Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 04.12.2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 32, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet i forbindelsemed udvalgets behandling af lovforslag L 39 (forslag til lov om ændring af lov omlandbrugsejendomme):

Spørgsmål 32:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/12-09 fra Aage V. Jensen Naturfond,jf. L 39 – bilag 8.”

Svar:

Ad. 1. Aktie- og anpartsselskabers erhvervelse af naturarealerDet skal bemærkes, at adgangen for selskaber til at erhverve jord til naturformål i sigselv er en udvidelse af den eksisterende § 24, hvor denne mulighed alene er tilgængeligfor naturbevarende fonde.Denne udvidede adgang er en åben adgang, som alle selskaber, der måtte ønske det, kananvende. Skulle interesserede selskaber af andre årsager finde det uhensigtsmæssigt atforetage de fornødne ændringer i deres formålsbestemmelser, er der intet i landbrugslo-ven, der vil hindre sådanne selskaber i at henlægge de naturbevarende aktiviteter i etsærligt datterselskab, som så opfylder de stillede krav til formålsbestemmelse mv.Jeg må derfor fastholde, at den ændrede bestemmelse også giver interesserede virksom-heder en reel og administrativt enkel mulighed for at erhverve landbrugsjord til naturbe-varende formål.Ad. 2. Erhvervelse af deciderede landbrugsjorder til naturformålMed hensyn til spørgsmålet om erhvervelse af deciderede landbrugsarealer til naturfor-mål er der tale om en generel stor udvidelse af mulighederne for erhvervelse af land-

brugsjorder til naturformål. For at sikre udvidelsesmulighederne for de mindre land-brugsbedrifter, inden et landbrugsareal overgår til naturformål, skal ejere af nærliggendelandbrugsejendomme også have mulighed for at købe de pågældende arealer.I forbindelse med, at reglerne om fortrinsstilling foreslås opretholdt i loven, er det hen-sigten at præcisere overfor jordbrugskommissionerne, at reglerne skal administreres så-ledes, at der kan forventes en tilladelse til erhvervelse til naturformål, hvis der ikke ernaboer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til de pågældende arealer.Hvis der derimod er naboer, der opfylder betingelserne for fortrinsstilling, jf. lovens §§31-33, vil der kun kunne meddeles tilladelse til erhvervelse til naturformål, når særligeforhold taler for det.Det vil således være de meget præcise regler om fortrinsstilling i lovens §§ 31-33, dervil være afgørende for, om der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af decideredelandbrugsarealer til naturformål.Ad. 3. Jordbrugskommissioner og kommunerneJordbrugskommissionernes tiltænkte rolle i forbindelse med udlæg af landbrugsjord tilnaturformål, svarer fuldt ud til den rolle jordbrugskommissionerne i mange år har ud-fyldt i forhold til den øvrige kommunale planlægning, jf. herved §§ 11, 18 og 19 i cirku-lære nr. 35 af 2. juni 2005.Der er derfor ikke tale om nogen afvigelse, men alene om en fastholdelse af en eksiste-rende og velfungerende praksis.Jeg skal i øvrigt bemærke, at jordbrugskommissionerne i en lang årrække har været etintegreret led i den lokalt forankrede administration af landbrugsloven, og at jordbrugs-kommissionerne med den nuværende ligelige sammensætning af såvel landbrugsrepræ-sentanter som repræsentanter for de grønne organisationer er yderst velegnede til at fore-tage netop den afvejning af natur- og landbrugsinteresser, som der lægges op til.Jeg kan derfor bestemt ikke dele den noget nedladende vurdering af jordbrugskommissi-onerne, som der lægges op til med det i henvendelsen anvendte udtryk ”nogle tilfældigeregionale jordbrugskommissioner”.