Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 252
Offentligt
Skoleledelsen sikrer kerneydelsenDet ledelsesmæssige ansvar i folkeskolen skal udmøntes gennem en yderli-gere systematisk opfølgning på skolens evalueringsresultater.Skolens rejsehold har fokuseret på en række fastlagte temaer og problemstillinger for fol-keskolen, bl.a. styrkelse af fagligheden i skolen, udfordrende læringsmiljøer og en stærke-re og mere professionaliseret skoleledelse.Samtidig har der været rejst kritik af folkeskolen og udtrykt mistillid til, om skolen kan løsede opgaver, den skal.Skolelederforeningen anerkender at der er behov for at sætte større ledelsesmæssigt fo-kus på folkeskolens resultater – og på at forbedre resultaterne.OECD’s rapport Improving School Leadership, TALIS-undersøgelsen og Skolerådets rap-port ”Folkeskolen 2020” peger på denne udfordring i det danske skolesystem.
Skolelederforeningen foreslår følgende tiltag:
1. Faglige vejledere knyttet til skolens ledelse.Den nationale læseindsats har medført et dokumenteret løft i forhold til skolens læseresul-tater. Skolelederforeningen foreslår, at de gode erfaringer med uddannelse af læsevejle-dere udvides til også at omfatte faglige vejledere i andre fag og på andre områder.Ikke blot vejledere som de er definerede i dag, men vejledere, som er tæt knyttet til sko-lens ledelse, og som skal have delegerede ledelsesopgaver i forhold til skolens undervis-ningspraksis.De faglige vejledere skal:- give lærere og teams faglig vejledning og anvisninger- styrke fagenes didaktiske niveau på skolen- sikre, at de bedste og mest effektive metoder tages i anvendelse i forhold tilundervisningens konkrete mål- sikre at der følges op på den enkelte elevs faglige mål i forhold til elevplanen- styrke ledelsens grundlag for at vurdere og følge op på undervisningens kvali-tet
Forslaget indebærer- uddannelse af vejledere med faglig og vejledningsmæssig kompetence i ek-sempelvis dansk, matematik, naturfag, engelsk, og AKT (Adfærd, kontakt,trivsel)- lokale kompetence- og funktionsbeskrivelser- lokal rolle- og forventningsafklaring- økonomisk råderum til overenskomstmæssig indplacering
2. Systematisk ledelsesopfølgning på skolens evalueringsresultaterInternationale og danske undersøgelser har efterspurgt en systematisk evalueringskultur ifolkeskolen. Det har medført udvikling af en række relevante evalueringsværktøjer, menSkolelederforeningens egne undersøgelser peger på, at den ledelsesmæssige opfølgningtidsmæssigt prioriteres lavt i forhold til andre presserende ledelsesopgaver.Elevernes uddannelsesparathed, lysten til fortsat læring samt kompetencer til at fortsætte ien ungdomsuddannelse er vigtige mål for folkeskolens virke og skal være i centrum forledelsens opfølgning.Skolelederne skal sikre- at relevante test og andre evalueringsværktøjer bringes i anvendelse- at resultaterne analyseres og medfører forbedret praksis- at der er tæt sammenhæng mellem elevplaner og undervisningens tilrette-læggelse- at der opstilles målsætninger for elevernes fortsatte uddannelse- at der udvikles udfordrende læringsmiljøer, der understøtter disse målsæt-ningerForslaget indebærer- at skolelederen udarbejder retningslinjer for en tydelig og systematisk evalu-eringskultur på alle niveauer- at skolelederen udarbejder en klar procedure for ledelsesopfølgning- at skolelederen sikrer en personalesammensætning, der matcher skolensmålsætning- et øget samarbejde med ungdomsuddannelserne- at resultaterne af evalueringsarbejdet beskrives i skolens kvalitetsrapportSkolelederforeningen tager initiativ til kursusvirksomhed, der styrker skoleledernes hand-lekompetence på dette felt.
3. En egentlig ledelsesreform i folkeskolen’God skoleledelse’ er ofte svaret på skolens mange udfordringer, samtidig med at landetsskoleledere er under pres fra mange sider.
På baggrund af bl.a. kommunalreformen udvikles i disse år en række nye ledelsesstruktu-rer i kommunernes bestræbelser på at tilpasse skolestrukturen.Skolelederforeningens nyeste undersøgelser viser, at et positivt og konstruktivt samarbej-de i skolens ledelsesteam byggende på tillid, åbenhed og respekt er en af de vigtigstefremmere af god skoleledelse.Når nye lederstillinger skal besættes, er det mange steder vanskeligt at samle et kvalifice-ret ansøgerfelt. Derfor er det nødvendigt, at gøre det mere attraktivt at være skoleleder.Aldersprofilen på landets skoleledere peger samtidigt på behovet for mange nye skolele-dere i de kommende år, så det er vigtigt allerede nu at spotte de kommende ledertalenter.Skolelederforeningen foreslår på denne baggrund, at Undervisningsministeriet, Kommu-nernes Landsforening, Børne- og kulturchefforeningen og Skolelederforeningen i et part-nerskab- indgår i et fælles reformoplæg om en ny ledelsesstruktur i folkeskolen, som ihøjere grad modsvarer behovet for god og effektiv skoleledelse og som bl.a.bygger på, at nuværende teamkoordinatorer og faglige vejledere får egentli-ge ledelsesbeføjelser og indgår i skolens samlede ledelsesteam-evaluerer de mangeartede ledelsesstrukturer, der lokalt er opstået i forsøgetpå at tilpasse skoleledelsen til de givne omstændigheder (fælles ledelse, di-striktsledelse, områdeledelse, landsbyordninger, administrative ledere, ind-skolingsledere osv)evaluerer de lederuddannelser, der retter sig mod skolens ledere med hen-blik på at skærpe uddannelsernes praksisrelaterede elementer.
-
26. maj 2010
