Aktstk. 163 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om forbedring af sundhedstilstanden, til finansministeren

Folketingets FinansudvalgChristiansborg

Finansministeren30. juni 2010

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 af 25. juni 2010 (Akt-stykke 163, § 7).Spørgsmål:

Hvilke oplysninger ligger til grund for indregningen af en forbedring af sundheds-tilstanden som det fremgår af forskellen mellem Tabel 1 og Tabel 2 og 3 i svar påspørgsmål 12?Svar:

En beregning af et demografisk udgiftstræk i kommuner og regioner bør tage høj-de for udviklingen i de ældres bedre helbredstilstand. Det er det, der er indregnet itabel 1 i besvarelsen af spørgsmål 12.I tabel 2 og 3 i besvarelsen af spørgsmål 12 er der foretaget en beregning af detdemografiske udgiftstræk i kommuner og regioner med konstante aldersfordelteudgifter. Det vil sige, at der ikke tages højde for de ældres bedre helbredstilstand.Denne beregning overvurderer det demografiske træk i kommuner og regioner.Metoden til korrektion for en bedre helbredstilstand hos de ældre er beskrevet iboks 5.1 på side 109 i Finansministeriets publikationMod nye mål – Danmark 2015.Teknisk baggrundsrapport,som er gengivet nedenfor. Publikationen er tilgængelig påFinansministeriets hjemmeside.Det kan oplyses, at Det Økonomiske Råd bruger en tilsvarende metode til at ind-regne de ældres forbedrede helbredstilstand i deres beregninger af det demografi-ske træk på de offentlige udgifter.

Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk

Boks 5.1Metode til korrektion for bedre helbredstilstandEn række danske og internationale analyser finder, at en stor del af udgifterne til sundhedsvæsenog ældrepleje er koncentreret i de sidste leveår1. Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-årige, derdør i løbet af ét år, ca. 60.000 kr. pr. person, hvilket er knap 5 gange højere end for de 70-79-årige,der har en restlevetid på mere end 3 år,jf. tabel a.Tilsvarende tendens ses for samtlige alders-grupper og for andre helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem, sygesikring og medicintil-skud.Tabel aGennemsnitlige hospitalsudgifter opdelt på alder og restlevetid, 1.000 kr.

0-1 år50-59 år60-69 år70-79 år80-89 årOver 90 årAlle ovenstående aldersgrupper64,969,458,835,518,647,7

1-2 år40,637,132,527,517,530,3

2-3 år33,529,424,123,510,023,3

Over 3 år6,18,712,214,810,310,4

Kilde: Lovmodellen.For visse pleje- og sundhedsydelser kan en forbedret sundhedstilstand for en given aldersgruppederfor isoleret set mindske det demografisk betingede pres på de offentlige udgifter.På baggrund af de registerbaserede udgiftsdata fordelt på både alder og restlevetid kan beregnesgennemsnitsudgifter til personer, der befinder sig i den såkaldt terminale fase (de sidste 3 leveår)og gennemsnitsudgiften til personer, der har mere end 3 leveår tilbage. Hvor mange leveår, der børindregnes i terminalfasen, er forbundet med en vis usikkerhed.De helbredsrelaterede udgifter til personer, der kun har op til 3 leveår tilbage, er markant højere foralle aldersgrupper end for personer, der har mere end 3 leveår tilbage,jf. figur a.I de ældre alders-grupper er der statistisk set en større del af befolkningen, der højst har 3 leveår tilbage, og derfornærmer de gennemsnitlige udgifter (”I alt”-kurven) sig gennemsnitsudgiften for personer med færreend 3 leveår tilbage,jf. figur b.Udgiften til personer med mere end 3 leveår tilbage forudsættes igennemsnit at svare til den aldersspecifikke udgift i dag (opregnet med lønudviklingen). Det svarertil den almindelige metode, som benyttes for de ikke-helbredsrelaterede udgifter.Med DREAM’s antagelser om, at middellevetiden øges med ca. 10 år fra 2005 til 2080, reduceresandelen af befolkningen i de enkelte aldersgrupper, der har under 3 leveår tilbage. Fx er der i 2005ca. 18 pct. af de 80-årige, der statistisk set forventes at dø i løbet af 3 år, mens denne andel i 2080er faldet til knap 8 pct. Tilsvarende tendens ses for de øvrige aldersgrupper,jf. figur b.

Blandt andet Jacobzone, S. m.fl. “Is the health of older persons in OECD countries improving fast enough to compen-

sate for population ageing?”OECD Economic studies (2000/30)og Arendt, J. m.fl. ”Kan forbedringer i ældres levevilkår letteforsørgerbyrden?”Nationaløkonomisk Tidsskrift (2002/140).

Boks 5.1 (fortsat)Metode til korrektion for bedre helbredstilstand

Figur aGnst. aldersfordelte helbredsrelate-rede udgifter pr. person i 2005 og20801.000 kr. (2005-niveau)1.000 kr. (2005-niveau)

Figur bAndel af befolkning i og uden forterminal-fasen i hhv. 2005 og 2080Andel af årgang, pct.Andel af årgang, pct.

30025020015010050040506070Alder8090

10080604020040506070Alder8090

I alt, 2005Terminal, 2005

I alt, 2080 (korrigeret)Ikke-terminal, 2005

Terminal, 2005Terminal, 2080

Resterende, 2005Resterende, 2080

1) De helbredsrelaterede udgifter dækker som tidligere nævnt over stort set alle udgifter tilsundhedsvæsen og udgifterne til hjemmehjælp.Kilde: Egne beregninger.Ved at sammenveje udviklingen i befolkningen opdelt på år-til-død med de gennemsnitlige alders-fordelte helbredsrelaterede udgifter opdelt på år-til-død fås, at det samlede gennemsnitlige alders-fordelte udgiftstræk reduceres i takt med, at restlevetiden øges,jf. figur a.Dette fald skyldes ude-lukkende, at andelen af befolkningen i deres sidste 3 leveår inden for de enkelte aldersgrupperfalder.

Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen