabets situation udelukkende er reguleret i selskabsskattelovens § 5 (bliverinvesteringsselskab) henholdsvis selskabsskattelovens § 5 F (bliver almindeligt selskab).Da dette er ensbetydende med, at overgangen for aktionærerne og selskabet ikke sker påsamme tidspunkt, opregnes en række konsekvenser heraf i forhold til udloddet udbytte, idetBech-Bruun ønsker bekræftet, at det forholder sig således. Samtidig opfordres til en æn-dring af disse overgangsregler ved statusskift.Endvidere stilles spørgsmål til forståelse af udtrykket ”efter vedtægterne ikke kan investerei aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet” i selskabsskattelovens §3, stk. 1, nr. 19. 3. pkt.Endelig stilles spørgsmål om, på hvilket tidspunkt betingelserne i aktieavancebeskatnings-lovens § 19 skal anses for opfyldt.

Kommentar:

Til spørgsmålet om aktieavancebeskatningslovens § 19 og tidspunkt for opfyldelse af be-tingelserne kan det oplyses, at vurderingen af, om et selskab er omfattet af aktieavancebe-skatningslovens § 19 eller ej, ikke skal foretages løbende i indkomstår, men ved udgangenaf indkomståret. Således skal f.eks. opgørelsen af antallet af deltagere først foretages vedudgangen af indkomståret.Med hensyn til overgangsreglerne for statusskifte skal det indledningsvis bemærkes, atnærværende lovforslag ikke omhandler de pågældende overgangsregler ved statusskifte,men at der derimod er tale om et regelsæt, der blev indført tilbage i 2005, jf. lov nr. 407 af1. juni 2005. Som Bech-Bruuns henvendelse illustrerer, er det dog hensigtsmæssigt, hvisovergangen for aktionærer og selskab anses for sket på samme tidspunkt. Dette har ogsåværet intentionen.Skatteministeriet er opmærksom på, at der kan være visse uhensigtsmæssigheder i forholdtil eventuelle skift i status, og vil derfor overveje, hvorvidt det er muligt at ændre reglernepå dette punkt.Der kan i forhold til de to spørgsmål i øvrigt henvises til kommentaren til høringssvaret fraFSR L 55 - bilag 6 og svaret på spørgsmål 14.For så vidt angår selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt., skal bemærkes, at fritagel-sen for udbytteskatten på 15 pct. er begrundet i, at udbyttet hidrører fra udenlandske aktier.Vedtægterne skal således indeholde bestemmelsen om, at der ikke kan investeres i danskeaktier på et sådant tidspunkt, at der kan være sikkerhed for, at det udbytte, der modtages,ikke hidrører fra danske aktier. Bestemmelsen om, at der ikke kan investeres i danske akti-er, skal fremgå af vedtægterne. Undtagelsen kan således ikke finde anvendelse, hvis detalene fremgår af andre forpligtende omstændigheder, som f.eks. en aktionæroverenskomst.

Bech-Bruun bemærker, at § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, efter dens ordlydalene vedrører virkningen på aktionærniveau, dvs. personaktionærer og selskabsaktionærer.Videre bemærker Bech-Bruun, at virkningstidspunktet for selskabet, der som følge af lovnr. 98 af 10. februar 2009, overgår til at være et investeringsselskab, således må følge afudgangspunktet i § 10, stk. 1, der bestemmer, at”loven træder i kraft dagen efter bekendt-gørelsen i Lovtidende”,dvs. den 12. februar 2009.Bech-Bruun ønsker ovenstående bekræftet.

Kommentar:

Det kan ikke bekræftes.Det er Skatteministeriets opfattelse, at lov nr. 98 af 10. februar 2009 for så vidt angår sel-skabet har virkning fra indkomståret 2009, jf. § 10, stk. 9, hvor der omtales gevinst og tab,der opgøres for indkomståret 2009.

Bech-Bruun bemærker imidlertid, at selskabet først ved udgangen af indkomståret kan kon-statere, hvorvidt betingelserne for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eropfyldte.Derfor mener Bech-Bruun, at der derfor bør indsættes en undtagelse til”månedsfristen”iselskabsskattelovens § 5, stk. 3.Selskabsskattelovens § 5, stk. 3, bestemmer at selskabets ledelse senest én måned efter sel-skabet overgår til at være et investeringsselskab skal indsende en afsluttende indkomstop-gørelse til told- og skatteforvaltningen.

Kommentar:

Der henvises til SKAT’s styresignal SKM 2009.595 og kommentarerne til FSR’s bemærk-ninger i det supplerende høringsskema, jf. L 55 – bilag 6.

(i)

Bech-Bruun bemærker, at eftersom § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, efter densordlyd alene omhandler”gevinst og tab”,har lov nr. 98 af 10. februar 2009 ikke virkningfor udbytter udloddet forinden den 12. februar 2009, jf. udgangspunktet i § 10, stk. 1.Denne opfattelse er i tråd med forarbejderne, der tillige alene omtaler gevinst og tab. Ej hel-ler fremgår det af forarbejderne, at det skulle være hensigten med § 10, stk. 9, at ramme ud-loddede udbytter med tilbagevirkende kraft.Skatteministeren har således i relation til indeholdelse af kildeskat på renter tilkendegivet,at det vil være uhensigtsmæssigt med et virkningstidspunkt, der ligger inden lovens vedta-gelse, jf. L 23 – bilag 15 (Folketingsåret 2008-09). Samme uhensigtsmæssighed påpegerBech-Bruun således i relation til indeholdelse af udbytteskatter.Bech-Bruun ønsker bekræftet, at reglerne i lov nr. 98 af 10. februar 2009 om investerings-selskaber ikke har virkning for udbytter udloddet fra selskaber, der som følge af lovenovergår til at være et investeringsselskab, den 11. februar 2009 eller tidligere.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at loven ikke har virkning for udbytter udloddet inden lovens virknings-tidspunkt, jf. ovenfor.Side 3

Afsnit 4. Værdiansættelse

(j)

Bech-Bruun bemærker, at værdiansættelsen af aktier og beviser i investeringsselskaber skalske efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.”Ved værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., som er udstedtaf et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikkefastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19,stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien”,jf. § 23, stk. 7, 5. pkt.Sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., der omtaler entilbagekøbsværdi,”en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi”,er markedskursen på aktier og beviser i investeringsselskaber en kurs, der ligger tæt op adindre værdi.Da aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, er udarbejdet under forudsætning af, at der tilinvesteringsselskaber knytter sig en tilbagekøbsforpligtelse, rejser spørgsmålet sig om,hvorvidt værdiansættelsen på aktier og beviser i investeringsselskaber uden tilbage-købsforpligtelse, hvor der i øvrigt ikke kan fastlægges en markedskurs, også skal ske påbaggrund af indre værdi.Bech-Bruun opfordrer til, at dette bekræftes og præciseres i loven.

Kommentar:

Med værdien af aktier og beviser udstedt af investeringsselskaber forstås markedskursen.Det kan bekræftes, at såfremt denne ikke kan fastlægges, vil indre værdi være et udmærketudgangspunkt for den konkrete fastlæggelse af værdien på aktier eller beviser i det enkelteinvesteringsselskab.

Afsnit 5. Medarbejderholdingselskaber

(k)

Bech-Bruun bemærker, at undtagelsen for medarbejderholdingselskaber i sin nuværendeudformning er for snæver til at opfylde sit formål.Medarbejderne (aktionærerne) vil alene kunne afstå aktierne til selskabet eller til andre per-soner, der er ansat i driftsselskabet på tidspunktet for afståelsen. Det bemærkes i den for-bindelse, at anpartsselskaber ikke må eje egne anparter. Derudover nævner Bech-Bruun, atdet ikke er muligt at indrette selskabet på en måde, så medarbejderne relativt simpelt kanblive indløst. Konsekvensen heraf er, at selskabet vil blive omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., om selskaber med indløsningsret, og undtagelsen formedarbejderselskaber finder ikke anvendelse i relation til disse.Bech-Bruun ser ikke noget særligt formål med at begrænse aktieavancebeskatningslovens §19, stk. 5, til alene at angå ottemandsselskaber, hvorfor undtagelsen ønskes gjort generel. Ipraksis vil det således med den nuværende retsstilling være et problem, at der ikke kan fast-sættes rimelig faste rammer for, at medarbejderselskabet indløser medarbejdere, når disseønsker at afstå deres aktier.Derudover har selskabet ikke mulighed for at have et rimeligt kapitalberedskab til at indlø-se medarbejdere. Alt i alt gør disse begrænsninger reelt aktierne i et sådant medarbejdersel-Side 4

skab så illikvide, at aktierne let kan vise sig at blive værdiløse for dem enkelte medarbejder.Alene meget store selskaber vil kunne benytte reglerne, da der i disse selskaber vil være enstor nok medarbejderskare til at, sikre at aktierne er omsættelige. Bech-Bruun går ikke udfra, at det alene har været hensigten at skabe en undtagelse for de allerstørste selskaber,men tillige for små og mellemstore virksomheder. Derfor håber Bech-Bruun, at bestemmel-sen kan udvides, da der ikke umiddelbart er problemer heri.

Kommentar:

Skatteministeriet mener ikke, at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5, bør udvides oggøres generel.Alene det forhold, at medarbejderholdingselskabet i praksis har en tilbagekøbspligt, bevir-ker dog efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at selskabet pludselig må karakteriseressom et investeringsselskab med tilbagekøbspligt med den konsekvens, at undtagelsen i ak-tieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5, ikke længere finder anvendelse.

Bech-Bruun ønsker bekræftet, hvorvidt aktionærbetingelsen skal være opfyldt kontinuerligt(dvs. selv meget kortvarige aktiebesiddelser af andre end medarbejdere, diskvalificerer sel-skabet fra undtagelsen), eller om en rent midlertidig aktiebesiddelse af andre end medarbej-dere ikke diskvalificerer fra undtagelsen.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at aktionærbetingelsen skal være opfyldt kontinuerligt.Undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5, blev indsat således, at medarbej-derholdingselskaber,”der udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet afaktieavancebeskatningsloven, og… alene ejes af personer, der er ansat”i det selskab, sommedarbejderholdingselskabet har aktier i eller et her med koncernforbundet selskab, ikkeblev ramt af den udvidede definition af et investeringsselskab.Såfremt aktierne i medarbejderholdingselskabet afstås til en udenforstående tredjemand,falder forudsætningen for, at være omfattet af undtagelsen. Dette gælder også, selvom deralene er tale om en midlertidig afståelse.Det er således alene medarbejdere, der ved erhvervelsen af aktierne var ansat ved det sel-skab, som medarbejderholdingselskabet har aktier i eller et her med koncernforbundet sel-skab, der må eje aktierne i medarbejderholdingselskabet.

Afsnit 6. Salgsselskaber

(n)

Bech-Bruun bemærker, at udvidelsen af definitionen af et investeringsselskab, jf. aktie-avancebeskatningslovens § 19 potentielt har mangedoblet antallet af selskaber, som omfat-tes af bestemmelsenBlandt de typer af selskaber, som nu bliver omfattet af reglerne, er det uhensigtsmæssigt forisær én type; nemlig det, man kunne betegne som ” salgsselskaber”. Dvs. selskaber der harfungeret som almindelige holdingselskaber for egentlige driftsselskaber, og som er underafvikling efter et salg af driftsselskabet. Sådanne selskaber er ikke omfattet af reglerne ominvesteringsselskaber i tiden indtil driftsselskabet sælges, jf. ABL § 19, stk. 2, selv når sel-skabet har otte aktionærer eller mere. Umiddelbart efter salget vil et sådan selskab imidler-tid meget hurtigt blive omfattet af reglerne om investeringsselskaber, hvis der er otte ellerflere aktionærer i selskabet. Samtidig vil sådanne selskaber imidlertid sædvanligvis værekendetegnet ved enten; (i) at en meget væsentlig del af salgssummen er modtaget i form afen fordring mod køberen, dvs. finansiering ved gældsbrev, eller (ii) at køberen godt nokselv har finansieret købet, og salgsselskabet dermed har modtaget en større købesum, menat salgsselskabet hæfter for forpligtelser i henhold til et mere eller mindre omfattende "ga-rantikatalog", og derfor er undergivet en rådighedsbegrænsning i forhold til disponeringover den modtagne købesum for at sikre at salgsselskabet kan honorere evt. garantikrav frakøber som følge af mangler eller lign. i en efterfølgende periode på ofte flere år.I begge tilfælde vil salgsselskabets aktivmasse objektivt set opfylde betingelserne for - heltutilsigtet - at blive kvalificeret som investeringsselskab. Dette medfører afståelsesbeskat-ning af aktionærerne i selskabet, jf. ABL § 33.Hvis selskabet imidlertid falder ind under (i) eller (ii) ovenfor, vil der ikke nødvendigvisvære tilgængelige midler på aktionærniveau til at betale skatten. Dette er en merbelastningfor almindelige holdingselskaber, hvor aktionærkredsen er over syv i forhold til tilsvarendeselskaber med højst syv aktionærer. Hertil skal lægges, at det oftest er mindre virksomhe-der, som udsættes for denne merbelastning (beskatning umiddelbart i forlængelse af selvesalget, uanset at salgsprovenuet reelt ikke er tilgængeligt for aktionærerne, og en beskat-Side 6

ning for personer som kapitalindkomst med op til 51 % i stedet for som aktieindkomst medop til 42 %). I praksis er det fx familieejede virksomheder, rådgivnings- og konsulentvirk-somheder med partnerstrukturer og forskellige former for iværksættervirksomheder med enstørre kreds af deltagere. Disse salgsselskabers formål er på ingen måde kollektiv investe-ring i værdipapirer, hvad der var det oprindelige afsæt for reglerne om investeringsselska-ber. Tværtimod har selskabernes reelle eksistensgrundlag indtil frasalget bygget på drifts-virksomhed. Der er tale om selskaber, der almindeligvis bliver afviklet, efterhånden somdet endelige salgsprovenu bliver tilgængeligt. Salgsselskaberne vil samtidig ikke have mu-lighed for at afværge beskatningen efter investeringsselskabsreglerne, da selskabets aktiverer låst enten i form af et gældsbrev eller som følge af civilretlige forpligtelser overfor enkøber.Bech-Bruun ønsker bekræftet, at disse selskaber er omfattet af aktieavancebeskatningslo-vens § 19 i sin nuværende udformning.

Kommentar:

Der henvises til besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 14.

Afsnit 7. Dobbeltbeskatning

(o)

Bech-Bruun ønsker bekræftet, at i en struktur med et holdingselskab omfattet af aktieavan-cebeskatningslovens § 19 og et 100 pct. ejet datterselskab, der investerer i værdipapirerm.v., vil aktionærerne i holdingselskabet blive lagerbeskattet af deres aktier samtidig med,at holdingselskabet beskattes med 15 pct. af de udbytter, som det modtager fra dattersel-skabet.Der bør efter Bech-Bruuns opfattelse tages højde for denne uhensigtsmæssighed i nærvæ-rende lovforslag.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at der i den beskrevne struktur vil ske beskatning, som angivet.Reglen om beskatning med 15 pct. af udbytter, som et investeringsselskab modtager fradanske selskaber, er indført med det formål at imødegå, at personer eller selskaber i udlan-det undgår beskatning af udbytter fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i etinvesteringsselskab, akkumulere udbytterne skattefrit i investeringsselskabet og dereftersælge aktierne uden begrænset skattepligt.Når reglen også gælder i forhold til danske investeringsselskaber, er baggrunden, at dissekan have udenlandske aktionærer, samtidig med at en begrænsning til udenlandske investe-ringsselskaber ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Afsnit 2. Overgangsreglerne ved statusskifte

(a-g)

Kommentar:

Afsnit 3. Ikrafttrædelsesreglerne i lov nr. 98 af 10. februar 2009

(h)

Kommentar:

Kommentar:

(i)

Kommentar:

Afsnit 4. Værdiansættelse

(j)

Kommentar:

Afsnit 5. Medarbejderholdingselskaber

(k)

Kommentar:

Kommentar:

(l)

Kommentar:

(m)

Kommentar:

Afsnit 6. Salgsselskaber

(n)

Kommentar:

Afsnit 7. Dobbeltbeskatning

(o)

Kommentar: