Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
812978_0001.png
812978_0002.png
J.nr. 2010-318-0184Dato: 15. marts 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207 af 8. februar2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Øster-gaard (RV).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Lise Bo Nielsen

Spørgsmål:

Kan ministeren oplyse, hvilket provenutab staten kan imødese på årsbasis inkl. BO-år, hvisgrænsen for hvornår porteføljeaktier er porteføljeaktier og ikke datterselskabsaktier sættestil henholdsvis 1, 3 og 5 pct.s ejerskab i stedet for de nuværende 10 pct.?

Svar:

Som led i skattereformen indførtes en enklere og mere ensartet beskatning af selskabersudbytter og aktieavancer. Tidligere var fortjeneste på aktier skattefri, hvis et selskab havdeejet aktierne i mere end 3 år, mens udbytter var skattefrie, hvis et selskab ejede mindst 10pct. af aktiekapitalen i det udloddende selskab. Denne regel betød, at beskatningen var for-skellig, alt efter om afkastet af aktierne kom i form af udbytte eller aktieavance.Med de nye regler lægges nu konsekvent vægt på ejerskab i stedet for ejertid. Hvis et sel-skab ejer mindst 10 pct. af aktierne i et andet selskab, er afkastet af disse aktier skattefrit.Ejer selskabet mindre end 10 pct. beskattes afkastet, og der er fradrag for tab. Dermed be-skattes udbytter og aktieavancer ens.Ved udformningen af de nye regler er der foretaget en afvejning af to modsat rettede hen-syndels ønsket om ens beskatning af forskellige typer af investeringer (aktier og obliga-tioner) ogdels ønsket om undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning som følge af, at det un-derliggende selskab allerede er beskattet af dets indkomst.
En lignende afvejning er foretaget i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv. Efter dette direktiver udbytteudlodninger skattefrie, når udbyttemodtageren (moderselskabet) ejer mindst 10pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet).Det er således ikke tilfældigt, at grænsen mellem porteføljeaktier og datterselskabsaktier ertrukket ved ejerskab på 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Afgrænsnin-gen svarer til den hidtidige afgrænsning vedrørende udbytteudlodninger og til afgrænsnin-gen i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv, hvor man har ønsket at håndtere økonomisk dob-beltbeskatning ved udbytteudlodninger.Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at foretage et blot nogenlundeunderbygget skøn over den umiddelbare provenuvirkning af en nedsættelse af ejergrænsenfor datterselskabsaktier. Hertil kommer, at en sådan nedsættelse må forventes at medføre, atandelen af datterselskabsaktier vil vokse, da det økonomisk vil blive lettere at anskaffe denødvendige aktier, hvilket vil medvirke til at forøge provenutabet.
Side 2