UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 327: Henvendelse af 6/9-10 fra Efterskoleforeningen, vedr. støtten til efterskoleophold

Kære medlem af FolketingetEfterskoleforeningen vil opfordre dig til at gøre en indsats for, at støtten tilefterskoleophold kun reduceres med de 300 mio. kr., som genopretnings-planen lægger op til, og ikke også med yderligere 200 mio. kr. som anførtpå finanslovsforslaget for 2011. De 300 mio. kr. i perioden 2011-13 gørondt, men yderligere besparelser fremover vil være ødelæggende.Vi ønsker med dette brev at henlede din opmærksomhed på1. at genopretningsplanens besparelsesmål på 15 procent af den sam-lede elevstøtte med finanslovsforslaget for 2011 pludselig forhøjestil 20 procent.2. at elevstøtteomlægningen ikke indebærer, at elever med størst be-hov får forhøjet deres støtte. Derimod gennemføres den på en mådesom går hårdt ud over støtten til mellemindkomstfamilier.De samlede målrettede besparelser i staten udgør 4.2 mia. kr., og bidragetfra efterskoleelevernes elevstøtte udgør heraf ifølge planen 50 mio. kr. i2011, 100 mio. kr. i 2012 og 150 mio. kr. i 2013.Besparelsesmålsætningen er således opfyldt med de her anførte 300 mio.kr. Der står intet i genopretningsplanen om, at der i 2014 skal ske en mål-rettet besparelse på 200 mio. kr., som anført i finanslovsforslaget for 2011.Besparelserne skal ses i forhold til, at det samlede tilskud til nedsættelse afegenbetalingen aktuelt er knap 1 mia. Genopretningsplanens besparel-sesmål på 150 mio. i 2013 betyder en reduktion i den samlede støtte på 15procent, og dette besparelsesmål opnås kun ved at reducere støtten til så-vel højeste indkomster som middelindkomster.Skal efterskolernes elevstøtte reduceres med 20 procent i 2014?Helt galt bliver det dog, hvis der kommer yderligere en reduktion på 50mio. i 2014 og fremover – og at den samlede støtte dermed reduceres fra 1mia. til 800 mio. – altså med 20 procent.Efterskoleforeningen kan ikke forestille sig, at der er en politisk intentionom at ramme efterskoleområdet så hårdt. Vi mener, at besparelsesmålenevirker voldsomme i forhold til øvrige besparelsesmål i genopretningsplanenog på finanslovsforslaget.Skal reduktionen i efterskoleelevernes støtte dække 12 procent af Un-dervisningsministeriets samlede økonomiske genopretning i 2014?Set i relation til andre uddannelsesområder udgør besparelserne på efter-skoleområdet i 2011 5,3 % af de samlede økonomiske konsekvenser påside

Undervisningsministeriets område. I 2012 er andelen steget til 6,6 %, i2013 til 9,0 % og i 2014 til 11,9 %.Intet andet skoleområde oplever en tilsvarende økonomisk konsekvens afgenopretningen, og kun provenuet ved ændring af deltagerbetaling forpersoner med videregående uddannelse og ændring af satserne for VEUgodtgørelse har større økonomisk konsekvens.Efterskoleforeningen er parat til at tage sin del af besparelserne i forbindel-se med genopretning af dansk økonomi, men vi må opfordre til, at de eks-tra og ikke hidtil udmeldte 5 procents besparelse i 2014 tages af bordet, såreduktionen ”kun” bliver på 15 procent.Efterskolen ønsker fortsat at bidrage til, at Danmark bliver et uddan-nelsesmæssigt foregangsland, men eleverne skal have råd til at kom-me på vore skolerEfterskoleforeningen vurderer, at de knap 3 mia., der hidtil er tilgået skole-formen er givet godt ud, og at efterskolen i høj grad bidrager til, at Dan-mark kan blive et uddannelsesmæssigt foregangsland.oSelv om ca. 10 % af vore elever er visiteret til efterskoler med etsamlet tilbud til ordblinde eller efterskoler for elever med særligebehov bidrager efterskolerne i høj grad til atfremme 95 % målsæt-ningen,idet langt de fleste af vore elever – også fra specialunder-visningsefterskolerne - går i gang med en ungdomsuddannelse.Endvidere viser undersøgelser fra Capacent Epinion, at efterskole-elever i højere grad end elever, der ikke har været på efterskole, bli-vermønsterbrydere, gennemfører ungdomsuddannelserne,og på degymnasiale uddannelsernår et højere eksamensgennemsnit.Endelig finder vi grund til at pege på, at EVA for nyligt har doku-menteret, atefterskolernes integrationsindsatshar stor betydningfor integration af unge med anden etnisk baggrund end dansk, ogvi kan desuden konstatere, at repræsentationen af denne elevgrup-pe er kraftigt stigende på vore skoler.

Vi opfordrer så kraftigt vi kan til, at disse gode tendenser ikke sættes overstyr, ved at forældrebetalingen bliver så tyngende, at efterskoleopholdetforbeholdes elever, der får det meste af opholdet betalt af det offentligeeller elever, hvis forældre tager sig råd uanset omkostningerne. Eftersko-lens succes er betinget af mangfoldighed i elevsammensætningen – af mø-det med andre unge på tværs af social, etnisk og geografisk baggrund.Med venlig hilsenTroels Borring / Sophus Bang NielsenFormandSekretariatsleder