UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 55: Artikel fra Ugeskrift for Læger, Psykisk helbred hos børn og forældre i afviste irakiske børnefamilier nr. 172/2 af d. 11/1-10

Psykisk helbred hos børn og forældrei afviste irakiske børnefamilierI forbindelse med den planlagte udvisning af afvisteirakiske asylansøgere efterspurgte »Børns Vilkår« og»Børnerådet« en børnesagkyndig undersøgelse af deafviste irakiske familiers børn. En gruppe af speciallæ-ger i børne-og ungdomspsykiatri og psykiatri tog der-for initiativ til en børne og ungdomspsykiatrisk un-dersøgelse af samtlige irakiske børn og en psykiatriskundersøgelse af de fleste af børnenes mødre. I alt harseks børne- og ungdomspsykiatere og tre psykiaterebidraget til undersøgelsen som en humanitær indsats.Via »Bedsteforældre for Asyl« fik vi med familier-nes accept kontakt med 9 familier med i alt 21 børn ialderen 0 – 18 år. Dette omfatter samtlige af os kendteirakiske børnefamilier i udvisningsposition.Undersøgelserne udførtes i perioden juli – okto-ber 2009, en periode præget af forstærket angst fortvangshjemsendelse. En del af familierne havde søgttilflugt i Brorson kirken, andre boede fortsat på asyl-center eller i bolig anvist af Dansk Røde Kors uden-for centrene. Efter rømningen af Brorson kirken blevnogle af fædrene anholdt og placeret i Ellebæk fængs-let, adskilt fra hustru og børn.Otte børn er født i Danmark under forældrenesophold i asylcentrene. Mødrene har alle inden og ef-ter børnenes fødsel været psykisk belastede med post-traumatiske symptomer og depressioner.13 børn har i deres tidlige barndom oplevet kri-gen i hjemlandet og flugten fra hjemmet efterfulgt afårene i Danmark i skiftende asylcentre. De har oplevetderes forældres reaktioner på ansøgning om – og af-slag på – opholdstilladelse i Danmark og forældrenestiltagende dårlige fysiske og psykiske helbred.BAGGRUNDBørns psykiske helbred og udvikling påvirkes af trau-matiske vilkår i og udenfor hjemmet på forskellig vis,afhængig af alder og de specifikke behov, som barnetpå hvert enkelt udviklingstrin især skal have dækket.Børn inden skolealderen er i særlig grad afhængigaf en tryg og stimulerende tilknytning til forældrene.Trygt tilknyttede børn magter i højere grad stress ogtraumatiske kriser. Børn præget af utryghed viser oftevanskeligheder ved affektregulering (aggression/til-bagetrækning) og problemer i social udvikling ogsprog/kommunikation.I skolealderen bliver kammerater og udvikling afskolekundskaber af stor betydning ved siden af de fa-miliære relationer. Børn med grundlæggende socialutryghed er langt mere sårbare overfor stress og so-ciale udfordringer og har øget risiko for emotionelle,adfærdsmæssige, psykosomatiske og kognitive van-skeligheder og dermed indlæringsvanskeligheder.I de tidlige ungdomsår, hvor pubertetsudviklin-gen yderligere øger deres sociale sårbarhed og følel-sesmæssige labilitet, vil troen på egne muligheder ogkompetence, håb for fremtiden og social tillid væregrundlæggende elementer for deres fremtidsmulighe-der og psykiske velbefindende. Alvorlige mentale for-styrrelser ses tydeligere med stigende alder.BØRNENES PSYKISKE TILSTANDAf hensyn til familiernes anonymitet, beskrives bør-nene gruppevis.Følgende gennemgang af de mest fremtrædendepsykiske forstyrrelser er resumeret for hver alders-gruppe.0-2 årige (4 børn) Spise-og søvnforstyrrelser, utryg til-knytning, forsinket social og sproglig udviklingTre af fire 0-2 årige viste alle et spektrum af udviklingsforstyrrelser, som karakteristisk ses hos spæd-og små-børn præget af utryg social udvikling. Ingen var al-derssvarende udviklet mht færdigheder. Især den so-ciale og før-sproglige udvikling var påvirket. Alle trebørn havde alvorlige vanskeligheder mht regulationaf basale funktioner: spisevægring og afbrudt søvn. Tobørn havde alvorlige problemer med regulation af op-mærksomhed og kunne således ikke fastholde fokuspå sociale og stimulerende aktiviteter. Socialt var alletre børn præget af utrygge/disorganiserede tilknyt-ningsmønstre. To udviste en umoden fysisk kontakt-søgen til forældrene uden alderssvarende socialt sam-spil, det tredje barn var så uroligt at socialt samspilkun kunne forekomme sporadisk.Børnenes udviklingsprofil og sociale-sprogligevanskeligheder svarer til de vanskeligheder der seshos børn, hvis mødre fra børnenes fødsel har lidt af al-vorlige depressioner eller sygdomme indenfor det ski-zofrene spektrum (ikke alderssvarende færdigheds-udvikling, sociale/sproglige mangler og utryg umo-den tilknytning). Men herudover frembyder dissebørn symptomer på kronisk stress mht regulation afspisning, søvnrytme og opmærksomhed.Det fjerde barn har haft talrige banale infektio-

ner, er irritabelt ofte grædende, men med god socialkontaktevne. Hans udvikling er næsten alderssva-rende.3-5 årige (2 børn) Separationsangst, affektlabilitet, tristhumør, søvn og appetitproblemer, begyndende van-skeligheder med koncentration og hukommelse.To børn blev beskrevet som nervøse, vanskelige børn,der i 0-2 års alderen havde lignende symptomer sombeskrevet ovenfor.Begges sociale udvikling er præget af angst for se-paration, vagtsomhed i forhold til omgivelserne, isærforældrene og uventede begivenheder, behov for kon-stant opmærksomhed og tilfredsstillelse af egne be-hov. Det yngste barn har desuden forsinket sprogud-vikling.Emotionelt og adfærdsmæssigt er begge børn af-fektlabile, med lav frustrationstærskel og aggressiveudbrud. Samtidig er begge præget af tristhed og æng-stelse, er sjældent i godt humør.Regulation af basale funktioner: Begge har søvn-problemer. Den ene mareridt og afbrudt søvn, den an-den indsovningsvanskeligheder, tør ikke sove alene.Begge børn har påvirket appetit.Kognitive vanskeligheder: Begge børn frembydereksekutive vanskeligheder mht opmærksomhed, hu-kommelse og planlægning.6-8-årige: (2 børn) Alvorlig børnepsykiatrisk pro-blematik, usikker tilknytning og angst.Et af disse børn har en allerede diagnosticeret kom-pleks børnepsykiatrisk sygdom og er i medikamentelog specialpædagogisk behandling. Barnet er præget afgeneraliseret angst, uro og psykotiske symptomer. Detandet barn er affektlabil og grædende ved for andreubetydelige hændelser., Barnet er præget af separati-onsangst og udviser selvdestruktive symptomer.9-11-årige: (2 børn) depressive symptomer, blandet angst-tilstand, affektlabilitet, søvnforstyrrelser og somatisering.Begge børn er præget af depressive symptomer ogangst. Begge børn har emotionelle forstyrrelser, detene barn af indadvendt karakter, det andet barn blan-dede indadvendte og udadvendte reaktioner. Beggebørn har betydelige søvnforstyrrelser og psykosomati-ske symptomer (hovedpine, ondt i maven).

12-14-årige: (6) Forstærkede depressive symptomer, blan-det angtsttilstand, koncentrationsproblemer, social tilbage-trækning med påvirkning af intellektuelle funktioner (som ersærligt alvorlig i denne alder), psykosomatiske symptomer.De tidligere beskrevne symptomer ses i denne alders-gruppe forstærkede og konstant tilstede. Børnenesdepressive symptomer er mere gennemgribende, ogde er præget af angst og er tilbagetrukne socialt. Etbarn har tankemylder. Børnenes intellektuelle funkti-oner er påvirkede med koncentrationsforstyrrelser ogskolevanskeligheder. Desuden søvnforstyrrelser medmareridt, psykosomatiske symptomer og for to børnsvedkommende et vægttab på 5-6 kg på kort tid.15-18-årige: (5) gruppen er præget af al-vorlige depressive symptomer.I denne aldersgruppe ser vi klassiske psykiatriske syg-domme indenfor det affektive spektrum. Alle bør-nene har alvorlige depressive symptomer. Alle giverudtryk for håbløshed, og har overvejelser om selv-mord. Et barn har selvmordsimpulser, et andet har for-søgt at begå selvmord. Børnene er angst, har søvnfor-styrrelser og koncentrationsvanskeligheder. To børnhar selvskadende adfærd. Et barn hører stemmer.ForældreneNogle af forældrene er blevet tilbudt psykiatrisk un-dersøgelse, som viste behandlingskrævende psykiskelidelser, som ikke tidligere var diagnosticeret. Des-værre har gruppen ikke haft ressourcer til at tilbydealle forældrene en psykiatrisk undersøgelse.DISKUSSIONFølgerne af længerevarende stress er fagligt velbe-skrevet og alment anerkendt som en langvarig og in-validerende tilstand, såvel kognitivt som emotionelt.Ligeledes er senfølgerne af akutte og gentagne trau-matiske oplevelser (jf. hjemvendte soldaters sympto-mer) velbeskrevne. Hos voksne rammer traumet enallerede udviklet personlighed.Hos barnet rammer den traumatiserende effekten organisme i udvikling. CNS’s udvikling påvirkesneurofysiologisk og endokrinologisk af forstyrrelserbl.a. i stressregulering og parallelt hermed er foræl-drenes overskud til en social regulering af barnets uropåvirket af deres eget psykiske helbred. Barnets emo-tionelle og kognitive udvikling er tæt forbundet med

omgivelsernes beskyttelse og stimulation. De under-søgte børns udvikling er således truet af en negativårsagskæde af akkumulerede vanskeligheder både ibarnet selv og hos omgivelserne.Den børnepsykiatriske undersøgelse af 21 ira-kiske børn viser hos de 20 omfattende behandlings-krævende forstyrrelser i deres psykiske helbred.Forstyrrelserne tiltager med alderen. Kun to af bør-nene har modtaget børnepsykiatrisk behandling.I Integrationsministeriets praksis for meddelelseaf humanitær opholdstilladelse indgår ikke de speci-fikke børnepsykiatriske forstyrrelser. Lovgivningen ta-ger således tilsyneladende ikke højde for børns psyki-ske lidelser.KONKLUSIONVi har i dag en stor viden om de emotionelle og kogni-tive konsekvenser af, hvad det vil sige at leve under etstort psykisk pres i længere tid. Børn i asylcentre leveri det man kunne kalde et ”dobbelt afhængigheds / på-virkningsforhold”. De er først og fremmest afhængigeaf de psykiske reaktioner forældrene møder dem med(affødt af det pres forældrene udsættes for). Dernæster de afhængige af det pres, der følger med de livsvil-kår, de selv er underlagt. Der er grund til at frygte atde neurofysiologiske følger af vedvarende stress i enorganisme i udvikling vil have vidtrækkende følger forbarnets fremtidige helbred.De beskrevne børnepsykiatriske forstyrrelser hossamtlige børn, på nær en 8 mdr gammel baby, ses atberøre et med alderen stadig bredere spektrum af psy-kiske forstyrrelser, som fremtræder med tiltagendealvorlig psykopatologi.Lene LierBente RichPeer JanssonJohn W. Gotfredsen