Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del Bilag 124
Offentligt
KPMGStatsautoriseret RevisionspartnerselskabAUDITBorups Allé 177Postboks 2502000 Frederiksberg
Telefon 38 18 30 00Telefax 72 29 30 30www.kpmg.dk
Dansk Byggeri
Undersøgelse af kommunernesentreprenørvirksomhed
August 201010-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
KPMG Statsautoriseret RevisionspartnerselskabMedlem af KPMG International Cooperative ("KPMG International"), et schweizisk kooperativ, som alle KPMG-firmaerer medlem af. KPMG International yder ikke professionelle services m.v. til kunder. Hvert medlemsfirma er enselvstændig, uafhængig juridisk enhed.Fortegnelse over ejere kan indhentes hos KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Indhold11.1
IndledningSammenfatning og konklusion
22
233.13.23.3
Gennemførelse af spørgeskemaanalyseResultatet af spørgeskemaundersøgelsenAndel opgaver i eget regiAnvendelse af kontrolbudFølgeomkostninger i prisberegning
5881316
Bilag 1 – SpørgeskemaBilag 2 – Brev til borgmestreneBilag 3 – Love og regler i forhold til udlicitering og kontrolbud
223436
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
1
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
1
IndledningDenne analyse af kommunernes entreprenøropgaver er blevet gennemført af KPMG påvegne af Danske Anlægsentreprenører og Dansk Byggeri.I februar 2010 udsendte Dansk Byggeri og Danske Anlægsentreprenører et brev til alle lan-dets borgmestre med en invitation til kommunen om at deltage i undersøgelsen. Af dette brevfremgik det blandt andet, at "formålet med analysen er at skabe klarhed over, hvilke værk-tøjer – herunder værktøjer beskrevet i bekendtgørelsen om afgivelse af kontrolbud, BEK nr.607 af 24. juni 2008 (se bilag 3) – kommunerne og deres virksomheder har til at sikre, at en-treprenørydelserne leveres i den forudsatte kvalitet, i det forudsatte omfang og med det forkommunerne forudsatte økonomiske resultat".Analysen er baseret på oplysninger fra kommunerne, der er indsamlet ved hjælp af et elek-tronisk spørgeskema, som kommunerne har haft adgang til at besvare frem til den 25. maj2010. Kommunerne er garanteret fuld anonymitet i forbindelse med undersøgelsen. Spørgs-målene til kommunerne fremgår af bilag 2.
1.1
Sammenfatning og konklusionDer er modtaget 29 besvarelser af det udsendte spørgeskema, svarende til en besvarelsespro-cent på 30 pct. målt på antal. Besvarelsesprocenten er ikke tilstrækkelig til at give fuldt til-fredsstillende statistisk sikkerhed for, at undersøgelsens resultater tegner et præcist billede afentreprenørvirksomheden i landets kommuner.Undersøgelsen tegner et billede af entreprenørvirksomheden i de kommuner, der har besva-ret spørgeskemaet, og derfor indgår i undersøgelsen. Vi vil i den forbindelse fremhæve, atsvarprocenten er større for de store kommuner i undersøgelsen. Det betyder, at det volumenmålt i indbyggere og budget, der er repræsenteret i analysen, er højere end svarprocenten in-dikerer, hvilket efter vores vurdering øger værdien af de afgivne svar, da vi antager, at derdermed er forholdsmæssigt flere udbud og opgaver bag de svar kommunerne afgiver.Undersøgelsen omfatter andelen af opgaver, som løses inden for vejområdet, fritidsfaciliteterog fritidsområdet fordelt på drifts- og anlægsopgaver. Andelen af opgaver, som løses i egetregi, varierer meget mellem drifts- og anlægsopgaverne. Således løser kommunerne selvmellem 58 pct. og 72 pct. af driftsopgaverne, hvorimod kommunerne i langt de fleste tilfældeselv løser under 25 pct. af anlægsopgaverne.Typisk har mindst 3 leverandører budt på de opgaver, som kommunerne har sendt i udbud iperioden 2008-2009. Det er stort set kun inden for fritidsfaciliteter og fritidsområdet, at en-kelte kommuner har oplevet, at der ikke har været private leverandører, der har budt på op-gaverne.Sammenfattende er kommunernes begrundelser for at sende en opgave i udbud et ønske omkonkurrenceudsættelse, gældende udbudsregler og manglende mulighed for at løse opgavenselv.Kommunerne har ligeledes haft mulighed for at anføre de vigtigste begrundelser forikkeatsende en opgave i udbud. Sammenfattende er begrundelserne herfor, at man selv kan løseopgaven, mindre opgaver, ønske om selv at have en entreprenørgård bl.a. for at sikre et miksmellem kommunal og privat udførelse samt manglende konkurrence i lokalområdet.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
2
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Ud af de 29 kommuner, som har svaret, har 14 udarbejdet kontrolbud i forbindelse med eteller flere udbud. Når der gennemføres udbud får kommunerne ofte tilbud, der er billigereend deres eget kontrolbud, og kun i ganske få tilfælde har et kontrolbud har fået kommunentil at annullere en udbudsrunde.Ved sammenligning af kontrolbud og tilbud fra en privat virksomhed kan kommunen tagehøjde for de midlertidige følgeomkostninger, der er forbundet med ekstern udførelse. Dettegør hovedparten af de kommuner, der har anvendt kontrolbud. Kommunerne oplyser, at dehar et dokumenteret grundlag for beregning af lønomkostninger og maskintimepriser, hvilketblandt andet hænger sammen med, at hovedparten af kommunerne har et registrerings-system, som generelt anvendes til opgavestyring i kommunen.Kommunerne oplyser, at de ikke modtager klager over deres udbudsrunder.
KonklusionDet er på grundlag af undersøgelsen vores vurdering, at der i kommunerne politisk og ledel-sesmæssigt er taget stilling til, hvordan man helt overordnet vil styre kommunens entrepre-nørvirksomhed. Der er herunder taget stilling til, hvilke opgaver kommunen selv vil løse, oghvilke opgaver der skal udbydes. Hvor kommunerne har besluttet selv at udføre opgaverne,har kommunerne generelt et mål om at drive entreprenørgårdene som effektive virksomhederi en Bestiller-Udfører-Model. Graden af udlicitering kan spænde fra ønske om fuld udlicite-ring af opgaveløsningen, løbende konkurrenceudsættelse af opgaver til ingen konkurrence-udsættelse.Baseret på de anførte begrundelser for henholdsvis at sende opgaver i udbud eller ikke sendeopgaver i udbud er det vores vurdering, at når kommunerne sender opgaver i udbud, kan detvære på grund af manglende kapacitet eller kompetencer, men det kan også være en politiskbeslutning eller på grund af økonomiske forhold som konkurrence samt sammenligning afpris og kvalitet. Når kommunerne ikke sender opgaver i udbud, er de anførte begrundelserkun i beskedent omfang økonomiske, men derimod i højere grad begrundelser som ønske omat bevare egen entreprenørgård, at opgaverne er en af entreprenørgårdens kerneydelser ellerat der er tale om en politisk beslutning.Kommunerne oplyser, at de generelt har økonomi- og ressourcestyringssystemer, som sikrer,at de har god indsigt i økonomien på de enkelte opgaver.Kommunerne har god mulighed for via udbud og kontrolbud at konkurrenceudsætte opga-veløsningen, hvis man har et ønske herom. For at få det rette billede af de økonomiske for-hold ved konkurrenceudsættelse er det et krav at bekendtgørelsen og vejledning omkringkontrolbud efterleves både med hensyn til at få alle indirekte omkostninger med i kontrol-buddet samt at få tillagt midlertidige følgeomkostninger til eksterne leverandørers bud.Kommunerne udbyder væsentligst de opgaver, som kommunerne ikke betragter som kerne-ydelser for entreprenørgårdene, og som kommunerne ud fra en vurdering af ressourcer,kompetencer og økonomi ikke har et ønske om at udføre. Dette er muligvis årsagen til, atunder halvdelen af kommunerne afgiver eget kontrolbud på udbudte opgaver, og i stort setalle tilfælde udliciteres opgaverne med en økonomisk gevinst for kommunen.De meget få kommuner, der selv beholder opgaverne efter en udbudsrunde har efter egenvurdering en tilfredsstillende praksis omkring afgivelse af eget bud.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
3
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Det kan på grundlag af undersøgelsen konkluderes, at der er nogen forskellighed i kommu-nernes håndtering af udbud og kontrolbud samt hos enkelte kommuner en uklarhed om re-gelgrundlaget (anvendelse af vejledningen om afgivelse af kontrolbud), som kan være pro-blematisk i forhold til konkurrenceforvridning.København, den 16. august 2010KPMGStatsautoriseret Revisionspartnerselskab
Allan Pedersen
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
4
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
2
Gennemførelse af spørgeskemaanalyseVed undersøgelsens afslutning er der i alt 29 kommuner, der har besvaret hele spørgeske-maet, mens 19 kommuner har foretaget mere eller mindre ufuldstændige besvarelser. Ufuld-stændige besvarelser er fravalgt og indgår ikke i analysen.Undersøgelsens resultater er derfor alene baseret på svarene fra 29 kommuner, dvs. at densamlede besvarelsesprocent udgør 30 pct.
Tabel 2.1. Antal besvarelser fordel på kommunens beliggenhedTotalProcentRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandTotal21%7%28%31%14%100%Antal6289429
Tabel 2.1 viser den geografiske beliggenhed af de kommuner, der deltager i undersøgelsen.Der er flest kommuner fra henholdsvis Region Syddanmark og Region Midtjylland med iundersøgelsen, omkring 30 pct. fra hver af de to regioner. Dernæst kommer Region Hoved-staden med 21 pct., Region Nordjylland med 14 pct. og endelig Region Sjælland med 7 pct.af de deltagende kommuner.
Tabel 2.2. Besvarelsesprocent fordelt på regionerRegionerRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandTotalAntal kommuneralt291722191198Deltagere i undersøgelsenAntal6289429Procent21%12%36%47%36%30%
Tabel 2.2 viser, hvorledes svarfordelingen har været blandt kommunerne i de enkelte regio-ner. Besvarelsesprocenten er størst for de kommuner, der ligger i Region Midtjylland, nemlig47 pct. Dernæst kommer kommunerne i henholdsvis Region Syddanmark og Region Nord-jylland, hver med en besvarelse på 36 pct., mens svarprocenten er 21 pct. for Region Hoved-stadens kommuner. Der laveste besvarelsesprocent findes blandt kommunerne i RegionSjælland, nemlig 12 pct.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
5
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 2.3. Antal besvarelser fordel på kommunens størrelseAntal indbyggere pr. 1.1.2010under 25.000 indbyggere25.000 - 50.000 indbyggere51.000-100.000 indbyggereover 100.000 indbyggereTotalTotalProcent10%34%38%17%100%Antal31011529
Tabel 2.3. viser den størrelsesmæssige fordeling af de kommuner, der deltager i undersøgel-sen. Der er stort set det samme antal kommuner med 25-50.000 indbyggere som med 51-100.000 indbyggere, der deltager i undersøgelsen. Tilsammen udgør disse kommuner i alt72 pct. af de deltagende kommuner. De store kommuner tegner sig for 17 pct., og de småkommuner, med under 25.000 indbyggere, udgør 10 pct. af kommunerne, der er med i un-dersøgelsen.
Tabel 2.4. Besvarelsesprocent fordelt på kommunestørrelseAntal indbyggere pr. 1.1.2010under 25.000 indbyggere25.000 - 50.000 indbyggere51.000-100.000 indbyggereover 100.000 indbyggereTotalAntal kommuneralt184529698Deltagere i undersøgelsenAntal31011529Procent17%22%38%83%30%
Tabel 2.4. viser, hvor stor besvarelsesprocenten er, når den fordeles efter kommunernes stør-relse. Besvarelsesprocenten er størst (83 pct.) blandt de største kommuner. Ellers ses det aftabellen, at besvarelsesprocenten bliver lavere jo mindre kommuner, der er tale om.En samlet besvarelsesprocent for alle landets kommuner tilsammen, på kun 30 pct., kan ikkebetragtes som tilfredsstillende høj og giver derfor ikke den fornødne statistiske sikkerhed,der må kræves, for at undersøgelsens resultater kan bruges til at tegne et generelt billede afentreprenørvirksomheden i landets kommuner, og der vil derfor ikke kunne konkluderes omdanske kommuners adfærd på området generelt.Undersøgelsen tegner naturligvis et billede af entreprenørvirksomheden i de kommuner, derhar besvaret spørgeskemaet og derfor indgår i undersøgelsen. Vi vil i den forbindelse frem-hæve, at svarprocenten er større for de store kommuner i undersøgelsen. Det betyder, at detvolumen målt i indbyggere og budget, der er repræsenteret i analysen, er højere end svarpro-centen indikerer, hvilket efter vores vurdering øger værdien af de afgivne svar, da vi antager,at der dermed er forholdsmæssigt flere udbud og opgaver bag de svar kommunerne afgiver.Det skal også bemærkes, at kommuner med over 50.000 indbygger indgår med en vægt på55 pct. af de kommuner, der deltager i undersøgelsen, ligesom besvarelsesprocenten for disse
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
6
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
kommuner udgør 45 pct. i modsætning til besvarelsesprocenten for kommunerne med50.000 indbyggere eller derunder, der kun udgør ca. 20 pct.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
7
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
3
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsenI dette afsnit gennemgår vi de modtagne besvarelser.Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1.
3.1
Andel opgaver i eget regiTabel 3.1Hvor stor en andel (målt i procent af de samlede udgifter) af Driftsopgaverne inden fornedenstående områder har kommunen selv udført i 2009?120%
100%
3%17%24%34%
80%
17%over 90 pct.76-90 pct.51-75 pct.25-50 pct.under 25 pct.40%0%17%14%20%21%0%41%10%60%45%17%
21%
17%
Kommunale veje (2.28)
Fritidsfaciliteter (0.32)
Fritidsområder (0.28)
Figuren viser, hvor stor en andel af driftsopgaverne (målt i procent af de samlede driftsud-gifter) kommunerne selv har udført i 2009 inden for henholdsvis vejområdet (2.28), fritidsfa-ciliteter (0.32) og fritidsområder (0.28).Procentangivelserne, der er vist på figurens søjler, angiver svarfordelingen mellem kommu-nerne, f.eks. er der 34 pct. af kommunerne der, i spørgeskemaundersøgelsen, har svaret, at deselv udfører over 90 pct. af driftsopgaverne på fritidsområdet.Resultatet af undersøgelsen er, at hovedparten af kommunerne selv udfører over halvdelen afdriftsopgaverne inden for vejområdet (65 pct.), inden for fritidsfaciliteter (58 pct.) og indenfor fritidsområdet (72 pct.).
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
8
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.2.Hvor stor en andel (målt i procent af de samlede udgifter) af Anlægsopgaverne inden fornedenstående områder har kommunen selv udført i 2009?120%
100%
7%
7%
14%
80%
over 90 pct.76-90 pct.51-75 pct.25-50 pct.under 25 pct.
60%
90%40%
90%76%
20%
0%
Kommunale veje (2.28)
Fritidsfaciliteter (0.32)
Fritidsområder (0.28)
Spørgsmålet i tabel 3.2. er for så vidt det samme som spørgsmålet i tabel 3.1., men dennegang vedrører spørgsmålet anlægsopgaverne og ikke driftsopgaverne.Undersøgelsens resultat viser, at langt de fleste af kommunerne selv udfører under 25 pct. afanlægsopgaverne inden for vejområdet (90 pct.), inden for fritidsfaciliteter (90 pct.) og indenfor fritidsområdet (76 pct.).
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
9
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.3.120%
Hvor mange opgaver har kommunen sendt i udbud inden for nedenstående områder i perioden2008-09?
100%17%80%34%10%10%7%
over 105-101-40
60%31%40%52%
45%
20%
31%24%3%
34%
0%
Kommunale veje (2.28)
Fritidsfaciliteter (0.32)
Fritidsområder (0.28)
Undersøgelsen viser, at kommunerne i perioden 2008-09 har sendt over 10 opgaver i udbudinden for vejområdet (34 pct. af kommunerne), inden for fritidsfaciliteter (17 pct.) og indenfor fritidsområdet (10 pct.).På den anden side er det kun 3 pct. af kommunerne der slet ikke har sendt opgaver i udbudinden for vejområdet i perioden 2008-09, mens der tilsvarende inden for fritidsfaciliteter oginden for fritidsområdet er henholdsvis 24 pct. og 34 pct., der ikke har sendt opgaver i udbudi denne periode. Det mest typiske er, at kommunerne i gennemsnit har sendt 1-4 opgaver iudbud over denne 2-årsperiode inden for hvert af de tre områder.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
10
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.4.Hvor mange private leverandører har gennemsnitligt budt på de opgaver, kommunen har sendt iudbud inden for nedenstående områder i perioden 2008-09?120%
100%21%80%21%
45%
5 eller derover3-41-20
60%48%
41%
40%45%7%20%24%7%0%3%34%3%
Kommunale veje (2.28)
Fritidsfaciliteter (0.32)
Fritidsområder (0.28)
Resultatet af undersøgelsen viser, at der typisk har været 3-4 leverandører og i en hel del til-fælde flere, der har budt på de opgaver, som kommunerne har sendt i udbud i perioden 2008-09.Det er stort set kun inden for fritidsfaciliteter (24 pct.) og inden for fritidsområdet (34 pct.) aten ikke uvæsentlig andel af kommunerne har oplevet, at der ikke har været private leveran-dører, der har budt på opgaverne.
Begrundelser for at sende en opgave i udbudKommunerne har haft mulighed for at anføre de vigtigste begrundelser for at sende en op-gave i udbud. Blandt de vigtigste begrundelser nævnes blandt andet:••••••••Manglende kompetencer i eget regi til at løse opgavenManglende kapacitetØnske om at konkurrenceudsætte på baggrund af en politisk beslutning om, at opgaverover 300.000 kr. skal konkurrenceudsættesØnske om benchmarking mellem egen udførelse og privat udførelse af driftsopgaver påvej- og parkområdetØnske om konkurrence og sammenligning på pris og kvalitetØnske om at få leveret ydelsen til den rigtige prisUdbud af specialopgaver, som med fordel kan løses af eksterne entreprenørerMange specialmaskiner kræver investeringer
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
11
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
••
Når opgaven er speciel eller for omfattende for kommunens egen entreprenørafdelingGældende udbudsregler.
Begrundelser for ikke at sende en opgave i udbudKommunerne har ligeledes haft mulighed for at anføre de vigtigste begrundelser forikkeatsende en opgave i udbud. Blandt de kommunernes vigtigste begrundelser er blandt andet:•••••••••••••Har selv erfaringerne og kompetencerne til at løse opgavenTypisk opgaver under 300.000 kr., der ikke skal konkurrenceudsættesAkutopgaver, der skal løses hurtigt, hvorfor udbud ikke er hensigtsmæssigtØnske om et miks mellem egne og fremmede opgaver af hensyn til fleksibilitetFor at fastholde intern ekspertise til løsning af driftsopgaver på vej- og parkområdetSmå opgaver håndteres via rammeaftaler med små håndværkereNår opgaven har en særlig karakter, der gør, at udbuddet af leverandører er begrænset ogi visse tilfælde findes der kun énManglende registrering og definition af driftsopgaverØnske om at kunne bevare egen entreprenørgård og tillid til, at den kan løse opgavenbedst og billigst muligtOpgavernes beskaffenhed og størrelse kan være af en karakter, hvor omkostningerne vedudbud ikke står mål med gevinstenDet er en politisk beslutning at have sin egen afdeling, som derfor udfører en stor del afarbejdetNår der er tale om opgaver, som bedst løses og koordineres af egen entreprenørafdeling,og når opgaven er af entreprenørafdelingens kerneopgaverManglende konkurrence i lokalområdet.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
12
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
3.2
Anvendelse af kontrolbudTabel 3.5.Hvor ofte har kommunen anvendt kontrolbud i forhold til de opgaver, der har været sendt i udbudi 2008-2009?
Over 80 pct. af tilfældene
40 - 80 pct. af tilfældene
1 - 39 pct. af tilfældene
0 pct. af tilfældene
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Undersøgelsen viser, at over 50 pct. af kommunerne (15 ud af 29) ikke har anvendt kontrol-bud i forhold til de opgaver, der er sendt i udbud i perioden 2008-09, og at 18 pct. af kom-munerne har gjort det ved over 40 pct. af udbudsforretningerne. Uden for disse to yderpunk-ter er det mest typiske, at kommunerne har anvendt kontrolbud, fra få tilfælde op til 40 pct.af de gange kommunen har sendt en opgave i udbud.Analysen vil herefter basere sig på data, der vedrører de 14 kommuner, der har tilkendegivet,at de anvender kontrolbud.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
13
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.6.Anvender kommunen vejledningen om kommuners og regionersberegning og afgivelse af kontrolbud (vejledning nr. 32 af 24.06.08)?0%Altid10%20%30%40%50%60%
Ofte
Sjældent
Aldrig
Undersøgelsen viser, at blandt de kommuner, der har tilkendegivet at de bruger kontrolbud,er det hovedparten, der anvender vejledningen om kommuners og regioners beregning og af-givelse af kontrolbud (vejledning nr. 32 af 24. juni 2008). Det er dog værd at bemærke, at4 kommuner tilkendegiver, at de kun sjældent eller aldrig bruger vejledningen.
Begrundelser for at anvende kontrolbudKommunerne peger blandt andet på følgende begrundelser for kommunens beslutning om atanvende kontrolbud for de opgaver, der sendes i udbud:••••••••Kontrolbuddet anvendes til prissammenligning for at opnå den laveste pris for den bedstmulige kvalitetVurdering af mulighed for at udføre opgaven til en lavere prisFor at få afprøvet, hvad der er det økonomisk mest fordelagtige tilbudForventning om, at kommunen har en konkurrencedygtig entreprenørgårdFor at kunne udnytte eventuel ledig kapacitet og for holde kommunen ajour med omkost-ningsniveauetDer findes en aftale med medarbejderne, om at de har mulighed for at afgive kontrolbudFor at sikre at arbejdet udføres til den rigtige prisKontrolbud opfattes som principielt ligestillet med almindelige tilbud og afgives på alleudbudte opgaver, selvom et kontrolbud efter tilbudsloven ikke er et tilbud i juridisk for-stand.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
14
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Begrundelser for ikke at anvende kontrolbudPå den anden side giver kommunerne blandt andet følgende begrundelser for kommunensbeslutning omikkeat anvende kontrolbud:•I forbindelse med implementering af ny styringsmodel har kommunen valgt, at Park &Vej ikke afgiver kontrolbud på kerneopgaver, men at der to gange årligt måles på bor-ger/brugertilfredshed, økonomiske nøgletal, medarbejdertrivsel og faglig kvalitet i sam-arbejde med ekstern entreprenørNår det vurderes, at opgaven ikke kan løses af kommunen selvPolitisk beslutning om ca. 20 pct. af driftsopgaverne udbydes til privat udførelse, og atkommunen ikke længere afgiver kontrolbud på de opgaver, der udbydesHvis pris og kvalitet er acceptabelt i fremsendte tilbudKommunen har ikke selv haft ressourcer til at løse de opgaver, der er sendt i udbudNår kommunen ikke selv ønsker at udføre arbejdet med egne medarbejdereKommunen ikke selv har haft mulighed for at løse opgaven enten på grund af manglenderessourcer eller manglende kompetencer.
••••••
Tabel 3.7. Hvor mange gange i 2008-2009 har tilbuddet fra eksterne leverandørerværet billigere end kommunens kontrolbud?
over 5 gange
1-5 gange
0 gange
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Undersøgelsen viser, at 11 ud af de 14 kommuner har oplevet at få tilbud, der er billigere endkommunens kontrolbud, og at der blandt disse er 3 kommuner, som mere end 5 gange haroplevet, at eksterne leverandører var billigere.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
15
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.8. Hvor mange gange i 2008-2009 har kommunen på grundlag af et kon-trolbud annulleret udbuddet og besluttet selv at varetage opgaven?
Over 5 gange
1-5 gange
0 gange
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Undersøgelsen viser, at kun 3 af de 14 kommuner har oplevet at annullere et udbud, og at dethos disse kommuner kun er sket få gange i perioden.
3.3
Følgeomkostninger i prisberegningTabel 3.9. Inddrager kommunen følgeomkostninger (jf. vejledning nr. 32 af24.06.08, afsnit 6.2) i sammenligningen, når kontrolbuddet skal sammenlignesmed de eksterne tilbud?0%10%20%30%40%50%60%
Altid
Ofte
Sjældent
Aldrig
Ved sammenligning af kontrolbud og eksterne leverandørers tilbud kan der tages højde forde midlertidige følgeomkostninger, der er forbundet med ekstern opgaveudførelse, og som
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
16
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
derfor kan lægges til de eksterne leverandørers tilbud. Følgeomkostninger er ikke reguleretaf bekendtgørelsen, men det følger af almindelig praksis at følgeomkostninger kan indgå.Resultatet af undersøgelsen viser, at hovedparten af de 14 kommuner altid inddrager følge-omkostninger i sammenligningen, når kontrolbuddet skal sammenlignes med de eksterne til-bud. To kommuner inddrager følgeomkostninger ofte, mens 4 kommuner anfører, at de kunsjældent eller aldrig inddrager følgeomkostninger.Som følgeomkostninger nævnes blandt andet:•••••Personaleomkostninger, administrationHuslejeLedelsesomkostningerIndirekte følgeomkostninger i Fællesforvaltning, fagforvaltning samt hos EntreprenørenAlle følgeomkostninger, fordi driftsorganisationen kører efter BUM-modellen, hvorforden er 100 pct. adskilt fra den øvrige organisation
Tabel 3.10. Hvilke indirekte omkostninger indgår typisk i kommunens beregningaf kontrolbuddet?0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%LokaleudgifterKontorudgifterIndirekte lønomkostningerIt-udgifterAdministrationsudgifterLedelseUdviklingsomkostningerForsikringerBeregnede tjenestemandspensionerForrentning af driftskapitalForrentning af anlægskapitalAfskrivning på anlægsaktiverAndet
Resultatet af undersøgelsen viser, at indirekte følgeomkostninger håndteres i to grupper:Lokaler, kontorhold, administration, forsikringer er omkostninger, der kan aflæses direkte iafdelingens budget og antages derfor at være nemmere at inddrage. Denne gruppe af følge-omkostninger anvendes af hovedparten af kommunerne.Forrentning, afskrivninger og tjenestemandspensioner er kommunerne derimod mindre til-bøjelige til at bruge, når de inddrager følgeomkostninger. Det kan skyldes, at de for tilbuds-
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
17
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
giver er af mere teknisk karakter og kræver større regnskabsmæssig indsigt. Det kan være år-sagen til, at disse følgeomkostninger kun anvendes af en mindre del af kommunerne.
Tabel 3.11. Fordelingsnøgler. Hvad er de typiske fordelingsnøgler, som kommunenanvender ved fordeling af de indirekte omkostninger?0%TidsforbrugLønandeleBruttoudgifterArealAndet10%20%30%40%50%60%
Resultatet af undersøgelsen viser, at hovedparten af kommunerne anvender tidsforbrug, løn-andele og bruttoudgifter som typiske fordelingsnøgler ved fordelingen af de indirekte om-kostninger. Kun 2 kommuner anvender areal som fordelingsnøgle.
Tabel 3.12. Hvilken rente har kommunen anvendt i 2009 til beregning af forrent-ning af drifts- og anlægskapitalen?0%Rentesats ifølge kommunensbankaftaleAndet10%20%30%40%50%60%70%
Resultatet af undersøgelsen viser, at 9 ud af 14 kommuner bruger den rentesats som kommu-nen har i sin bankaftale til beregning af drifts- og anlægskapitalen, mens 3 kommuner anfø-rer, at de har anvendt en anden rentesats.Som eksempler på en anden rentesats har respondenterne nævnt 2,5 pct. eller diskontoen plus2 pct. Kommunerne har oplyst, at de i 2009 har anvendt en rentesats varierende mellem 1 og7 pct. til beregning af drifts- og anlægskapitalen.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
18
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.13. Har kommunen et dokumenteret grundlag vedrørende beregning aflønomkostningerne pr. mandskabstime?0%JaNejVed ikke20%40%60%80%100%
Resultatet af undersøgelsen viser, at langt de fleste af kommunerne (12 ud af 14) har et do-kumenteret grundlag vedrørende beregning af lønomkostningerne pr. mandskabstime. Ingenkommuner svarer nej på spørgsmålet, mens to svarer "ved ikke".
Tabel 3.14. Har kommunen et dokumenteret grundlag for maskintimepriser, hvorider indgår afskrivning, forrentning og drifts- og vedligeholdelsesudgifter m.v.?0%JaNejVed ikke20%40%60%80%100%
Resultatet af undersøgelsen viser, at 12 ud af 14 kommuner har et dokumenteret grundlag formaskinpristimer, hvori indgår afskrivning, forrentning og drifts- og vedligeholdelsesudgif-ter m.v., 2 kommuner svarer "ved ikke".
Tabel 3.15. Har kommunen et registreringssystem, hvori forbrug af maskiner ogarbejdstimer registreres?0%JaNejVed ikke20%40%60%80%100%
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
19
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Undersøgelsen viser, at 13 ud af 14 kommuner har et registreringssystem, hvori forbrug afmaskiner og arbejdstimer registreres. Ingen af kommunerne svarer, at de ikke har et sådantsystem, men en kommune svarer "ved ikke".Resultatet af undersøgelsen viser endvidere, at alle 14 kommuner registrerer forbrug af ma-skiner og arbejdstimer på opgaver for de primærkommunale områder, mens noget færre(9 ud af 14) gør det samme for opgaver på andre områder, som f.eks. § 60 selskaber og kom-munale aktieselskaber m.v.
Tabel 3.16. Har der været klager vedrørende kommunens beregning og afgivelse afkontrolbud i 2008-2009?Ved ikkeNejJa0%20%40%60%80%100%
Ingen af de kommuner, der deltager i undersøgelsen, har i perioden 2008-09 haft klager ved-rørende kommunens beregning og afgivelse af kontrolbud. Det skal dog bemærkes, at 2 afkommunerne svarer "ved ikke" på spørgsmålet.
Tabel 3.17. Foretager kommunen opfølgning på, om opgaven gennemføres til depriser, der er angivet i kontrolbuddet?0%JaNejVed ikke20%40%60%80%100%
Resultatet af undersøgelsen viser, at 12 ud af 14 kommuner foretager opfølgning på, om op-gaven gennemføres til de priser, der er angivet i kontrolbuddet, og de sidste to svarer "vedikke".
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
20
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Tabel 3.18. Foretager kommunen opfølgning på, om den leverede ydelse svarer tildet, der er angivet i kontrolbuddet?0%JaNejVed ikke10%20%30%40%50%60%70%
Undersøgelsen viser, at 9 ud af 14 kommuner følger op på, om de leverede ydelser svarer tildet, der er angivet i kontrolbuddet, mens fem af kommunerne svarer "ved ikke". Ved dette ogdet foregående spørgsmål fremgår det, at opfølgningen på kontrolbuddet primært gælderøkonomien, mens den leverede ydelse ikke kontrolleres i samme omfang.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
21
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Bilag 1 – SpørgeskemaUndersøgelse af kommunens entreprenørvirksomhed
Dansk Byggeri og Danske Anlægsentreprenører har bedt KPMG om at gennemføre denneundersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhed.Baggrunden for og formålet med undersøgelsen er således nærmere beskrevet i DanskByggeris brev til landets borgmestre.På denne baggrund skal KPMG bede kommunen om at besvare dette spørgeskema.SVARFRISTEN ER FASTSAT TIL DEN 17. marts. 2010Undersøgelsen omfatter primært spørgsmål om kommunens kontrolbud i forbindelse medopgaver, der sendes i udbud. Der er alene tale om opgaver inden for følgende områder, derifølge den autoriserede kontoplan konteres under:- Fritidsområder (0.28)- Fritidsfaciliteter (0.32)- Kommunale veje (2.28)Eventuelle spørgsmål vedrørende udfyldelsen af spørgeskemaet kan rettes til Jørgen Over-gaard på telefon 38 18 37 01eller e-mail [email protected]Vi takker på forhånd for kommunens deltagelse i undersøgelsen.Med venlig hilsenKPMG
De første fire spørgsmål vedrører kontaktoplysninger for kommunen. Her vil vi bede dig omat anføre kommunens navn, navnet på den kontaktperson som vi kan henvende os til medhenblik på eventuelle supplerende spørgsmål vedrørende kommunens besvarelse af spør-geskemaet samt telefonnummer og e-mailadresse.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
22
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
3. Kontaktpersonens telefonnummer
4. Kontaktpersonens e-mailadresse
5. Hvilken region ligger kommunen i?
(Angiv kun ét svar)
Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
6. Hvor mange indbyggere har kommunen pr. 1.1. 2010?
(Angiv kun ét svar)
under 25.000 indbyggere25.000 - 50.000 indbyggere51.000-100.000 indbyggereover 100.000 indbyggere
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
23
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
7. Hvor stor en andel (målt i procent af de samlede udgifter) af Driftsopgaverne inden
for nedenstående områder har kommunen selv udført i 2009?
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
under 25 pct.Fritidsom-råder (0.28)Fritidsfacili-teter (0.32)Kommunaleveje (2.28)25-50 pct.51-75 pct.76-90 pct.over 90 pct.
8. Hvor stor en andel (målt i procent af de samlede udgifter) af Anlægsopgaverne in-
den for nedenstående områder har kommunen selv udført i 2009?
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
under 25 pct.Fritidsom-råder (0.28)Fritidsfacili-teter (0.32)Kommunaleveje (2.28)25-50 pct.51-75 pct.76-90 pct.over 90 pct.
9. Anfør kommunens samlede nettodriftsudgifter ifølge regnskab 2008 under Fælles
formål på hovedkonto 2 (dvs. 2.22.01-2.22.05)
(Beløbet angives i 1.000 kr.)
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
24
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
10. Hvor mange opgaver har kommunen sendt i udbud inden for nedenstående områ-
der i perioden 2008-09?
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
0Fritidsområder(0.28)Fritidsfacilite-ter (0.32)Kommunaleveje (2.28)1-45-10over 10
11. Hvor mange private leverandører har gennemsnitligt budt på de opgaver, kommu-
nen har sendt i udbud inden for nedenstående områder i perioden 2008-09?
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
0Fritidsområder(0.28)Fritidsfacilite-ter (0.32)Kommunaleveje (2.28)1-23-45 eller derover
12. Anfør de vigtigste begrundelser for kommunens beslutning om at sende en op-
gave i udbud.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
25
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
13. Anfør de vigtigste begrundelser for kommunens beslutning om IKKE at sende en
opgave i udbud.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________14. Hvor ofte har kommunen anvendt kontrolbud i forhold til de opgaver, der har væ-
ret sendt i udbud i 2008-2009?
(Angiv kun ét svar)
Over 80 pct. af tilfældene40 - 80 pct. af tilfældene1 - 39 pct. af tilfældene0 pct. af tilfældene
15. Anvender kommunen vejledningen om kommuners og regioners beregning og af-
givelse af kontrolbud (vejledning nr. 32 af 24.06.08)?
(Angiv kun ét svar)
AltidOfteSjældentAldrig
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
26
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
16. Nævn de vigtigste årsager til kommunens beslutning om at afgive kontrolbud på
en opgave, der sendes i udbud.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________17. Nævn de vigtigste årsager til kommunens beslutning om IKKE at afgive kontrol-
bud på en opgave, der sendes i udbud.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________18. Hvor mange gange i 2008-2009 har tilbuddet fra eksterne leverandører været billi-
gere end kommunens kontrolbud?
(Angiv kun ét svar)
0 gange1-5 gangeover 5 gange
19. Hvor mange gange i 2008-2009 har kommunen på grundlag af et kontrolbud an-
nulleret udbuddet og besluttet selv at varetage opgaven?
(Angiv kun ét svar)
0 gange1-5 gangeOver 5 gange
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
27
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
20. Inddrager kommunen følgeomkostninger (jf. vejledning nr. 32 af 24.06.08, afsnit
6.2) i sammenligningen, når kontrolbuddet skal sammenlignes med de eksterne til-
bud?
(Angiv kun ét svar)
AltidOfteSjældentAldrig
21. Anfør de vigtigste eksempler på følgeomkostninger, som kommunen har inddraget
ved sammenligning mellem kontrolbud og de eksterne tilbud.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
28
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
22. Hvilke indirekte omkostninger indgår typisk i kommunens beregning af kontrol-
buddet?
(Angiv gerne flere svar)
Lokaleudgifter (f.eks. husleje, varme, vand samt øvrige drifts- og vedligeholdelses-omkostninger)Kontorudgifter (f.eks. telefon og kontorartikler)Indirekte lønomkostninger (f.eks. kantine og efteruddannelse)It-udgifterAdministrationsudgifter (f.eks. administrationsbidrag til konto 6 og direkte adm. ud-gifter)LedelseUdviklingsomkostningerForsikringerBeregnede tjenestemandspensionerForrentning af driftskapitalForrentning af anlægskapitalAfskrivning på anlægsaktiver
Andet (anfør arten):
__________________________________________________________________________________________________
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
29
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
23. Hvad er de typiske fordelingsnøgler, som kommunen anvender ved fordeling af de
indirekte omkostninger?
(Angiv gerne flere svar)
TidsforbrugLønandeleBruttoudgifterAreal
Andet (anfør arten):
__________________________________________________________________________________________________
24. Hvilken rente har kommunen anvendt i 2009 til beregning af forrentning af drifts-
og anlægskapitalen?
(Angiv kun ét svar)
Rentesats ifølge kommunens bankaftaleAndet (anfør arten)
__________________________________________________________________________________________________
25. Anfør den gennemsnitlige rentesats, kommunen har anvendt i 2009 til beregning af
forrentning af drifts- og anlægskapitalen?
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
30
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
26. Har kommunen et dokumenteret grundlag vedrørende beregning af lønomkostnin-
gerne pr. mandskabstime?
(Angiv kun ét svar)
JaNejVed ikke
27. Har kommunen et dokumenteret grundlag for maskintimepriser, hvori der indgår
afskrivning, forrentning og drifts- og vedligeholdelsesudgifter m.v.?
(Angiv kun ét svar)
JaNejVed ikke
28. Har kommunen et registreringssystem, hvori forbrug af maskiner og arbejdstimer
registreres?
(Angiv kun ét svar)
JaNejVed ikke
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
31
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
29. Registrerer kommunen forbrug af maskiner og arbejdstimer på alle typer af opga-
ver?
(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)
JaOpgaver for primærkommunale områderAndre områder (eks. § 60selskaber, kommunaleaktieselskaber m.v.)Nej
30. Har der været klager vedrørende kommunens beregning og afgivelse af kontrol-
bud i 2008-2009?
(Angiv kun ét svar)
JaNejVed ikke
31. Foretager kommunen opfølgning på, om opgaven gennemføres til de priser, der er
angivet i kontrolbuddet?
(Angiv kun ét svar)
JaNejVed ikke
32. (Hvis Ja i spørgsmål 31)
I hvor mange procent af tilfældene blev opgaven løst dyrere end forudsat i kontrol-
buddet?
(Angiv værdi mellem 0 og 100)
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
32
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
33. (Hvis Ja i spørgsmål 31)
I hvor mange procent af tilfældene blev opgaven løst billigere end forudsat i kontrol-
buddet?
(Angiv værdi mellem 0 og 100)
34. Foretager kommunen opfølgning på, om den leverede ydelse svarer til det, der er
angivet i kontrolbuddet?
(Angiv kun ét svar)
JaNejVed ikke
35. (Hvis Ja i spørgsmål 34)
I hvor mange procent af tilfældene var indholdet i opgaveløsningen i overensstem-
melse med kravene i udbuddet?
(Angiv værdi mellem 0 og 100)
36. (Hvis Ja i spørgsmål 34)
I hvor mange procent af tilfældene var indholdet i opgaveløsningen IKKE i overens-
stemmelse med kravene i udbuddet?
(Angiv værdi mellem 0 og 100)
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
33
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Bilag 2 – Brev til borgmestreneDanske AnlægsentreprenørerKære (borgmesterens navn)
xx. februar 2010Dokumentnr.: 54046
Undersøgelse af kommunens entreprenørvirksomhed
Der er mange myter men få realiteter i den offentlige debat om, hvordan kommunernestyrer udførelsen af entreprenørarbejder.På vegne af Danske Anlægsentreprenører og Dansk Byggeri gennemfører KPMG enanalyse af, hvordan kommunerne styrer og følger op på deres entreprenøropgavergennemført i eget regi.Formålet med analysen er at skabe klarhed over, hvilke værktøjer – herunderværktøjer beskrevet i bekendtgørelsen om afgivelse af kontrolbud, BEK nr. 607 af 24.juni 2008 - kommunerne og deres virksomheder har til at sikre, atentreprenørydelserne leveres i den forudsatte kvalitet, i det forudsatte omfang og meddet for kommunerne forudsatte økonomiske resultat.Analysen bliver baseret på oplysninger fra de enkelte kommuner, der indsamles viaspørgeskemaer. Et eksemplar af spørgeskemaet er vedlagt til orientering. Enelektronisk udgave af spørgeskemaet findes på http://survey.enalyzer.com ogbesvarelsen af spørgeskemaet kan ske elektronisk ved at gå ind på denne adresse.For at komme ind på denne adresse skal der anvendesProjekt ID:Password:c9p2b5v9(individuelt for kommunen)KPMG vil som afslutning på undersøgelsen udarbejde en rapport med ensammenfatning og vurdering af analysens resultater.Danske Anlægsentreprenører og Dansk Byggeri vil offentliggøre KPMG’s rapport, menoplysningerne fra de enkelte kommuner vil ikke blive offentliggjort, uden den enkeltekommunes samtykke.Vi håber, at xxxxkommune vil deltage i undersøgelsen og derved være med til at sikreat alle kommuner får de bedste betingelser for økonomisk optimale løsninger påentreprenøropgaverne.Nørre Voldgade 106Postbox 21251015 København KTelefon 72 16 00 00Telefax 72 16 00 10www.danskbyggeri.dk[email protected]
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
34
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
De kommuner der deltager i undersøgelsen vil få en kopi af rapporten sammen med enkopi af oplysningerne fra kommunens egen besvarelse. Vi håber, at rapporten medanalyseresultaterne og KPMG’s vurdering vil være af værdi for kommunen i denfremtidige varetagelse af entreprenøropgaverne.Spørgsmål om undersøgelsen kan rettes til Niels Nielsen, tlf. 7216 0189 / 2566 6314,[email protected] eller til Torben Liborius tlf. 7216 0106 / 2332 3495, mail
Med venlig hilsenDanske Anlægsentreprenører
Dansk Byggeri
Niels NielsenBranchedirektør
Torben LiboriusErhvervspolitisk chef
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
35
ABCDDansk ByggeriUndersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhedAugust 2010
Bilag 3 – Love og regler i forhold til udlicitering og kontrol-budVi vil i dette bilag kort beskrive, hvilke regler der gælder for kommunerne på områdetSom kilde har vi taget udgangspunkt iwww.udbudsportalen.dk,der er lavet i samarbejdemellem KL og Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Den indeholder vejledninger og kilder til loveog bekendtgørelser på området. Vi vil ikke omtale hele regelsættet omkring udbud og udli-citering men særskilt fremhæve de særlige forhold, der gør sig gældende for kommuner, somudbyder af opgaver:
UdbudsstrategiDer skal i henhold til styrelsesloven laves en udbudsstrategi, hvor man definerer, hvilke op-gaver der skal konkurrenceudsættes. Som indikator på hvor stor en del af opgaver, der skal iudbud, kan kommunen bruge de aftaler, der hvert år laves mellem regeringen og KL. Herifastsættes hvert år, hvor stor en del af de kommunale opgaver der skal konkurrenceudsættes.For 2010 er det målet, at 26,5 % af opgaverne konkurrenceudsættes.
Bekendtgørelse om beregning af kontrolbud (nr. 607 af 24/06/2008)Når man udbyder en opgave, kan kommunen vælge at lave et kontrolbud for at afprøve, omkommunen selv er konkurrencedygtig og kan forsvare at beholde opgaven i eget regi. Kra-vene til udarbejdelse af kontrolbud omfatter alle direkte og indirekte omkostninger, der kanhenføres til opgaven. Der er endvidere angivet principper for afskrivninger, renter og moms.Det fremgår endvidere, at kontrolbud skal følge samme krav og tidsfrist, som det udbud dergælder de eksterne leverandører.
10-n001 AP DDNA MMKH 013864 09001.docx
36
