Spørgsmål 46:

Det bedes nærmere begrundet, at der under virksomhedsordningen kan investeres i aktierog investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når der iøvrigt ikke kan investeres i aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsfor-eninger.

Svar:

Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter aktier og investe-ringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,kan indgå i virksomhedsordningen, er en undtagelse til hovedreglen i 1. pkt., hvorefter akti-er m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen.Baggrunden for, at aktier mv. ikke kan indgå, mens aktier og investeringsbeviser omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 19 kan indgå, er, at ”almindelige” aktier mv. realisati-onsbeskattes, mens de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er un-dergivet lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.Hvis aktier mv., der beskattes efter realisationsprincippet, kunne indgå i virksomhedsord-ningen, kunne den skattepligtige udnytte muligheden for et gunstigt rentefradrag ved f.eks.at optage lån til køb af disse aktiver inden for virksomhedsordningen og derefter træde mid-lertidigt ud af ordningen på et gunstigt tidspunkt for at sælge aktierne til en lav beskatning.Denne mulighed for skattetænkning opstår, fordi den skattepligtige kan gå ind og ud afvirksomhedsordningen fra det ene år til det andet. Dette kan den skattepligtige gøre ved iforbindelse med indgivelse af selvangivelsen for et indkomstår – altsåefterat året er gået –at vælge, om virksomhedsordningen ønskes anvendt for dette år.Når en skattepligtig holder op med at anvende virksomhedsordningen, sker der ikke enegentligt ophørsbeskatning af aktiver i ordningen, bortset fra at indestående på kontoen foropsparet overskud, der er foreløbigt beskattet med kun 25 pct. i virksomhedsskat, skal be-skattes fuldt ud som personlig indkomst senest i det efterfølgende indkomstår.Hvis aktierne kunne indgå i virksomhedsordningen, ville den skattepligtige kunne finansie-re købet af aktier ved f.eks. at lade virksomheden optage lån til dette formål. Mulighedenfor skattetænkning består i, at den skattepligtige herefter inden for virksomhedsordningenkan opnå fuld fradragsret for de renteudgifter, der knytter sig til finansieringen af købet afaktierne, for derefter at finde et gunstigt tidspunkt til realisation af afkastet uden for virk-somhedsordningen. Dermed ville den skattepligtige have udnyttet fordelen ved virksom-hedsordningen i form af en gunstig fradragsret for renteudgifter ved køb af nogle aktiver,der ikke vedrører selve virksomheden, og tillige opnå lav beskatning af en avance i forbin-delse med salget af aktierne.Problemet knytter sig især til aktier, hvor en stor del af afkastet er avancer, der først realise-res ved afståelsen, mens det løbende afkast i form af udbytte er lille eller nul. Herved bliveraktiernes bidrag til overskuddet i virksomhedsordningen lille eller nul, mens alle renteud-gifter på et lån, der finansierer aktiekøbet, fragår fuldt ud i virksomhedsindkomsten. Avan-cen på aktierne beskattes først ved realisationen under den skattepligtiges (midlertidige) ud-træden af virksomhedsordningen. Der er således ikke symmetri i beskatningen af denneslags aktier, hvis det tillades, at de kan indgå i virksomhedsordningen.Denne asymmetri knytter sig ikke alene til aktier. Den er også baggrunden for, at uforren-tede obligationer og almindelige investeringsforeningsbeviser ikke kan indgå i virksom-hedsordningen.