Spørgsmål nr. 1 (B 29) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oversende en samlet oversigt, der præcistangiver, hvilke ressourcer, der er afsat på de enkelte områderi kommunerne og hos andre myndigheder til de forskelligeindsatser til forebyggelse og bekæmpelse af bandekriminali-tet.”

Svar:

Forebyggelse og bekæmpelse af bande- og rockerkriminalitet må i sagensnatur hvile på en endog meget bredspektret indsats på en række myndig-heders områder – stat som kommuner.Derfor er det heller ikke muligt præcist at opgøre den samlede ressource-anvendelse på de mange forskellige aktiviteter, der forebygger og be-kæmper bandekriminalitet – herunder de initiativer af mere bred socialeller kriminalpræventiv indsats som naturligvis også er væsentlige ele-menter i den samlede indsats mod bande- og rockerkriminalitet.Om ressourceanvendelsen på nogle af de centrale aktørers områder harJustitsministeriet indhentet følgende udtalelser fra Rigspolitiet, Inden-rigs- og Socialministeriet, Skatteministeriet og Ministeriet for Flygtnin-ge, Indvandrere og Integration, hvortil der henvises:Rigspolitiet har oplyst:”Rigspolitiet har siden september 2008 foretaget en særskiltopgørelse af politiets ressourceforbrug i forbindelse med densærlige indsats mod kriminelle bander.I denne opgørelse indgår den tid, som anvendes til præventivog tryghedsskabende patruljering, tid anvendt i forbindelsemed episoder, som angiveligt udspringer af konflikten mel-lem de kriminelle bander, tid anvendt til efterforskning af delovovertrædelser, der begås af banderne som led i konflikten,og tid anvendt til planlægning af indsatserne.Seneste opgørelse for perioden fra september 2008 til novem-ber 2009 viser, at der er anvendt i alt 761.244 arbejdstimersvarende til, at politiets samlede omkostninger i forbindelsemed indsatsen indtil nu har udgjort ca. 145 mio. kr.”

Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst:”Der findes ikke data, som belyser, hvilke ressourcer der erafsat på de enkelte områder i kommunerne til de forskelligeindsatser til forebyggelse og bekæmpelse af bandekriminali-tet. Hertil skal bemærkes, at det ikke er muligt at skelne mel-lem forebyggelse af bandekriminalitet og forebyggelse af an-dre former for kriminalitet, bl.a. fordi der ikke findes en be-grebsmæssig definition af, hvad der forstås ved bandekrimi-nalitet. Endvidere vil det i den tidlige forebyggende indsatsikke give mening at skelne mellem en indsats, der forebyggerbandekriminalitet og forebyggelse af andre former for krimi-nalitet. Den tidlige forebyggende indsats er så bred, at denogså vil omfatte forebyggelse af bandekriminalitet.

Undersøgelse af SSP-samarbejdet i kommunerne

En stor del af kommunernes arbejde med at forebygge krimi-nalitet foregår i SSP-regi. Indenrigs- og Socialministeriet hari 2008 lavet en undersøgelse af SSP-samarbejdet i kommu-nerne.Undersøgelsen omfatter alene det kommunale SSP-samarbejde, og ikke de SSP-medarbejdere, der er ansat indenfor politiet.Undersøgelsen viser, at alle landets kommuner har et SSP-samarbejde. Hovedparten af kommunerne har ansat mindst enSSP-koordinator og 30 pct. af kommunerne har ansat mereend en SSP-koordinator.På landsplan er der ansat 2.820 SSP-medarbejdere incl. koor-dinatorerne. Dette svarer til, at der i gennemsnit er 29 SSP-medarbejdere i hver kommune. Af de 2.820 medarbejdere erder 330 medarbejder, som er ansat på fuld tid.SSP-medarbejdere er typisk medarbejdere, der er ansat iklubber, ungdomsskoler, skoler mv., og som er ansat til atbruge en del af deres arbejdstid på SSP-arbejdet. Netop fordiSSP-medarbejderne er ansat til at bruge en del af deres ar-bejdstid på SSP-arbejdet, har det været svært for kommuner-ne præcist at angive antallet af lærere, klubmedarbejdere ogpædagoger mv., der omregnet til fuld tid er tilknyttet SSP-samarbejdet. Opgørelserne må derfor tages med et vist forbe-hold. Omregnet til årsværk drejer det sig om, at der, med denævnte forbehold, bruges 481 årsværk til SSP-samarbejdet ikommunerne.Undersøgelsen viser tillige, hvor mange kommuner og indenfor hvilke områder kommunerne har kriminalitetsforebyg-gende arbejde.3

Af nedenstående tabel 1 fremgår det inden for hvilke områ-der, kommunerne har igangsat kriminalpræventive initiativeri SSP-regi.

Tabel 1. Kriminalpræventive initiativer i SSP-regi

Antal

kommuner

Klubber og foreninger77Ungdomsskoler79Skoler95Skolefritidsordninger26Gadeplan79Udvalgte boligområder57Andre steder18Langt hovedparten af kommunerne - 95 ud af 98 - har igang-sat kriminalpræventive initiativer på skoleområdet i SSP-regii 2008.Mellem 77-79 af kommunerne har angivet, at de har igangsatkriminalitetsforebyggende aktiviteter i klubber og foreninger,ungdomsskoler samt på gadeplan. 57 kommuner har igangsatinitiativer i udvalgte boligområder, mens kun 26 kommunerhar igangsat initiativer i skolefritidsordninger. Blandt de 18kommuner, som har angivet ”andre steder”, er der bl.a. nævntaktiviteter i nattelivet og aktiviteter på ungdomsuddannelserog behandlingsinstitutioner.Kommunerne er endvidere blevet spurgt om, på hvilke områ-der de udfører kriminalitetsforebyggende aktiviteter, som lig-ger uden for SSP-regi. Kommunerne har i undersøgelsen ud-trykt, at det er svært at skelne mellem, hvornår det er indenfor eller uden for SSP-samarbejdet. Med dette forbehold,fremgår det af tabel 2, indenfor hvilke områder, kommunerneudfører kriminalitetsforebyggende arbejde, når det ikke fore-går i SSP-regi.

Tabel 2. Kriminalitetsforebyggende arbejde som ligger

uden for SSP-regi

Antal

kommuner

Klubber og foreninger28Ungdomskoler24Skoler23Skolefritidsordninger13Gadeplan17Udvalgte boligområder39Andre steder8Det fremgår af tabel 2, at 39 ud af 98 kommuner udfører kri-minalitetsforebyggende initiativer, der ikke hører under SSP-4

samarbejdet i udvalgte boligområder. 28 kommuner udførerforebyggende arbejde i klubber og foreninger, mens det er til-fældet for hhv. 24 og 23 kommuner i ungdomsskoler og sko-ler. 13 kommuner har angivet, at de udfører forebyggende ar-bejde i skolefritidsordning, mens 17 udfører det på gadeplan.

Styrket social og forebyggende indsats i problemramte

boligområder

Der ydes i forlængelse af boligaftalerne fra 2006 og 2007 enomfattende social og forebyggende indsats i udsatte boligom-råder. På trods heraf har nogle kommuner og boligområderoplevet tiltagende, tilbagevendende og voldsomme urolighe-der i udsatte boligområder. Derfor er der sat specifikt ind forat vende denne negative udvikling. Med henblik på at udviklekommunernes boligsociale indsats over for børn og unge meduacceptabel adfærd i problemramte boligområder, er der afsat44,9 mio. kr. til et udviklingsprojekt, der løber over 4 år. Pro-jektet skal udvikle og dokumentere effektfulde metoder, derpå kort sigt skaber tryghed og gradvist færre problemramteboligområder og på lidt længere sigt bl.a. medvirker til, atvæsentligt flere unge fra de udsatte boligområder kommer igang med uddannelse, eller passer den, de er i gang med. Kø-benhavn, Århus, Esbjerg, Slagelse, Gladsaxe og Ishøj kom-muner deltager i forsøget.

Helhedsorienteret gadeplansindsats

Senest har regeringen sammen med satspuljepartierne i afta-len for 2010 afsat 137,5 mio. kr. til en helhedsorienteret ga-deplansindsats i udsatte bykvarterer. Indsatsen skal bestå afnye kriminalitetsbekæmpende aktiviteter og være et supple-ment til de eksisterende kommunale indsatser. Indsatsen vilomfatte gadeplanmedarbejdere, mentorordninger og særligeindsatser, som modarbejder, at små brødre følger i deres kri-minelle storebrødres fodspor. Det kan for eksempel være at-traktive fritidsaktiviteter og formidling af fritidsjob. Endeligvil der overalt blive rettet en særlig vejlednings- og oplys-ningsindsats mod forældrene.Der er udvalgt 25 boligområder i 14 kommuner (København,Århus, Haderslev, Lolland, Horsens, Odense, Ishøj, Frederi-cia, Greve, Ålborg, Silkeborg, Sønderborg, Holbæk ogSvendborg kommuner), som inviteres til at ansøge om mid-lerne fra puljen til en helhedsorienteret gadeplansindsats. An-søgningsprocessen vil blive afsluttet i april 2010, hvor dekommuner, som får tilsagn om støtte, får besked.”Skatteministeriet har oplyst:”SKAT har gennem de senere år opbygget en særlig enhedmed fokus på økonomisk kriminalitet. Også bande- og rock-5

erkriminaliteten, som har karakter af organiseret kriminalitet,behandles her.Enhedens indsats mod bande- og rockerkriminaliteten, dersker i samarbejde med politiet, tager udgangspunkt i den så-kaldte ”Al Capone-model”. Metoden indebærer, at bande- ogrockermedlemmernes økonomi gennemgås grundigt, og dersættes særligt fokus på, om der skjules penge for SKAT, her-under gennem familie- og selskabskonstruktioner.Erfaringerne med indsatsen er positive. SKAT og politiet harblandt andet som en del af indsatsen beslaglagt bande- ogrockermedlemmers kontante pengebeløb, udenlandsk indregi-strerede biler mv., ligesom der er rejst straffesager mod ban-de- og rockermedlemmer for overtrædelse af skatte- og af-giftslovgivningen.SKAT har siden 2003 bistået politiet med indsatsen modrocker- og bandekriminalitet – en indsats der er blevet inten-siveret primo 2009. Denne indsats har været opdelt i to spor,nemlig dels den synlige, akutte og tryghedsskabende indsats– også kaldet den operative indsats – og dels den mere efter-forskningsmæssige indsats mod økonomisk kriminalitet.Den intensiverede indsats finder bl.a. sted i form af et stærktøget samarbejde med politiet, hvilket f. eks. kommer til ud-tryk i SKATs medvirken i de særlige koordinerende og sty-rende grupper (”bandestabe”), som politiet har nedsat.I løbet af 2009 har SKAT anvendt en stadig stigende mængderessourcer på bandekriminaliteten. Hertil kommer, at der –netop som et led i indsatsen mod bandekriminaliteten – imarts/april 2009 ekstraordinært var indsat 50 ekstra toldere tilstyrkelse af smuglerikontrollen med våben.I forbindelse med aftalen om finansloven for 2010 fik SKATtilført 40 årsværk til indsatsen mod bandekriminalitet.SKAT har også på anden måde deltaget i indsatsen mod ban-dekriminaliteten i samarbejde med og til understøttelse af po-litiets indsats, f.eks. gennem de ressourcer, som er anvendt påvåben- og narkotikakontrol. Kampen mellem banderne er joogså en kamp om narkotikamarkedet, så ethvert slag modnarkotikasmuglingen er samtidig et slag mod bandekriminali-teten.SKAT anvender naturligvis ressourcer på bandemedlemmerog rockere som led i det almindelige arbejde, f.eks. i forbin-delse med forskud, selvangivelse, registrering af motorkøre-tøjer m.v. Der sker ikke en særlig ressourceregistrering afdette.”6

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst:”Integrationsministeriet administrerer i øjeblikket to puljer,som hovedsageligt skal bidrage til indsatser til forebyggelseog bekæmpelse af kriminalitet.1) Som led i udmøntningen af satspuljereguleringen for2006 blev der afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2006-2008og 8 mio. kr. i 2009 tilforebyggelse af kriminalitet i so-(finanslovskontocialtudsatteboligområder18.33.02.10/326). Denne pulje har i øjeblikket en restvo-lumen på ca. 3,0 mio. kr.2) Som led i udmøntningen af satspuljereguleringen for2009 er der i hvert af årene 2010-2013 blevet afsat 8 mio.kr. tilintegrationsindsats overfor nydanske børn og ungei udsatte boligområder,herunder særligt til modelforsøgmed såkaldte Hotspot-indsatser i udsatte boligområdermed en stor andel af nydanske beboere.Det bemærkes, at ingen af de ovennævnte puljer specifikt ermøntet mod forebyggelse og bekæmpelse af bandekriminali-tet, men i stedet har et alment kriminalpræventivt sigte.”