UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 155: Henvendelse af 1/2-10 fra Gymnasieskolernes Lærerforening, vedr. gennemførelsesvejledningen

Bevar gennemførelsesvejledningen- et værn mod frafaldUngdomsuddannelsernes gennemførelsesvejledning hjælper eleverne med atgennemføre deres uddannelse med det bedst mulige resultat, og den støtterelever med behov for omvalg i at vælge en anden uddannelse. Derfor børpartierne bag forliget "Flere unge i uddannelse og job" genovervejebeslutningen om at afskaffe gennemførelsesvejledningen og spare 35 mio. kr.på området i 2012.Forliget lægger op til at bryde markant med mange års politisk arbejde for atstyrke og professionalisere vejledningen i uddannelsessystemet.Vejledningsreformen fra 2004 gjorde op med kvalitativ uensartethed iuddannelsesområdernes 26 forskellige vejledningsordninger og havde sommål at skabe bedre sammenhæng og helhedssyn i vejledningsindsatsen. Bl.a.ved at styrke vejledernes kompetencer i en fælles vejlederuddannelse.Når der med aftalen om ”Flere unge i uddannelse og job” ikke fremover vilvære et lovgivningsmæssigt krav om at tilbyde gennemførelsesvejledning,bliver initiativerne på ungdomsuddannelserne yderst forskellige. Skolerne vil,uden indholdsmæssige bindinger, kunne organisere sig som de ønsker for atindfri målsætningen om at fastholde unge i uddannelse. Dermed er der højrisiko for at afprofessionalisere indsatsen, hvilket svækker kvaliteten til storskade for de vejledningssøgende.Professionaliseringen af vejledningen har ellers været et naturligt og oplagtpolitisk fokuspunkt i de senere års indsats i love og bekendtgørelser. Blandtandet i bemærkningerne til lovforslaget om vejledning om valg af uddannelseog erhverv fra 2002, hvor der refereres til Undervisningsministeriets ”Rapportom tværsektoriel vejledning” (august 2001), der fremhæver, at flereundersøgelser peger på, at vejledernes uddannelsesniveau bør højnes.I ændringen af loven om vejledning om valg af uddannelse og erhverv fra2008 blev uddannelseskravene skærpede for gennemførelsesvejlederne. Ilovbemærkningerne lød begrundelsen: ”For at understøtte den øgedeprofessionalisme og målrettethed i vejledningen på alle niveauer, skalvejledernes kompetenceniveau styrkes”.På den baggrund virker det uforståeligt, at aftalen om ”Flere unge iuddannelse og job” også lægger op til helt at afskaffe uddannelseskrav tilvejledere på ungdomsuddannelserne. Beslutningen er et alvorligt tilbageslagog underminerer de senere års evalueringer og politiske initiativer til at styrke ogprofessionalisere vejledningen på ungdomsuddannelserne.Gennemførelsesvejledningen er nødvendigFor eleverne er gennemførelsesvejledningen vigtig og nødvendig. Vejlederener typisk den person, eleven opsøger først, når det af forskellige årsagerbrænder på. Der kan fx være tale om, at eleven har misbrugsproblemer ( fx1

alkohol og spiseforstyrrelser), problemer med lavt selvværd og i øvrigt erudsat for et pres fra forældrene til at følge et bestemt uddannelsesspor, uagtetat eleven måske hverken har lyst eller evner til at indfri forældrenesforventninger og ønsker. Gennemførelsesvejlederne har med den fælleslandsdækkende vejlederuddannelse, og det grundlæggende kendskab tiluddannelsernes indhold og opbygning, de nødvendige kompetencer til at ydekvalificeret og professionel vejledning.Vejlederuddannelsen og kendskabet til uddannelserne vejer tungt, når der bl.a.skal vejledes om personlige og sociale forhold, valg af fag og niveauer iuddannelserne, fravær, karakterer, eksamensteknik, eksamensangst,studieteknik, arbejdsvaner, samarbejdsevne og trivsel i klassen. Dissevejledningsfaglige opgaver lader sig ikke overtage af andre faggrupper, sommangler grundlæggende kendskab til indholdet i de enkelteungdomsuddannelser og ikke lever op til de kompetencekrav til vejledere,som er formuleret i lov og bekendtgørelse i dag.Det er derfor afgørende for både kvaliteten i vejledningen og den enkelteunges mulighed for at gennemføre uddannelsen, at vejledningen fortsat løftesaf kvalificerede gennemførelsesvejledere, som også kan påtage sig rollen somoverordnede koordinatorer for elevernes uddannelsesprojekter. Eleverne harbrug for uddannede vejledere der har tæt kendskab til dem, og som kan trædetil umiddelbart, når behovet opstår. Denne nærhed, både mentalt og fysisk,kan aldrig erstattes af en geografisk fjern eller digital vejledning.Vi opfordrer stærkt forligspartierne til både at fastholde og styrkegennemførelsesvejledningen for alle elever med behov for den, og til atbevare uddannelseskravet til vejlederne. Gennemførelsesvejledningen skalfortsat indgå som et væsentligt redskab i bestræbelserne på at indfri denpolitiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang senest i 2015skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

AC, Erik Jylling, fmd.Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Bjarke Dahl Mogensen,fmd.Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), Sune Baldus, fmd.FTF, Bente Sorgenfrey, fmd.FUE (Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning), Flemming SteenChristensen, fmd.FUETS (Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved de TekniskeSkoler), Benny Wielandt, fmd.Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, fmd,Handelsskolernes Lærerforening, Søren Hoppe, fmd.Handelsskolernes forening af studievejledere, Janne Mikkonen, fmd.Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Mathilde Gade Petersen,fmd.Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og hf, Lisa Bendsen, fmd.Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, fmd.

Aftalen om at få ”Flere unge i uddannelse og job” - fra november 2009 -lægger op til at bryde markant med mange års politisk arbejde for at styrke ogprofessionalisere vejledningen i uddannelsessystemet. Ved at afskaffegennemførelsesvejledningen i lov og bekendtgørelse, bryder forligspartiernemed vejledningsreformens (2004) intentioner om at luge ud i underskoven afmangfoldige vejledningsordninger og skabe bedre sammenhæng oghelhedssyn i vejledningsindsatsen.For os som interessenter på området virker det uforståeligt, at forligskredsenså markant og uden dokumentation og argumenter kaster væsentligegrundstene i vejledningsreformen over bord. Grundstene, som der i de senesteår er arbejdet på at forbedre i bl.a. et styrket vejledningsfagligt samarbejdetmellem UU, uddannelsesinstitutioner og Studievalg. Også på dette område ervejledningsreformens og 2008 lovrevisionens bemærkninger om udvidet ogforbedret samarbejde fulgt.På den baggrund undrer det, at aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” pegerpå, at ungdomsuddannelserne leverer overlap i vejledningsindsatsen ogpåtager sig opgaver, der reelt er UU’ernes og Studievalgs ansvar. Udsagnetindgår som argument for at fjerne yderligere 35 mio. kr. fraungdomsuddannelsernes bevilling til vejledning fra 2012. Medvejledningsreformen er der som bekendt allerede i 2004/05 taget 25 procent afuddannelsernes bevilling til gennemførelsesvejledning.Aftalens bemærkninger om overlap i vejledningsindsatsen kan spores tilRambølls seneste rapport om vejledning fra 2009, bestilt afUndervisningsministeriet. I rapporten er Rambøll blevet bedt om atundersøge, om pengene til uddannelsesvejledning står mål med den politiskeprioritering af indsatsen. Rambøll konkluderer, at gennemførelsesvejlederneikke er gode nok til at prioritere og målrette deres indsats. Ressourcerne skalifølge rapporten i langt højere grad bruges på elever med særligt behov forvejledning. Rambøll bruger konklusionerne til at hævde, at der er plads til atspare 30 procent på gennemførelsesvejledningen for alleuddannelsesinstitutioner svarende til 360 årsværk og 169 mio. kr.Ikke alene bygger Rambølls rapport på et angribeligt og usikkert metodiskgrundlag, hvor sjus ud fra budgetter og regnskabstal vejer tungt. Men også ipræmissen om, at vejlederne bruger tiden forkert, går Rambøll galt i byen.Tilbagemeldingerne fra gennemførelsesvejlederne understreger, atuddannelsesinstitutionerne i dag bruger en meget begrænset del afvejledningstiden på de ressourcestærke elever. Størstedelen af tiden brugesallerede på de elever, som har et udvidet behov for vejledning, og somlovgivningen prioriterer. Der er altså ikke noget besparelses-/omprioriteringspotentiale at hente. Rambølls rapport kan derfor på ingenmåde bruges som grundlag for at træffe så afgørende politiske beslutninger

for gennemførelsesvejledningen, som aftalen om flere unge i uddannelse ogjob lægger op til.Når det gælder elevernes vurdering, konstaterer vi, at de er yderst tilfredsemed gennemførelsesvejledningen. Det viser den seneste undersøgelse fraseptember 2009, som UNI-C - på Undervisningsministeriets initiativ - harforetaget blandt eleverne på alle gymnasiale uddannelser. Over 70 procent afde vejledningssøgende elever mener, at gennemførelsesvejledningen har enpositiv effekt i forhold til at vælge eller gennemføre en uddannelse.Tilsvarende er 74 procent af eleverne tilfredse, eller meget tilfredse, medmåden vejledningstilbuddene foregår på. Samme tilfredshedsmønstergenkender vi på øvrige ungdomsuddannelser.Endelig er det værd at opholde sig ved aftalens formulering om, at midlernetil at fastholde elever i uddannelse fremover ikke bare gives efter antallet afelever, men også ud fra forældrenes uddannelsesbaggrund. Filosofien synes atvære, at elever med uddannede forældre ikke har behov for vejledning. Eleverfra - i uddannelsessammenhæng - ressourcestærke hjem søger også i vidudstrækning vejledning, fordi de bærer rundt på problemer, der kræver enprofessionel vejleders hjælp og indsats, jf. bemærkningerne i fællesudtalelsen.For disse elever vil udmøntningen af aftalen betyde endnu et perspektivløsttilbageslag, som risikerer at få alvorlige konsekvenser for elevernes viderefærd i uddannelsessystemet.Hvis det skal lykkes at nå det politiske mål om at få 95 procent af enungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse senest i 2015, skalgennemførelsesvejledningen bevares og styrkes. Det er ikke alene et fejlgrebat udsætte området for yderligere besparelser; det står også i skærendekontrast til flere års politisk arbejde for at styrke og professionaliserevejledningen til gavn for de vejledningssøgende.Bilag 2

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstreindgik 5. november 2009 aftale om at få flere unge i uddannelse og job.Aftalen fastholder målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skalgennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.Et af de mest vidtgående elementer i aftalen er afskaffelsen afgennemførelsesvejledningen i lovgivningen og de krav, der er knyttet tilgennemførelsesvejledningen. Det betyder bl.a., at der ikke længere vil værekrav i lovgivningen om, at uddannelsesinstitutionerne skal yde vejledning omgennemførelse af uddannelserne. Dermed ophæves bekendtgørelsen omgennemførelsesvejledning og uddannelseskrav til vejledere iungdomsuddannelserne.I aftaleteksten begrundes initiativet med, at redskaberne og ressourcerne tiluddannelsesinstitutionernes indsats for at fastholde eleverne i uddannelse skalfrigøres. Konkret skal det ske ved, at ressourcen til vejledning differentieres4

efter elevernes behov for vejledning. Fremover skal midlerne til vejledningikke alene gives efter antallet af elever, men også ud fra den socialesammensætning; her forstået som forældrenes uddannelsesbaggrund. Hvadder mere præcist ligger i aftalen på dette område, er uklart.Gennemførelsesvejledningen erstattes af en forpligtelse til institutionerne omat fastholde eleverne i uddannelse. Forpligtelsen udmøntes ved, at skolerneskal formulere principper for fastholdelse, procedurer ved omvalg, frafald etc.Ud over ændringer i gennemførelsesvejledningen lægger aftalen op til atetablere en e-vejledning i tilknytning til portalen ug.dk. E-vejledningen ermålrettet ressourcestærke unge og deres forældre, så de nemt og hurtigt kan fåsvar på spørgsmål om uddannelsesvalg og uddannelsessystemets opbygning.E-vejledningen tilbydes som en bred vifte af virtuelle kommunikations- ogvejledningsværktøjer i form af fx online chat, telefon, webcam, sms og e-mail.Økonomien i forslagetAf aftalen fremgår det, at initiativerne til at omdefineregennemførselsvejledningen og etablere e-vejledning, gør det muligt atimødegå eksisterende overlap i vejledning mellem ungdomsuddannelserne,UU og Studievalg. En del af aftalen fjerner således 35 mio. kr. fraungdomsuddannelsernes bevilling til vejledning i 2012.Herudover er det aftalt, at de resterende vejledningsressourcer iungdomsuddannelserne omfordeles på tværs af institutioner og uddannelser.Omfordelingen vil ske via et vejledningstaxameter, der skal fordeles tilinstitutionerne ud fra den sociale sammensætning af elever (forældrenesuddannelsesbaggrund).Bilag 3

Vejledningsreformen i 2004 - målsætning: At styrke og professionaliserevejledningen.Folketinget vedtog i 2003 en vejledningsreform, der trådte i kraft 1. august2004. Formålet med reformen var at skabe større sammenhæng og helhedssyni vejledningsindsatsen. Som led i reformen blev de cirka 20 forskelligevejlederuddannelser og -kurser afløst af én fælles vejlederuddannelse, somskal gøre vejledningen mere professionel.Vejledning om ungdomsuddannelser og erhverv blev samlet i UngdommensUddannelsesvejledning (UU), som kommunerne har ansvaret for. Vejledningom videregående uddannelse og erhverv blev samlet i Studievalg, somLandscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning underUndervisningsministeriet har ansvaret for.For gennemførelsesvejledningen betød reformen, at der blev fjernet 25procent af bevillingen, som gik til at finansiere oprettelsen af UU ogStudievalg. Begrundelsen var, at gennemførelsesvejlederne ikke længereskulle vejlede om overgangen til videregående uddannelse og erhverv, menalene koncentrere indsatsen om vejledning rettet mod gennemførelse af enpåbegyndt uddannelse.5

I lovbemærkningerne blev det præciseret, at gennemførelsesvejledning vilkunne gives både individuelt og kollektivt til en større elevgruppe. ”Denindividuelle vejledning kan dreje sig om både personlige, sociale oguddannelsesmæssige forhold, der har betydning for den enkeltes mulighed forat gennemføre sin uddannelse. Her vil forankring af vejledningsindsatsen påden enkelte uddannelsesinstitution understøtte en hurtig og målrettet indsatsover for den enkelte elev gennem løbende tæt kontakt mellem elev, lærer ogvejleder.”I det hele taget lægger lovbemærkningerne vægt på nærhedsprincippet igennemførelsesvejledningen. Hensynet bag princippet er, at den unge skalhave en umiddelbar, fortrolig og let adgang til vejledningen påuddannelsesinstitutionen.Skærpet uddannelseskrav til vejledere

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i 2007 en evaluering afvejledningsreformen, som dannede grundlag for revision af reformen i 2008.Et flertal i folketinget vedtog i 2008 bl.a. at skærpe uddannelseskrav tilvejlederne på ungdomsuddannelserne efter råd fra EVA. Skærpelsen bestod i,at gennemførelsesvejlederne skal have de tre grundmoduler idiplomuddannelsen til uddannelses- og erhvervsvejleder, samt ét valgfritmodul, der rettet sig mod vejledningen på det konkrete uddannelsesområde.Begrundelsen for at styrke vejledernes kompetenceniveau var at understøtteøget professionalisme og målrettethed i vejledningen på alle niveauer.