UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 25: Talepapir fra samråd d. 20. oktober 2009 om tilsyn med landbrugsskoler, jf. UDU alm. del - samrådsspm. A og B, fra undervisningsministeren

Tale ved samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg –UDU alm. del, spørgsmål A-B. Spørgsmålene er stillet afBjarne Laustsen (S).Spørgsmål A:Hvad er ministerens samlede vurdering iforhold til de 6 tilsynssager, hvorefter landbrugsskolerneikke skal tilbagebetale statstilskud vedrørende udenland-ske elever på ca. 50 mio. kr., selv om tilskudsbetingelser-ne ikke har været overholdt?Spørgsmål B:Mener ministeren, at tilsynet med land-brugsskolerne har været tilstrækkeligt og rettidigt, herun-der set i lyset af, at kun 62 ud af ca. 1.500 udenlandskeelever har fået det uddannelsesbevis, som har været selvegrundlaget for og formålet med deres opholdstilladelse ogoptag på skolerne, og er ministeren enig i, at disse tal do-kumenterer, at regler og praksis om udlændinges optag ilandbrugsuddannelsen reelt har fungeret som en måde atskaffe billig udenlandsk arbejdskraft til landbruget på,uden at de pågældende udlændinge har opnået nogenform for dokumentation for forløbet af deres ophold iDanmark?

1. IndledningSpørgsmålene har med brev af 11. september 2009, altså i folketingsåret 2008-09 tidligere været stillet af udvalget som spørgsmål AY og AZ.Jeg opfatter spørgsmålene som stillet i forlængelse af mine svar af 1. september2009 på 16 spørgsmål om tilsynssagerne med de seks landbrugsskoler, jf. UDUfolketingsåret 2008-09 alm. del – spørgsmål 362 – 377. Nogle af dissespørgsmål er – man fristes til at sige for en sikkerheds skyld – stillet igen somdisse samrådsspørgsmål.Med udvalgets tilladelse vil jeg på denne baggrund besvare de to samråds-spørgsmål på én gang.2. Besvarelse af spørgsmål A og BAfgørelserneSom det fremgik af mit lige nævnte svar på spørgsmål 362 har Undervisnings-ministeriet i juli 2009 truffet afgørelse i de seks tilsynssager vedrørende uden-landske elever på landbrugsskoler. Sagerne blev indledt med henvendelser tilskolerne i april 2008.Afgørelserne indeholder konstatering af forskellige fejl og mangler med hen-syn til pædagogiske, økonomiske og retlige forhold på skolerne, som derforved afgørelserne har fået påtaler og påbud i forhold til den enkelte skoles for-sømmelser.I intet tilfælde har ministeriet fundet tilstrækkeligt grundlag for at kræve tilba-gebetaling af tilskud, der er ydet på grundlag af skolernes optagelser før den 1.juli 2008 af udenlandske elever.I ét enkelte tilfælde har ministeriet indledt en yderligere særlig undersøgelse afen skoles optagelse af elever efter den 1. juli 2008, blandt andet fordi denneskole i meget betydeligt omfang har ladet en privat institution undervise sineudenlandske elever. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

De øvrige skolers undervisning af udenlandske elever optaget efter den 1. juli2008 har hidtil ikke givet anledning til indgreb fra Undervisningsministeriet.Med brev af 8. april 2009 har jeg til udvalget fremsendt en udførlig rapport omtilsynssagernes baggrund, indhold og foreløbige resultater, jf. UDU folketings-året 2008-09 alm. del – bilag 283.Det er min samlede vurdering af sagerne, at landbrugsskolerne i deres iver efterat bidrage til at kvalificere arbejdskraften inden for landbrugerhvervet – som erskolernes opgave – har slækket på kvalitetskravene til skoledriften i bekym-rende og i nogle tilfælde kritisabelt omfang, men at skolerne nu bl.a. på bag-grund af den rådgivning og vejledning, som indgår i tilsynet, har rettet op forforholdene.Samtidig er det vurderingen, at landbrugsuddannelsernes indplacering i er-hvervsuddannelserne, der har haft virkning fra juli 2008, og som indgik i afta-len om udmøntning af globaliseringspuljen, har medvirket til at skolerne erblevet mere opmærksomme på kravene til god skoledrift.Ministeriet har understøttet denne udvikling bl.a. med en vejledning til skoler-ne om optag af elever i landbrugsuddannelsen efter 1. juli 2008.Ministeriet samarbejder desuden med Integrationsministeriet om udsendelse afen vejledning om optag af udenlandske elever i en erhvervsuddannelse.Endelig har Regeringen som bekendt fremsat forslag til lovændringer, hvoref-ter der skal gælde tilsvarende regler for erhvervsuddannelserne om brugerbeta-ling for tredjelandes statsborgere, som der gælder for de videregående uddan-nelser.Eleverne har fået beviser for deltagelseFormuleringen af spørgsmål B indeholder nogle konstateringer, som jeg ikkehar noget grundlag for at bekræfte.For det første antages det i spørgsmålet, at opnåelse af uddannelsesbevis harværet (citat) ”selve grundlaget for og formålet med (udlændingenes) opholds-tilladelse”.Det fremgår af afgørelserne i tilsynssagerne, hvormed udvalget som nævnt ergjort bekendt, at de pågældende udenlandske elever med ganske få undtagelserhar haft opholdstilladelse som landbrugspraktikanter, det vil sige at grundlagetfor opholdstilladelsen har været beskæftigelse med uddannelsesperspektiv i til-knytning til en uddannelse fra hjemlandet. De pågældende har alle fået forlæn-

get deres opholdstilladelser med op til 24 måneder for at kunne deltage i skole-undervisning på landbrugsskole i seks til otte måneder.For det andet antager spørgeren, at de pågældende ikke har opnået nogen formfor dokumentation for forløbet af deres ophold i Danmark.Herom fremgår det af de nævnte afgørelser, at ministeriet har antaget, at alleeleverne, med ganske få undtagelser, har modtaget dokumentation for skoleun-dervisningen og praktikopholdene i overensstemmelse med de dagældende reg-ler om uddannelsen til faglært landmand.Desuden har elevernes praktikvirksomheder haft pligt til at udstede praktiker-klæringer til eleverne, indeholdende en beskrivelse af, hvad eleverne har be-skæftiget sig med under praktikopholdet.I afgørelserne i tilsynssagerne har ministeriet dog kritiseret skolerne for ikke athave levet op til reglerne om, at skolerne skal sikre sig at praktikvirksomheder-ne faktisk udsteder praktikerklæringerne.For det tredje antager spørgeren, at (citat) ”regler og praksis om udlændingesoptag i landbrugsuddannelserne reelt har fungeret som en måde at skaffe billigudenlandsk arbejdskraft til landbrugt på”.Som der fremgår af de nævnte afgørelser, var den nu nedlagte landbrugsud-dannelse modulopbygget med en samlet varighed på normalt tre år og seksmåneder, hvoraf skoleundervisningen udgjorde normalt 52 uger.Efter reglerne skulle alle uddannelsens moduler være afsluttet inden for otte år,og efter meget lang praksis på området skiftede eleverne i almindelighed skolemellem modulerne ligesom de forlod uddannelsen i perioder for at rejse til ud-landet eller for at tiltræde et attraktivt job undervejs.Både skoler og praktiksteder har efter det oplyste antaget, at de udenlandskeelever er blevet en del af denne praksis på samme måde, som de danske elever.Elever og praktikanter får normalt en lavere løn end deres uddannede kolleger.Dette forhold er begrundet i elevernes lavere arbejdsværdi og i virksomhedensuddannelsesansvar.Jeg føler mig fristet til at gentage mit svar fra den 1. september 2009 på hr.Bjarne Laustens næsten identiske spørgsmål 375 (Alm. del):” Regler og praksis vedrørende udlændinges optagelse i landbrugsuddannelsen har tilsyneladende fun-geret som et nyttigt bidrag til at forsyne dansk landbrug med kvalificeret arbejdskraft.

Jeg lægger herved til grund, at elever og praktikanter ud over at modtage praktikuddannelse også delta-ger i praktikvirksomhedernes produktion. Dette er en afgørende forudsætning for det danske vekselud-dannelsesprincip, og indgår også som en forudsætning i praktikantordningen under reglerne om op-holds- og arbejdstilladelse til udlændinge.Jeg har bemærket, at især fagpressen har omtalt nogle eksempler på, at udlændinges praktikophold mu-ligvis ikke fuldt ud har haft det tilsigtede uddannelsesmæssige indhold. Sådanne eksempler er desværrealtid forekommet i erhvervsuddannelserne også i forhold til danske elever. Jeg har fuld tillid til, at deretssikkerhedsgarantier, der er indeholdt i lovgivningen, kan sikre de forurettede kompensation og be-grænse sådanne eksempler til et minimum.

Jeg er således ikke enig i, at de udenlandske elever blot har fungeret som billigarbejdskraft.Alt i alt finder jeg, at tilsynet med landbrugsskolerne har været tilstrækkeligtbåde rettidigt, jf. mit ovennævnte svar på spørgsmål 371 om udviklingen i an-tallet af udlændinge på landbrugsskolerne, og effektivt.Men som det fremgik af den nævnte rapport til udvalget fra april 2009 om den-ne sag, havde ministeriet i 1999 en anledning til at klargøre retstilstanden påområdet, da spørgsmålet om betingelserne for tilskud til udenlandske eleverførste gang blev rejst overfor skolerne.Dette skete dog ikke med en tydelighed, som måske kunne have afværget densenere udvikling.