Besvarelse af spørgsmål 24 ad L 131 stillet af Erhvervsudvalget den

17. maj 2010.

Spørgsmål 24:

På baggrund af udtalelser fra Forbrugerombudsmanden bedes ministerenbesvare følgende: Det vil kunne give problemer med tab af indsigelsesom følge af praksis om, at betaling anses for bindende, med mindre be-tingelserne for tilbagesøgning (condicti indebiti) er opfyldt, hvis forbru-geren ikke har taget forbehold eller kun betalt den del af skylden, han el-ler hun anerkender. Vil lovforslaget kunne føre til, at Forbrugerombuds-manden bliver nødsaget til at forhandle retningslinjer eller udstede vej-ledninger, selv om dette ikke er forudsat i lovforslaget?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fraForbrugerombudsmanden, som jeg kan henholde mig til. Forbrugerom-budsmanden har oplyst følgende:”For så vidt angår spørgsmålet om en forbrugers eventuelle tilbagesøg-ningskrav i tilfælde af et for stort betalt beløb eller et beløb betalt på etforkert grundlag, bemærkes, at tilbagesøgningskrav i medfør af reglerneomcondictio indebitisom udgangspunkt ikke forudsætter, at der er tagetforbehold ved betalingen. Forbrugeren vil på tidspunktet for betalingentypisk ikke være bekendt med de eventuelle omstændigheder, der måttegive anledning til at tage forbehold.Vedrørende spørgsmålet om behov for udstedelse af retningslinjer elleren vejledning fra Forbrugerombudsmanden til nærmere fortolkning af deforeslåede regler i § 13, stk. 5 og 6, bemærkes indledningsvis, at det føl-ger af markedsføringslovens § 24, at Forbrugerombudsmanden efter for-handling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsor-ganisationer kan søge at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennemudarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring pånærmere angivne områder.Udstedelse af retningslinjer eller vejledninger bruges normalt, når der erbehov for en præcisering af, hvad der i henhold til gældende lovbestem-melser må anses for god skik på et område, eller hvis en lovbestemmelsekan give anledning til fortolkningstvivl. Retningslinjer eller vejledningerkan imidlertid ikke bruges til alene at stille yderligere krav til de er-hvervsdrivende end dem, der følger af lovgivningen”.