Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
UUI Alm.del Bilag 55
Offentligt



BØRNEPSYKIATRISK- BØRNEPSYKOLOGISK UNDERSØGELSEAF 6 ASYLBØRN 2007.FOLLOW-UP 2009IndledningI starten af 2007 etableredes en gruppe af speciallæger og psykologer for at yde en humanitærindsats overfor et mindre antal børn i asylcentre, hvor forældrene var bekymrede for børnenespsykiske trivsel. Baggrunden for gruppens etablering var, at Dansk Røde Kors i sommeren 2006havde oplyst, at kun 50 af i alt 300 børn i den skolepligtige alder i de danske asylcentre vurderedestilstrækkelig velfungerende til at kunne undervises i en dansk folkeskole på trods af, at Folketinget i2006 anbefalede, at børnene i asylcentrene så vidt muligt blev undervist i de almindeligekommunale skoler i lokalmiljøet.Gruppens drøftelser udsprang af en undren over, at der kun i meget begrænset omfang henvistesbørn og unge fra asylcentrene til børnepsykiatrisk undersøgelse.(1) Kun i få tilfælde med alvorligeadfærdsforstyrrelser, psykotiske lidelser og selvmordsforsøg havde enkelte praktiserendebørnepsykiatere på Sjælland fået henvist børn/unge fra asylcentrene.På baggrund af forældrenes ønske tilbød vi som en humanitær indsats, ulønnet, at foretage enbørnepsykiatrisk / børnepsykologisk undersøgelse af 6 børn, hvis familier havde opholdt sig iadskillige år i asylcentrene. Børnene var ikke udvalgt mhp at være repræsentative for børnene iasylcentrene, men efter ønsket hos forældrene om vurdering og hjælp til børnene. Efter aftale medforældrene sendte vi efter undersøgelsen af barnet underretninger til de kommunalesocialforvaltninger, og efter behov og/eller ønske fra forældrene blev undersøgelsernes resultaterfremsendt til de lokale Pædagogisk Psykologisk Rådgivninger (PPR) og/eller til det asylcenter, hvorfamilien opholdt sig. Alle familierne havde selv en kopi af undersøgelsen som de kunne gå videremed til relevante kontaktpersoner (2).
Konklusion af undersøgelsenBørnenes reaktionsmønstre ses som yderpunkter i et kontinuum af vedvarende stress symptomer:Som det ene yderpunkt en apatisk, opgivende reaktion – og som det andet yderpunkt enfølelsesmæssig labilitet, præget af lav frustrationstærskel med udadreagerende adfærd.
2
Tabet af energi, livsglæde og håb er en tilstand som er fagligt velbeskrevet blandt svenske asylbørn,opgivenheds-syndromet eller i engelsksproget faglitteratur: ”Depressive Devitalization”. (3)Fire børn af de seks i undersøgelsen kunne karakteriseres som børn med flere symptomer på”Depressive Devitalization”:Social tilbagetrækningTristhed / depressionTab af intellektuelle, psykiske og fysiske funktioner
Affektlabile, udadreagerende reaktioner sås hos alle tre drengeEn 15 årig pige fandtes ved siden af en alvorlig post traumatisk stresstilstand tillige alvorligtdeprimeret med psykotiske symptomer og selvmordstanker.Samtlige børn havde ved undersøgelsen 2007 brug for specialundervisning mhp individuelttilrettelagt stimulation og støtte til indlæring af basale skolefærdigheder.
Opfølgende undersøgelse 2009Til brug for den opfølgende undersøgelse udarbejdede gruppen et semistruktureret interview vedr.1. familiens aktuelle sociale og helbredsmæssige tilstand,2. søskendes sociale og helbredsmæssige tilstand samt skolegang/uddannelse, og3. det undersøgte barns aktuelle sociale og helbredsmæssige tilstand, skolegang/uddannelse. Da derer tale om så lille en gruppe, har vi fundet det vigtigt at anonymisere deltagerne. Nærmereoplysninger kan indhentes hos forfatterne.
Opholdstilladelse, bolig, skolegang5 ud af 6 familier fik genoptaget deres sag efter undersøgelsen. Tre fik humanitær opholdstilladelse,to fik permanent opholdstilladelse.Den sidste familie, en irakisk familie, kan først nu, efter gruppens aktuelle undersøgelse af alleudvisningstruede irakiske børnefamilier, ansøge om at få deres sag genoptaget.Det fremgår ligeledes at alle de undersøgte børn, samt hovedparten af deres søskende modtagerspecialundervisning i folkeskolen i forskelligt omfang.
3
HelbredVed efterundersøgelsen 2 år efter første undersøgelse har fire af de seks børn fortsat betydeligepsykiske vanskeligheder. To børn er i børnepsykiatrisk behandling: En nu 9 årig pige med fortsattesymptomer på det i Sverige beskrevne ”uppgivenhetssyndrom”, og en nu 17 årig pige med endepressive lidelse .I tre af familierne har også et eller flere af det undersøgte barns søskene psykiske lidelser, som i totilfælde har medført børnepsykiatrisk behandling.Mødrenes psykiske helbred er i alle familier stærkt belastet, i tre tilfælde af psykotiske tilstande.
KonklusionUndersøgelse og follow-up efter to år af 6 børn, som i årevis har opholdt sig i DRK’s asylcentreviser, at børnenes psykiske lidelser er alvorlige og langvarige samt invaliderende mhtskolefærdigheder.Børnene startede alle i folkeskole efter at tre af familierne opnåede humanitær opholdstilladelse, topermanent opholdstilladelse (1) og den sidste familie flyttede i lejlighed udenfor centret. Ingen afbørnene kunne magte at følge undervisning på alderssvarende klassetrin. Alle modtogspecialundervisning, to i form af 15 støttetimer ugt., fire i specialklasse/skole.Ikke alene de undersøgte børn, men også adskillige af deres søskende havde lignende alvorligeforstyrrelser.En tidlig indsats mht behandling af forældrenes traumatiske oplevelser og efterfølgendepsykiatriske sygdomme samt en normalisering af børnenes opvækstvilkår er udfra ensundhedsfaglig synsvinkel af afgørende betydning for børnenes psykiske helbred og mentaleudvikling. De helbredsmæssige og sociale følger af den aktuelle indsats kan få fatale følger forbørnenes fremtidsmuligheder.December 2009.Lene LierBente RichPeer JanssonJohn W. Gotfredsen
1/ Psykiatrisk undersøgelse og behandling af asylbørn ved Sus Foldager og Peer Jansson,Ugeskr Læger 2009;171(21):18042/ En Børnepsykiatrisk børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn, E. Christiansen m.fl. 2007http://www.sosmodracisme.econtent.dk/?download=A-
4%20EN%20B%D8RNEPSYKIATRISK%20B%D8RNEPSYKOLOGISK%20UNDERS%D8GELSE%20AF%
206%20ASYLB%D8RN.pdf
3/ Lyngå v Folsach L, Montegomery E. Pervasive refusal syndrome among asylum-seekingchildren. Clinical Child Psychology and Psychiatry 2006;11(3);457-73.