UUI, Alm.del - 2009-10 - Bilag 54: Redegørelse for 2008 og 1. kvartal og 2. kvartal af 2009 vedr. anvendelse af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning - af d. 13. januar 2010, fra integrationsministeren

10Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udvisteudlændinge.............................................................................................................3310.110.210.31111.111.211.3Udlændingelovens § 50 .........................................................................33Udlændingelovens § 50 a.......................................................................33Udlændingelovens § 50 b ......................................................................33Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge ......34Udlændingelovens § 50 .........................................................................34Udlændingelovens § 50 a.......................................................................34Udlændingelovens § 50 b ......................................................................34

IndledningDen 26. juni 1998 vedtog Folketinget lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring afudlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familie-sammenføring og udvisning m.v.), der blandt andet indebar ændringer af udlæn-dingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslut-ning. Loven trådte i kraft den 3. juli 1998.Under Folketingets behandling af lovforslaget (lovforslag nr. L 59 fremsat den 16.april 1998) tilkendegav den daværende indenrigsminister den 15. juni 1998 vedbesvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 99 af 4. juni 1998 følgen-de:"Jeg vil fremover afgive en årlig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om, hvordanudvisningsreglerne fungerer i praksis på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet, ankla-gemyndigheden og Udlændingestyrelsen.Redegørelsen vil bl.a. indeholde statistiske oplysninger om antallet af udlændinge, derefter de forskellige bestemmelser i udlændingeloven er udvist ved dom eller administra-tivt, antallet af udlændinge, der herefter er udrejst, antallet af udlændinge, der har fåetophævet et indrejseforbud, samt antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse,og hvor indrejseforbuddet som følge heraf er bortfaldet."

Det bemærkes, at Indenrigsministeriets kompetence i udvisningssager den 27.november 2001 blev overført til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-gration.På den baggrund har indenrigsministeren og ministeren for flygtninge, indvandre-re og integration tidligere afgivet 6 redegørelser vedrørende anvendelsen af ud-lændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ be-slutning for følgende perioder: 3. juli 1998 – 31. december 1998 ved redegørelseaf 26. juni 1999, for 1999 ved redegørelse af 30. august 2000, for 2000 ved rede-gørelse af 12. april 2002, for 2001 og 2002 ved redegørelse af 14. maj 2004, for2003, 2004 og de første 3 kvartaler af 2005 ved redegørelse af 22. februar 2006,samt for 4. kvartal af 2005, 2006 og 2007 ved redegørelse af 24. juni 2008.Nærværende redegørelse er den syvende redegørelse vedrørende anvendelsen afudlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativbeslutning.

Domme og administrative beslutninger, der er under anke henholdsvis påklage, erikke medtaget i redegørelsen. Der må dog tages forbehold for, at der – i det om-fang Udlændingeservice ikke har fået underretning fra anklagemyndigheden om,at en dom er anket – kan være medtaget enkelte domme afsagt i den pågældendeperiode, som reelt er anket. Endvidere må der tages forbehold for, at der i perio-den er afsagt domme, som politikredsene ikke har orienteret Udlændingeserviceom. Oplysninger om sådanne domme indgår ikke i redegørelsen.Redegørelsen indeholder ikke oplysninger eller statistik om administrative udvis-ninger under henvisning til statens sikkerhed efter udlændingelovens § 25, jf. § 45b. Justitsministeren har den 10. april 2008 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 532(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg stillet den 1. april 2008 om antallet af per-soner, der på tidspunktet for spørgsmålets fremsættelse sad fængslet i danskefængsler mistænkt for terrorplaner, oplyst følgende:”De særlige hensyn, der må iagttages som følge af sådanne sagers følsomme karakter, ogsom ligger til grund for den ordning, der er etableret i udlændingelovens § 45 b, stk. 1,taler efter regeringens opfattelse for, at der ikke offentligt gives oplysninger om dissesager, heller ikke i en besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.En sådan orientering sker i Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne.”

Redegørelsen er begrænset til at omfatte afgørelser om udvisning ved dom elleradministrativ beslutning, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begåetden 3. juli 1998 eller senere.1.2 Grundlaget for redegørelsenRigsadvokaten har i sin meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.6.1, foreskrevet en ord-ning, hvorefter politidirektøren sender alle domme i sager, hvor der har været ned-lagt påstand om udvisning, til Udlændingeservice til orientering. I meddelelsen,punkt 2.8.4 og 2.9.5, er det endvidere fastsat, at politidirektøren sender kopi afrettens kendelser vedrørende udlændingelovens § 50 og § 50 a om prøvelse afafgørelser om udvisning til Udlændingeservice. Denne ordning er videreført iuændret form ved Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2006, punkt 2.6.1, 2.8.4 og2.9.5. Ved meddelelse nr. 5/2006 er der i punkt 2.10.4.4 sket en tilføjelse vedrø-rende udlændingelovens § 50 b. Rigsadvokaten har i Rigsadvokaten Informerer,nr. 19/2008, punkt 3 præciseret, at alle domme, hvor der har været nedlagt påstandom udvisning eller betinget udvisning, efterfølgende skal indsendes til Udlændin-geservice, uanset om spørgsmålet om udvisning forinden har været forelagt Ud-lændingeservice.Udlændingeservice har udviklet en database vedrørende afgørelser om udvisningved dom, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998eller senere (herefter benævnt udvisningsdatabasen).Udvisningsdatabasen er taget i brug således, at alle domme vedrørende udvisningafsagt den 1. januar 2000 eller senere, som Udlændingeservice modtager fra politiog anklagemyndighed, indlægges i databasen. Endvidere indlægges alle kendelser

afsagt i medfør af udlændingelovens § 50, § 50 a og § 50 b, vedrørende ophævelseaf udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom afsagt den 1. januar 2000eller senere.Oplysningerne i redegørelsen om antallet af personer, der er udvist eller betingetudvist ved dom, samt oplysninger om domme, hvor tiltalte er frifundet for en på-stand om udvisning eller betinget udvisning, er baseret på udtræk fra udvisnings-databasen. Oplysninger i redegørelsen om kendelser afsagt i medfør af udlændin-gelovens § 50, § 50 a og § 50 b, vedrørende ophævelse af udvisning, er baseret påudtræk fra udlændingeregistret.Oplysningerne i redegørelsen om afgørelser om udvisning ved administrativ be-slutning er baseret på udtræk fra udlændingeregistret.Oplysningerne i redegørelsen om udsendelse af udviste udlændinge er baseret påudtræk fra udlændingeregistret, og de heri registrerede oplysninger om indberet-ninger fra Rigspolitiet til Udlændingeservice om udrejsestatus.Oplysningerne i redegørelsen om meddelelse af opholdstilladelse til udviste ud-lændinge er baseret på udtræk fra udlændingeregistret samt – i nødvendigt omfang– manuel opfølgning herpå.Der tages forbehold for opdateringsfejl i udlændingeregisteret og udvisningsdata-basen.Det bemærkes endvidere, at de statistiske oplysninger for 1. og 2. kvartal af 2009er baseret på foreløbige tal.

Der henvises til afsnit 9 om reglerne for udsendelse af udviste udlændinge og tilafsnit 13 om reglerne for meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.2.2 Udvisning ved administrativ beslutningI 2008 har Udlændingeservice i alt truffet afgørelse om udvisning ved administra-tiv beslutning vedrørende 435 personer, heraf var der i 427 tilfælde ikke pr. 30.juni 2009 sket påklage til Integrationsministeriet.Integrationsministeriet har i samme periode truffet afgørelse om administrativudvisning vedrørende 17 personer efter påklage af Udlændingeservices afgørelse.Udlændingeservice har i 1. og 2. kvartal af 2009 i alt truffet afgørelse om udvis-ning ved administrativ beslutning vedrørende 260 personer, heraf var der i 256tilfælde ikke pr. 30. juni 2009 sket påklage til Integrationsministeriet.Integrationsministeriet har i samme periode truffet afgørelse om administrativudvisning vedrørende 25 personer efter påklage af Udlændingeservices afgørelse.Antallet af personer, som Udlændingeservice har udvist i medfør af de enkeltebestemmelser om udvisning ved administrativ beslutning, fordeler sig således:Bestemmelser i udlændingelovenAntal per-soner i2008181Antal perso-ner i 1. og 2.kvartal 2009107

§ 25 a, stk. 1, nr. 1(udvisning af udlændinge medophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-der som følge af dom for mindre alvorlig berigel-seskriminalitet m.m.)§ 25 a, stk. 1, nr. 2(udvisning af udlændinge medophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-der som følge af dom for mindre alvorlig narkoti-kakriminalitet)§ 25 a, stk. 2, nr. 1(udvisning af udlændinge medophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-der som følge af begrundet mistanke om ulovligtophold eller arbejde)§ 25 a, stk. 2, nr. 2(udvisning af udlændinge medophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-der som følge af manglende midler til underholdher i landet og til hjemrejsen)§ 25 a, stk. 2, nr. 3(udvisning af udlændinge medophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-der som følge af andre hensyn til den offentligeorden m.m.)

Der henvises til afsnit 8.Indrejseforbud, som Udlændingeservice og Integrationsministeriet har meddelt iforbindelse med udvisning ved administrativ beslutning, gælder for 1 år.Af de i alt 444 personer, der i 2008 er udvist ved administrativ beslutning truffetaf Udlændingeservice og – efter påklage – af Integrationsministeriet, er 363 per-soner registreret udrejst af Danmark pr. 30. juni 2009. I alt 2 personer er meddeltforlængelse af en opholdstilladelse eller en helt ny opholdstilladelse i Danmark,efter at de pågældende er udvist ved administrativ beslutning.Af de i alt 281 personer, der i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved administrativbeslutning truffet af Udlændingeservice og – efter påklage – af Integrationsmini-steriet, er 226 personer registreret udrejst af Danmark pr. 30. juni 2009. Der er iingen tilfælde meddelt forlængelse af en opholdstilladelse eller en helt ny op-holdstilladelse i Danmark, efter at der er truffet afgørelse om udvisning ved admi-nistrativ beslutning.Der henvises til afsnit 9 om reglerne for udsendelse af udviste udlændinge og tilafsnit 13 om reglerne om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.

3.1 Reglernes opbygningUdvisning ved dom kan ske efter visse nærmere regler i udlændingeloven, hvisudlændingen findes skyldig i et strafbart forhold. Afgørelsen om udvisning træffesaf retten efter anklagemyndighedens påstand i forbindelse med straffesagen, jf.udlændingelovens § 49. Udlændingelovens regler om udvisning ved dom er op-bygget således, at der i udlændingelovens §§ 22-24 og § 25 c er opstillet en rækkegrundbetingelser for, at udvisning kan ske ved dom, og således at udlændingelo-vens § 26 og § 26 a indeholder regler om de hensyn, der skal inddrages ved afgø-relsen om udvisning, når grundbetingelserne er opfyldt.Såvel grundbetingelserne for udvisning ved dom som reglerne for inddragelse afhensyn ved afgørelser om udvisning kan opdeles i en række almindelige udvis-

ningsregler, der gælder for udvisning uanset kriminalitetens art, jf. afsnit 4.2., og ien række regler om udvidet adgang til udvisning ved visse særlige kriminalitets-former, jf. afsnit 3.3.De pr. 30. juni 2009 gældende bestemmelser om udvisning ved dom er gengivet ibilag 1.3.2 Almindelige udvisningsreglerDe udvisningsbestemmelser, der er gældende for perioden fra den 1. januar 2008til den 30. juni 2009, er senest ændret ved lov nr. 429 af 10. maj 2006, og trådte ikraft den 1. juni 2006. Ved lov nr. 504 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 1.august 2007, indførtes i øvrigt en særlig bestemmelse i udlændingelovens § 26 avedrørende menneskehandel. De ændringer af udvisningsbestemmelserne, somblev indført ved lov nr. 486 af 12. juni 2009, trådte i kraft den 1. juli 2009 og varsåledes ikke gældende i den periode, som nærværende redegørelse dækker.Grundprincippet i udlændingelovens almindelige udvisningsregler er en trappesti-gemodel, hvorefter der sker en trinvis skærpelse af grundbetingelserne for udvis-ning af udlændinge med hensyn til den idømte frihedsstrafs længde og karakter, jolængere tid udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet.Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, der har haft lovligt opholdher i landet i mindst 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller §8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mindst 8 år udvises, hvispågældende idømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 4 års varighed.En udlænding, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end 5 år, men mindreend 9, henholdsvis 8 år, kan udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget fæng-selsstraf af mindst 2 års varighed, jf. udlændingelovens § 23, nr. 2.En udlænding, der har haft mindre end 5 års lovligt ophold her i landet, kan udvi-ses, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændin-gelovens § 24, nr. 2.Er udlændingen dømt for flere strafbare forhold eller ved tidligere domme, gælderder særlige grundbetingelser i udlændingelovens §§ 22-24. Bestemmelserne i ud-lændingelovens §§ 22-24 omfatter også tilfælde, hvor udlændingen i stedet forfrihedsstraf er idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-lighed for frihedsberøvelse (forvaring, anbringelse m.v.).Efter § 25 c kan en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f (religiøse forkyn-dere) uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømtfor overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelo-vens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.Er grundbetingelserne opfyldt, skal domstolene ved en afgørelse om udvisninginddrage en række obligatoriske hensyn, der nærmere er opregnet i udlændingelo-vens § 26, stk. 1. Der skal efter bestemmelsen tages hensyn til, om udvisningenmå antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilknyt-ning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre per-sonlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende personer, udvisningenskonsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, udlændin-

gens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor ud-lændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for detilfælde, der er omfattet af udlændingelovens asylregler, vil lide overlast i hjem-landet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Domstolene skal endvidere sikre, at en udvisning i den konkrete sag ikke vil værei strid med de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunderDen Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvoraf følger, at udvisning alenekan ske, hvis der er proportionalitet mellem indgrebet i udlændingens ret til fami-lieliv og den udøvede kriminalitet. Ved denne afvejning indgår udlændingens til-knytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet,familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samleverog børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse e.l. Detindgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søge statsborgerskab.Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over detformelle statsborgerskab, herunder bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle op-holdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighed ogkarakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er for-trolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes fami-liemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form fortilknytning til personer i oprindelseslandet.Herudover indgår elementer som karakteren af den begåede kriminalitet, længdenaf den idømte straf samt tidligere straffe og påstande om udvisning.Endelig indgår spørgsmålet om længden af indrejseforbuddet i proportionalitets-afvejningen.Efter § 24 a skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22,nr. 4-7, lægges vægt på, om udvisning må anses for særligt påkrævet på grund af1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf,3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminali-tet, eller 4) tidligere domme for strafbart forhold.Efter § 24 b, kan en udlænding udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldttilstrækkeligt grundlag efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke særligtbelastende, jf. § 26, stk. 1. Ved en betinget udvisning fastsættes en prøvetid på 2år.Efter § 26 a, skal der ved afgørelsen om udvisning tages særligt hensyn til, om deomstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen harværet udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.3.3 Særlige kriminalitetsformerVed visse særlige kriminalitetsformer gælder der en udvidet adgang til udvisningved dom. De forsætlige kriminalitetsformer, som er omfattet af den udvidede ad-gang til udvisning ved dom, er for den af redegørelsen omfattede periode-narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4,

menneskesmugling, jf. udlændingelovens § 22, nr. 5, ogsærlig grov kriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6-----------forbrydelser mod statens sikkerhed m.v. (straffelovens kapitel 12 og 13),vold m.v. mod tjenestemand (straffelovens § 119, stk. 1 og 2),vidnetrusler (§ 123),brandstiftelse (straffelovens §§ 180 og 181),sprængning m.v. (§ 183, stk. 1 og 2),fly- og skibskapring (§ 183 a),trafikforstyrrelse (§ 184, stk. 1),fare for andres liv eller sundhed ved forgiftning af drikkevand m.v. (§ 186,stk. 1, og § 187, stk. 1),besiddelse m.v. af særlige farlige våben og eksplosivstoffer (§ 192 a),driftsforstyrrelser (§ 193, stk. 1),forbrydelser mod kønssædeligheden, herunder incest og voldtægt (§ 210,stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og222),optagelse af børnepornografi (§ 230),udbredelse af børnepornografi (§ 235),manddrab (§ 237),grov vold (§§ 245 og 246),kvindelig omskæring (§ 245 a),hensættelse i eller efterladelse af hjælpeløse (§ 250),smitte med livstruende sygdom (§ 252, stk. 1 og 2),grov frihedsberøvelse (§ 261, stk. 2),menneskehandel (§262 a),grove berigelsesforbrydelser, herunder tyveri og hæleri af særlig grov be-skaffenhed samt røveri (§ 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, §289 og § 290, stk. 2),groft hærværk (§ 291, stk. 2)

varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset udlændingens opholds-grundlag.Er grundbetingelserne opfyldt, skal domstolene ved afgørelsen om udvisning ind-drage de obligatoriske hensyn, der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1, jf.afsnit 4.2.Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter udlændinge-lovens § 22, nr. 4-7, medmindre de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte for-hold taler afgørende derimod.Efter forarbejderne til bestemmelsen må udvisning ikke finde sted, hvis udvisningville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8 (FT 96-97, tillæg A, s. 1015ff.).3.4 Varigheden af indrejseforbudEfter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at ud-lændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke udentilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således iforbindelse med afgørelsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet kantidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejseneller udsendelsen. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for udrejseneller udsendelsen.Udlændingelovens § 32, stk. 2, indeholder regler for fastsættelsen af varigheden afet indrejseforbud i forbindelse med afgørelser om udvisning ved dom. Indrejse-forbud meddeles, for den for redegørelsen omfattede periode, for henholdsvis 3, 5eller 10 år eller for bestandig afhængig af den idømte frihedsstrafs længde og ka-rakter. Idømmes udlændingen en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer ellergiver mulighed for frihedsberøvelse, fastsættes indrejseforbuddets varighed ud fraen vurdering af, hvilken frihedsstraf den pågældende ellers ville være blevetidømt.Efter udlændingelovens § 32, stk. 3, meddeles indrejseforbud i forbindelse medudvisning ved dom for de særlige kriminalitetsformer, der er omfattet af den udvi-dede adgang til udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 4-7, jf. afsnit 4.3. for denfor redegørelsen omfattede periode dog for mindst 5 år.Efter § 32, stk. 2, nr. 4 er der ved fængselsstraffe på mellem 1½ og 2 år mulighedfor udvisning for bestandigt.Efter § 32, stk. 3 skal udlændinge med lovligt ophold i mindre end 6 måneder forden af redegørelsen omfattede periode altid udvises med indrejseforbud i mindst 5år.

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist524 personer i forbindelse med endelig dom.I 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 er der således udvist i alt 1271 personer i for-bindelse med endelig dom.1186 personer er udvist ved endelige domme afsagt af byretterne, 76 personer erudvist ved endelige domme afsagt af landsretterne, og 9 personer er udvist vedendelige domme afsagt af Højesteret. For så vidt angår dommene afsagt ved Høje-steret henvises til afsnit 5.Oplysninger fra Rigsadvokaten viser, at der i 2008 er udvist 22 personer betinget.Oplysninger fra Rigsadvokaten viser, at der i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist 13personer betinget.I 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 er der således i alt 35 personer, der er udvistbetinget.16 personer i 2008 og 12 personer i 2009 er udvist betinget ved endelig dom af-sagt af byretterne.6 personer i 2008 og 1 person i 2009 er udvist betinget ved endelig dom afsagt aflandsretterne. I 2 tilfælde afsagde landsretterne dom som 1. instans.Nedenfor gennemgås sagerne opdelt efter de enkelte udvisningsbestemmelser iudlændingeloven.4.1.1Udlændingelovens § 22 – udlændinge med mere end 9 års ophold ellerflygtninge med mere end 8 års ophold20 personer i 2008 og 12 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom i medfør af udlændingelovens § 22. Det samlede tal for perioden fra den 1.januar 2008 til den 30. juni 2009 er 32 personer.4.1.2 Udlændingelovens § 22, nr. 1-31 person i 2008 og 1 person i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endelig dom imedfør af udlændingelovens § 22, nr. 1-3. Det samlede tal for perioden fra den 1.januar 2008 til den 30. juni 2009 er 2 personer.1 person er udvist ved dom afsagt af byretten, 1 person er udvist ved dom afsagt aflandsretten og ingen personer er udvist ved dom afsagt af Højesteret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 1 tilfældeblev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. Der blev i ingen tilfælde med-delt indrejseforbud gældende for 10 år. I 1 tilfælde blev der meddelt indrejsefor-bud gældende for bestandig.4.1.2.1 Udlændingelovens § 22, nr. 47 personer i 2008 og 2 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4. Det sam-lede tal for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009 er 9 personer.

6 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne, 3 personer er udvist veddomme afsagt af landsretterne, og ingen personer er udvist ved dom afsagt af Hø-jesteret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 3 tilfældeblev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I ingen tilfælde blev der med-delt indrejseforbud gældende for 10 år. I 6 tilfælde blev der meddelt indrejsefor-bud gældende for bestandig.4.1.2.2 Udlændingelovens § 22, nr. 5Ingen personer i 2008 og 1 person i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 5. Det samle-de tal for perioden er 1 person.Personen er udvist ved dom afsagt af byretten.Personen blev meddelt indrejseforbud gældende for 5 år.4.1.2.3 Udlændingelovens § 22, nr. 612 personer i 2008 og 8 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. Detsamlede tal for perioden er 20 personer.6 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne. 9 personer er udvist veddomme afsagt af landsretterne, og 5 personer er udvist ved dom afsagt af Højeste-ret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 3 tilfældeblev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 1 tilfælde blev der meddeltindrejseforbud gældende for 10 år og i 15 tilfælde indrejseforbud gældende forbestandig. I 1 tilfælde er det ikke oplyst, hvor langt et indrejseforbud, der blevmeddelt.4.1.3 Udlændingelovens § 23 – udlændinge med mere end 5 års ophold9 personer i 2008 og 1 person i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endelig domi medfør af udlændingelovens § 23. Det samlede tal for perioden er 10 personer.4.1.3.1 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3Ingen personer i 2008 og i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endelig dom imedfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3.4.1.3.2 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 45 personer i 2008 og ingen personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved ende-lig dom for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. §22, nr. 4. Det samlede tal for perioden er 5 personer.3 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne. 1 person er udvist ved domafsagt af landsretten og 1 person ved dom afsagt af Højesteret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 1 tilfældeblev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 3 tilfælde blev der meddelt

indrejseforbud gældende for 10 år og i 1 tilfælde indrejseforbud gældende for be-standig.4.1.3.3 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 51 person i 2008 og ingen personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr.5. Det samlede tal for perioden er 1 person.Pågældende er udvist ved dom afsagt af byretten.Der blev meddelt indrejseforbud gældende for 5 år.4.1.3.4 Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 63 personer i 2008 og 1 person i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endelig domfor særlig alvorlig kriminalitet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22,nr. 6. Det samlede tal for perioden er 4 personer.2 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne og 2 personer er udvist veddomme afsagt af landsretterne. Ingen er udvist ved dom afsagt af Højesteret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3, 5 og 10 år. I 3tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for bestandig. I 1 tilfælde er detikke oplyst, hvor langt et indrejseforbud, der blev meddelt.4.1.3.5 Udlændingelovens § 23, nr. 2-4Ingen personer i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endelig dom i med-før af udlændingelovens § 23, nr. 2-4.4.1.4 Udlændingelovens § 24 – udlændinge med mindre end 5 års opholdI alt 718 personer i 2008 og 511 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist vedendelig dom i medfør af udlændingelovens § 24. Det samlede tal for perioden er1229 personer.4.1.4.1 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-36 personer i 2008 og 6 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3. Det samlede tal forperioden er 12 personer.11 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne, 1 person ved dom afsagt aflandsretten og ingen personer ved dom afsagt af Højesteret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 10 tilfældeblev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I ingen tilfælde blev der med-delt indrejseforbud gældende for 10 år og i 2 tilfælde indrejseforbud gældende forbestandig.4.1.4.2 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4118 personer i 2008 og 47 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22,nr. 4. Det samlede tal for perioden er 165 personer.

152 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne, 13 personer er udvist veddomme afsagt af landsretterne og ingen personer er udvist ved domme afsagt afHøjesteret.Der blev i ingen tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 107 tilfældeblev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 5 tilfælde blev der meddeltindrejseforbud gældende for 10 år og i 53 tilfælde indrejseforbud gældende forbestandig.4.1.4.3 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 562 personer i 2008 og 49 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr.5. Det samlede tal for perioden er 111 personer.109 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne, 2 personer ved dommeafsagt af landsret, og ingen personer er udvist ved domme afsagt af Højesteret.Der blev i 1 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 109 tilfælde blevder meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 1 tilfælde blev der meddelt indrej-seforbud gældende for 10 år, og i ingen tilfælde blev der meddelt indrejseforbudfor bestandig.4.1.4.4 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6120 personer i 2008 og 43 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. §22, nr. 6. Det samlede tal for perioden er 163 personer.142 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne. 19 personer er udvist veddomme afsagt af landsretterne, og 2 personer ved dom afsagt af Højesteret.Der blev i 1 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 119 tilfælde blevder meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 25 tilfælde blev der meddelt ind-rejseforbud gældende for 10 år og i 17 tilfælde blev der meddelt indrejseforbudgældende for bestandig. I 1 tilfælde er det ikke oplyst, hvor langt et indrejsefor-bud, der blev meddelt.4.1.4.5 Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 72 personer i 2008 og 2 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved endeligdom for udøvelse af tvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7. Det samlede tal er 4 personer.Alle 4 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne.1 person blev udvist med et indrejseforbud gældende i 3 år, og de resterende 3personer blev udvist med indrejseforbud gældende for 5 år.4.1.4.6 Udlændingelovens § 24, nr. 2410 personer i 2008 og 364 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved ende-lig dom i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2. Det samlede tal for perioden er774 personer.

748 personer er udvist ved domme afsagt af byretterne. 25 personer er udvist veddomme afsagt af landsretterne og 1 person er udvist ved dom afsagt af Højesteret.I 59 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 703 tilfælde blevder meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 8 tilfælde blev der meddelt indrej-seforbud gældende for 10 år, og i 4 tilfælde indrejseforbud gældende for bestan-dig.4.1.5 Udlændingelovens § 24 b22 personer i 2008 og 13 personer i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist betinget.I 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 er der således i alt 35 personer, der er udvistbetinget.16 personer i 2008 og 12 personer i 2009 er udvist betinget ved endelig dom af-sagt af byretterne.6 personer i 2008 og 1 person i 2009 er udvist betinget ved endelig dom afsagt aflandsretterne. I 2 tilfælde afsagde landsretterne dom som 1. instans.4.1.6 Udlændingelovens § 25 c – religiøse forkyndereIngen er blevet udvist efter udlændingelovens § 25 c.4.2 Domme, der frifinder for påstanden om udvisningUdtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2008 er afsagt endelige dommevedrørende 95 personer, der blev fundet skyldige i strafbart forhold, men hvoranklagemyndighedens påstand om udvisning ikke blev taget til følge.I 1. og 2. kvartal af 2009 er der afsagt endelige domme vedrørende 22 personer,der blev fundet skyldige i strafbart forhold, men hvor anklagemyndighedens på-stand om udvisning ikke blev taget til følge.I perioden er der således samlet afsagt endelige domme vedrørende i alt 117 per-soner, der blev fundet skyldige i strafbart forhold, men hvor anklagemyndighe-dens påstand om udvisning ikke blev taget til følge.Domme vedrørende 97 personer er afsagt af byretterne. Domme vedrørende 19personer er afsagt af landsretterne. 1 dom er afsagt af Højesteret. For så vidt angårdomme afsagt ved Højesteret, henvises til afsnit 5.1.I ingen tilfælde, hvor der i 2008 og i 1. og 2. kvartal af 2009 var nedlagt påstandom udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelsefor udvisning.I 4 tilfælde, hvor der i 2008 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakrimi-nalitet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvis-ning. I ingen tilfælde, hvor der i 1. og 2. kvartal af 2009 var nedlagt påstand omudvisning for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, erder sket frifindelse for udvisning. I 2 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 2tilfælde er dommene afsagt af landsretterne.

I ingen tilfælde, hvor der i 2008 og i 1. og 2. kvartal af 2009 var nedlagt påstandom udvisning for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 5, erder sket frifindelse for udvisningI 12 tilfælde i 2008 og i 12 tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var nedlagtpåstand om udvisning for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af udlændingelo-vens § 22, nr. 6, er der sket frifindelse for udvisning I 20 tilfælde er dommeneafsagt af byretterne, og i 4 tilfælde af landsretterne.I ingen tilfælde i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 var der nedlagt påstand om ud-visning i medført af udlændingelovens § 22, nr. 7.I ingen tilfælde i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 var der nedlagt påstand om ud-visning i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3.I 2 tilfælde i 2008 og i ingen tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var ned-lagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, er der sket frifindelse for udvisning. I begge tilfælde erdommene afsagt af byretterne.I 2 tilfælde i 2008 og i ingen tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var ned-lagt påstand om udvisning for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens §23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, er der sket frifindelse for udvisning. Begge domme er af-sagt af byretterne.I 2 tilfælde i 2008 og i 1 tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var nedlagtpåstand om udvisning for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af udlændingelo-vens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, er der sket frifindelse for udvisning. I 2 tilfælde erdommene afsagt af byretterne og i 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten.I ingen tilfælde i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 var der nedlagt påstand om ud-visning i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.I ingen tilfælde i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 var der nedlagt påstand om ud-visning i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 2-4.I ingen tilfælde, hvor der i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 var nedlagt påstandom udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, er dersket frifindelse for udvisning.I 1 tilfælde i 2008 og i 1 tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var nedlagtpåstand om udvisning for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens §24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, er der sket frifindelse for udvisning. I begge tilfælde erdommene afsagt af byretterne.I ingen tilfælde, hvor der i 2008 og i 1. og 2. kvartal af 2009 var nedlagt påstandom udvisning for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf.§ 22, nr. 5, er der sket frifindelse for udvisning.I 8 tilfælde i 2008 og i 1 tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var nedlagtpåstand om udvisning for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af udlændingelo-vens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, er der sket frifindelse for udvisning. I 5 tilfælde er

dommene afsagt af byretterne, i 3 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne, og i1 tilfælde er en dom afsagt af Højesteret.I 60 tilfælde i 2008 og i 7 tilfælde i 1. og 2. kvartal af 2009, hvor der var nedlagtpåstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, er der sket frifin-delse for udvisning. I 61 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 6 tilfælde erdommene afsagt af landsretterne.I 4 tilfælde i 2008 er der sket frifindelse for påstand om udvisning, uden at det erblevet oplyst, hvilken hjemmel i udlændingeloven, der er nedlagt påstand efter.4.3 Domme, der frifinder for påstanden om betinget udvisningTallene i dette afsnit kan være indeholdt i tallene i afsnit 4.2 og skal alene ses somen uddybning vedrørende sager med påstande om betinget udvisning.Oplysninger fra Rigsadvokaten viser, at der i 2008 skete frifindelse for betingetudvisning i 3 tilfælde og at der i 1. og 2. kvartal af 2009 i 7 tilfælde skete frifin-delse for betinget udvisning.I 9 tilfælde blev afgørelserne afsagt af byretterne, mens 1 afgørelse blev afsagt aflandsretten.

I enkelte sager har spørgsmålet om udvisning været indbragt for Højesteret, idetProcesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at sagerne kunne indbringes forHøjesteret som tredje instans. Spørgsmålet om udvisning har tillige i en rækkesager været indbragt for Højesteret, hvor Højesteret har afsagt dom som andeninstans.I det følgende er gengivet referater af Højesterets domme afsagt i 2008 og 1. og 2.kvartal af 2009, omhandlende forhold, der er begået den 3. juli 1998 og senere.Dommene har alle været refereret i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR).5.1 Frifindelse for påstand om udvisning2008UfR 2009.808 HDen på gerningstidspunktet 25-årige T, blev idømt fængsel i 60 dage for vold ellertrussel om vold efter straffelovens § 119, stk. 1, ved at have overfaldet en bus-chauffør. T, der var britisk statsborger og født og opvokset i Storbritannien, hvortre af hans søskende boede, havde boet og arbejdet i Danmark siden november2005. Han havde EU/EØS-opholdstilladelse med gyldighed til november 2010.Også hans forældre og hans storebror boede i Danmark. Ved byrettens dom blev Tdesuden udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år. Dommen blev i det helestadfæstet af landsretten. Højesteret udtalte, at voldsforholdet, ved hvilket T spyt-tede og slog buschaufføren i ansigtet, blev begået som en spontan reaktion på, atchaufføren ikke ville tillade, at en af T’s venner medbragte en flaske spiritus ibussen, og i forbindelse hermed nægtede at køre videre og lukkede bussens døre.Endvidere var T ikke straffet forud for voldsforholdet. Herefter fandt Højesteret,

at der efter en afvejning af på den ene side T’s tilknytning til Danmark og herbo-ende personer og på den anden side karakteren af det begåede enkeltståendevoldsforhold forelå hensyn, som afgørende talte imod udvisning, jf. udlændinge-lovens § 26, stk. 2, og T blev derfor frifundet for påstanden om udvisning.5.2 Stadfæstelse af landsretsdom om udvisning2008BerigelseUfR 2009.813 HDen 28-årige litauiske statsborer T indrejste i Danmark fra Sverige, og samme dagbegik han tyveri i et stormagasin, hvor han under anvendelse af en ”russerpose”stjal diverse varer til en samlet værdi af 4.700 kr. Ved byrettens dom blev T idømtfængsel i 30 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år. Dommen blevstadfæstet af landsretten. Højesteret udtalte, at betingelserne for udvisning efterudlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 1, var opfyldt, og at spørgsmålet derforvar, om udvisningen ville være forenelig med artikel 22, sammenholdt med artik-lerne 27 og 28, i direktiv 2004/38 EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), jf. her-ved udlændingelovens § 2, stk. 3. T var uden tilknytning til Danmark, og ved an-holdelsen fandtes han i besiddelse af en pose, der indvendigt var forsynet medstanniol eller lignende med henblik på at omgå butiksalarmer, samt en bidetang.Efter oplysningerne om T’s forhold sammenholdt med tyveriets professionellekarakter var kriminaliteten udtryk for en adfærd, som udgjorde en reel, umiddel-bar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinte-resse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Da en udvisning herefter ikkeansås for stridende mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2,1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, stadfæstede Højesteret dommen.NarkoUfR 2008.1148 HT2 og T3 var idømt 6 års fængsel for sammen med T1 at have indført 13 tons hashtil Danmark. T3, der var polsk statsborger, var indrejst som 36-årig, havde boether i 4 år, talte ikke dansk, var polsk gift og havde to små børn samt fra et tidlige-re ægteskab et barn, der boede i Sverige. Han havde jævnligt besøgt Polen oghavde kontakt med sin derboende familie. T3 var blevet udvist for bestandig. Hø-jesteret stadfæstede straffene og udvisningen.DrabUfR 2008.1553 HT var af landsretten fundet skyldig i drab begået i Danmark i november 2005, vedi forening med en eller to medgerningsmænd at have dræbt en mand ved at havetildelt den pågældende snit og stiksår med en kniv og/eller saks i bl.a. halsen, ogved stump vold og halsgreb. Straffen blev fastsat til fængsel i 12 år, og T blevudvist af Danmark for bestandig. Den 29-årige T var polsk statsborger, og havdepå intet tidspunkt haft opholdstilladelse i Danmark. Landsretten lagde ved udvis-

ningsafgørelsen vægt på, at T ingen tilknytning havde til Danmark, jf. udlændin-gelovens § 26, stk. 1, og fandt ikke, at den omstændighed, at T var statsborger i etEU-land kunne føre til et andet resultat. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.UfR 2009.488 HT var i landsretten dømt for drab på en mand, som han havde drukket sammenmed i en bekendts lejlighed. T var tyrkisk statsborger og opvokset i Tyrkiet. Hankom som 21-årig til Danmark i 1991 i forbindelse med familiesammenføring medsin herboende ægtefælle. Han var nu 37 år og fraskilt, og han havde siden 2002ikke set din tidligere kone og deres fælles børn på 10 og 15 år. Hans mor og tosøskende boede i Tyrkiet, som han havde besøgt i 1991, 1995, 2001 og 2003. Hanhavde ikke siden 2000 været tilknyttet det danske arbejdsmarked. Han var tidlige-re straffet for vold. Højesteret fastsatte straffen til 12 års fængsel, idet der heriindgik en reststraf på 34 dage fra en tidligere voldsdom. T blev endvidere udvistfor bestandig.UfR 2009.646 HDen på gerningstidspunktet 18-årige T blev fundet skyldig i røveri ved under trus-sel om anvendelse af en stor kniv at have frataget O, på hvis bopæl T og to andrehavde indfundet sig for at få stoffer, ca. 10 g amfetamin. Endvidere blev T fundetskyldig i manddrab ved i forlængelse af røveriet at have dræbt O ved et knivstik ihalsen. T blev ved nævningeting idømt fængsel i 12 år, idet der herved blev lagtvægt på, at han var dømt for manddrab i forbindelse med røveri, og på den andenside hans alder. Endvidere blev T, der var tyrkisk statsborger, men født og opvok-set her i landet, hvor hans forældre, søskende og andre nære slægtninge opholdtsig, udvist for bestandig. Højesteret stadfæstede straffen. Endvidere tiltrådte Høje-steret, at den begåede kriminalitet var af en sådan grovhed, at T – uanset at hankun havde begrænset tilknytning til Tyrkiet – var blevet udvist.TerrorismeUfR 2008.1587 HT1-3 var ved nævningeting blevet dømt for forsøg på terrorisme efter straffelo-vens § 114, stk. 1, nr. 1 og 7, for i månederne op til den 5. september 2006 i fæl-lesskab bl.a. ved drøftelser, anskaffelse af kemikalier og laboratorieudstyr ogfremstilling af sprængstof at have gjort forberedelser til fremstilling af en ellerflere bomber til brug for en terrorhandling. T2, der var irakisk statsborger blevdesuden udvist. Højesteret stadfæstede landsrettens dom med en ændring af straf-udmålingen, men tiltrådte udvisningen af T2, der blev udvist med indrejseforbudfor bestandig.§ 50-sagUfR 2009.791/2 HA, der var etnisk armenier fra Aserbajdsjan, indrejste i Danmark i 2000. Han fikafslag på anmodning om asyl, og Flygtningenævnet traf i 2002 afgørelse om, athan skulle udrejse straks og udsendes tvangsmæssigt til Aserbajdsjan. I juni 2005blev han for bl.a. to tilfælde af butikstyveri og et tilfælde af flugt fra hospital un-

der varetægtsfængsling idømt 3 måneders fængsel og udvist med indrejseforbud i3 år, hvilket blev stadfæstet af landsretten i juli 2005. Politiet havde siden 2002forgæves forsøgt at gennemføre udsendelse af ham til Aserbajdsjan, og oplyste ijuli 2005 Udlændingestyrelsen om, at man ikke anså det for muligt at gennemføreudsendelsen, hvilket imidlertid ikke blev meddelt landsretten under behandlingenaf straffedommen fra juni 2005. I juni 2007 vurderede politiet mulighederne forudtømte. I august 2007 anmodede A i medfør af udlændingelovens § 50 om, atspørgsmålet om udvisning blev indbragt for retten, idet han anførte, at konstate-ringen af, at det ikke var muligt at udsende ham, indebar sådanne ændringer i hansforhold, at udvisningen burde ophæves. Højesteret bemærkede, at politiet i 2008igen havde udtalt, dels at mulighederne for udsendelse var udtømte, dels at A’smedvirken på baggrund af de aserbajdsjanske myndigheders holdning var udenreel betydning for udsendelsesspørgsmålet. Som følge af dommens udsendelses-bestemmelse var A uanset manglende mulighed for udsendelse afskåret fra at søgeopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, jf. § 10, stk. 4. På dennebaggrund og under hensyn til karakteren af det strafbare forhold, som begrundedeudvisningen, og til at indrejseforbuddet nu ville være udløbet, hvis det havde væ-ret muligt at udsende A i umiddelbar forlængelse af løsladelsen i august 2005,fandt Højesteret, at der var indtrådt sådanne forandringer i hans forhold, at udvis-ningen burde ophæves i medfør af udlændingelovens § 50.1. og 2. kvartal 2009BerigelseUfR 2009.1410 HT1-T4 blev fundet skyldige i 4 forhold af hjemmerøveri, hvorunder der for to afforholdenes vedkommende blev begået § 245-vold, og for tyveri m.v. Under et afrøverierne blev der anvendt omfattende vold med blandt andet kraftige slag ogkast med genstande mod forurettedes hoved, ligesom forurettede blev tildelt flereknivstik i lår og fod, hvorved han blandt andet pådrog sig blødning i hjernevævetog brud på kindbenet. T1-T3 var tidligere straffet for blandt andet vold og røveri,og de nu pådømte forhold blev begået, forholdsvis kort tid efter at de var blevetløsladt efter afsoning af de tidligere domme. Landsretten fastsatte straffen for T1og T3 til fængsel i 6 år, for T2 til fængsel i 6 ½ år, og for T4 til fængsel i 3 år.Under henvisning til antallet og karakteren af røverierne og grovheden af volden idet ene af forholdene, samt til de tiltaltes tidligere kriminalitet forhøjede Højeste-ret straffen for T1 og T3 til fængsel i 8 år, straffen for T2 til fængsel i 8 ½ år ogstraffen for T4 til fængsel i 4 år. T1, der på gerningstidspunktet var 22 år, og T2,der på gerningstidspunktet var 20 år, var somaliske statsborgere. De var kommettil Danmark i henholdsvis 1995 og 1990. Begge blev udvist for bestandig.DrabUfR 2009.1143 HDen 62-årige tyrkiske statsborger T, der blev fundet sindssyg i gerningsøjeblikket,blev ved byretten fundet skyldig i forsøg på at dræbe sin datter, D, og dennes kæ-reste, og dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. T, der var født og opvokset iTyrkiet, havde opholdt sig i Danmark i 37 år. Han havde været fast tilknyttet det

danske arbejdsmarked fra 1970 til ca. 2004, hvorefter han af psykiske årsager fiktilkendt førtidspension. Han havde 4 børn i Danmark, som han efter det oplysteikke havde særlig kontakt med. Derudover havde han en herboende bror, som hanså af og til. Gennem de sidste 13 år havde han haft en dansk kæreste. Han havde 6søskende i Tyrkiet, hvor også hans ægtefælle, som han ikke havde set i en årræk-ke, og 2 andre af hans børn opholdt sig. Ved byrettens dom blev T udvist for be-standig. Landsretten stadfæstede dommen. Under hensyn til kriminalitetens alvor-lige karakter og grovhed tiltrådte Højesteret, at der – uanset længden af T’s op-hold i Danmark – ikke forelå omstændigheder, der talte afgørende imod udvis-ning, og Højesteret stadfæstede dommen.MenneskehandelUfR 2009.1439 HEn 56-årig mand, T, der i 2005 var blevet idømt betinget fængsel i 9 måneder formenneskehandel, blev ved byretten og landsretten fundet skyldig i tre forhold afmenneskehandel ved i forening med en medtiltalt at have rekrutteret tjekkiskekvinder til prostitution i København og formået dem til at betale sig de beløb, detjente herved. Desuden blev T og den medtiltalte fundet skyldige dels i rufferi,dels i frihedsberøvelse, ved i forening med andre medgerningsmænd at have berø-vet en kvinde hendes frihed i knap et døgn. T, der havde opholdt sig i Danmark i18 – 19 år og nu var førtidspensioneret, blev ved byrettens dom udvist betinget,men blev ved landsrettens dom, der stadfæstede straffen, udvist for 10 år. Højeste-ret stadfæstede landsrettens dom for så vidt angår straffen, men udviste T for be-standig.

6.1 Reglernes opbygningAfgørelser om udvisning kan efter visse nærmere regler i udlændingeloven skeved administrativ beslutning. Beslutning herom træffes af Udlændingeservice som1. instans med klageadgang til Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46,stk. 1 og 2. Udlændingelovens regler om udvisning ved administrativ beslutninger opbygget således, at der i udlændingelovens §§ 25-25 b er opstillet en rækkegrundbetingelser for, i hvilke situationer udvisning kan ske ved administrativ be-slutning, og således at udlændingelovens § 26 og § 26 a indeholder regler om dehensyn, der skal inddrages ved afgørelsen om udvisning, når grundbetingelserneer opfyldt.De pr. 30. juni 2009 gældende bestemmelser om udvisning ved administrativ be-slutning er gengivet i bilag 1.6.2 Reglernes indholdUdvisning ved administrativ beslutning kan ske, hvis udlændingen må anses foren fare for statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en alvorlig trusselmod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25.Har udlændingen ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6måneder, kan udvisning ved administrativ beslutning endvidere ske, hvis

udlændingen uden for de tilfælde, hvor der kan blive tale om udvisning veddom, er dømt for berigelseskriminalitet, indsmugling i strid med toldlovensbestemmelser, voldelig eller truende adfærd over for personale eller beboerepå et asylcenter, vold mod personer i offentlig tjeneste, vold, fremsættelse aftrusler om at foretage strafbar handling eller overtrædelse af lov om våben ogeksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelseneller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det straf-bare forhold, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1.udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller ud-lændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af eufori-serende stoffer, eller der i øvrigt foreligger særlig bestyrket mistanke herom,jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2,der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her ilandet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1,(gælder ikke udlændinge omfattet af EU-reglerne om indrejse og ophold),udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og tilhjemrejsen, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2, (gælder ikke udlændingeomfattet af EU-reglerne om indrejse og ophold) ellerandre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssigegrunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. udlæn-dingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3.

Udvisning ved administrativ beslutning kan endvidere ske, hvis udlændingen op-holder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b.Er grundbetingelserne opfyldt, skal udlændingemyndighederne i forbindelse meden afgørelse om udvisning inddrage en række obligatoriske hensyn, der nærmereer opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1 og § 26 a. Der henvises til afsnit 4.2.Udvisning i medfør af udlændingelovens § 25, kan imidlertid ske medmindre de iudlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende derimod. Efter for-arbejderne til bestemmelsen må udvisning ikke finde sted, hvis udvisning villevære i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 3 og 8.6.3 Varigheden af indrejseforbudEfter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at ud-lændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke udentilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således iforbindelse med afgørelsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet kantidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejseneller udsendelsen. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for udrejseneller udsendelsen.

8.1 UdrejsepligtEfter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning blandtandet, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder.Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne i blandtandet udlændingelovens kapitel 4 om udvisning ikke har ret til at opholde sig her ilandet, udrejse af landet. En udvist udlænding har således pligt til at udrejse aflandet.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet efter udlændingelovens § 30,stk. 2, omsorg for udrejsen.8.2 UdrejsefristPligten for en udvist udlænding til at udrejse af landet indtræder på det tidspunkt,hvor udrejsefristen udløber.Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlæn-dingelovens § 33, stk. 9. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse ellerudskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisningsket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes

fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke harværet til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.Er en udlænding udvist i medfør af udlændingelovens § 25, skal der ikke fastsæt-tes en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33. Den pågældende har således pligttil at udrejse straks.Er udvisning sket ved administrativ beslutning efter udlændingelovens §§ 25 aeller 25 b, skal afgørelsen om udvisning indeholde en frist for udrejse, jf. udlæn-dingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.Udrejsefristen må bortset fra påtrængende tilfælde ikke være kortere end 15 dage,eller, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl heri landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1 måned, jf. ud-lændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt. Normalt anses en udvisning for et påtrængen-de tilfælde, hvorfor udrejsefristen i sådanne sager som udgangspunkt fastsættes tilstraks. Dette udgangspunkt fraviges alene i helt særlige tilfælde f.eks. ved alvorligsygdom hos den udvistes nære familie.Påklages en afgørelse om administrativ udvisning inden 7 dage efter, at den ermeddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagener afgjort, såfremt udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse her i landet ellerer statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, jf. udlændin-gelovens § 33, stk. 3.8.3 Retlige betingelser for udsendelseDet fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendestil et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortureller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlæn-dingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Bestemmelsen ergældende for enhver udlænding, og ved anvendelsen af bestemmelsen skal DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området efterleves.Af udlændingelovens § 31, stk. 2, fremgår, at en udlænding, der er omfattet afudlændingelovens 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældenderisikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A, nævnte grunde,eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare forstatens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farligforbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.Er udlændingen udvist ved dom, og har udlændingen haft opholdstilladelse somflygtning, skal Udlændingestyrelsen forud for udsendelsen træffe afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, medmindre ud-lændingen samtykker i udsendelsen, jf. udlændingelovens § 49 a. En afgørelseom, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelseom meddelelse eller nægtelse af asyl.Træffer Udlændingeservice afgørelse efter udlændingelovens § 49 a om, at udsen-delse ikke vil være i strid med udlændingelovens § 31, anses afgørelsen automa-

tisk for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Påkla-gen tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.For en nærmere beskrivelse af udlændingelovens bestemmelser om flygtningehenvises til Flygtningenævnet, formandskabet (17. beretning 2008).8.4 Den praktiske udsendelse af udviste udlændingePolitiet planlægger og forestår den praktiske gennemførelse af de enkelte udrejser.Rigspolitiet arbejder med fire kategorier af udrejser. Ledsaget udrejse, påset ud-rejse, skønnet udrejse og ”selv udrejst”.Ledsaget udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonale ledsager udlændingenud af landettypisk med flyenten helt til hjemlandet eller til en transitdestina-tion. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig, så-ledes at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller eteventuelt transitland.Påset udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonale påser udrejsen af landet,f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib.Skønnet udrejseomfatter de situationer, hvor der hverken er tale om ledsaget ellerpåset udrejse, men hvor udlændingen ikke kan træffes på indlogeringsstedet afpolitiet eller meldes forsvundet, således at udlændingens opholdssted er ukendtfor myndighederne. Udlændingen efterlyses i Det Centrale Kriminalregister.”Selv udrejst”omfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om,at udlændingen er udrejst.

Det fremgår af udtræk fra udlændingeregisteret, at i alt 628 af de 747 personer,der er udvist ved endelig dom i 2008, og at i alt 427 af de 524 personer, der erudvist ved endelig dom i 1. og 2. kvartal af 2009, er registreret som udrejst afDanmark pr. 21. oktober 2009.Der er en række faktorer, der kan have betydning for, at et antal udlændinge, derer udvist ved dom, endnu ikke er udrejst.Langt den væsentligste årsag til manglende udrejse er, at udlændingen enten fort-sat afsoner eller afventer at afsone den idømte straf. Således skyldes den mang-lende udrejse i omkring halvdelen af tilfældene, at udlændingen enten afsonereller afventer at afsone den idømte straf.Herudover skyldes den manglende udrejse i nogle tilfælde, at udlændingen er for-svundet efter afsigelsen af endelig dom om udvisning, ligesom udlændingen inogle tilfælde er varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens §§ 35 og 36med henblik på fuldbyrdelse af udsendelsen. Endvidere skyldes den manglendeudrejse i nogle tilfælde, at der er udsendelseshindringer i forhold til hjemlandet,eller at udlændingen i nogle tilfælde har en asylretlig sag under behandling hosudlændingemyndighederne. Endelig skyldes den manglende udrejse i nogle til-

fælde, at udlændingen efterfølgende er blevet meddelt opholdstilladelse efter ud-lændingeloven, jf. afsnit 13.1.De involverede myndigheder foretager i alle tilfælde, hvor en udlænding er udvistaf landet, løbende opfølgning og eventuelt sagsbehandling vedrørende de sager,hvor udrejse endnu ikke har fundet sted.På baggrund af udtræk fra udlændingeregisteret kan det oplyses, at 362 af de 427personer, der i 2008 er udvist ved administrativ beslutning truffet af Udlændinge-service, og 1 af de 17 personer, der i samme periode er udvist ved administrativbeslutning truffet af Integrationsministeriet, er registreret udrejst af Danmark pr.28. september 2009.I alt er således 363 ud af de 444 personer, der i 2008 er udvist ved administrativbeslutning truffet af udlændingemyndighederne, registreret udrejst af Danmark pr.28. september 2009.217 af de 256 personer, der i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved administrativbeslutning truffet af Udlændingeservice, og 2 af de 25 personer, der i samme peri-ode er udvist ved administrativ beslutning truffet af Integrationsministeriet, erregistreret udrejst af Danmark pr. 28. september 2009.I alt er således 219 ud af de 281 personer, der i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvistved administrativ beslutning truffet af udlændingemyndighederne, registreret ud-rejst af Danmark pr. 28. september 2009.For så vidt angår de personer, der ikke er registreret udrejst efter at være udvistved administrativ beslutning, er der en række faktorer, der kan have betydning for,at de ikke er udrejst eller registreret udrejst.Der er en række sager, hvor de pågældende udlændinge ikke er registreret somudrejste i udlændingeregisteret, men hvor de pågældende reelt er udrejst, idet dehar forladt landet af egen drift, uden at Rigspolitiet eller Udlændingeservice harfået besked herom. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foretages systema-tisk udrejsekontrol i Danmark.Den manglende udrejse kan endvidere blandt andet skyldes, at de pågældende haren asylretlig sag under behandling hos udlændingemyndighederne, eller at de ud-lændinge, der har fået endeligt afslag på asyl, ikke kan udsendes. Dette kan skyl-des, at de ikke i besiddelse af den nødvendige rejselegitimation, idet rejselegitima-tion er vanskelig at skaffe, eller at de pågældende ikke ønsker at medvirke til ud-sendelsen. Det er således i en række sager ikke praktisk muligt at udsende de på-gældende.Endelig skyldes den manglende udrejse i nogle tilfælde, at udlændingen efterføl-gende er meddelt opholdstilladelse, jf. afsnit 13.2.

10 Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisningfor udviste udlændinge10.1 Udlændingelovens § 50Er en afgørelse om udvisning ved dom ikke iværksat, kan en udlænding, som på-beråber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf.udlændingelovens § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragtfor retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens § 50.Efter forarbejderne til ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 473 af 1. juli 1998om ændring af udlændingeloven og straffeloven kan begæring herom kun frem-sættes én gang.Begæring kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 månederfør, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan ret-ten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyl-delig.Udlændingelovens § 50 som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring afudlændingeloven og straffeloven finder alene anvendelse over for udlændinge, derførste gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelse den 3. juli 1998eller senere.10.2 Udlændingelovens § 50 aEr udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med enafgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærerudskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse afudvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, atudsendelse finder sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 1.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i ud-lændingelovens § 50 a, stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge,der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelsemed udskrivningen fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisning for retten,jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstandafgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen.Træffer retten i disse tilfælde ikke bestemmelse om ophævelse af udvisningen,skal udvisningen effektueres, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9, hvorefter udrejse-fristen, der fastsættes til straks, regnes fra udskrivning fra hospital eller forvaring.Udlændingelovens § 50 a, der blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om æn-dring af udlændingeloven og straffeloven, finder alene anvendelse, såfremt detforhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere.10.3 Udlændingelovens § 50 bEfter udlændingelovens § 50 b kan en udlænding omfattet af EU-reglerne få enafgørelse om udvisning prøvet ved domstolene, såfremt udvisningen ikke er

11 Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udvisteudlændinge11.1 Udlændingelovens § 50I udlændingeregistret registreres alle kendelser afsagt i medfør af udlændingelo-vens § 50 vedrørende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvist veddom.Der er i perioden fra 1. januar 2008 til den 30. juni 2009 i udlændingeregistretregistreret én kendelse efter udlændingelovens § 50 vedrørende ophævelse af ud-visningen af en udlænding, der er udvist ved dom.Denne sag drejede sig om en tyrkisk statsborger, der var blevet dømt for forsøg påvoldtægt efter straffelovens § 116, stk. 1, jf. § 21, og i den forbindelse udvist medindrejseforbud i 10 år. Byretten opretholdt udvisningen af den domfældte, jf. ud-lændingelovens § 50, idet retten fandt, at det måtte konstateres, at den pågælden-des familiemæssige forhold i det væsentlige var uændret, at tilknytningen tilDanmark var uændret, og at der ikke var indtrådt væsentlige ændrede forholdhverken fysisk eller psykisk for den domfældte. Denne kendelse blev stadfæstet afØstre Landsret.11.2 Udlændingelovens § 50 aI udlændingeregistret registreres alle kendelser afsagt i medfør af udlændingelo-vens § 50 a vedrørende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvistved dom.Der er i perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009 i udlændingeregistretikke registreret nogen kendelser efter udlændingelovens § 50 a vedrørende ophæ-velse af udvisningen af en udlænding, der er udvist ved dom.11.3 Udlændingelovens § 50 bI udlændingeregistret registreres alle kendelser afsagt i medfør af udlændingelo-vens § 50 b vedrørende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvistved dom afsagt den 1. maj 2006 eller senere.Der er i perioden fra 1. januar 2008 til den 30. juni 2009 i udlændingeregistretikke registreret nogen kendelser efter udlændingelovens § 50 b vedrørende ophæ-velse af udvisningen af en udlænding, der er udvist ved dom.

dingelovens §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derimod, jf. udlændinge-lovens § 10, stk. 3, 2. pkt. En udlænding, der har indrejseforbud, kan ikke givesopholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 8, stk. 3, og 9-9 f (EU/EØS-tilladelseog familiesammenføring m.v.), medmindre ganske særlige grunde taler derfor,dog tidligst to år efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4.§ 10, stk. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder ud-visningen, er begået efter den 8. juni 2002, hvor bestemmelserne trådte i kraft.Efter udlændingelovens § 32, stk. 6, bortfalder et indrejseforbud, såfremt den på-gældende under de i udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser med-deles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f.Efter udlændingelovens § 32, stk. 7, kan et indrejseforbud meddelt en statsborger iet EU- eller EØS-land eller Schweiz senere ophæves, såfremt særlige grunde talerderfor.

13 Statistik vedrørende opholdstilladelse til udviste udlændinge13.1 Udlændinge, der er udvist ved domDet fremgår af udtræk fra udvisningsdatabasen og udlændingeregisteret, at 7 per-soner, der i 2008 er udvist ved dom for et strafbart forhold begået den 3. juli 1998eller senere, efterfølgende frem til 21. oktober 2009 er meddelt opholdstilladelse.En person havde været udsendt af landet forinden meddelelsen af opholdstilladel-se. Det er ikke oplyst, om de resterende 6 personer forinden meddelelsen af op-holdstilladelse havde været udsendt af landet.Den første sag vedrørte en irakisk statsborger, der indrejste i Danmark den 2. de-cember 2007 og efterfølgende søgte om asyl. Den 10. januar 2008 blev den på-gældende idømt 40 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 årfor overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Pågældende udrejste ef-terfølgende til Sverige, men blev returneret til Danmark i medfør af Dublin-konventionen. Den 18. maj 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 7, stk. 1.Den anden sag vedrørte en iransk statsborger, der indrejste i Danmark den 13.december 2007 og efterfølgende søgte om asyl. Den 24. januar 2008 blev den på-gældende idømt 40 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 3 årfor overtrædelse af straffelovens § 172, jf. § 171. Den 10. november 2008 blevden pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den tredje sag vedrørte en iransk statsborger, der indrejste i Danmark den 21. juni2008 og efterfølgende søgte om asyl. Den 8. juli 2008 blev den pågældende idømt40 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år for overtrædelseaf straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Den 26. juni 2009 blev den pågældendemeddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.Den fjerde sag vedrørte en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark den 29.september 2008 og efterfølgende søgte om asyl. Den 9. oktober 2008 blev denpågældende idømt 10 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5

år for overtrædelse af straffelovens § 174. Den 20. januar 2009 blev den pågæl-dende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den femte sag vedrørte en irakisk statsborger, der indrejste i Danmark den 29.september 2008. Den 27. oktober 2008 blev den pågældende idømt 40 dagesfængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år for overtrædelse af straf-felovens § 171. Den samme dag søgte den pågældende om asyl i Danmark. Den12. oktober 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7, stk. 2.Den sjette sag vedrørte en iransk statsborger, der indrejste i Danmark den 3. juni2008 og dagen efter søgte om asyl. Den 16. juli 2008 blev den pågældende idømt40 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år for overtrædelseaf straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Den 2. september 2009 blev den pågæl-dende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.Den syvende sag vedrørte en irakisk statsborger, der indrejste i Danmark den 4.oktober 2008 og samme dag søgte om asyl. Den 28. november 2008 blev den på-gældende idømt 40 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 årfor overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1 jf., jf. § 171. Den 13. juli 2009 blevden pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Tilsvarende fremgår det af udtræk fra udvisningsdatabasen og udlændingeregiste-ret, at i alt 7 personer, der i 1. og 2. kvartal af 2009 er udvist ved dom for et straf-bart forhold begået den 3. juli 1998 eller senere, efterfølgende frem til 21. oktober2009 er meddelt opholdstilladelse. Det er ikke oplyst, om de pågældende forindenmeddelelsen af opholdstilladelse havde været udsendt af landet.Den første sag vedrørte en irakisk statsborger, der indrejste i Danmark den 15.januar 2009. Den 3. februar 2009 blev den pågældende idømt 40 dages fængsel ogudvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år for overtrædelse af straffelovens §172, stk. 1, jf. § 171. Den samme dag søgte den pågældende om asyl i Danmark.Den 27. juli 2009 blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7, stk. 1.Den anden sag vedrørte en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark den 8.januar 2009 og søgte dagen efter om asyl. Den pågældende blev den 9. februar2009 idømt 20 dages fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 5 årfor overtrædelse af straffelovens § 171. Den 16. juli 2009 blev den pågældendemeddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den tredje sag vedrørte en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark den 21.december 2008, og samme dag søgte asyl. Den 15. januar 2009 blev den pågæl-dende idømt 40 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år forovertrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Den 30. juni 2009 blev denpågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den fjerde sag vedrørte en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark den 18.januar 2009 og samme dag søgte asyl. Den pågældende blev den 10. februar 2009idømt 40 dages fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 5 år for

overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Den 16. juli 2009 blev denpågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den femte sag vedrørte en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark den 22.december 2008, og samme dag søgte asyl. Den 5. januar 2009 blev den pågælden-de idømt 10 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 3 år forovertrædelse af straffelovens § 174. Den 21. juli 2009 blev den pågældende med-delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den sjette sag vedrørte en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark den 21.december 2008, og samme dag søgte asyl. Den pågældende blev den 8. januar2009 idømt 10 dages fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 5 årfor overtrædelse af straffelovens § 174. Den 28. august 2009 blev den pågældendemeddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.Den syvende sag vedrørte en afghansk statsborger, der indrejste i Danmark den 6.april 2009. Pågældende blev den 5. maj 2009 idømt 40 dages fængsel og udvist afDanmark med indrejseforbud i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1,jf. § 171. Pågældende søgte samme dag om asyl. Den 17. juli 2009 blev den på-gældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.13.2 Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutningUdtræk fra udlændingeregisteret og manuel opfølgning herpå viser, at 2 personer,hvorom der i 2008 er truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning iUdlændingeservice (som ikke er påklaget pr. 30. juni 2009) eller – efter påklage –i Integrationsministeriet, efterfølgende er meddelt opholdstilladelse før de pågæl-dendes udrejse af Danmark.Tilsvarende viser udtræk fra udlændingeregisteret og manuel opfølgning herpå, atder i 1. og 2. kvartal af 2009 i ingen tilfælde er truffet afgørelse om meddelelse afopholdstilladelse til personer, der er udvist ved administrativ beslutning i Udlæn-dingeservice (som ikke er påklaget pr. 30. juni 2009) eller – efter påklage – i Inte-grationsministeriet.For så vidt angår personer, der er udvist ved administrativ beslutning, og som ikkeer udrejst af Danmark, er de meddelte opholdstilladelser fordelt som følger:Udlændingelovens § 9 b, stk. 1 (Humanitære hensyn): 1Udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 1 (Ægtefællesammenføring): 1

Bilag 1(Lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008)§ 22.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, somhar haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden straf-feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for enlovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 årsfængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af den-ne varighed,3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden straf-feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for enlovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligereher i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,der ville have medført en straf af denne karakter,4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller§ 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffereller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetligretsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetingetfrihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en strafaf denne karakter,6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efterstraffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 123, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, § 210, stk. 1 og3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235,§ 237, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a,§ 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289, § 290, stk. 2, eller § 291,stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der in-debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne karakter, eller7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at denpågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmesubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller givermulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført enstraf af denne karakter.§ 23.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste5 år, kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i § 22,

2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en strafaf denne varighed, eller4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tid-ligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24.Andre udlændinge kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24 a.Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-7, skalder lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af1) grovheden af den begåede kriminalitet,2) længden af den idømte frihedsstraf,3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminali-tet, eller4) tidligere domme for strafbart forhold.§ 24 b.En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt til-strækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisningmå antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.Stk. 2.Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden bereg-nes fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke harværet til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år eftertidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fraophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Erbetinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambu-lant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år eftertidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været tilstede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse.Stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises,hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbartforhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøve-tidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisningmå antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.Stk. 4.Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommensafsigelse vejlede udlændingen om betydningen heraf.

§ 25.En udlænding kan udvises, hvis1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikker-hed eller sundhed.§ 25 a.En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tidend de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af§ 42 a, stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 el-ler 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosiv-stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er på-grebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,eller2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller ud-lændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforise-rende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.Stk. 2.Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her ilandet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, atudlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse.Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af dennegrund.2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og tilhjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvi-ses af denne grund.3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssigegrunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.§ 25 b.En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landetuden fornøden tilladelse.§ 25 c.En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af be-stemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266,266 a eller 266 b.§ 26.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen måantages at virke særlig belastende, navnlig på grund af1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,3) udlændingens tilknytning til herboende personer,4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlem-mer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lan-de, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2,nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold.

Stk. 2.En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de istk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.§ 26 a.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om deomstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen harværet udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.§ 27.De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folke-registeret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fratidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelsernefor opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstids-punktet.Stk. 2.For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7,stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første medde-lelse af opholdstilladelsen.Stk. 3.Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt op-holdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingeservice. Forlæn-ges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøresafgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter,der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.Stk. 4.Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke forlovligt ophold.Stk. 5.Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en se-nere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden straf-feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for enlovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i dei stk. 1 nævnte tidsrum.§ 30.En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3- 5 a ikke har ret til atopholde sig her i landet, skal udrejse af landet.Stk. 2.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere reglerherom.Stk. 3.Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding vide-regiver Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationeller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i ensag om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladel-se, eller når ansøgeren frafalder ansøgningen herom.§ 31.En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikererdødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendel-se til et sådant land.Stk. 2.En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land,hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28.juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttetmod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen medrimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen

efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare forsamfundet, jf. dog stk. 1.§ 32.En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfø-rer, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingenikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommendemåned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tids-punktet for udrejsen eller udsendelsen.Stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for1) 3 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ube-tinget frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, derindebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne karakter eller varighed,2) 5 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måne-der men ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-ver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-ført en straf af denne varighed,3) 10 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år,men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller givermulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført enstraf af denne varighed,4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1år og 6 måneder, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der in-debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed, medmindre der alene findesgrundlag for at meddele indrejseforbud for 10 år, eller for5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af dennevarighed.Stk. 3.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-7, og udvis-ning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i læn-gere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 5 år.Stk. 4.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for be-standig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b medde-les for 1 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 c meddeles for3 år.Stk. 5.Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlæn-dingen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafan-svaret ved overtrædelse heraf.Stk. 6.Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10,stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7- 9 f.Stk. 7.Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet DenEuropæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde, en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattetaf EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor.

§ 33.Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om for-længelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, af-slag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, be-slutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning omudvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 bskal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysningom reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.Stk. 2.Meddeler Udlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtninge-nævnet afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, pålægges udlæn-dingen at udrejse straks. Det samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist,hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter atUdlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet har meddeltafslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis der er meddeltopsættende virkning i medfør af § 33, stk. 4, og udrejsefristen først fastsættes ef-ter, at Flygtningenævnet har meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelseefter § 7. Ved afgørelser om udsendelse efter § 27 b kan udlændingen pålægges atudrejse straks. I andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende tilfælde ikkevære kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordiskland og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholds-tilladelse, 1 måned.Stk. 3.Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddeltden pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er af-gjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er stats-borger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haftopholdstilladelse her i landet, dog ikke opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20. Op-retholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. Enudlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller op-holdskort her i landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, hardog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om udvis-ning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. En udlænding, der hidtil har haft en op-holdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kanforlænges yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her i landet, indtilen klage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen erafgjort.Stk. 4.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter regi-streringen som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøresinden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives i tilknytning tilforkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på ansøgningen om op-holdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgi-ves på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde talerderfor.Stk. 5.Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1,for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning.Stk. 6.Indbringes en afgørelse truffet af ministeren for flygtninge, indvandrereog integration efter § 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsætten-de virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åben-

lyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afsla-get på opholdstilladelse efter § 9 b.Stk. 7.En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ik-ke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed,der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefristoverskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, med-mindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 8.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgnin-gen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter§ 7, eller efter § 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørel-sen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. 1. pkt. finder tilsvarendeanvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, efter § 9b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgningom opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.Stk. 9.Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf.dog stk. 15. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivningfra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved domtil ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fratidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været tilstede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.Stk. 10.Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9- 9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en ud-lænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myn-dighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.Stk. 11.Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at ind-rejse i landet.Stk. 12.Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Ju-goslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidigopholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugo-slavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreretsom asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning omopholdstilladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan op-holdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt ud-lændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort.Stk. 13.Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7dage efter, at det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her ilandet, indtil klagen er afgjort.Stk. 14.Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlæn-dingeservice efter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grun-de taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tids-punkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingensamarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 100dage.Stk. 15.Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har væretudsat for menneskehandel og er udvist ved dom§ 49.Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter ankla-gemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør

af §§ 22-24 eller 25 c eller udvises betinget i medfør af § 24 b. Træffes der be-stemmelse om udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbu-dets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.Stk. 2.Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbartforhold, der kan medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan detsom et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med etnærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723 findertilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvis-ning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel85.Stk. 3.I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige reglerhar fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævn-te sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.§ 49 a.Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse ef-ter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træfferUdlændingeservice afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31,medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændin-gen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelseeller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.§ 50.Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påbe-råber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26,begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklage-myndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 månederog skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat.Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremtfristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kanafvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige æn-dringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter an-modning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødven-digt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel be-stemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal under-kastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne iretsplejelovens kapitel 85.§ 50 a.Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straf-felovens §§ 68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindel-se med en afgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, derindebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om op-hævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørendetaler imod, at udsendelse finder sted.Stk. 2.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for dei stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer friheds-berøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hos-pital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens

helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver ret-ten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelsetræffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemtegrunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.§ 50 b.Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttetDen Europæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde, eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigtomfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, ind-bringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventesiværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Ret-ten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reeltrussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forhol-dene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkesefter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses fornødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en even-tuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skalunderkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsva-rende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne iretsplejelovens kapitel 85.§ 51.Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikkehar fast bopæl her i landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsentræffes afgørelse om, at den pågældende udvises, såfremt strafforfølgningen angåren lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføreudvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtedelovovertrædelse.Stk. 2.Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der harhaft eller må antages at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i§§ 22-24 og 25-25 c nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Så-fremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelseved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan fremmes udenudlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.§ 52.Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, atafgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for denret, hvor udlændingen har bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl nogetsted i riget, for Københavns Byret, hvis afgørelsen går ud på:1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1,nr. 2,2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,eller4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller

b) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.Stk. 2.Sagen indbringes for retten af Udlændingeservice, der fremsender sagensakter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de om-stændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.Stk. 3.Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelseom afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidlerog om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen udenlovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilste-deværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.Stk. 4.Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomi-ske betingelser efter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlæn-dingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.Stk. 5.Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helteller delvis at betale sagsomkostninger.Stk. 6.Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindreretten træffer bestemmelse herom.Stk. 7.Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsenskal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retspleje-lovens kapitel 37.§ 57.Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning afen udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice. I forbindelsemed fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning indhenter ankla-gemyndigheden en udtalelse fra Udlændingeservice.Stk. 2.Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser udenudlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold,herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingeservice.