Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 285
Offentligt
818825_0001.png
818825_0002.png
818825_0003.png
818825_0004.png
818825_0005.png
818825_0006.png
818825_0007.png
818825_0008.png
Indenrigs- og SundhedsministerietDato:Sags nr.:Sagsbeh.:Dok nr.:24. marts 20100908926SUMSHH / Center for sundhed og psykiatri191269
Andre europæiske landes foranstaltninger mod duft- og kemikalieover-følsomhedI sit svar af 21. december 2009 på spørgsmål nr. 102 (alm. del) fra Sundhedsudval-get tilkendegav den tidligere sundhedsminister, at ministeriet ville indhente oplys-ninger fra andre europæiske lande om, hvorvidt de måtte have indført beskyttelses-foranstaltninger mod Duft og kemikalioverfølsomhed (MCS).Ministeriet har gennem Udenrigsministeriet bedt 11 lande, som Danmark normaltsammenligner sig med, om svar på følgende tre spørgsmål:1) Anerkendes duft- og kemikalieoverfølsomhed som en sygdom.Baggrund for spørgsmålet: MCS-Foreningen i Danmark hævder, at duft- og kemi-kalieoverfølsomhed er en anerkendt sygdom i Tyskland, Østrig og Luxembourgunder forskellige WHO-sygdomsklassifikationskoder. Sundhedsministeriet harikke kendskab til, om denne oplysning er korrekt. Den danske sundhedsstyrelseanerkender ikke duft- og kemikalieoverfølsomhed som en sygdom, men betegnerfænomenet som en ”tilstand”.2) Er der indført beskyttelsesforanstaltninger på fx sygehuse, skoler eller andreoffentlige institutioner for at sikre, at personer, der lider af duft- og kemikalieover-følsomhed ikke udsættes for dufte eller kemikalier, som kan forværre deres til-stand.Baggrund for spørgsmålet: Særlige beskyttelsesforanstaltninger kan fx være an-vendelse af rengøringsmidler, vaskemidler og skyllemidler uden kemikalier påsygehuse og i andre offentlige institutioner eller at sygehuspersonale anvenderskånsom parfume, som ikke kan fremkalde symptomer hos særligt overfølsommepatienter. Der kan endvidere være tale om særlig miljømærkning af produkter, somindeholder kemikalier.3) Er der indført særlig miljømærkning på produkter, som indeholde parfumer ellerkemikalier, som særlig retter sig mod personer, der lider af duft- og kemikalieover-følsomhed.Baggrund for spørgsmålet: I Danmark skal alle kosmetiske produkter være mærketmed indholdsdeklaration, hvor man kan se, hvilke indholdsstoffer, der er i produk-tet. Derfor er det muligt for allergikere, der ved hvilket stof, de er allergiske overfor, at gå uden om produkter, der indeholder pågældende stof. Der er ikke reglerom særlig mærkning i forhold til personer, som lider af duft- og kemikalieoverføl-somhed. Derfor er det interessant at vide, om andre lande er gået længere medmærkningsreglerne end Danmark.
2

Konklusion:

Et land, Østrig, har til spørgsmål nr. 1 svaret, at MCS anerkendes som en sygdomunder WHO’s klassifikation: uspecificeret allergi. Tyskland har svaret, at MCSklassificeres som ”syndrom”, ”allergi” og ”overfølsomhed. Ingen andre af de ad-spurgte lande anerkender MCS som en sygdom.Sverige, Finland og Tyskland har til spørgsmål nr. 2 svaret, at man fra myndighe-dernes side anbefaler, at parfumer og stærke rengøringsmidler undgås i det offent-lige rum. Det kan fx være på institutioner for børn og på sygehuse. I nogle af deøvrige lande er det overladt til lokale aktører at fastsætte retningslinjer herom.Til spørgsmål nr. 3 om særlig miljømærkning har Finland, Luxembourg, Nederlan-dene, Sverige, Tyskland og Østrig har svaret, at man følger reglerne i EU’s kosme-tikdirektiv. Storbritannien følger andre EU-miljøregler om mærkning. Ingen landehar fastsat egne regler på området.

De enkelte landes besvarelse af spørgsmålene:

Belgien

Ad 1) Belgien anerkender ikke MCS som sygdom, men anser den snarere for en”tilstand”.Ad 2) Der findes ingen sådanne beskyttelsesforanstaltninger, da det anses for nær-mest umuligt praktisk at overskue de implikationer, det ville medføre (henset til demange varianter af både overfølsomheder og stoffer, som findes). Skulle man ihospitalssfærer og på andre offentlige institutioner m.v. støde på tilfælde med pati-enters/personers overfølsomhed, da vil man – i hvert fald på hospitaler – tage højdefor nødvendig ageren i en specifik situation.Ad 3) Disse findes ikke i Belgien, igen med den bemærkning, at det synes umuligtpraktisk at fastsætte regler for situationer, der til den grad varierer og er diffuse(samme symptomer hos forskellige patienter udløses ikke nødvendigvis af desamme dufte og kemiske stoffer, og samme dufte eller kemiske stoffer udløser ikkenødvendigvis de samme symptomer hos forskellige patienter).

Finland

Ad 1) Duft- og kemikalieoverfølsomhed er ikke klassificeret som en sygdom i Fin-land, og der er ikke nogen særlig national lovgivning eller vejledning vedrørendepersoner, som måtte lide af dette.Ad 2) og 3) Finland anvender EU-lovgivningen vedrørende klassificering ogmærkning af sundhedsskadelige kemikalier, og der er i Finland ikke nogen særligemærkningskrav for kemikalier eller produkter indeholdende kemikalier. Der findesheller ikke nogen officiel vejledning vedrørende frivillig mærkning til at informereoverfølsomme personer. Lovgivning vedrørende kosmetik tager følsomme segmen-ter (små børn, ældre, gravide kvinder og dem med et svagt immunsystem) i be-tragtning, når sundhedsrisikoen vedrørende kemikalier samt eksponering for kemi-kalier i kosmetik skal vurderes.Hospitalspersonale bliver dog instrueret om, at de skal undgå at anvende stærkeparfumer. Desuden skal offentlige rum ikke rengøres med stærkduftende rengø-ringsmidler.
3

Frankrig

Ad 1) Som tilfældet er det i Danmark, anerkendes MCS ikke som en sygdom iFrankrig. Der er så vidt vides i Sundhedsministeriet heller ikke en særlig foreningfor personer, der påkalder sig MCS. Ifølge Sundhedsministeriet er der imidlertidstadig stigende opmærksomhed på denne type tilstande i Frankrig, og man er derforbegyndt udbygge et regionalt netværk blandt arbejdsmedicinere, distriktslæger mv.mhp. at indhente yderligere viden om denne type fænomener. I første omgang harman dog ikke valgt at udpege MCS som særlig indsatsområde, idet der i Frankrigisær er fokus på påvirkningen fra 1) elektromagnetiske bølger 2) dimethylfumarate(DMFU), der særlig findes i møbler, sko mv. importeret fra Kina.Man forsøger samtidig via distriktssundhedsvæsenet at opbygge forskningsenhe-der, der kan sikre, at journaler for personer, der lider af nogenlunde de sammeoverfølsomhedssymptomer, men hvor man ikke har påvist allergi, indgår i det kon-krete forskningsarbejde omkring eksterne miljøpåvirkningers konsekvenser forfolkesundheden. Endelig er man ved at iværksætte en stor videnskabelig undersø-gelse, hvor man vil undersøge udviklingen i den biokemiske tilstand for 20.000børn (”bio-surveillance”). Den stigende fokus på allergi har også ført til, at den 2.franske plan for miljø og sundhed for 2009-13 nævner allergi og forebyggelse herafsom et særligt indsatsområde.Pga. den stigende opmærksomhed på påvirkninger fra kemikalier i boliger, på ar-bejdspladser m.v., der kan fremprovokere forskellige symptomer, men som ikkefører til påvisning af allergi ved lægetjek, overvejer man i Sundhedsministeriet atindføre en ordning som man har i f.eks. Tyskland og Luxembourg med såkaldte”grønne ambulancer” bestående af eksperter, der kan sendes ud til steder herunderprivate hjem, hvor der har været konstateret overfølsomhedssymptomer uden atman har kunnet lokalisere kilden.Der gøres i øvrigt i Sundhedsministeriet opmærksom på, at især Canada, men tildels også USA, skulle være ganske langt fremme i forskning omkring bl.a. MCS ogårsagerne hertil.Ad 2) og 3) Eftersom MCS ikke anerkendes som en sygdom, er der heller ikketaget skridt til mærkning af produkter med særlig henblik på at advare om muligekonsekvenser for personer, der lider af denne type overfølsomhed.

Italien

Ad 1) I Italien anvendes ikke en klassificering af anerkendte sygdomme. Man skel-ner i stedet mellem to forskellige ”tilstande”, der bl.a. kan give patienten ret tilfritagelse fra brugerbetaling (”ticket sanitario”) i forbindelse med lægebesøg ogmedicin: (1) kroniske sygdomme og (2) sjældne sygdomme, der er svære at diag-nosticere. På nationalt plan anerkendes MCS ikke som sjælden sygdom, og detitalienske sundhedsministerium anser det i øjeblikket ikke for nødvendigt at ændrepå denne status. Man mener således endnu ikke at være i besiddelse af tilstrækkeli-ge fakta til endeligt at konkludere, at MCS er en sygdom. De enkelte regioner hardog mulighed for at anerkende MCS som en ”sjælden sygdom”, hvilket Toscana ogEmilia Romagna valgte at gøre i 2005. Efterfølgende har disse to regioner dogbegge fjernet MCS fra listen over sjældne sygdomme. Andre regioner har valgtøkonomisk at støtte MCS patienter, der behandles i udlandet.Ad 2) Der er ikke indført beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, da sådannetiltag reguleres af de enkelte regioner. Kun ganske få regioner er indtil videre be-
4gyndt at fokusere på denne problematik; men der er efter sigende stadigvæk taleom overvejelser på et indledende stadie.Ad 3) I Italien eksisterer der ikke særlig miljømærkning på produkter, som inde-holder parfumer eller kemikalier, som særligt retter sig mod personer, der lider afduft- og kemikalieoverfølsomhed. Alle kosmetiske produkter er i Italien mærketmed indholdsdeklaration; men oftest specificeres det ikke, hvilke dufte produktetnøjagtigt indeholder. Det anføres således kun, at der er parfume i produktet. Pånuværende tidspunkt foreligger der ikke konkrete forslag fra det italienske sund-hedsministerium eller miljøministerium for så vidt angår indførelsen af en særligmiljømærkning, men man arbejder mod en forbedring på dette område.

Luxembourg

Ad 1) Duft- og kemikalieoverfølsomhed anerkendes ikke som en sygdom i Lu-xembourg. MCS er en tilstand med diffuse symptomer, der ikke klart kan defineretilstanden, selvom de kan minde om allergiske symptomer. De praktiserende lægeranbefaler normalt patienterne til at få foretaget vidtgående allergiundersøgelser.Ad 2) Der er ikke indført særlige beskyttelsesforanstaltninger på hospitaler, offent-lige institutioner eller andre steder. Det er overladt til de enkelte institutioner selvat vælge miljøvenlige rengøringsmidler m.m.Ad 3) Der eksisterer ikke særlig mærkning for duft- og kemikaliefølsomhed. Lu-xembourg har gennemført EU’s kosmetikdirektiv. Miljøministeriet og ”Su-perDrecksKescht fir Bieger” har netop lanceret et nyt logo ”Clever akafen”, derskal få forbrugerne til at købe økologiske vaskemidler og rengøringsmidler. Pro-dukterne skal opfylde visse kriterier (udarbejdet i samarbejde med ”die umweltbe-ratung” Österreich) fsa indhold af tensider, blegemidler, opløsnings- og blødgø-ringsmidler og andre tilsætningsstoffer for at formindske miljøforureningen (ogallergier). Man advarer ligeledes mod tilsatte duftstoffer, som absolut ingen rengø-ringsværdi har, men kun er allergifremkaldende.

Nederlandene

Ad 1 – 3)Sundhedsministeriet har oplyst, at overfølsomhed ikke anerkendes som sygdom, ogder er ikke truffet særlige foranstaltninger i forbindelse med offentlige institutionerog særlige mærkningsordninger i relation til MCS ses ligeledes ikke at være gen-nemført. Der synes samtidig ikke at være politisk bevågenhed på området for MCS.Det uafhængige videnskabelige sundhedsråd (Gezondheidsraad), der har til opgaveat rådgive regeringen og NL-parlamentet på sundhedsområdet, udgav i 1999 enlængere rapport om MCS, men er ikke siden fremkommet med udtalelser herom.Det kan tilføjes, at INCI-navne så vidt muligt angives på kosmetiske produkter ihenhold til EU-retningslinjerne. Sundhedsministeriet har ikke kendskab til, hvor-vidt f.eks. sygehuse og andre sundhedsklinikker i almindelighed anvender allergi-venlige rengøringsmidler. Hvis ja, drejer det sig om egne initiativer.

Spanien

Ad 1) Sundhedsministeriet har ikke gennemført anerkendelse af sygdomme ellerpatologier, da man som kodifikation anvender WHO’s internationale system forklassifikation af sygdomme som international diagnosereference.
5Ad 2) Spanien har ikke besvaret spørgsmål nr. 2 om særlige beskyttelsesforanstalt-ninger.Ad 3) Der eksisterer ikke i Spanien en specifik miljømærkning rettet mod personer,der lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Storbritannien

Ad 1) I år 2000 udtalte det britiske regeringsudvalg for toksiske kemikalier i føde-varer, forbrugervarer og miljøet (Committee of Chemicals in Food, Consumer Pro-ducts and the Environment), at MCS er en tilstand, der i stor udstrækning defineresaf patienten selv, og at der hverken er noget konsistent mønster i symptomerneeller tilgængeligt data, der kan definere tilstanden.Udbuddet af ydelser med hensyn til undersøgelse og behandling af allergi i Storbri-tannien fastsættes lokalt af de enkelte trusts i National Health Service, og afhængerdermed af lokale behov. Der er ikke nogen regulering af henvisning af patienter tilyderligere allergiundersøgelse ved relevante speciallæger. De praktiserende lægerforventes at udøve deres almindelige medicinske skøn af patientens behov.Ad 2) Visse kommunale myndigheder har indført miljøvenlige indkøbspolitikkerfor de institutioner de er ansvarlige for. Dette er dog ikke lovreguleret. Baggrundenfor disse politikker anses ikke for at være et helbredshensyn, men rettere miljøhen-syn.Ad 3) Der eksisterer ikke særlig mærkning for duft- og kemikaliefølsomhed. Kon-trol med miljømærkning af forbrugsvarer i Storbritannien er dækket af den europæ-iske lovgivning, CLP (Classification, labelleling and packaging). Under dennelovgivning mærkes for sensibilisatorer, men der er ikke en specifik kategori forparfume el.lign.

Sverige

Ad1) Duft- og kemikalieoverfølsomhed anerkendes ikke som en sygdom i Sverige.Med henblik på førtidspension vil en beskrivelse af de symptomer, der forårsager,at vedkommende ikke er i stand til at arbejde, være afgørende for, om der kan op-nås førtids- eller invalidepension. Det er altså ikke MCS-diagnosen i sig selv, derer afgørende, men de enkelte symptomer og deres alvorsgrad. Derfor konstateresdet, at MCS, også i Sverige, blot betegnes som en tilstand.Ad 2) Ifølge det oplyste findes der ikke implementeret særskilte beskyttelsesforan-staltninger på sygehuse og andre offentlige institutioner. Dog har det svenske na-turvardsverket udarbejdet en rapport (2001) om de svenske miljømål, hvor fokusogså er rettet mod menneskets sundhed og helse som værende et ud af 5 grundlæg-gende værdier. Overfølsomhed, allergi og astma mm. er steget markant i Sverige,og ifølge det svenske ’netværk for duftoverfølsomhed’ har cirka 6 procent af densvenske befolkning alvorlige gener, i varierende grad, alt fra gener i forbindelsemed buskørsel i selskab med personer med en bestemt parfume, der ikke tåles, tilikke at være i stand til at gå på arbejde uden at blive syg. Det påpeges derfor i na-turvardsverkets rapport, at en af de vigtigste opgaver for at sikre en holdbar udvik-ling på området er, at mindske besværet for de personer, som allerede har en over-følsomhed. Dog fremføres der ikke konkrete foranstaltninger til at udføre dette, ogmålet om at fjerne disse trusler mod menneskers sundhed konkluderes ikke at villekunne nås inden 2020.
6Ifølge den svenske arbejdsmiljølov har arbejdsgivere et ansvar for at evaluere ar-bejdsmiljøet på diverse arbejdsplader i Sverige. Arbetsmiljöverket har udarbejdetvisse forskrifter og anbefalinger for det systematiske arbejdsmiljø, som er beskre-vet i en rapport af selv samme navn. Her gælder, at faktorer som luftkvalitet, ke-misk sikkerhed og organisatoriske forhold, såsom arbejdsbyrde og arbejdstid, allehører under de forhold, der har en betydning for den enkeltes arbejdssituation, ogderfor hører under det ansvar, arbejdsgiveren skal tage hensyn til. Det vil sige, atchefer og arbejdsgivere skal have kendskab til forholdet mellem risici i arbejdsmil-jøet og disses konsekvenser i forhold til sygdom og ulykker.Socialstyrelsens har udarbejdet en rapport angående almene råd om rengøring ivuggestuer, børnehaver, skoler og fritidshjem. Her påpeges det, at der, ifølge lovenom kemiske produkter (1985), skal undgås at anvendes særligt farlige produkter ogi stedet skal disse erstattes med mindre farlige rengøringsmidler. Hverken persona-let eller de personer, der skal befinde sig i de pågældende lokaler, bør rammes afgener på grund af indholdet i rengøringsmidlet. Specielt bør børn og ansatte, der iforvejen lider af allergi eller visse overfølsomheder, ikke udsættes for yderligeregener, der kan forværre deres tilstand.Region Västra Götaland’s duftpolitikI den midtsvenske region Västra Götaland er man gået længere og har indført ensåkaldt duftpolitik. Dette betyder, at man bør undgå røg, parfumer, aftershave ogandre dufte, som kan forårsage alvorlige gener for allergikere og andre personer,der har problemer med stærke dufte. Duftpolitikken blev indført i 2008, hvor manfremhæver visse retningslinjer for personlige hygiejne- og kosmetikprodukter,rengøringsmidler samt rygevaner. Dette indebærer kurser for de indkøbsansvarlige,der skal lære dem at købe rette produkter, der overholder duftpolitikkens forskrif-ter. Yderligere er det et krav, at sundhedspersonalet ikke må ryge i det tøj, de bæ-rer, når de er i kontakt med patienter. Det skal dog påpeges, at duftpolitikken i hø-jere grad kan ses som retningslinjer, for, på trods af forbud, er der ikke indført kon-krete sanktioner for overtrædelser af politikken. Så vidt oplyst er Västra Götalandden eneste region i Sverige, der har indført en duftpolitik.Ad 3) I Sverige eksisterer der ikke særlig miljømærkning på produkter, som inde-holder parfumer eller kemikalier, som særligt retter sig mod personer, der lider afduft- og kemikalieoverfølsomhed.Den svenske miljøminister, Andreas Carlgren, fremlagde d. 11. februar 2010 æn-dringsforslag til tilsynsbestemmelserne for kemikalier i miljølovens kapitel 26.Forslaget, som skal skabe en mere hensigtsmæssig og effektiv organisering af ke-mikalietilsynet, indebærer hovedsageligt følgende:1. Det kommunale ansvar for tilsynet af håndteringen af kemiske produkter tagesvæk, og kommunernes kemikalietilsyn reguleres i stedet på forordningsniveau.2. Alle bestemmelser i miljølovens tilsynskapitel, også angående egenkontrol ogmiljørapportering, gælder under håndhævelsen af EU-reglerne inden for rammerneaf miljølovgivningen.Grundlaget for Sveriges love og regler for kosmetik og hygiejne produkter falderaltså derfor under EU’s kosmetik direktiv og kemikalie-klassificerings-forordningen. Sidstnævnte trådte i kraft d. 20. januar 2009, med det primære formålat harmonisere de gældende bestemmelser og kriterier angående mærkning, med
7reglerne i det globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af ke-mikalier (Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemi-cals; GHS), som blev vedtaget af FN i juli 2003. Derfor forslås yderligere ændrin-ger af miljølovens regler om kemiske produkter dels pga. den nye EU-forordningom klassificering og mærkning af kemikalier, men også fordi visse regler om an-vendelse af kemiske produkter er overført fra kosmetik direktivet til kemikalieregi-streringsforordningen. Men altså ingen særlig mærkning for personer med duft- ogkemikalieoverfølsomhed.

Tyskland

Ad 1) Forbundssundhedsministeriet og de lovpligtige sygekasser har oplyst, at dettyske sundhedssystem ikke opererer med lister over sygdomme, heller ikke medadministrative eller forvaltningsmæssige beviser for anerkendelse af sygdom. Derfindes derfor ikke et katalog over sygdomme som i Danmark (eller Sverige). Detafgøres i hvert enkelt tilfælde, om patienten har ”sygdomsværdige symptomer”.Hovedorganisationen af de lovpligtige sygekasser (Spitzenverband GesetzlicheKrankenkassen) har oplyst, at det tyske klassifikationssystem (tysk modifikation afWHO’s version) klassificerer multiple chemical sensitivity (MCS) som ”syndrom”,”allergi” og ”overfølsomhed” (klassifikation T-78.4). Denne diagnose medfører, atlægen kan udstede en sygemelding, og der kan betales sygepenge. Med henblik påat undgå misbrug har de fleste tyske sygekasser et sygepenge-management-system,der gør det muligt for sygekassen at efterprøve patientens diagnose igennem syge-kassens egen medicinske tjeneste.Behandlingen af MCS-patienter (f.eks. udskrivning af en relevant recept) er dækketaf sygekasserne. For at kunne behandle en MCS-patient skal lægen bare benytteklassifikationen for diagnosen i henhold til ICD-kataloget (T-78.4). I det tyskesystem udbetaler den såkaldte Kassenärztliche Vereinigung hver læge et standard-beløb per patient som lægehonorar; dette standardbeløb er uafhængig af diagnosen.Kassenärztliche Vereinigung afregner efterfølgende udgifterne med sygekasserne.Dermed er det rigtigt, at MCS-patienter modtager behandling i Tyskland, men ikkefordi MCS eksplicit anerkendes som sygdom, men fordi der ikke findes en udtøm-mende liste over sygdomme, som indskrænker ICD-kataloget.Forbundsstyrelsen for arbejdsbeskyttelse og arbejdsmedicin oplyser, at MCS ikkeanerkendes som arbejdssygdom. Forbundsministeriet for Arbejde og Sociale An-liggender henviser generelt til anerkendelse af arbejdsrelaterede allergier mod be-stemte kemiske substanser, hvilket medfører, at medarbejderen har krav på finan-siel overgangsstøtte. Allergi mod eksempelvis mel anerkendes som arbejdssygdom.Bilag 1 til den tyske forordning vedr. arbejdssygdom nævner, hvilke sygdommeder anerkendes som arbejdssygdomme.Ad 2) For så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger ligger fokus i Tyskland pri-mært på medarbejdernes sikkerhed og arbejdssygdomme (se ovenfor).Forbundsstyrelse for Arbejdsbeskyttelse og Arbejdsmedicin oplyser, at der ikkefindes særlige forpligtende forholdsregler med henblik på at beskytte personer medMCS-symptomer.Forbundsstyrelse for Miljø opfordrer generelt til, at det bør undgås, at MCS-handikappede bliver socialt udelukket. Desuden anbefales ikke at anvende duftstof-
8fer i offentlige bygninger, hvor den enkelte ikke har indflydelse på duft i lokalet.Med hensyn til bolig anbefales forbrugeren til at undgå produkter med duftstoffer.Ad 3) Generelt henvises til EU-reglerne for mærkning af sensibiliserende stoffer ogblandinger (EF-forordning 12-72/2008), der foreskriver etiketter for stoffer, der harsensibiliserende virkninger for hud og luftveje.Med hensyn til kosmetikartikler henvises til de overordnede EU-regler (EF-kosmetikforordning 76/768 i dens aktuelle version). Det fremgår af den tyske kos-metikforordning §§ 4, 5 og 5a, hvilke krav der stilles til mærkning af kosmetikar-tikler. Link til loven: http://bundesrecht.juris.de/kosmetikv/Endvidere anbefaler Forbundsstyrelse for Miljø, at producenterne informerer ud-førligt om indholdsstoffer af deres produkter, således at forbrugeren selv kan se,om produktet indeholder et stof, som han/hun reagerer på.

Østrig

Ad 1) Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) er i Østrig anerkendt som en syg-dom, jfr. WHO’s klassifikation ICD-10 T78.4 (uspecificeret allergi).Det er dog ikke muligt alene på baggrund af en MCS-diagnose at opnå f.eks. før-tids- eller invalidepension. Hvis en patient er uarbejdsdygtig eller har nedsat ar-bejdsevne pga. MCS, må lægen diagnosticere patienten som havende en psykisklidelse, hvis patienten skal have mulighed for at få pension.Ad 2) Der er ifølge det oplyste ikke indført særlige beskyttelsesforanstaltninger ioffentlige institutioner eller andre steder.Ad 3) Der eksisterer ikke særlig mærkning for duft- og kemikaliefølsomhed. Østrighar gennemført EU’s kosmetikdirektiv, hvorved duftstoffer m.v. skal deklareres,men der er ikke generelt opmærksomhed om f.eks. parfumefrie produkter (som erklart mindre udbredt end i Danmark).