Folketingets Lovsekretariat		ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN               24. marts 2009
Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmÃ¥l S 1667 stillet af Benny Engelbrecht (S) den 16. marts 2009.       Med venlig hilsen       Lene Espersen		ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.           33 92 33 50 Fax          33 12 37 78 CVR-nr    10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

 

		ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN   24. marts 2009
Besvarelse af spørgsmÃ¥l S 1667 stillet af Benny Engelbrecht den 16. marts 2009.       SpørgsmÃ¥l S 1667: Mener ministeren, at Mønthuset Danmarks markedsføring er acceptabel, nÃ¥r firmaet blandt andet anvender betegnelsen »officiel distributør« for Den Kon­ge­lige Mønt?     Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmÃ¥let indhentet nedenstÃ¥ende udtalelse fra Forbrugerombudsmanden, hvortil jeg kan henholde mig:		ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.           33 92 33 50 Fax          33 12 37 78 CVR-nr    10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

”Indledningsvis skal det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden ikke på det foreliggende grundlag kan tage konkret stilling til, om der er sket en overtrædelse af markedsføringslovens regler, idet det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være i strid med god forvaltningsskik at afgive en konkret udtalelse om spørgsmålet uden forinden at have foretaget en egentlig sagsbehandling med partshøring af Mønthuset Danmark A/S.

 

Det kan generelt oplyses, at erhvervsdrivende ikke mÃ¥ anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, sÃ¥fremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd pÃ¥ markedet. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.  Der henvises i det hele til markedsføringslovens § 3, stk. 1 og stk. 3. 

 

Der kan endvidere henvises til punkt 4) i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold, som indeholder eksempler på former for markedsføring, som under alle omstændigheder anses for urimelige. Efter dette punkt er der tale om vildledende markedsføring, såfremt en erhvervsdrivende ”hævder, at en erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse.”