KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 2: Henvendelse af 30/09-2009 fra Allan Dalkvist vedr. kirkeskattepolitikken

Vedr. § 18 i Lov om Folkekirkens økonomiRegelsættet for påligning af kirkeskat er defineret i § 18 i Lov om Folkekirkens Økonomi. Det erher fastsat, at det samlede ligningsbeløb i ligningsområdet pålignes folkekirkens medlemmerefter samme regler som for kommunal indkomstskat.Denne regel har efter min viden stået relativt uændret gennem mange år – men har gennem deseneste 10-15 år vist sig at have en række uhensigtsmæssigheder i sig.Jeg skal derfor foreslå, at Kirkeudvalget som lovforberedende udvalg drøfter, om det kan værehensigtsmæssigt i stedet at indføre et egentligt ’kirkeligt udskrivningsgrundlag’. Efter min vurde-ring vil etableringen af et kirkeligt udskrivningsgrundlag ikke på nogen måde kunne kollideremed de øvrige drøftelser, der foregår om Folkekirkens økonomi. Ændringen vil tværtimod kunneforenkle nogle problemstillinger – og måske fremtidssikre udskrivningsreglerne.Uhensigtsmæssigheder ved det nuværende regelsæt:Det kommunale udskrivningsgrundlag er underkastet en række overordnede skattepoliti-ske betingelser, der jævnligt ændres. Som eksempler kan nævnes Arbejdsmarkedsbidrag,Særligt Pensionsbidrag, Lejeværdi af egen bolig og Beskæftigelsesfradrag. Disse skatte-politiske forhold er i alt væsentligt gennemført for under forskellige former at regulereborgernes betaling af statsskat, amtsskat og kommuneskat. Men da kirkeskatten følger dekommunale regler får det automatisk afsmittende virkning på den kirkelige ligning – hvorprovenuet af en bestemt kirkeskatteprocent ændrer sig ukontrollabelt.Ændringerne af provenuet for kommunale og amtslige skatter ændrer sig naturligvis til-svarende – men konsekvenserne af dette vil typisk indgå i regeringens drøftelser medkommuner og amter om bl.a. bloktilskud. Herved vil konsekvenserne indgå i en samletdrøftelse af den kommunale og amtslige økonomi. En tilsvarende sammenhæng findesikke i den kirkelige økonomi – bl.a. fordi der bør være adskillelse mellem den statslige ogkirkelige økonomi.I det kommunale system har kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge et såkaldt’statsgaranteret udskrivningsgrundlag’ eller et ’selvbudgetteret udskrivningsgrundlag’.Kommunalbestyrelsernes valg af udskrivningsgrundlag vil typisk afhænge af deres vurde-ring af hvad der bedst kan svare sig i relation til deres beregninger af forventede bloktil-skud mv. I hvert fald indgår der ingen kirkelige vurderinger i dette valg. Når valget er

truffet (måske på møde primo oktober) følger det kirkelige udskrivningsgrundlag automa-tisk med – måske med større ændringer til følge. Konsekvenserne af provstiudvalgenesbeslutninger om økonomisk niveau kan derfor pludselig ændre sig på grund af nogle be-slutninger der er rent kommunale. Desuden er ’statsgarantien’ vel i princippet en sam-menblanding af statslig og kirkelig økonomi??Ved behandling af finansloven for 2004 blev gennemført et tilskud til den lokale kirkeligeøkonomi på kr. 95 millioner – for at afbøde den provenue-mæssige ændring af udskriv-ningsgrundlaget ved indførelse af beskæftigelsesfradraget. Tilskuddet var en erkendelseaf, at skattepolitiske ændringer har kirkeøkonomiske konsekvenser – men tilskuddet i sigselv er med til at gøre den kirkelige økonomi endnu mere uoverskuelig og er formentligfortsat sammenblanding af den statslige og kirkelige økonomi.

Fordele ved et kirkeligt udskrivningsgrundlag:Provstiudvalgene vil altid vide hvad grundlaget for den kirkelige ligning består af. Dettebetyder, at en afvigelse i kirkeskatteprocenten vil være udtryk for en ændret aktivitet i dekirkelige kasser - herunder landskirkeskatten.Da det kirkelige udskrivningsgrundlag vil være løsrevet fra den kommunale økonomi iøvrigt ville det være hensigtsmæssigt om kommunalbestyrelserne skulle fastlægge detkirkelige udskrivningsgrundlag på deres september-møder, således at provstiudvalgeneved endelig fastlæggelse af ligningsbeløb til de kirkelige kasser havde fuldt overblik overkonsekvenserne.Det kirkelige udskrivningsgrundlag ville kunne fastsættes ud fra vurderinger af hvad derskønnes at være et rimeligt grundlag for betaling af medlemsbidraget til Folkekirken.

Andre forhold ved indførelse af et kirkeligt udskrivningsgrundlag:Hvis udskrivningsgrundlaget løsrives fra det kommunale grundlag bør der formentlig ind-føres et kirkeligt fradrag til at sikre at ’flaskedrenge’ og ’børnekormedlemmer’ – altsåmeget små indtægter ikke bliver sat i bidrag til Folkekirken. Herudover kunne det eftermin opfattelse være folkekirkemedlemmernes bruttoindkomst der blev udskrivnings-grundlaget.Konsekvensen af forslaget ville bl.a. være at de enkelte kirkeskatteprocenter ville falde endel fordi udskrivningsgrundlaget umiddelbart ville blive højere. Men skatteprocenten i sigselv er jo ikke udtryk for provenuet – det afhænger naturligvis af udskrivningsgrundlaget.Jeg skal samtidig ikke undlade at foreslå, at kirkevalget ved sine drøftelser samtidig over-vejer at ændre folkekirkemedlemmernes betaling til Folkekirken fra at være enkirkeskattil at være etmedlemsbidrag.Indførelsen af et kirkeligt udskrivningsgrundlag (og eventuel omdøbning af beløbet tilmedlemsbidrag) ville samtidig stille et apparat til rådighed for andre trossamfund mv. så-