L 194 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

II. Væsentlige bemærkninger til lovudkastet og dets enkelte emner1. Generelle bemærkningerGenerelt støtter næsten alle høringsparter hovedtrækkene i udkastet til lovforslag, men flere har konkre-te kommentarer til dele af lovudkastet, jf. neden for under pkt. 2 – 12.I en række høringssvar udtrykkes dog bekymring for, at lovudkastets fokus på den svageste gruppesvækker indsatsen over for den velfungerende elevgruppe, og flere høringsparter understreger vigtighe-den af, at der fortsat tilbydes basisvejledning til alle uanset vejledningsbehov.Undervisningsministeriet er i færd med at planlægge evalueringen af udkastet til lovforslag og vil til-stræbe at inddrage de relevante parter i denne evaluering.Ministeriets bemærkningerDe generelle synspunkter i høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovudkastet.

2. Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.Kommunernes Landsforeningstøtter intentionen i lovudkastet om, at øge de unges og forældrenesansvar for at unge under 18 år uddanner sig, da familiens opbakning spiller en afgørende rolle for,hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet.Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningfinder er det positivt at rettefokus på, at den unge har pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, og at denne pligt følgesaf en smidiggørelse af uddannelsesplanen.Danmarks Arbejdsgiverforeningforeslår, at det i lovudkastet præciseres, at formålet med de særligeforløb, kommunen tilbyder, fører frem til, at de unge bliver uddannelsesparate. Med en sådan tilføjelsetydeliggøres det, at kommunalbestyrelsens tilbud til de unge først og fremmest har til formål at medvir-ke til, at de unge bliver uddannelsesparate.

Sagsnr.: 040.847.021Kommentar:Undervisningsministeriet finder en sådan præcisering hensigtsmæssig, og den vil være helt itråd med lovudkastet i øvrigt.Dansk Byggerivurderer, at forslaget risikerer at øge det faglige pres på erhvervsskolerne, og at derderfor skal sættes fokus på, at skolernes faglige niveau opretholdes.FOAser med bekymring på, at tilbuddene ikke skal findes i enighed mellem den unge, forældrene ogkommunen, og at der tilsyneladende ingen klagemuligheder er for den unge og forældrene.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at uddannelsesplanen, der skal indeholde de nævnte tilbud, ind-gås i enighed mellem den unge, dennes forældre og Ungdommens Uddannelsesvejledning og at afgørel-ser truffet af Ungdommens Uddannelsesvejledning kan indbringes for kommunalbestyrelsen.FTFudtrykker bekymring af vejledningsetisk karakter, idet vejledere nu ifølge FTF på en og samme tidskal varetage en kontrol- og bedømmelsesfunktion ved siden af de klassiske vejledningsopgaver.Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejlederegiver udtryk for, at pligten erproblematisk ud fra vejledningsetisk perspektiv. Håndhævelsen af pligten til uddannelse, beskæftigelse,mv. forudsætter, at vejlederne anvender tvangs- og kontrolforanstaltninger hvilket strider imod, at vej-ledning bør bygge på tillid og ligeværdig dialog.Københavns Kommunefrygter, at vejledningen får et stigmatiserende præg og svække kendskabet tilden store mellemgruppe af unge, som evt. vil fravælge vejledning.Frie Skolers Lærerforeningunderstreger, at det er vigtigt, at den personlige frihed til selv at vælge sinuddannelse ikke bliver begrænset. Frie Skolers Lærerforening finder det afgørende, at uddannelsespla-ner ikke får karakter af håndfæstninger. Brud på uddannelsesplanen skal ifølge foreningen ikke medførestraffeforanstaltninger, men i stedet afstedkomme hjælp, støtte og vejledning.Dansk Friskoleforeningstøtter lovudkastet, som foreningen ser som er udtryk for et ambitiøst ønskeom at følge og i nogen grad at styre de unge gennem uddannelser. Lovudkastet indeholder ifølge DanskFriskoleforening en markant signalværdi, men virkningen af loven vil i høj grad være afhængig af denkommunale opfølgning og etablering af tilbud om særlige forløb. Dansk Friskoleforening anfører, at deoffentlige nettomerudgifter forekommer lavt estimeret og synes ikke at svare til lovens ambitionsni-veau.Danmarks Lærerforeningstøtter styrkelsen af forældrenes rolle, men vurderer ikke at den formulere-de pligt vil medføre det ønskede resultat.Skoleledernefinder ikke uddannelsespligten hensigtsmæssig og tror grundlæggende heller ikke på ide-en om, at unge kan ”trues” til at tage en uddannelse eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet.Uddannelsesforbundeter enigt i, at unge mellem 15 og 17 år skal være i uddannelse, beskæftigelseeller anden aktivitet.Ministeriets bemærkningerDet foreslås, at udkastet til ny § 2 a, stk. 4, ændres i overensstemmelse med forslaget fra DA.

3. Kommunens forpligtelser til at stille tilbud til rådighedKLfinder det positivt, at kommunerne efter lovforslaget får mulighed for at oprette forløb til unge,som ikke er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse. KL forudsætter, at fx produktionsskoler ogerhvervsskoler fastsætter en fair pris for de ydelser, kommunerne kan købe.REUanbefaler, at der lægges vægt på, at kommunerne anvender mulighederne inden for de eksisteren-de rammer på de eksisterende institutioner.Formandskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningfinderdet positivt, at der er en entydig kommunal ansvarsplacering, hvis den unge ikke er i uddannelse, og atder lægges op til en bred vifte af muligheder for at understøtte den unge i processen.Håndværksrådetfinder det positivt, at det kommunale ansvar for unge mellem 15-17 år styrkes, menopfordrer til, at kommunerne forpligtes til at indgå tætte samarbejder med især produktionsskoler ogerhvervsskoler, der ifølge Håndværksrådet har omfattende erfaring med tilrettelæggelse af forløb afdenne type.LOlægger vægt på, at kommunerne skal bruge de muligheder, der er i erhvervsgrunduddannelsen og påproduktionsskolerne, og at de tilbud, der gives til de unge, har et reelt uddannelsesperspektiv.Kommentar til Håndværksrådet og LO:Udkastet til lovforslag lægger op til dette øgede samarbejde.UU lederforsamlingenfinder, at kommunerne får bedre rammer og flere incitamenter til at imple-mentere den lokale indsats i et tværsektorielt og forpligtende samarbejde mellem skoleområdet, børne-og familieområdet, socialforvaltning, jobcenter, UU og øvrige samarbejdspartnere på ungeområdet,herunder uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, arbejdsmarkedets parter m.fl.Efterskoleforeningen,Produktionsskoleforeningen,Ungdomsskolernes udviklingscenter, For-eningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, VUC-LederforeningenogFolkehøjskolernesForening i Danmark (FFD)påpeger alle, at de respektive uddannelsestilbud kan indgå i række af demuligheder, kommunerne kan trække på, når der skal udarbejdes en uddannelsesplan for en ikke-uddannelsesparat ung. FFD peger endvidere på, at det bør tydeliggøres i lovudkastets afsnit 2.4.3, attilskud til elevernes egenbetaling på højskoler hører ind under kommunernes mulighed for at "købe"forløb.Kommentar:Alle de af foreningerne fremhævede tilbud er en del af det foreliggende udkast til lovforslagog præciseres i bemærkningerne. Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt at ændre i be-mærkningerne som ønsket af FFD samt i bemærkningerne at tydeliggøre, at kommunen kan anvendemidler til at købe de omhandlede tilbud.Uddannelsesforbundetanfører, at det er vigtigt at indtænke de uformelle uddannelser så som daghøj-skole og folkeoplysningen.Kommentar:Disse tilbud vil kunne anvendes i den udstrækning, de har et passende omfang for den en-kelte unge.

Sagsnr.: 040.847.021Foreningen Ligeværdfinder, at de unge mellem 15 og 18 år med handicap, skal have specielt målret-tede tilbud, hvis de ikke kan anvende de ordinære tilbud, så de på lige for med deres kammerater kanblive uddannelsesparate til ungdomsuddannelserne. Videre anfører Foreningen Ligeværd, at den for-venter, at bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 3, om en særlig indsats for unge med en øget risiko for ikkeat påbegynde en ungdomsuddannelse, gælder for alle ungdomsuddannelser - også de særlig individuelttilrettelagte ungdomsuddannelser.Kommentar:Nærværende udkast forringer på ingen måde de særlige muligheder, der er tilrettelagt for denmålgruppe, der er omfattet af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og den indivi-duelt tilrettelagte erhvervsgrunduddannelse (egu). Der er i udkastet til lovforslag en ligestilling af alleungdomsuddannelse på de områder, hvor dette ikke ville forringe de unge med særlige behov mulighe-der.Det Kriminalpræventive Rådser det som positivt, at lovforslaget lægger op til en styrkelse af dentidlige kommunale indsats. Rådet anbefaler i den forbindelse, at det sikres, at der etableres et tæt samar-bejde mellem de lokale kriminalitetsforebyggende fora, som f.eks. lokalråd, SSP- og SSP+ udvalg, ogskolerne, uddannelsesinstitutionerne og de lokale uddannelses- og erhvervsvejledere.Kommentar:Lovudkastet ændrer ikke på de gældende regler på området.Ministeriets bemærkninger:Det foreslås, at det i bemærkningerne præciseres, at midlerne til opfyldelse af pligten for kommunernekan anvendes til kursisternes egenbetaling på højskoler og andre, f.eks. efterskoler, ligesom det i be-mærkninger tydeliggøres, at kommunerne kan anvende midlerne til at købe forløb på de omtalte institu-tioner, samt at rækken af eksisterende tilbud, der kan anvendes til formålet, udvides, jf. ovenstående.

4. Overgang til ungdomsuddannelse og samarbejde mellem UU og ungdomsud-dannelsesinstitutionerneBørne- og Kulturchefforeningen, REU, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Er-hvervsvejledning, UU Lederforsamlingenudtrykker tilfredshed med styrkelsen af det tværsektoriellesamarbejde mellem grundskoler, elever og forældre, UU, beskæftigelsesområdet, ungdomsuddannelses-institutionerne mm.Børne- og Kulturchefforeningenfinder, at lovudkastet kan forbedre kommunernes muligheder for atindfri 95 % målsætningen gennem bedre rammer for den lokale indsats og ved at lægge op til øget sam-arbejde om en sammenhængende tværsektoriel ungeindsats, herunder at der lægges op til større sam-menhæng mellem UU og beskæftigelsesområdet.UU Lederforsamlingenfinder det positivt at få muligheden for i et samarbejde mellem UU og job-centrene at udnytte LAB-lovens muligheder over for ikke-uddannelsesparate 15-17-årige.KLfinder det væsentligt, at lovudkastet ses i sammenhæng med de øvrige justeringer af reglerne påuddannelses- og beskæftigelsesområdet, således at regler og rammer understøtter kommunernes ogungdomsuddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at skabe et sammenhængende forløb for de unge,som leder frem til uddannelse og job.KLunderstreger vigtigheden af, ungdomsuddannelsesinstitutio-nerne går åbent ind i samarbejdet.KLunderstreger på baggrund af hidtidige erfaringer, at kommuner-nes opgaveløsning på området er afhængig af ungdomsuddannelsesinstitutionernes tilbagemeldingspligt.

Sagsnr.: 040.847.021Håndværksrådetser gerne, at kommunerne forpligtes til at indgå tættere samarbejde med især er-hvervsskoler og produktionsskoler.FTFfinder det positivt, at lovudkastet lægger op til, at UU og ungdomsuddannelsesinstitutionerne fåren fælles opgave over for de risikotruede unge.Danmarks Vejlederforeningfinder, at der bør være klare regler for samarbejdet mellem UU, Studie-valg og uddannelsesinstitutionerne for at undgå, at indsatsen bliver meget uens landet over.Kommentar:Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt at fastsætte yderligere centrale regler for det lokalesamarbejde.REUfinder, at en succesfuld implementering af lovudkastet forudsætter, at samarbejdet på tværs afuddannelsesinstitutioner og kommuner institutionaliseres og systematiseres i højere grad end i dag.Frie Skolers Lærerforeningser et problem i, at en del af 9. og 10. klasses eleverne kommer fra efter-skoler, som ikke naturligt har kontakt med elevernes kommunale UU-center.Ministeriets bemærkningerDisse høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lovudkastet.

5. UddannelsesplanenKLfinder det positivt, at uddannelsesplanen åbner op for en mere nuanceret og individuel tilgang tilden enkelte unges forudsætninger.KLudtrykker dog en vis bekymring for, om ungdomsuddannelsesin-stitutionerne i tilstrækkelig grad er forpligtiget til at benytte den fremsendte kommunalt udarbejdedeuddannelsesplan og arbejde videre med denne, når den unge er optaget på uddannelsen.REUanbefaler, at det fremgår af loven, at formålet med uddannelsesplansaktiviteterne er at gøre denunge uddannelsesparat.DAlægger vægt på, at uddannelsesplanen bliver et værktøj for den enkelte unge, forældre og Ung-dommens Uddannelsesvejledning til at skabe klarhed over, hvordan den unge bliver uddannelsesparattil at tage en ungdomsuddannelse.Kommentar til REU og DA:Ministeriet er enig i, at det med fordel kan tydeliggøres i lovudkastet, at akti-viteterne i uddannelsesplanen skal føre frem til, at den unge bliver uddannelsesparat.LO og FOAfinder det positivt, at alle 15-17-årige skal have udarbejdet en uddannelsesplan, som giverdem en vej til erhvervsuddannelse eller anden ungdomsuddannelse.Danske Erhvervsskoler – Ledernefinder forslaget om at arbejde systematisk med elevernes uddan-nelsesplan i grundskolens afgangsklasser for positivt.Gymnasieskolernes Rektorforeningfinder det positivt, at der med lovudkastet stilles krav til, at alle15-17-årige skal udarbejde en uddannelsesplan i tilknytning til ansøgningsskemaet i optagelse.dk. Rek-torforeningen er dog bekymret for at uddannelsesplanerne udvikler sig til at blive et meget omfattende

Sagsnr.: 040.847.021dokument. Det er vigtigt for foreningen, at uddannelsesplanen opbygges relativt enkelt og er tilgænge-ligt for alle brugere heraf.Kommentar:Det er hensigten, at uddannelsesplanerne skal være så enkle som muligt, og at de stilles tilrådighed for den relevante uddannelsesinstitution.Efterskoleforeningenkan tilslutte sig, at det nu bliver et krav, at efterskolerne udarbejder uddannel-sesplaner i 9. og 10. klasse, og at det er efterskolen, der efter § 2 c stk. 5 er ansvarlig for at revidere ud-dannelsesplanen.Private Gymnasier og Studenterkurser ogDanmarks Privatskoleforeningtilslutter sig, atdet her-efter skal være et krav, at der arbejdes med uddannelsesplaner for alle elever ved afslutningen af 9. og10. klasser ved de frie skoler – altså også for de elever, der går andre veje end den gymnasiale. Samtidignoterer Privatskoleforeningen, at den frie skole selv har ansvaret for at løfte vejledningsopgaven, hvorUU ikke forestår vejledningen.Frie Skolers Lærerforeningstiller sig positiv over for det udvidede krav til uddannelsesplaner for alleskoleformer. Foreningen finder dog, at det næppe har den store betydning, da langt hovedparten af defrie skoler i forvejen udarbejder disse planer, men foreningen fremfører, at det er et rigtigt signal at sen-de, at alle forlader grundskolen med en uddannelsesplan.Danmarks Lærerforeningfinder, at det er uheldigt, at bestemmelsen om at Ungdommens Uddannel-sesvejledning skal give den enkelte unge kompetence til at udarbejde en plan for den videre uddannelsebortfalder.Kommentar:Kapitlet om uddannelsesplaner er omformuleret, idet uddannelsesplanen er blevet omdrej-ningspunkt for uddannelsesparathedsvurderingen og for pligten til at være i uddannelse, beskæftigelseeller anden aktivitet. Det er i den forbindelse ikke tilsigtet nogen forringelser i forhold til, hvilke kompe-tencer eleverne i grundskolen skal erhverve.Ministeriets bemærkninger:Det foreslås, at lovudkastets§ 2 C. stk.1, nr.2)formuleres således:”Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der fører fremtil at eleven bliver uddannelsesparat.”

6. Vurdering af uddannelsesparathedKLkan tilslutte sig princippet om, at ”der skal to til at sige nej” ved afgørelsen af den unges uddannel-sesparathed. Dermed forpligtiges ungdomsuddannelsesinstitutionerne til at optage unge, som Ung-dommens uddannelsesvejledning vurderer til at være uddannelsesparate. KL finder det væsentligt, atvurderingen af uddannelsesparathed finder sted på grundlag af allerede eksisterende erfaringer og gen-nem lokalt samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutioner.Børne- og kulturchefforeningenhilser ændringen vedrørende vurderingen af den enkelte unges ud-dannelsesparat velkommen. Det er BKF´s opfattelse, at der her er gode muligheder for at inddrageandre områder end de rent faglige i vurderingen af elevens forudsætninger ved afslutningen af folkesko-len. BKF tilkendegiver, at opgaven skal løses i et samarbejde mellem alle involverede parter, og at det

Sagsnr.: 040.847.021ikke udelukkende er mangel på faglige kundskaber, men i høj grad manglen på motivation, et menings-fuldt perspektiv og en organiseret hverdag, der er årsagen til, at unge opgiver at uddanne sig,Formandskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledninganserbegrebet uddannelsesparathed som en væsentlig nyskabelse. Det Nationale Dialogforum anfører, atbåde de unges forudsætninger, de unges vilkår og generelle situation spiller ind, når unges uddannelses-parathed skal vurderes. Det Nationale Dialogforum tilkendegiver, at uddannelsesparathedsvurderingved start på en ungdomsuddannelse kan medføre, at færre unge falder fra deres ungdomsuddannelse.DAlægger vægt på, at vurderingen af elevernes uddannelsesparathed skal foretages så betids, at elever-ne inden afslutningen af 9. eller 10. klasse kan gennemføre særlige forløb, som fører frem til, at elevenbliver uddannelsesparat. DA foreslår, at det i lovudkastet tydeliggøres, at erhvervsskoler og gymnasierhar en væsentlig opgave i vurderingen af uddannelsesparathed.DIanfører, at lovudkastet giver mulighed for, at de ca. 10 pct. unge, der skønnes ikke at være parate tilat påbegynde en ungdomsuddannelse, kan vejledes til andre relevante tilbud. DI finder, at der skal væregaranti for, at de unge får et relevant alternativ med uddannelses- eller jobsigte, hvis ikke de er uddan-nelsesparate umiddelbart efter grundskolen. DA fremhæver betydningen af, at de modtagende ung-domsuddannelsesinstitutioner kommer til at spille en central rolle i vurderingen af de unges uddannel-sesparathed.DA og DIforeslår, at de faglige udvalg og erhvervsskolerne skal have mulighed for atudarbejde vejledninger om, hvilke faglige og personlige kompetencer, de unge skal have som forudsæt-ning for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.Håndværksrådettilslutter sig kravet om vurdering af uddannelsesparathed i forhold til alle ungdoms-uddannelser, og støtter op om den pligt, som kommunerne får overfor unge, der ikke er uddannelses-parate. Begge dele vil efter rådets opfattelse føre til, at især erhvervsskolerne fremover i højere grad kankoncentrere sig om at tilbyde undervisning på fagligt højt niveau.Dansk Byggeribemærker, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal inddrages i vurderingen af ele-vernes uddannelsesparathed.LOfinder det er positivt, at vurderingen af unges uddannelsesparathed udvides til at gælde for alle un-ge, der søger en ungdomsuddannelse direkte fra folkeskolen eller 10. klasse. LO anser det for afgøren-de, at de unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, bliver stillet de rigtige tilbud i udsigt, sådanat den unge efter at have gennemført tilbuddet, vil kunne starte på en ungdomsuddannelse. LO støtterden valgte model for optagelse på erhvervsuddannelserne, og lægger vægt på et stærkt samarbejde mel-lem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de aftagende ungdomsuddannelsesinstitutioner i vurde-ringen af uddannelsesparathed. LO tilkendegiver, at dette samarbejde bør præciseres i forslaget til lov-givning.FOAfinder, at intentionen om vurdering af uddannelsesparathed i princippet kan være positiv, hvis deti kombination med information og vejledning målretter de unges vej til den rette uddannelse og job ogderved kan mindske frafaldet på uddannelserne.

Sagsnr.: 040.847.021FTFfinder, at forslaget kan virke centralistisk og bureaukratisk, hvis det betyder, at alle 15-17-årige skalgennem en vurdering og overdragelsesforretning foretaget af UU og grundskolen. Til gengæld opfattesdet som positivt, at erhvervsskolerne nu har mulighed for at vurdere de unges uddannelsesparathed irelation til de unge, som ikke vurderes uddannelsesparate af kommune/UU. FTF finder, at der i relati-on til UU-vejlederne kan opstå et problem af vejledningsetisk karakter, idet disse vejledere nu på en ogsamme tid skal varetage en kontrol- og bedømmelsesfunktion ved siden af de klassiske vejledningsop-gaver.UU lederforsamlingenanfører, at UU er klar til at varetage opgaven i et samarbejde mellem grund-skole, ungdomsuddannelser, elever og forældre. UU lederforsamlingen tilkendegiver, at uddannelsespa-rathedsvurderingen skal udløses på baggrund af national fastsat standard. Uddannelsesparathed skalefter lederforeningens opfattelse vurderes i forhold til elevens konkrete valg af uddannelse og ikke iforhold til generelt valg af ungdomsuddannelse. (gymnasial eller erhvervsuddannelse).Danske Erhvervsskoler – ledernestøtter forslaget om uddannelsesparathedsvurdering. Foreningenangiver, at vurderingen skal forankres i UU, da det er kommunen, der kan tilbyde eleverne et alternativkompetenceudviklingsforløb. Disse forløb foreslås udviklet og gennemført i samarbejde med erhvervs-skolerne. Lederforeningen anbefaler, at uddannelsesparathed vurderes i en tæt dialog mellem UU, er-hvervsskolen og eleven/forældre. Det tilkendegives, at vurdering af uddannelsesparathed skal finde stedop imod den ønskede erhvervsuddannelse, og som minimum i forhold til grundforløbsindgangen. Detangives, at uddannelsesparatheden skal vurderes ud fra faglige, personlige og sociale faktorer samt mo-tivation for at begynde en uddannelse. Lederne er bekymret for, at vurderingen i praksis bliver forvaltetsom et kryds i en rubrik.Kommentar alle ovenstående under punkt 6:Der er ikke i det politiske forlig, der ligger til grund for lovudka-stet, belæg for at foretage ændringer i folkeskolens - og langt mindre i de frie skolers planlægning, somfølge af den foretagne uddannelsesparathedsvurdering, for perioden frem til sommerferien. Lovudka-stet lægger op til et tæt samarbejde mellem kommunen og ungdomsuddannelserne på et lokalt og prak-tisk niveau om at sikre en så god uddannelsesparathedsvurdering som muligt over for henholdsvis degymnasiale ungdomsuddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Det er vigtigt at understrege, atvurderingen af uddannelsesparathed er al almen karakter, og at den ikke retter sig med en specifik ud-dannelse, studieretning eller indgang. Derfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt at udarbejde fagspeci-fikke vejledninger, som det foreslås fra en del af høringsparterne.Gymnasieskolernes Rektorforeningfinder det positivt, at der i lovudkastet lægges op til, at alle unge,der søger en ungdomsuddannelse, skal have deres uddannelsesparathed vurderet, og ikke kun de gym-nasiale ungdomsuddannelser, som tilfældet er nu.Efterskoleforeningenser gerne, at der i lovudkastets § 2 g stk. 2 indarbejdes en bestemmelse om sam-arbejde mellem UU og efterskolen om vurdering af uddannelsesparathed og relevante foranstaltninger,når elevens forudsætninger efter efterskolens vurdering ikke er tilstrækkelige til at fortsætte i den afeleven ønskede ungdomsuddannelse. Efterskoleforeningen angiver, at elevens hjemkommunes UU skalpå banen, fordi det er en kommunal opgave at iværksættes foranstaltninger. Efterskoleforeningen kon-staterer, at der i lovudkastet opereres med kompensation til kommunerne for merudgifter i forbindelse

Sagsnr.: 040.847.021med vurdering af uddannelsesparathed. Efterskoleforeningen efterlyser en tilsvarende kompensation tilde efterskoler, der selv varetager vejledningen.Kommentar:Det fremgår af lovudkastet, at vurderingen af den unges uddannelsesparathed foretages afUngdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den afgivende skole. Det vil ved bekendtgørel-sesarbejdet blive sikret, at de afgivende skolers bemærkninger vil blive medtaget ved vurderingen. Deter vurderingen, at den samlede opgave for efterskolerne snarere bliver mindre end større, fordi de unge,der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, henvises til kommunen. Der er således ikke grundlag for attilføre ekstra ressourcer i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen.SOSU-Lederforeningenstøtter forslaget om at vurdere elevernes uddannelsesparathed, og som frem-over også vil gælde for elevernes mulighed for direkte optagelse på en erhvervsuddannelse. Foreningenopfordrer til, at initiativet følges løbende, da det potentielt kan blive en administrativ byrde for uddan-nelsesinstitutionerne, hvilket vil stride mod intentionerne om at mindske overlap i vejledningsindsatsen.Kommentar:En evaluering af Ungepakke II er under forberedelse i Undervisningsministeriet. Den admi-nistrative udfordring ved forslaget vil blive inddraget i den samlede evaluering.Danmarks Privatskoleforeninghar ingen bemærkninger udover, at foreningen gerne havde set, atden afleverende skoles vurdering var tillagt en større vægt, end den foreslåede.Dansk Friskoleforeningforventer, at en elev fra en ikke-prøveforberedende skole, der vurderes somuddannelsesparat, vil kunne optages på den gymnasiale uddannelse uden den nuværende obligatoriskeoptagelsesprøve. Foreningen udtrykker sin tilfredshed med, at de gymnasiale uddannelser dermed slip-per for en obligatorisk opgave, der kun har vist sig nødvendig for et fåtal af elever, som skolerne i øv-rigt sjældent har vurderet som egnede.Kommentar:Dette ønske ligger ikke inden for rammerne af det politiske forlig, og forslaget er ikke med-taget i dette lovudkast.Private Gymnasier og Studenterkursertilslutter sig forslaget, herunder formuleringen om at friegrundskoler skal forestå vurderingen af uddannelsesparathed for de elever, der ikke vejledes af UU.Danske Universiteterudtrykker bekymring for, om UU-medarbejderne har den tilstrækkelige kompe-tence til at foretage uddannelsesparathedsvurderingen.Danmarks Vejlederforeningfinder, at uddannelsesparathedsvurderingen vil være et godt vejlednings-værktøj, men ser dog nogle problemer i forbindelse med vurderingen. Ungdommens Uddannelsesvej-ledning skal ifølge forslagets § 2 g vurdere, om en elev der forlader 9. eller 10. klasse er uddannelsespa-rat i forhold til en ungdomsuddannelse. Danmarks Vejlederforening forudser, at der kan opstå uover-ensstemmelser mellem UU, kommunen og skolerne, hvis antallet af elever, der ikke er uddannelsespara-te, er høje. Det kan efter foreningens opfattelse sætte UUs sektor- og institutionsuafhængighed underpres, hvorfor der bør være en klar definition af UUs kompetence i dette forhold.

Kommentar:Det er en følge af lovudkastet, at UU får flere myndighedsopgaver.Danmarks Lærerforeningfinder, at det er vigtigt og nødvendigt, at vurderingen af de unges forud-sætninger for at begynde og gennemføre en uddannelse ikke overlades alene til ungdommens Uddan-nelsesvejledning, men at skolens vurderinger af de unges faglige, personlige og sociale kompetencerindgår i vurderingen af uddannelsesparathed.Kommentar:Det fremgår af lovudkastet, at vurderingen af den unges uddannelsesparathed foretages afUngdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den afgivende skole. Det er ikke intentionen atbegrænse skolernes indflydelse på vurderingen af uddannelsesparatheden sammenlignet med den gæl-dende ordning. Det vil ved bekendtgørelsesarbejdet blive sikret, at de afgivende skolers bemærkningervil blive medtaget ved vurderingen.Frie Skolers lærerforeningstøtter forslaget, og anser det som positivt, at det er den afgivende skole,forældrene/ den unge og UU-centrene, som skal varetage vurderingen af, om de unge er uddannelses-parate, da man på denne måde tilsidesætter de aftagende skolers økonomiske interesser i at optage såmange som muligt. Der bør holdes øje med, at de frafaldstruede unge faktisk får de tilbud, de skal havei kommunerne og ikke pr. automatik sendes videre på en ungdomsuddannelse, som de ikke magter.Handelsskolernes Lærerforeningstøtter forslaget, men mener, at for UU-vejlederne kan det medfø-re et problem af vejledningsetisk karakter, idet disse vejledere nu på en og samme tid skal varetage enkontrol- og bedømmelsesfunktion samt de klassiske vejledningsopgaver. Positivt er det imidlertid, atUngdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne får en fælles opgave overfor de risikotruede unge.Uddannelsesforbundetstøtter forslaget og angiver, at det er essentielt i vurderingen af elevens ud-dannelsesparathed, at erhvervsskolen spiller en central rolle og arbejder tæt sammen med UU. Det til-kendegives, at unge, som vurderes ikke at være parat til en erhvervsuddannelse, skal have tilbudt alter-nativ uddannelse eller forberedende forløb, som gør dem i stand til at gennemføre en erhvervsuddan-nelse.Foreningen Ligeværdbemærker, at der findes forskellige ligeværdige ungdomsuddannelser, der mat-cher forskellige unges evner og anlæg. Det er vigtigt, at denne ligeværdighed bliver anvendt tydeligt ogkonsekvent i loven.Kommentar:Ungdomsuddannelserne er alle ligeværdige. Imidlertid er der forskellige regelsæt for de for-skellige uddannelser, hvorfor der ikke i alle relationer kan ske en sidestilling. Der findes fx et særligtregelsæt for optagelse på uddannelsen for unge med særlige behov.SU-Styrelsenanfører, at det kan være vanskeligt, at vurdere forslagets konsekvenser i forhold til desocialpædagogiske støtteordninger.

7. Introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 10. klasse mv.Dansk Byggerifinder ikke, at det er meningsfuldt at reducere den obligatoriske brobygning i 10. klas-se, da disse forløb bidrager til at afklare den unges uddannelsesvalg.LOstøtter lempelsen af kravene til introduktionskurserne og brobygning, men frygter, at presset påden kommunale økonomi vil medføre, at aktiviteterne vil blive nedprioriteret.Kommentar:Staten betaler fortsat udgifterne til introduktionskurser og brobygning. Der vil således oftevære en økonomisk tilskyndelse til, at kommunerne sender elever i brobygning og introduktionskurser,fordi der i denne periode kan opnås besparelser i udgifterne til lærerlønDansk Erhvervanser det for en svækkelse af vejledningen til erhvervsuddannelserne, at der lempes påkravene til introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 10. klasse.Danske Erhvervsskoler - Lederneønsker, at brobygning til de erhvervsgymnasiale uddannelser ud-gør 1 uge på lige fod med brobygning til de almene gymnasiale uddannelser.Kommentar:Der er allerede i lovudkastet givet den ønskede mulighed til de erhvervsgymnasiale uddan-nelser.FUEogHandelsskolernes Lærerforeninganser lempelsen af kravene til introduktionskurserne i 8.klasse og brobygningen i 10. klasse som en forringelse af vejledningen og den forebyggende indsats.Gymnasieskolernes Rektorforeningser positivt på lempelsen af kravene til introduktionskurser ogbrobygning, men foreningen finder det beklageligt, at det ikke fremover bliver tilstrækkeligt at brobyggetil de almengymnasiale ungdomsuddannelser.Private Gymnasier og Studenterkurserefterlyser ogsådenne mulighedKommentar:Det er fortsat et krav, at brobygning i 10. klasse skal indeholde erhvervsuddannelser ellererhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser i mindst to dage. Herudover kan der brobygges til det almenegymnasium og hf i alt op til 8 dage.Dansk PrivatskoleforeningogFSLstøtter lempelsen af kravet til brobygning og introduktionskurser.Efterskoleforeningen, Dansk FriskoleforeningogFAHHtilslutter sig lempelsen af brobygningen,men gør opmærksom på, at ændringen må få konsekvenser for det særlige undervisningstaxameter i 10.klasse, som efter de gældende regler er reduceret med værdien af to brobygningsuger.Kommentar:Med ændringen får skolerne større fleksibilitet, og stilles ikke ringere økonomisk derved.Ændringerne giver derfor ikke anledning til at ændre på tilskudsreglerne.

Sagsnr.: 040.847.021UU lederforsamlingenmener, at brobygningsforløb bør være af 5 dages varighed, medensEftersko-leforeningenogFAHHunderstreger, at der bør pligt til at udbyde 2- og 3-dages forløb.Kommentar:Allerede i de eksisterende regler er der mulighed for at udbyde 2- og 3-dages forløb, og ilovudkastets bemærkninger er det anført, at der i fremtiden skal der udbydes 2- og 3-dages forløb. Det-te vil blive præciseret i forbindelse med implementeringen af loven.Produktionsskoleforeningenefterlyser muligheden for at brobygge til en produktionsskole og henvi-ser til, at det tidligere har været muligt.Kommentar:Det har tidligere været muligt at brobygge fra en produktionsskole til en ungdomsuddannel-se, men ikke fra en 10. klasse og til en produktionsskole. Det er hensigtsmæssigt at fastholde, at bro-bygning fra 9. og 10. klasse fortsat skal være til en ungdomsuddannelse, så de unge kan få indtryk af detungdomsuddannelsesmiljø, som grundskole- og 10. klasseforløbet leder hen imod.Danmarks Vejlederforeninger på den ene side tilfredse med den nye fleksibilitet i anvendelsen afintroduktionskurser og brobygning, men de advarer samtidig om, at det kan komme til at indebære ennedprioritering af vejledningsindsatsen. Endvidere efterlyses muligheden for, at en elev i 10. klasse kanopfylde den obligatoriske brobygning ved at deltage i et forløb af 1 uges varighed på en almen gymnasi-al ungdomsuddannelse.Landsforeningen af 10. klasseskolerfinder det ikke hensigtsmæssigt, at der i brobygningsbestemmel-serne skelnes mellem de erhvervsrettede, de erhvervsgymnasiale og de almene gymnasiale ungdomsud-dannelser, idet landsforeningen ønsker en ligestilling mellem disse. Foreningen mener i øvrigt ikke, atminimumskravet til det enkelte brobygningsforløb på 2 dage er tilstrækkeligt.Kommentar:Disse problemstillinger knytter sig ikke til det aktuelle lovudkast men til udmøntningen afden politiske aftale om 10. klasse af 2. november 2006.FTFfinder, at lempelsen af bestemmelserne om brobygning og introduktionskurser er problematisk,og at der fortsat skal være en ret til at deltage, og at finansieringen hertil forsat skal være til stede.Kommentar:Der er forsat finansiering til den brobygning, som der ønskes indenfor rammerne af bro-bygningsbestemmelserne, og mulighederne for at deltage i brobygning er ikke blevet forringet med deforeslåede ændringer.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttegør opmærksom på, at hvis eleverne i stigende omfang del-tager i brobygningsforløb, der indeholder kompetencegivende dele, kan udgifterne til SPS stige.Kommentar:Lovudkastet indeholder ikke en udvidelse af brobygningen, og den samlede brobygningsak-tivitet må forventes at blive lavere som følge af lovudkastet. Der er som sådan ikke elementer i lovud-kastet, der taler for, at en større del heraf skulle blive SPS-støtteberettigede.Herudover har en række høringsparter hilst det velkommen, at det med de ændrede bestemmelser bli-ver muligt for folkeskoler at etablere erhvervspraktik i 8. klasse. Ingen har tilkendegivet at være imod, atdette bliver muligt.Kommentar til flere af høringssvarene:Det skal understreges, at med de mere lempelige bestemmelser omintroduktionskurser og brobygning, er der lagt op til at give de enkelte UU’er, skoler og institutioner et

8. AfbureaukratiseringselementerBørne- og Kulturchefforeningentilslutter sig udvidelsen af mentorordningen.UU Lederforsamlingenfinder, at udvidelsen af mentorordningen i lovudkastet er hensigtsmæssig.Rektorforeningenfinder det positivt, at den nuværende mentorordning udstrækkes til at gælde alleungdomsuddannelser, samt at der i lovudkastet lægges op til bedre koordinering af eksisterende men-torordninger på det kommunale område.KLkonstaterer, at lovudkastet omfatter en udvidelse af den eksisterende mentorordning men beklager,at der ikke er lagt op til en forenkling gennem en sammenlægning af den kommunale mentorordning ogmentorordningen i erhvervsuddannelserne.KLfinder, at det ikke fremstår tilstrækkeligt tydeligt i lov-udkastet, hvor meget de kommunale vejledningsopgaver skal reduceres i 6. og i 7. klasse, i resten afgrundskolen samt over for unge efter grundskolen. Sammenhængen mellem de i lovudkastet nævntebesparelser, og at det i lovudkastets bemærkninger fremgår, at vejledningen i 6. og i 7. klasse ikke vilblive fuldstændig ophævet, er efterKL’sopfattelse urealistisk. Besparelserne vil efterKL’sopfattelsetvinge kommunerne til at reducere serviceniveauet i vejledningen betydeligt.Kommentar::Med hensyn til vejledning i 6. og 7. klasse fremgår det af lovudkastet, at kravet om vejled-ning fra 6. klasse ophæves, og at den individuelle vejledning i 7. klasse forbeholdes de elever, som harvanskeligt ved at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.Håndværksrådetforeslår i forbindelse med forslaget om bortfald af vejledning i 6. klasse, at vejled-ningen erstattes af undervisning i uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) med etfastlagt timetal.Kommentar:UEA-undervisningen, som er fastsat i folkeskoleloven, berøres ikke af dette lovudkast.FTFfinder det positivt, at vejledningsforpligtelsen i 6. klasse ophæves.Gymnasieskolernes Rektorforeningstøtter lovudkastet overordnede intention om at målrette vej-ledningen yderligere ved blandt andet at forenkle kravene til institutionernes fastholdelsesindsats ogetablere mere fleksible rammer for vejledningen, så den i højere grad kan tilpasses de unges behov.Rektorforeningener dog bekymret for udmøntningen af lovudkastet, der ifølge Rektorforeningendistancerer vejledningen fra eleverne og fjerner ressourcer fra vejledningen på de gymnasiale ungdoms-uddannelser.VUC-lederforeningenfinder det positivt, at den nuværende mentorordning bliver udstrakt til at gældealle ungdomsuddannelser.VUC-lederforeningenforeslår, at FVU, avu og hf-enkeltfag ligeledes om-fattes af en obligatorisk mentorordning for de kursister, som er under 25 år.

9. E-vejledningKommunernes Landsforeningstiller spørgsmålstegn ved, om et statsligt e-vejledningscenter kan vej-lede de ressourcestærke unge mere omkostningseffektivt end UU. KL frygter, at e-vejledningscenteretbliver et overflødigt led i vejledningssystemet, hvilket harmonerer dårligt med de seneste 10 års bestræ-belser på at skabe et enkelt og overskueligt vejledningssystem.Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningvurderer, at for en del ungevil det, at der udvikles en e-vejledning med mulighed for interaktiv kommunikation, være en ny ogglimrende vejledningsmulighed. Dog er der en risiko forbundet hermed, idet man kan risikere, at enstor gruppe unge ikke får tilstrækkelig vejledning.Københavns Kommuneanser udvikling af e-vejledningsredskaber for et positivt tiltag. Dog finderKøbenhavns Kommune det betænkeligt, at en meget stor andel af en ungdomsårgang fremover forven-tes at kunne klare sig med e-vejledning alene. Kommunen frygter, at e-vejledning desuden indebærer enoverhængende risiko for, at det at modtage vejledning frem over vil få et socialt stigmatiserende præg,og dermed tabe en større gruppe unge på gulvet, som i dag profiterer af det eksisterende vejledningstil-bud med den personlige relation til deres UU-vejleder.Danske Erhvervsskoler – lederne -er bekymrede for, om den øgede fokus på e-vejledning udfordrerde unge tilstrækkeligt i deres uddannelsesvalg, når målet er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddan-nelse.Gymnasieskolernes Rektorforeningstøtter lovudkastets overordnede intention om at målrette vej-ledningen yderligere ved at der i tilknytning til uddannelsesguiden.dk etableres et nationalt tilbud ompersonlig vejledning, men er dog stærkt bekymret for udmøntningen af lovudkastet, der distancerervejledningen fra eleverne og fjerner ressourcer fra vejledningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.LOstøtter en udvidelse af e-vejledningen, men advarer mod at tro, at den elektroniske vejledning kanerstatte det personlige møde mellem vejleder og vejledningssøgende.Foreningen af Ledere ved Studievalgser meget positivt på denne nyskabelse og finder, at det vilstyrke det samlede vejledningstilbud. E-vejledning henvender sig ifølge foreningen dog primært til res-sourcestærke og valgparate unge. Foreningen peger på erfaringer om, at vejledning via chat har givetmange henvendelser fra unge drenge med anden etnisk baggrund, som ikke ønsker at møde vejledereved et personligt møde, og som langt fra er ressourcestærke og valgparate. Foreningen foreslår, at det

Sagsnr.: 040.847.021præciseres i lovteksten, at e-vejledningen er for alle, som ønsker vejledning og ikke blot information omuddannelse og erhverv.Kommentar:Det fremgår allerede af lovudkastet udkast til ny § 13 a, at e-vejledningen ”tilbyder vejled-ning gennem …”Erhvervsskolernes Elevorganisationgiver udtryk for, at forslaget går stik imod, hvad eleverne øn-sker sig, hvilket er nærhed i vejledningen og vejledning på skolen.Børne- og Kulturchefforeningenanser E- vejledningen for et udmærket supplerende vejledningstil-bud som et led i differentieringen, men finder det er betænkeligt, hvis forventningen er, at en megetstor andel af en ungdomsårgang fremover kan klare sig med e-vejledning alene.UU Lederforsamlingenanser e-vejledning for et udmærket supplerende vejledningstilbud som led iUU’s differentiering af vejledningen i grundskolen. Men den i lovudkastet angivne andel af unge, derkan klare sig udelukkende med e-vejledning er ifølge UU Lederforsamlingen overvurderet.Skoleledernefinder det positivt, at alle skal gøres uddannelsesparate, men finder det samtidigt para-doksalt, at man mener at 70 % af eleverne ikke skal have kontakt med skolens uddannelsesvejleder,men nøjes med ”gør det selv” vejledning.Kommentar til Børne- og Kulturchefforeningen, UU lederforsamlingen og Skolelederne:Det er en misforståelse, atnogle unge skal klare sig med e-vejledning alene. Der skal fortsat gives kollektiv vejledning af såvel UUsom Studievalg.SOSU-Lederforeningenfinder, at e-vejledning vil være et godt redskab til at understøtte vejledningenlokalt.Håndværksrådetfinder det positivt, at der etableres adgang til mere fleksibel vejledning, både i for-hold til tid og sted. Omvendt vil det være problematisk, hvis e-vejledning erstatter den individuelle vej-ledning, der efter Håndværksrådets opfattelse fortsat skal finde sted. E-vejledning bør ifølge Hånd-værksrådet være at betragte som et supplement til de eksisterende ordninger og ikke som et besparelses-redskab.Uddannelsesforbundetvurderer, at begreberne ”ressourcestærke” og ”uddannelsesparate” unge eruklare og ønsker en præcisering og en definition. E-vejledning kan være et godt tilbud til nogle grupperaf unge, men kan aldrig erstatte den personlige kontakt og mødet mellem den vejledningssøgende ogvejlederen.BUPLtilslutter sig ønsket om at forbedre mulighederne for internetbaseret rådgivning af de unge. Deter imidlertid BUPL’s klare opfattelse, at de nuværende tilbud om personlig vejledning ikke kan erstattesaf elektroniske tilbud.Handelsskolernes Lærerforeninganser e-vejledning for er et godt tilbud, men mener at det bør sessom et supplement til den personlige vejledning og ikke som en erstatning, som forslaget lægger op til.FOAfinder det positivt, at den nye teknologi også anvendes i vejledningssammenhæng, og at e-vejledning kan være et vigtigt informationsgivende supplement til den personlige og oplevelsesbaseredepraktik vejledning. Med forslagets målretning af ressourcerne til de, der har særlig hjælp behov, ligger

Sagsnr.: 040.847.021der imidlertid en alvorlig fare for at overse grupper, som uden den nødvendige mundtlige vejledningsenere bliver frafaldstruede i uddannelsessystemet.Danske Universiteterer bekymret for, om forventningen om frigørelse af ressourcer ved øget virtuelvejledning holder stik, ligesom Danske Universiteter finder det bekymrende, hvis der hermed skabesforringede vilkår for de såkaldte stærkere elever i vejledning om valg af ungdomsuddannelse og videre-gående uddannelse.Danmarks Vejlederforeningfinder, at etableringen af e-vejledningen umiddelbart er en god ting, menvurderer at den i sig selv kan skabe et øget behov for personlig vejledning.Frie Skolers Lærerforeningfinder, at det er et glimrende initiativ, at man via en øget indsats omkringe-vejledning kan gøre de ressourcestærke familier mere selvhjulpne. Initiativet må ifølge foreningen ikkeføre til, at elever med reelle vejledningsbehov ikke kan få hjælp.Gymnasieskolernes Lærerforeningbetragter e-vejledning som et godt tilbud, men finder i lighedmed denDanmarks Lærerforening,at den ikke kan erstatte den personlige kontakt og mødet mellemden vejledningssøgende og vejlederen. E-vejledning skal således være et supplement til muligheden forat opnå personlig vejledning.Danmarks Handicaporganisationerforventer, at viften af virtuelle kommunikations- og vejled-ningsværktøjer i forbindelse med etablering og øget brug af e-vejledning er tilgængelige for menneskermed handicap.Private Gymnasier og Studenterkurserstøtter forslaget.Kommentar til flere af ovenstående parter:Det skal understreges, at e-vejledningen også er personlig vejled-ning, som gives gennem telefon, e-post, chatrum eller andre digitale medier. E-vejledningen vil blivebemandet med uddannede vejledere og såvel Ungdommens Uddannelsesvejledning som Studievalg vilblive involveret i leveringen af e-vejledning. E-vejledningen vil være tilgængelig for alle, også personermed handicaps.Ministeriets bemærkningerDisse høringssvar giver ikke anledning til ændringer i lovudkastet.

10. Det fælles datagrundlagBørne- og Kulturchefforeningen, UU-Lederforsamlingen, Formandskabet for Det NationaleDialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, LO, Københavns Kommunehilser sam-køring af data og etablering af et fælles tværsektorielt datagrundlag velkommen.DAanfører, at det er helt afgørende, at Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet i fælles-skab etablerer et fælles datagrundlag, der skaber gennemsigtighed på lokalt og nationalt niveau, og fore-slår, at der i bekendtgørelsen stilles detaljerede krav til de oplysninger, der skal være i det fælles data-grundlag, samt at oplysningerne skal være opdaterede.Børne- og Kulturchefforeningenfremhæver, at datagrundlaget vil være et nødvendigt redskab til atfølge udviklingen og tilpasse indsatsen til den aktuelle situation.

Sagsnr.: 040.847.021Formandskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningfrem-hæver, at det vil blive muligt at få en dybere indsigt i, hvad der har effekt.Formandskabet for DetNationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningfinder det desuden vigtigt, atopfølgningen tager hensyn til og udgangspunkt i forudsætninger og rammevilkår.KLnoterer sig, at etablering af det fælles datagrundlag pr. 1. januar 2011 er en nødvendig forudsætningfor kommunernes opgaveløsning på ungeområdet, herunder kommunernes overvågning af de ungesaktiviteter efter uddannelsesplanen.Københavns Kommuneser frem til at kunne arbejde med data-grundlaget fra den 1. januar 2011.Rektorforeningenhilser forslaget om at samkøre data på tværs af myndigheder velkommen og serfrem til at få adgang til tværgående data om de unges bevægelser i uddannelsessystemet.Rektorfor-eningenforeslår dermed, at data stilles til rådighed for skolerne, så de løbende har mulighed for at fåen status på 95 % målsætningen i deres område.Kommentar:Det er kun personidentificérbare oplysninger, som er nødvendige af hensyn til udførelsen afmyndighedens opgaver, der må udveksles. Undervisningsministeriet har til hensigt at anvende ikke-personidentificérbare data til statistiske formål, hvilket forventes at vil kunne imødekomme Rektorfor-eningens ønsker.SOSU-Lederforeningenindstiller, at de ønskede data skal kunne hentes i de eksisterende studieadmi-nistrationssystemer uden yderligere arbejde for uddannelsesinstitutionerne.Frie Skolers Lærerforeningbakker op om at samle alle oplysninger af uddannelses- og beskæftigel-sesmæssig karakter om en elev i et arkiv, sådan at vejledning kan tage udgangspunkt i en samlet drøftel-se af alle parametre. Frie Skolers Lærerforening understreger, at behandling af data skal ske med behø-rig respekt for persondataloven, samt at det må være en forudsætning, at KL, Undervisningsministerietog Beskæftigelsesministeriet udarbejder den vejledning, som lovudkastet omtaler.Foreningen Ligeværdstøtter koordineringen som følger af det fælles datagrundlag, men mener, atogså Socialministeriets område bør omfattes af det fælles datagrundlag. Ligeværd finder, at der er enrisiko for dobbeltvejledning, hvis denne koordination ikke finder sted.Kommentar:Udveksling af data af denne karakter med kommunernes socialforvaltning er ikke omfattetaf hjemlen i lovudkastet, da data alene vedrører uddannelse og beskæftigelse.Det Kriminalpræventive Rådfinder det vigtigt, at der med lovudkastet skabes den fornødne hjemmeltil dataudveksling på tværs af de involverede myndigheder, således at der efter behov kan sættes hurtigtind over for de unge.Datatilsynetforudsætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive iagttaget ved deomhandlede behandlinger af personoplysninger om eleverne.Datatilsynethar noteret sig – og læggerbetydelig vægt på – det oplyste om, at fælles datagrundlag systemmæssigt vil blive opbygget på en sådanmåde, at den enkelte myndighed kun modtager de for myndighedens sagsbehandling nødvendige data.Beskyttelsen af personoplysninger og privatliv bør efterDatatilsynetsopfattelse indgå som en integre-ret del af systemudviklingen.Datatilsynetanbefaler, at der anvendes ’Privacy by design’ og peger påbrugen af privatlivsfremmende teknologier.Datatilsynetpeger i den forbindelse på, at de mange data-strømme og aktører gør det aktuelt at sikre brugernes indsigt i databehandlingerne, fx via en selvbetje-ningsløsning.Datatilsynetkan tilslutte sig, at der gennemføres en privatlivsimplikationsanalyse og an-

Sagsnr.: 040.847.021befaler, at der søges inspiration i den PIA-håndbog, som IT- og Telestyrelsen har lagt frem.Datatilsy-netgør opmærksom på, at en myndigheds adgang til indkomstregistret teknisk skal begrænses til deoplysninger, som er nødvendige af hensyn til udførelsen af myndighedens opgaver. I forbindelse medudarbejdelse af og opfølgning på uddannelsesplanen gårDatatilsynetud fra, at Undervisningsministe-riet har overvejet, hvorvidt der er tale om sammenstilling eller samkøring i kontroløjemed, hvilket efterpersondataloven stiller særlige krav om et klart og utvetydigt retsgrundlag.Ministeriets bemærkningerPå grundlag af Datatilsynets bemærkning foreslås det, at det præciseres i lovteksten, at data også anven-des til kontrol af, at den unge overholder sin uddannelsesplan.

11. Gennemførelsesvejledning/pligt til fastholdelse af eleverAd afskaffelse af gennemførelsesvejledningen som begrebFormandskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningfinderdet positivt, at institutionerne stilles mere frit i forhold til at anvende medarbejdere med de kompeten-cer, som bedst understøtter elever og studerende i at gennemføre deres uddannelse.DIkonstaterer med tilfredshed, at hovedsigtet med lovændringen er at flytte fokus fra gennemførelses-vejledning til overgangsvejledning.GL, FTF, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere(FUE), Foreningen af Uddannel-ses- og Erhvervsvejledere ved de Tekniske Skoler (FUETS) og Handelsskolernes Lærerfor-eninger imod afskaffelsen af gennemførelsesvejledningen.ProfessionshøjskolerneogErhvervsskolernes Elev-Organisation(EEO) og Danske Gymnasie-elevers Sammenslutning (DGS)ser omlægningen af gennemførelsesvejledningen som en forenkling,der reducerer vejledning af eleverne til at træffe valg, som imødekommer elevens behov, til en proces,hvor eleven blot skal fastholdes på institutionen.Studievalgsledernespørger ligeledes til, hvad der skalske med den vejledning, der ikke knytter an til fastholdelse. Studievalgslederne ønsker, at det præciseres,at institutionerne og Studievalg har et fælles ansvar for at motivere de unge til at tage en videregåendeuddannelse. Studievalgslederne har en række konkrete forslag til formulering af sådanne præciseringer.Handelsskolernes Forening af Studievejlederemener ikke, at fastholdelse og gennemførelse kanadskilles, da det ene forudsætter det andet.Kommentar:Med omlægningen af gennemførelsesvejledningen sker et fokusskifte, og fastholdelsesarbej-det bliver det centrale for institutionerne. Institutionerne kan godt give vejledning, herunder også ud-dannelses- og erhvervsvejledning som en del af fastholdelsesarbejdet, men der vil ikke blive stillet kravherom. Det vil blive præciseret på bekendtgørelsesniveau, at de studieforberedende ungdomsuddannel-ser og Studievalg har et fælles ansvar for at motivere de unge for videregående uddannelse. Præciserin-gen vil ligeledes til dels berøre elever på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.Danmarks Vejlederforeningmener ikke, at UU og Studievalg bliver tilstrækkelig kompenseret, hvisde i højere grad skal løse vejledningsopgaver på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.Kommentar:Dette er ikke hensigten med forslaget om omlægningen af gennemførelsesvejledningen, menkommunerne bliver i anden forbindelse kompenseret for det øgede arbejde i forbindelse med grund-skoleeleverne overgang til ungdomsuddannelse og den håndholdte vejledning i denne forbindelse.

Rektorforeningen og Private Gymnasier og Studenterkurseren positive over for forslaget om atgive større fleksibilitet og ledelsesrum til de enkelte institutioner, når fastholdelsesindsatsen skal tilrette-lægges.Lederforeningen for VUC, Håndværksrådet og LOer positiv overfor at den enkelte institution fårstørre handlefrihed, men påpeger og advarer imod, at det samtidig åbner for, at opgaven nedprioriteres.GL og FUETSfinder det paradoksalt, at gennemførelsesvejledningen på den ene side afskaffes påungdomsuddannelserne, men fastholdes på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.Kommentar:Når begrebet ”vejledning” optræder som en forpligtelse for de erhvervsrettede ungdomsud-dannelser, hænger det sammen med skolernes forpligtelser til at yde anden vejledning end den uddan-nelses- og erhvervsvejledning, som fremgår af Vejledningsloven. Det drejer sig fx om praktikvejledning.Dansk Erhvervfinder, at det er uhensigtsmæssig at fastholde eleverne i en uddannelse, som elevenikke kan eller vil gennemføre. Der bør derfor være individuel vejledning og rådgivning til rådighed forde unge.Kommentar:Det er ikke hensigten med forslaget at fastholde unge i en bestemt uddannelse, hvis elevenikke skønnes at have glæde af indsatsen. Formålet er, at fastholde de unge i uddannelse, og der vil fort-sat være vejledning til rådighed for de unge. Alt afhængig af karakteren af elevens problemer vil derkunne trækkes på; fastholdelsesindsatsen på institutionen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Stu-dievalg og e-vejledningen.

Ad vejlederuddannelseFormandskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledningfinder,at det er vigtigt, at der forsat er ansat uddannede vejledere på institutionerne som en vigtig del af fast-holdelsesarbejdet, idet uddannet personale er en vigtig forudsætning for opgaveløsningen. Det forud-sættes også, at andre personalegrupper, har en relevant uddannelsesbaggrund.Kommentar:Det er ikke hensigten med forslaget at fremme brugen af uuddannet personale. Hensigten erderimod at bringe flere fagligheder i spil i forhold til fastholdelsesarbejdet. Det forudsættes, at persona-legrupper, der anvendes i fastholdelsesarbejdet har en relevant uddannelsesbaggrund, herunder psyko-loger, socialrådgivere etc.Stats- og Kommunalansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), GLogUddannelsesforbundetmener, at der med lovudkastet vil blive lovgivet om overenskomstforhold, fordi det i bemærkningerneanføres, at der på visse uddannelsesområdet er bundet ressourcer til gennemførelsesvejledning i ar-bejdstidsaftaler. Endvidere anfører SKAF, at det allerede nu er muligt at ansætte andre personalegrup-per til at varetage vejledningen på institutionerne.Kommentar:Det er med bemærkningen om arbejdsaftaler ikke hensigten at lovgive på overenskomstom-rådet. Hvis staten skulle bestemme sig for at rejse overenskomstmæssige krav i relations til gennemfø-relsesvejledningen, vil det ske efter den sædvanlige fremgangsmåde. Uanset at det er muligt at ansætteandre personalegrupper, skal ressourcen til gennemførelsesvejledning efter gældende regler på nogleområder, herunder de almene gymnasier, anvendes til personale indenfor overenskomstens dæknings-

Sagsnr.: 040.847.021område. Der er intet til hinder for, at andre personalegrupper kan varetage vejledningen på institutio-nerne. Det kræver imidlertid særskilt finansiering, da det i overenskomsten fastsatte timetal ikke kannedsættes og på den måde bidrage til finansieringen af fx psykologer eller socialrådgivere.GL, Handelsskolernes Forening af Studievejledere, FUE og Frie Skolers Lærerforeningser om-lægningen af gennemførelsesvejledningen til en fastholdelsesforpligtelse for institutionerne som en af-professionalisering af vejledningen.Professionshøjskolernemener, at der fortsat skal være et uddannelseskrav, men at det skal lempes.Håndværksrådetvil fortsat have vejlederuddannet personale på ungdomsuddannelsesinstitutionerne,således at øvrige personalegrupper, der anvendes i fastholdelsesarbejdet er et supplement til disse.Danmarks Vejlederforeningser hellere, at der stilles øgede krav til vejlederne på ungdomsuddannel-serne.Københavns Kommune og Handelsskolernes Lærerforeninger bekymret for om UU-vejledernebliver mødt af samarbejdspartnere på ungdomsuddannelserne, der har en tilstrækkelig solid faglig bag-grund, når gennemførelsesvejledningen afskaffes.

Ad Besparelsen på de 35 mio. kr.Rådet for de Gymnasiale uddannelserfinder det bekymrende, at der trækkes ressourcer til fasthol-delsesarbejde ud af sektoren, hvilket vil modarbejde intentionerne om øget fastholdelse og gennemfø-relse.Private Gymnasier og Studenterkursermener, at ressourcen bør blive på institutionerne oganvendes til fastholdelsesarbejdet i samarbejde med UU og Studievalg.GL, FTF, Bestyrelserne på Danske Erhvervsskoler, Uddannelsesforbundet, Rektorforeningen,Handelsskolernes LærerforeningogEEOer imod besparelsen på de 35 mio. kr., og de mener ikke,at potentialet for gennemførelse heraf er tilstrækkeligt dokumenteret i forslaget.GL, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforeningforudsætter at besparelsen på de35 mio. kr. ikke rammer personer over 25 år.Kommentar:Besparelsen vil i nogen udstrækning berøre personer over 25 år, da besparelsen især vil bliverealiseret på VUC og ungdomsuddannelserne, der som bekendt også har elever, der er fyldt 25 år.Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)finder at den overlappende vejledning er rele-vant og afgørende for frafaldstruede elever.Rektorforeningenfinder ikke, at de unges behov for vejledning alene er betinget af forældrenes ud-dannelsesbaggrund mv. Foreningen stiller derfor spørgsmålstegn ved forslaget om at anvende socio-økonomiske kriterier, når ressourcerne til fastholdelsesarbejdet skal fordeles.

Landssamrådet af PPR-cheferønsker lovgrundlag for PPR som aktiv medaktør på ungdomsuddan-nelserne.Kommentar:Ønsket falder uden for dette lovudkasts rammer.Efterskoleforeningenønsker, at bestemmelsen (i gældende lov) om, at uddannelsesinstitutioner skalgive besked til UU, når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemførten ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører etuddannelsesforløb, ændres, så den også omfatter unge, der ikke har opfyldt undervisningspligten. Her-ved ville UU få direkte besked, når en ung afbryder et efterskoleophold.Kommentar:UU har ikke ansvar for unge, der ikke har opfyldt undervisningspligten, hvorfor ønsker fal-der uden for dette lovudkasts rammer.Danmarks Vejlederforening (DVF)er bekymret for, om der er uddannelseskrav til UU-vejledere iden situation, hvor en kommune vælger at udlicitere UU-opgaver til fx en privat aktør.Kommentar:Efter gældende lov skal vejledning i henhold til loven (og det gælder også efter lovændringenvejledning, der gives af UU og Studievalg) gives af vejledere med den nærmere angive uddannelse, ogdet gælder uanset, hvilken myndighed, der forestår vejledningen.Med de øgede myndighedsopgaver hos UU er der imidlertid behov for at præcisere i loven, at egentligemyndighedsafgørelser ikke kan udliciteres af kommunen.Ministeriets bemærkningerDet foreslås, at der i udkastet til ny § 9, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at myndighedsafgørelserikke kan udliciteres.

III. Lovudkastet er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv., som har afgivet høringssvar:Akademikernes Centralorganisation, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Dan-marks Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Erhvervsskoler –Bestyrelserne. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, DanskeUniversiteter, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Efterskoleforeningen, ErhvervsskolernesElevorganisation, Folkehøjskoleforeningen i Danmark, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL),Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Formandskabet for Det Natio-nale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Fællesrå-det for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasiesko-lernes Rektorforening, Handelsskolernes forening af studievejledere, Handelsskolernes Lærerforening,Husholdnings- og håndarbejdsskolerne, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landsfor-eningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen afHandelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen (VUC), Lederforsamlingen forUngdommens Uddannelsesvejledning, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskolefor-eningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Ud-dannelser (REU), Rådet for de gymnasiale uddannelser, Skolelederne, Studievalglederne, Studievejleder-foreningen for gymnasiet og hf, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskolernes Udviklingscenter.

V. Derudover er lovudkastet sendt i høring hos følgende myndigheder, organisa-tioner mv., som ikke havde svaret fredag den 12. marts 2010Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Evalueringsinstitut, DanmarksMedie- og Journalisthøjskole, Dansk Landbrug, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fælles-råd, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Stu-derendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Det Centrale Handicapråd, Elevorgani-sationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Foreningen af Daghøjskoler, Foreningen af Katolske skoler i Danmark (FAKS), Foreningen af KristneFriskoler, Foreningen Danske Landbrugsskoler, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Frie SkolersLærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ung-domsskoleledere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådetfor Større IT-Sikkerhed, Sammenslutningen af landbrugets arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningenaf ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Skole og Samfund, Tek-niQ, Ungdomsringen.