Spm. nr. US 61

Jeg havde to temaer, jeg gerne ville komme ind på, men lad os starte med det første, for jeg vil godt lige følge op på det, som hr. Kamal Qureshi spurgte om.

Justitsministeren sagde, at politiet selvfølgelig skal tale ordentligt til folk. Det kan man kun være enig i. Men jeg synes, at uanset hvad der måtte komme ud af den konkrete sag, har det jo rejst en debat, hvor bl.a. den konservative retsordfører, der har en baggrund som politibetjent, har bekræftet, at det er et udtryk, man bruger i tiltalen af personer, altså det her perleudtryk, fordi - som jeg tror retsordføreren sagde i TV-avisen - man kan jo ikke rende og kalde folk idiot. Det er jeg sådan set meget enig i at man skal afholde sig fra, ikke mindst som politibetjent.

Det, der er spørgsmålet her, er, om justitsministeren ikke bare for en ordens skyld lige vil slå fast, at uanset hvilke andre ord, man bruger, fordi man ikke må kalde folk idiot, men som har samme betydning, er det altså ikke noget, politiet kan passe ind i deres almindelige arbejdssprog eller omgang med borgerne i det her land. Det er ikke godt nok, uanset om man kalder folk ting, som kan henføres til egentlig racisme, eller man finder på andre ord, der erstatter det. Der vil jeg bare ønske, at justitsministeren her fra start vil skære igennem og sige: Den debat må stoppe nu. Uanset hvad for nogle ord man finder på for at dække over ordet idiot eller racistiske udtryk, er det ikke noget, politiet skal tage i anvendelse.

Ministeren.

Min holdning har fra dag et været, at politiet har en speciel forpligtelse til at tale ordentligt og pænt til folk. Det har noget at gøre med, at man har en myndighedsopgave. Man har egentlig også monopol på at udøve vold i forhold til andre mennesker, så derfor skal man behandle alle folk anstændigt og tale ordentligt til folk. Det skal man. Det er en opgave for politiet at sørge for, at man gør det.

Hvis man derfor som borger i det her land ikke føler, at man bliver behandlet ordentligt af politiet, må man klage til Statsadvokaten, og så må der gå en proces i gang, så der bliver set på den sag og der kan læres af det.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg synes bare ikke, at ministeren, som jo formentlig også følger med i medierne, kan sige sig helt fri for, at det nu fra flere sider er blevet bekræftet, at det her udtryk perle altså åbenbart er et, man har taget i anvendelse, og som vi kan forstå på den konservative retsordfører, bl.a. fordi man ikke kan rende rundt og kalde folk idiot. Der er det bare, at jeg har behov for at høre, om svaret, som justitsministeren vil give her, er: Nej, politibetjente kan ikke i deres almindelige omgang med borgerne kalde dem perle eller noget andet nedsættende, og hvis det fænomen findes, som altså flere, bl.a. politibetjente, bekræfter, er det ikke en praksis, der kan fortsætte. Det tror jeg er vigtigt, at vi får det signal fra justitsministeren i dag, så der kan skæres klart igennem på det.

Ministeren.

Der er såmænd ikke så meget at skære igennem. Når man skal behandle folk ordentligt og tale pænt til folk, tiltaler man dem med du eller De afhængigt af alder, og hvor man er henne, og hvis man kender navnene på dem, må man tiltale folk med dem. Det er sådan set så enkelt. Det er jo den måde, vi andre behandler hinanden på, og politiet skal selvfølgelig også sørge for at behandle mennesker på den måde, og det er jeg sikker på at man er opmærksom på. Hvis man har klager over, at politiet ikke behandler folk ordentligt, må man gå til statsadvokaten, og så må politiets ledelse sørge for, at man taler ordentligt til borgerne i det her land.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg er meget glad for det sidste svar, fordi det tror jeg også bliver hørt bl.a. hos politimesteren i København, der jo har været ude ligesom at forklare og forsvare, at man brugte et andet udtryk end det, som først kom frem i medierne. Så jeg håber, at det signal bliver hørt udeomkring, og det bringer mig så frem her i sidste omgang til et andet spørgsmål i en helt anden boldgade.

Vi står midt i en finanskrise, der bliver vedtaget bankpakke I og bankpakke II, men vi har et kæmpeproblem på justitsministerens område, og det er, at i sådan en situation er det helt afgørende, at konkursbehandlinger kan komme hurtigt for en dommer, og lige nu er der ugelang ventetid ved bl.a. Sø- og Handelsretten i København, og det er klart, at det giver vanskeligheder ikke bare i de konkrete sager, men også for de virksomheder, der har de konkrete sager, hvis de her konkurssager ligger og luner sig rundtomkring på bordene i de danske retter. Derfor vil jeg gerne spørge justitsministeren: Hvilke initiativer vil man tage for at sikre, at konkursbehandlingen af sager kan holdes i et normalt tempo, også under finanskrisen?

Ministeren.

Se, det er jo domstolenes opgave, og vi har tilkendegivet fra regeringens side, at den 1. april gør vi status over domstolenes situation. Det kan være, at vi skal have nogle andre folk ind og se på det, og det kan være, at vi lige skal kigge på den frist, for vi skal have helt præcise og valide tal, og vi skal sørge for, at domstolene fungerer effektivt. Jeg har ikke nogen aktuelle tal for, at der akkumulerer sig så og så mange sager de forskellige steder, men det siger sig selv, at i en situation med finansiel krise kommer der flere sager, konkurssager og økonomisk relaterede sager, og der har domstolene en forpligtelse til også at tage sig af de sager.

Tak til hr. Morten Østergaard.

Næste spørger er hr. René Christensen.