R 20 - 2008-09 - Ingen titel

Skriftlig redegørelse(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).Redegørelse af 20/5 09 fra regeringen om indsatsen mod terrorisme.(Redegørelse nr. R 20).Udenrigsministeren(Per Stig Møller):Regeringen vil med den omfattende indsats mod terror og voldelig ekstremisme mindske risikoenfor, at danske borgere og danske interesser ude og hjemme bliver udsat for terrorangreb eller påanden måde bliver ramt af den internationale terrorisme. Indsatsen skal sikre borgernes tryghed ogfrihed.FORORDRegeringens fornemste opgave er at tage vare på danske borgeres sikkerhed og danske interesserbåde ude og hjemme. Alle danskere skal kunne leve i tryghed og i frihed. Derfor sætter regeringenmange kræfter ind på at løfte den opgave.De sikkerhedsmæssige udfordringer har ændret sig, men er ikke forsvundet. Den internationaleterrortrussel er en af de betydeligste trusler, vi står over for, og der er ikke udsigt til, at den blivervæsentligt reduceret i de kommende år. Vi står fortsat over for kræfter, som er inspireret af envoldelig, ekstremistisk ideologi, og som ikke viger tilbage for angreb uden varsel med det formål atforårsage størst mulig død og ødelæggelse. Samtidig bliver disse ekstremistiske kræfter dygtigere tilat anvende globaliseringens landvindinger – ikke mindst internettet – til at udbrede deresmenneskefjendske budskaber med det formål at sprede usikkerhed og frygt. Med angrebet på dendanske ambassade i Islamabad blev Danmark et konkret mål for terrorismens afstumpede vold.Den trussel, vi står over for, ændrer sig således hele tiden. Terrorismens væsen er komplekst ogudfordrer vores måde at anskue verden på. Terroren kender ingen landegrænser og ingen politiskeeller moralske grænser. Der er ingen simple og enkle svar. Vi må hele tiden udvikle og forbedrevores modsvar på denne udfordring. Vi kan ikke tillade os at blive stående på stedet, hvis vi skalimødegå morgendagens trusler.Som det fremgår af denne udgave af regeringens årlige redegørelse, er meget blevet gjort, ogendnu mere vil blive gjort fremover. Jeg vil særligt fremhæve, at den danske tilgang spænder vidtog involverer alle relevante danske myndigheder. De har selvfølgelig hver deres specifikke opgaver,men det tætte overordnede samarbejde og den konkrete koordination sikrer en samlet effektivindsats. Det er en indsats, der pågår på internationalt, nationalt og lokalt plan. Den involvererbåde forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse samt tiltag, der sætter os i stand til at kunnereagere hurtigt og hensigtsmæssigt, hvis terroren rammer. Det er selvsagt en indsats, der findersted på retsstatens præmisser.Det er denne form for samlet indsats, der gør, at Danmark er rustet bedst muligt til at imødegåtruslen fra terrorismen – ikke blot i dag, men også i morgen.RESUMÉRegeringen har siden sin tiltræden i 2001 givet prioritet til arbejdet med terrorbekæmpelse.Formåletmed regeringens indsats har også det seneste år været at mindske risikoen for, at danske

borgere og danske interesser ude og hjemme bliver udsat for terrorangreb eller på anden mådebliver ramt af den internationale terrorisme.Den globaleterrortrusseler fortsat omfattende og vurderes ikke at blive væsentligt reduceret iløbet af de næste år. Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har betydet etskærpet fokus på Danmark og danske interesser som mål for terror blandt ledende militanteekstremister i udlandet. Angrebet på den danske ambassade i Islamabad den 2. juni 2008 viste, atbl.a. danske repræsentationer er blevet egentlige og erkendte mål for terrorangreb.Regeringen følger enflerstrenget strategimed fokus på atforebyggeterror og voldeligekstremisme, atbekæmpeterrorister, atbeskyttedanskere og danske interesser mod terror og atvære parat til atreagere hurtigtpå et terrorangreb. Endelig skal fortsat forskning sikre, at voresviden om terrorisme, og hvordan den kan imødegås, øges. På alle områder er der taget væsentligeskridt det seneste år.For atforebyggeterror er der bl.a. udarbejdet en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiskeholdninger og radikalisering blandt unge. For atbekæmpeterrorister er der bl.a. tagetlovgivningsmæssige skridt til at kunne udelukke personer på FN’s og EU’s sanktionslister fraindrejse og ophold i Danmark. For atbeskyttedanskere og danske interesser er en række initiativertil øget sikring af de danske repræsentationer i udlandet undervejs. Både i Danmark og i EUarbejdes der på at øge kapaciteten til at håndtere terrorangreb med kemiske, biologiske ellerradioaktive stoffer. For at kunnereagere hurtigtog hensigtsmæssigt, hvis terroren rammer, harDanmark bl.a. nationalt og internationalt deltaget i en række omfattende beredskabsøvelser.Regeringen har lagt afgørende vægt på at styrke dels detinternationale samarbejdeomterrorbekæmpelse, dels Danmarks bilaterale samarbejde med alle relevante partnere. I FN harDanmark engageret sig aktivt i implementeringen af FN’s globale antiterrorstrategi. I EU harvægten været lagt på et tæt samarbejde med EU’s nye antiterrorkoordinator, navnlig i forhold tilPakistan. Regeringen yder gennemudviklingsbistandenen langsigtet indsats mod forhold, der kanlede til radikalisering og rekruttering til terrorisme, ligesom regeringen yder støtte til lande, der ikkehar den nødvendige kapacitet til at bekæmpe terrornetværk.Regeringen har taget konkrete initiativer til, at terrorbekæmpelse sker i overensstemmelse medmenneskerettighederne,herunder fremmet arbejdet med at forbedre retssikkerheden omkring EU’sog FN’s terrorlister.Fremadrettetvil regeringen udvikle den bredspektrede strategi med et tæt samspil mellemforskellige typer af tiltag, såvel nationale som internationale. Konkret vil implementering af dendanske handlingsplan mod forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt ungestå centralt. Internationalt vil fokus være på Afrikas Horn, herunder Somalia, og Pakistan samtAfghanistan.1. INDLEDNINGTruslen fra international terrorisme er en af de betydeligste trusler, Danmark og det internationalesamfund står over for. Det er en trussel, som rammer og har store omkostninger for alle lande –uanset om det er udviklede lande eller udviklingslande. Truslen fra voldelig ekstremisme er engrænseoverskridende trussel, og Danmark er også selv det seneste år blevet meget direkte berørt.Danske borgeres og danske interessers sikkerhed kan kun opnås ved et tæt og styrket samarbejdemed alle vores partnere og en støttende indsats i forhold til de lande, der ikke selv har de fornødneressourcer. Angrebene den 11. september 2001 og de store anslag i Madrid, London og Mumbai harunderstreget truslens omfang, samt at intet land er immunt over for terrorangreb. Angrebene og ikkemindst angrebet på den danske ambassade i Islamabad den 2. juni 2008 har understreget behovet foren effektiv, vedholdende og omfattende indsats. Det slås fast i regeringsgrundlaget af november

2007 (»Mulighedernes samfund«), at regeringen fortsat målrettet vil sætte ind i forhold tilforebyggelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme. Det fremgår videre, at regeringenfortsat vil være en aktiv partner i den internationale indsats mod terrorisme, og at Danmark også viltage initiativer, der sikrer, at bekæmpelse af terrorisme sker i fuld respekt formenneskerettighederne. Terrorismens væsen er komplekst, og der er ikke nogen enkle forklaringereller enkle løsninger på den udfordring, terrorisme udgør. Regeringen vil derfor fortsat bruge etbredt og sammensat spektrum af midler i indsatser med såvel kort som langt sigte:Her og numå terrornetværk og grupper bekæmpes blandt andet ved hjælp af politi- ogefterretningsmæssige samt militære indsatser, gennem retsforfølgning, ved at afskærefinansieringskilder, hindre adgang til kemikalier der kan bruges til fremstilling af hjemmelavedeeksplosivstoffer og ved at hindre adgang til masseødelæggelsesvåben. Men den må også forebyggesmere effektivt gennem den fornødne indsats i forhold til personer, der kan blive tiltrukket afvoldelig ekstremisme.Den mere langsigtede indsatsmod de faktorer, der kan lede til radikalisering og rekruttering tilterrorisme, omfatter bl.a. integration, øget indsats mod diskrimination, aktivt medborgerskab,demokratisering, retssamfund/beskyttelse af menneskerettighederne, konfliktforebyggelse ogudviklingsbistand.Det internationale samarbejde,navnlig inden for rammerne af FN, skal yderligere styrkes, og viskal nationalt og gennem EU arbejde for at sikre, at tredjelande, der har viljen, men ikke kapacitetentil terrorbekæmpelse og imødegåelse af radikalisering, får den nødvendige støtte.I dette års terrorredegørelse er fokus på udviklingen over det seneste år, både nationalt og i detinternationale samarbejde. Hovedparten af rapporten vedrører de skridt, der er taget. Rapportenpeger også på visse fremtidige prioriteter.2. DE DANSKE AKTØRER I INDSATSEN MOD TERRORISME

3. UDVIKLINGSTRÆK I DEN INTERNATIONALE TERRORISME OG DET AKTUELLETRUSSELSBILLEDEGenerelle udviklingstræk, herunder al-Qaida-strategi mod DK.Den globale terrortrussel stammer hovedsageligt fra al-Qaida og andre militante sunniekstremistiskenetværk. Der findes militante sunniekstremistiske netværk i store dele af verden og især iMellemøsten, Afghanistan, Pakistan, Sydøstasien, Nordafrika, Østafrika og dele af Vestafrika. Ogsåi Europa er der netværk af militante sunniekstremister.Den globale trussel fra militante sunniekstremister er fortsat omfattende og vurderes ikke at villeblive væsentligt reduceret i løbet af de næste år, bl.a. fordi al-Qaidas topledelse fortsat vil være istand til at engagere sig i angrebsplanlægning mod mål over næsten hele verden og også mod mål iEuropa. Særligt i Algeriet, Afghanistan, Pakistan, Irak, Østafrika og Yemen er terrortruslenmarkant. Enkelte steder er terrortruslen dog i et vist omfang mindsket. Det drejersig især om Indonesien, Jordan, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien og Ægypten. Det skyldes i højgrad myndighedernes effektive terrorbekæmpelse.Efter i perioden 2001-2005 at have været svækket af den internationale terrorbekæmpelse har al-Qaida igen vundet styrke. Den pakistanske del af det pakistansk-afghanske grænseområde fungerer

som fristed for en lang række personer og grupperinger, som yder støtte til al-Qaidas aktiviteterregionalt og i nogle tilfælde også i fjernere dele af verden. Fristederne har stor betydning for al-Qaidas mulighed for dels at udvikle nye operationsmåder som f.eks. udvikling af nye sprængstofferog anordninger til antændelse af hjemmelavede bomber, dels at videregive dem til folk fra andredele af verden. Al-Qaida har i de seneste år forbedret sin kommunikations- og propagandastrategi,som ikke bare retter sig mod sunniekstremistiske inderkredse, men også mod bredere muslimskekredse og mod den interne debat i de vestlige lande. Al-Qaida og ligesindede benytter i densammenhæng internettet i meget stor udstrækning og på professionel vis.Der er udsigt til, at militante sunniekstremister fortsat vil have gode muligheder for at skaffeopbakning og for at rekruttere, bl.a. fordi mange muslimer føler, at deres tro og traditioner er underpres, og at Vestens politik f.eks. i den israelsk-palæstinensiske konflikt er uretfærdig. Opbakningenog rekrutteringsmulighederne bliver dog begrænset af, at langt de fleste muslimer tager afstand fraangreb mod civile, og at kun de mest ekstreme blandt terroristerne kan acceptere de mange drab påcivile muslimer. Samarbejde og fusioner med andre militante sunniekstremistiske grupper rundtomkring i verden har givet al-Qaida bedre muligheder for at ramme vestlige mål, især iAfghanistan, Algeriet, Irak, Pakistan og Yemen. Den somaliske gruppe al-Shabaab tilnærmer sigtydeligvis al-Qaida, og trusler mod vestlige mål er en del af den strategi.Ud over stammeområderne i Pakistan vil der fortsat være en lang række steder i verden, hvormilitante sunniekstremister kan operere i en vis frihed, fordi regeringerne ikke har fuld kontrol overderes territorier. Det gælder på kort og mellemlangt sigt særligt visse områder i Mali og Somaliasamt visse palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Det er formentlig kun ganske få militantesunniekstremister fra Europa, der er vendt tilbage til deres hjemlande efter at have kæmpet i f.eks.Afghanistan, Irak eller Somalia. Få personer med kamperfaring og den status, det giver blandtmilitante sunniekstremister at have været i kamp, vil imidlertid kunne udgøre en stor trussel, bl.a. iEuropa. Desuden er det sandsynligt, at dele af netværk, der i øjeblikket støtter militantesunniekstremisters kamp i f.eks. Afghanistan, Irak eller Somalia, vil ændre deres fokus og støtteeller planlægge terrorisme andre steder i verden, også i Europa. Se evt. EfterretningsmæssigRisikovurdering påwww.fe-ddis.dkTruslen mod DanmarkDet generelle trusselsbillede afspejler sig også i truslen mod Danmark og danske interesser iudlandet.Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har betydet et skærpet fokus påDanmark og danske interesser som mål for terror blandt ledende militante ekstremister i udlandet.Erklæringer fra ledende al-Qaida-medlemmer i 2008 understreger al-Qaidas strategiske fokus påDanmark og viser, at Muhammed-tegningerne og særligt genoptrykningen udnyttes ideologisk ogpropagandamæssigt af al-Qaida og al-Qaida-relaterede grupper.

Det betydelige fokus på Danmark fra militante islamistiske netværk og personer har resulteret itrusler mod Danmark og danske interesser i udlandet.Truslen mod Danmark blev illustreret af den seneste terrorsag fra København, hvor to tiltalte ioktober 2008 blev idømt langvarige fængselsstraffe (sagen er anket til Østre Landsret), men også afdommene i terrorsagerne fra Vollsmose og Glostrup i henholdsvis 2007 og 2008 (jf. faktaboks omVollsmose-sagen).I Danmark er der personer, som er involveret i eller på anden vis yder støtte til terrorrelateredeaktiviteter i udlandet. Personer med tilknytning til Danmark har desuden været anholdt ikonfliktzoner i Mellemøsten og Afrika, hvor de muligvis har fået operativ erfaring og kan udgøre ensikkerhedsrisiko i Danmark.Terrortruslen mod danskere og danske interesser i udlandet gælder især i områder, hvor al-Qaida-relaterede grupper er aktive. Det gælder særligt i lande i Nordafrika og Mellemøsten samt i Pakistanog Afghanistan, hvilket blandt andet blev understreget af terrorangrebet mod den danske ambassadei Pakistan den 2. juni 2008.Som al-Qaidas angreb mod den danske ambassade i Pakistan viser, kan danske diplomatiskerepræsentationer eller andre åbenlyse danske mål være særligt truet af terrorhandlinger.Selvom terrortruslen er blevet forøget i de seneste år, er det vigtigt at bemærke, at risikoen for atblive offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet stadigvæk er meget begrænset, hvis manser bort fra enkelte konfliktzoner.Trods den skærpede terrortrussel mod danskere visse steder i udlandet, hænger den primære

4. DET DANSKE SAMFUNDS INDSATS OG BEREDSKAB MOD TERRORDet danske samfunds indsats er bred og omfatter mange områder af samfundet – lige fraforebyggelse af radikalisering og ekstremisme til krisestyringsøvelser. Indsatsen mod terrorismesker for at beskytte danske statsborgere og danske interesser og finder sted på retssamfundetspræmisser. Overholdelsen af menneskerettigheder og retssikkerheden er en afgørende forudsætningi en effektiv terrorbekæmpelse, og regeringen lægger stor vægt på, at disse grundlæggenderettigheder sikres som en integreret del af indsatsen mod terrorisme. Regeringen anser respekt formenneskerettighederne, retfærdighed og tolerance for nogle af de væsentligste elementer i kampenmod de bagvedliggende årsager til terrorismen.Efterretningstjenesternes organisation og samarbejdeDer er som sagt mange danske aktører, der bidrager på hver deres område til indsatsen modterrorisme. Helt centralt i denne indsats står de danske efterretningstjenester: PolitietsEfterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Seminar om beskyttelse afmenneskerettighederne ved indsatsenmod terror 19.-20. maj 2009Regeringenønskeratfastholdeeffektiviteten i terrorbekæmpelsen, uden atdetskerpåbekostningafmenneskerettighederne. Som et led heriafholder Udenrigsministeriet et seminar den19.-20. maj 2009 om beskyttelse afmenneskerettighederne i forbindelse medterrorbekæmpelse. Seminaret fokuserer påudfordringer, erfaringer og tilgange,herunder f.eks. eksempler på lovgivning,derbådeopfylderstaterssikkerhedsmæssigekravogmenneskerettighederne. Seminaret skalmunde ud i en række konkrete anbefalingerpå området.PET har som national sikkerhedsmyndighed til opgave at forebygge, efterforske og modvirkeforetagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark somet frit, demokratisk og sikkert samfund. PET gennemfører løbende operationer og efterforskningerrettet mod konkrete trusler, herunder terrorisme, og bruger mange ressourcer på at forebygge ogafværge sådanne trusler. For at imødegå dette trusselsbillede har PET et tæt og løbende samarbejdemed en række danske myndigheder, herunder ikke mindst FE. Dette samarbejde er blevet styrketyderligere i forbindelse med etableringen af Center for Terroranalyse (CTA). CTA medvirker ogsåtil at tilvejebringe et strategisk og taktisk beslutningsgrundlag i form af systematisk udarbejdedeanalyser og trusselsvurderinger i relation til terrortruslen mod Danmark.FE’s opgave er at indsamle, bearbejde og formidle oplysninger om forhold i udlandet afbetydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder m.v. i udlandet. FE’s indsats modterrorisme er rettet mod netværk i udlandet, der truer Danmark og danske interesser – herunderudsendte styrker og observatører – eller har betydning for udviklingen i regioner af betydning forDanmarks sikkerhed. Informationerne indhentes fra en bred vifte af informationskilder, derstrækker sig fra åbne kilder (f.eks. massemedier, tidsskrifter, bøger, offentlige databaser mv.) tilanvendelse af lukkede kilder (f.eks. personkilder, elektronisk indhentning fra tjenestens egneinstallationer og samarbejde med andre landes efterretningstjenester). Samarbejdet mellem de toefterretningstjenester er af central betydning for indsatsen mod terrorisme, eftersom det i stigendegrad er vanskeligt at adskille den indre og ydre terrortrussel. Tjenesterne udveksler derfor løbendeoplysninger vedrørende terrorisme.Regeringens forebyggende indsats mod ekstremismeRegeringen har intensiveret indsatsen mod ekstremisme. Den 1. april 2008 blev der iIntegrationsministeriet oprettet et kontor for demokratisk fællesskab og forebyggelse afradikalisering. Kontoret skal indsamle og formidle viden om inklusion, medborgerskab samtradikalisering og gennemføre og koordinere en række forebyggende aktiviteter. Dette vil ske i et tætsamarbejde med kommuner og andre lokale aktører.Et eksempel på indsatsen er konferencen »Demokratisk fællesskab og forebyggelse afekstremisme – en lokal og global udfordring« målrettet ledende medarbejdere i kommuner og politi,

Den 30. januar 2009 fremlagde regeringen sin handlingsplan »En fælles og tryg fremtid –Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyggelse af radikaliseringblandt unge«. Handlingsplanen rummer i alt 22 initiativer, fordelt på følgende syv indsatsområder:- Direkte kontakt til de unge- Inklusion baseret på pligter og rettigheder- Dialog og oplysning- Demokratisk fællesskab- Indsats i udsatte boligområder- Særlig indsats i fængsler- Viden, samarbejde og partnerskaberHandlingsplanen danner rammen om det forebyggende arbejde, som skal modvirke de processerog påvirkninger, der fører til, at unge sympatiserer med eller involverer sig i ekstremistiske grupper,ligesom den skal svække grobunden for, at sådanne processer og påvirkninger kan udvikle sig.Regeringens handlingsplan har to hovedformål:- Med en direkte forebyggende indsats skal det sikres, at vi som samfund er rustet til at identificereog håndtere konkrete problemer med ekstremisme i tide.- Regeringen ønsker at bevare og videreudvikle Danmark som et demokratisk samfund med frihed,ansvar, ligeværd og muligheder for den enkelte.

Regeringen ønsker således at fremme en udvikling, hvor det danske samfund – på tværs afforskelligheder – står sammen om at imødegå ekstremismen i dens forskellige former. Denforebyggende indsats er bredspektret, og der er et tæt og koordineret samarbejde mellem relevantemyndigheder. Indsatsen vil blandt andet have til formål at udfordre og modgå den entydige ognegative fremstilling af forholdet mellem Danmark/Vesten og den muslimske verden og fordrerderfor et tæt sammenspil mellem indenrigs- og udenrigspolitikken. For at skabe et modbillede tilekstremistgruppernes propaganda og fjendebilleder skal der sættes fokus på fakta om internationaleforhold og Danmarks udenrigspolitiske engagement. Der gennemføres derfor en målrettetoplysningsindsats i Danmark og internationalt om dansk udenrigspolitik med fokus på forholdet tilden muslimske verden. Kommunikationsarbejdet vil ske på flere fronter, herunderinformationsmøder på universiteter, skoler, ungdomsklubber og andre miljøer, hvor de unge færdes.Derudover vil der blive udarbejdet informationsmateriale og gjort målrettet brug af internettet.

Udenrigsministeriets seminar omkommunikation og terrorbekæmpelseden 2. marts 2009Seminaret fokuserede specifikt på al-Qaidas mediestrategi, herunder hvordanDanmark indgår i denne strategi. Meddeltagelse af en række eksperter påområdet bidrog seminaret til at øgeforståelsen af dette felt, herunder demetoder og virkemidler terroristeranvender i deres forsøg på at spredepropaganda om Vesten og Danmark.Seminaret var en inspiration for detvidere arbejde med at undersøgeDanmarks handlemuligheder, herunderhvordan en målrettet indsats på detkommunikative område kan suppleremeretraditionellepoliti-ogefterretningsmæssige metoder i kampenmod terrorisme.Regeringen deltager i mange former for internationalt samarbejde om forebyggelse af ekstremismeog radikaliseringsprocesser. Danmark bistår blandt andet EU’s terrorkoordinator i udviklingen afinstrumenter til modvirkning af ekstremisme og radikalisering. Derudover deltager Danmark iudvikling af antiradikaliseringsindsatser og demokratiundervisning i samarbejde med FN,UNESCO og Europarådet.PET har i en årrække prioriteret den tidlige forebyggelse af radikalisering i Danmark. I tråd medregeringens handlingsplan »En fælles og tryg fremtid« vil PET understøtte det lokalekriminalpræventive samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi (SSP-samarbejdet)med viden om radikalisering, føre dialog med relevante lokalmiljøer samt udvikle et koncept forpræventive samtaler med personer, der befinder sig i en tidlig fase af en radikaliseringsproces ellerfærdes i ekstremistiske miljøer.Det er i stigende grad blevet klart, at bekæmpelse af terrorisme i vidt omfang også er en kamp påord i medierne og på internettet.

»Tegningesagens genopblussen i foråret 2008betød for de ansatte i Islamabad et forhøjettrussels- og stressniveau, og kulminationen kommed al-Qaidas bilbombeangreb mod ambassadenden 2. juni 2008, hvor seks mennesker blevdræbt, heraf to af vore lokalt ansatte og tovagter. Andre ansatte blev såret, og uanset hvorman befandt sig på bombetidspunktet, blev vi allevoldsomt påvirket af begivenheden. At miste godekolleger og venner i et helt meningsløstterrorangreb samt følelsen af, at nogen harforsøgt at slå en selv ihjel, virker utroligt stærktpå et menneske, og netop her var den kollegialestøtte, som vi oplevede fra såvel hjemmetjenestensom fra andre repræsentationer, meget værd.Udenrigsministeriet reagerede hurtigt ogudsendte et krisehold, hvor det først og fremmestdrejede sig om en professionel bearbejdning afde psykiske eftervirkninger hos de ansatte samt atsikre de fysiske rammer omkring ambassadensfortsatte virke. Ambassaden fortsatte fra sammelokalitet, og det daglige samvær har efter minopfattelse været med til at styrke personaletssammenhold. Der mærkes hos alle en vilje til atkomme videre« – Anders Christian Hougård,ambassadør i Islamabad.Indsatsen omkring øgetambassadesikkerhedAngrebet på den danske ambassade i Islamabad den 2. juni 2008 viste, at Danmark og særligt dedanske repræsentationer i udlandet befinder sig i en ny og alvorlig sikkerhedsmæssig situation, hvordanske repræsentationer er blevet egentlige og erkendte mål for terrorangreb. Efter angrebetnedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Justitsministeriet,Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Center for

Terroranalyse (CTA) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med henblik på at gennemføre ensikkerhedsmæssig vurdering af trusselsniveauet og sikkerheden på de danske repræsentationer.På den baggrund har regeringen besluttet at iværksætte en række initiativer for yderligere at sikrede danske repræsentationer i udlandet. Sikkerheden på repræsentationerne er allerede løbendeblevet forbedret, men den skærpede sikkerhedssituation gør det nødvendigt at forsætte og udbyggedenne indsats. Det skal bl.a. ske gennem en styrkelse af den fysiske sikring og en forbedring afambassadernes vagttjenester, adgangskontrol og beredskab. Mange steder skal de lokalevagttjenester professionaliseres, og antallet af vagter skal forøges. De fleste steder skal dergennemføres øget træning og kompetenceudvikling af de lokale vagter. For at bistå denneprofessionalisering af vagttjenesterne udsender Udenrigsministeriet en række regionalesikkerhedsrådgivere, der tillige skal facilitere repræsentationerne i henhold til den langsigtedeopbygning af kapaciteten på sikkerhedsområdet.Et andet centralt element i terrorsikringsarbejdet er, at de mest udsatte ambassader flyttes til meresikre bygninger, og at alle repræsentationer efter behov vil blive sikret mod eksplosioner ogbeskydning. For at sikre medarbejdernes mobilitet øges antallet samt anvendelsen af skudsikre bilerpå de mest udsatte repræsentationer. Ud over disse opgraderinger styrkes kompetenceudviklingen afmedarbejdere inden for bl.a. personsikkerhed, dokumentsikkerhed, IT-sikkerhed samtkrisehåndtering/førstehjælp. En øget sikkerhedsbevidsthed samt systematisk og professionelrådgivning er centrale elementer, og der indgår derfor en række forskelligartede elementer iindsatsen for at sikre det nødvendige sikkerhedsniveau på de danske repræsentationer.Trusselsbilledet er ikke konstant, det er derfor vigtigt med en dynamisk tilgang, hvorsikkerhedsforanstaltningerne afspejler risikoniveauet, også på lidt længere sigt. Arbejdet medforbyggende sikkerhed er vigtigt for at sikre ambassadernes operative effektivitet, og effekterne afforstærkningen af sikkerhedsarbejdet vil allerede, efter en kortere periode, kunne mærkes i takt medden udbyggede indsats. Opgraderingen af sikkerheden sker i et tæt og løbende samarbejde mellemUdenrigsministeriet, PET, FE og CTA.Håndtering af krisesituationerDet danske samfunds evne til at reagere hurtigt og effektivt søges konstant forbedret gennemkrisestyringsøvelser. Regeringens krisestyringsorganisation blev løbende trænet gennem året vedprocedureøvelser samt inden for rammerne af større internationale øvelser, f.eks. i regi af NATO(CMX08) og EU (CCA08).

»CCA-øvelsen gav god anledning til atafprøvesåvelEU’skrisestyringsprocedurer som samspilletmed medlemslandenes egne procedurer.Nødvendigheden af at danne sig ethurtigt overblik over situationen og fåudarbejdet en prioritering af behov varmeget klar. Øvelsen mindede os om, atder i ekstraordinære situationer krævesen høj grad af gensidig solidaritet blandtmedlemslandene.« – DepartementschefClaus Grube (EU-ambassadør underCCA-2008)EU’s krisestyringsøvelseEU gennemførte den 23.-24. september 2008 en krisestyringsøvelse, hvor EU’skrisestyringsmekanisme, EU Crisis Co-ordination Arrangements (CCA), blev aktiveret. Dette årsøvelse havde ikke fokus på terroraspektet, men gav anledning til at afprøve procedurerne forkrisestyringsmekanismen.Danmark deltog i øvelsen som berørt medlemsstat i såvel den interne hændelse (entvillingestorm, som er to parallelle storme, over Europa) som den eksterne hændelse (danskereberørt af oversvømmelse i Marokko). Danmark oprettede en mindre operationscelle bestående afpersoner fra Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen og Rigspolitiet. Danmarkaktiverede bl.a. den fælles kriseportal, ’kriseinfo.dk’ i forbindelse med øvelsen. EU-repræsentationen i Bruxelles arbejdede under øvelsen på højt niveau, herunder i COREPER – DeFaste Repræsentanters Komite.NATO’s krisestyringsøvelseI perioden 15.-16. april 2008 deltog Danmark med en dansk hændelse som en integreret del afNATO’s krisestyringsøvelse Crisis Management Exercise 2008 (CMX 08). Formålet med danskdeltagelse i CMX 08 var at øve samspillet mellem NATO og nationale stabs- ogkrisestyringsprocedurer med hovedvægt på ledelse og samarbejde samt tværgående nationalkoordination. I alt 21 myndigheder og private aktører deltog i øvelsen i rammerne af den nationalekrisestyringsorganisation, herunder regeringens krisestyringsorganisation.For første gang i mange år blev en egentlig national krisestyringsøvelse afviklet inden forrammerne af en NATO-krisestyringsøvelse. Det overordnede scenarie for NATO-øvelsen blevanvendt i gennemførelsen af den nationale øvelse. Samtidig understøttede den nationale øvelseudviklingen af NATO-øvelsen, f.eks. ved udveksling af efterretninger, opbygning af internationalttrusselsbillede m.m.

Scenariet for den danske hændelse blev udviklet og tilpasset, så alle deltagende myndigheder istørst mulig omfang blev involveret i situationen. Den danske hændelse omhandlede en situationmed maritim terror i dansk farvand, der blandt andet medførte forurening af hav- og landområdermed olie samt trusler mod den øvrige maritime trafik i de danske stræder. Scenariet havde ogsåindflydelse på kritisk dansk infrastruktur og energiforsyning, herunder lukning af Storebæltsbroenog lukning af Fredericia raffinaderi. Sidst men ikke mindst blev elementer vedrørende omfattendesundhedsmæssig fare gennemført i forbindelse med en større oliebrand.ForskningsindsatsenFor bedre at forstå de dynamikker, der ligger bag terrorisme, og for mere effektivt at kunne imødegåterrorisme og radikalisering er det nødvendigt at forstå terrorismens væsen gennem en målrettetforskningsindsats.Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)I 2008 har DIIS bidraget med forskning på en række områder, herunder om al-Qaidas udviklingefter 2001, tegningesagen, samt radikalisering og terrorisme i såvel dansk som internationalsammenhæng. Hertil kommer bl.a. analyser af Hizb-ut-Tahrir, Glostrupsagen, al-Qaida og forholdetmellem terrorisme og partisankrig samt om Saudi-Arabien og islamisme.Forskningen er formidlet gennem bl.a. foredrag om terrorisme og radikalisering, bidrag tilskrevne og elektroniske medier samt videnskabelige tidsskrifter om emnet, briefings til ministerier,kommuner og andre offentlige myndigheder samt organisering af seminarer, herunder om al-Qaidaskommunikationsstrategi. Desuden har DIIS indgået i et internationalt netværk med fokus påtransnational kriminalitet og radikalisering på Balkan samt afsluttet forskningssamarbejdet i deteuropæiske forskningskonsortium Transnational Terrorism, Security, and the Rule of Law, der er

finansieret af EU-Kommissionens 6. rammeprogram. Flere informationer om programmet samtlinks til rapporter findes på hjemmesiden:http://www.diis.dk/sw39196.asp.Center for Forskning i Islamisme og RadikaliseringsprocesserSom en del af den politiske aftale om finansloven for 2007 blev der afsat 10 mio. kr. til forskning iislamisme og radikaliseringsprocesser over en treårig periode. Det blev yderligere aftalt atgennemføre forskningsindsatsen ved hjælp af en centermodel, idet centeret blev oprettet ogforankret ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Centeret åbnede den 28. april 2008.Centerets formål er at skabe større forståelse af begreber som islamisme og jihadisme vedforskningsmæssigt at have fokus på tre søjler: radikalisering, ideologier og internationalekonsekvenser af islamisme.Forskningsindsatsen tager udgangspunkt i, at forskningen ikke alene skal anskue og fokusere påterrorismen. Centeret vil derimod udvikle en ny gren af forskningen, som udover terrorisme ogsåskal fokusere på islamisme. Centeret gennemfører med mellemrum offentligt tilgængeligeforelæsninger, hvor resultaterne af forskningsindsatsen formidles. Yderligere orientering omcenterets virksomhed kan indhentes på centerets hjemmeside:www.cir.au.dk.Lovgivningsmæssige tiltagVed lov nr. 1398 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven (Videregivelse afoplysninger til anklagemyndigheden, gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.) blev der vedtagetnødvendige ændringer af udlændingeloven som følge af SIS II-forordningen. Ændringerne træder ikraft ved integrationsministerens beslutning, når SIS II-forordningen finder anvendelse. Detteforventes at ske i januar 2010. Efter SIS II-forordningen vil personer, der er opført på FN’s ellerEU’s sanktionslister med rejserestriktioner, og som ikke er statsborgere i et EU- eller Schengen-land, kunne indberettes til SIS II som uønskede. Lovændringen indebærer, at disse personer hereftervil kunne udelukkes fra indrejse og ophold i Danmark, ligesom de vil kunne få en allerede meddeltopholdstilladelse i Danmark inddraget. Den 25. marts 2009 fremsatte regeringen lovforslag nr. L174 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne omindrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på FN’s og EU’s sanktionslister m.v.) forFolketinget. Lovforslaget blev 1. behandlet den 17. april 2009. I lovforslaget præciseres det−påanbefaling fra Arbejdsgruppen om udlændinges ophold i Danmark (opfølgning på anbefaling nr. 35og 36 fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse)−at udlændinge, der er opførtpå FN’s og EU’s sanktionslister med rejserestriktioner, skal nægtes indrejse og ophold i Danmark,medmindre der foreligger særlige grunde. Det foreslås endvidere, at der også kan ske inddragelse afen udlændings opholdstilladelse, hvis personen opføres på en sanktionsliste med rejserestriktioner.Når SIS II-forordningen finder anvendelse og hermed også de ændringer af udlændingelovenvedrørende SIS II, som blev gennemført ved lov nr. 1398 af 27. december 2008, viltredjelandsstatsborgere på sanktionslisterne blive indberettet til SIS II. De regler vedrørendesanktionslisterne, der foreslås ved lovforslag nr. L 174, vil herefter alene skulle anvendes i forholdtil statsborgere i EU- og Schengen-lande, som er opført på listerne, men som ikke kan indberettes tilSIS II.

Danske domme afsagt i 2008 og 2009 vedrørende. terrorlovgivningenDer blev i 2008 afsagt domme i to terrorrelaterede sager den såkaldte Vollsmose-sag samt T-shirtsagen:T-shirt-sagenDen 25. marts 2009 afsagde Højesteretdom i den såkaldte t-shirt-sag, hvor sekspersoner var tiltalt for forsøg på at ydestøtte til grupper, der begår terror, efterstraffelovens § 114 b, fordi de viafirmaet Fighters and Lovers medvirkedetil salg af t-shirts med henblik på atsende en del af overskuddet tilorganisationerne Popular Front for theLiberation of Palestine (PFLP) ogFuerzas Armadas Revolucionarias deColombia (FARC). Alle de tiltalte varblevet frifundet i Københavns Byret, menfundet skyldige ved Østre Landsretsdom. Landsretten havde således idømt topersoner seks måneders ubetingetfængsel, mens de øvrige personer varblevet idømt betingede fængselsstraffepå henholdsvis fire måneder og 60 dage.Højesteret stadfæstede landsrettensafgørelse, dog således at alle straffeneblev gjort betingede, og at straffen foren af de tiltalte blev nedsat fra firemåneders betinget fængsel til 60 dagesbetinget fængsel.

Task force for relationer til den muslimske verdenIndsatsen mod terrorisme og radikalisering går ud over det, der normalt beskrives somterrorbekæmpelse. Udenrigsministeriet har således i 2008 etableret en ny task force for relationer tilden muslimske verden. Formålet med task forcen er at styrke Danmarks stilling i den muslimskeverden generelt og dermed også underminere terrortruslen ved aktivt at imødegå misinformation omDanmark, der anvendes i bl.a. militante islamisters propaganda. Task forcen har fået tilknyttet enarabiskkyndig kommunikationsrådgiver, der aktivt vil bistå danske repræsentationer i en målrettetkommunikations- og outreach-indsats til relevante målgrupper i de muslimske lande. Task forcenvil ligeledes kunne rådgive i en række spørgsmål til virksomheder og øvrige civile danske aktører imuslimske lande. Task forcen vil indgå i et tæt samarbejde med Det Danske Dialoginstitut iEgypten, der ligeledes får styrket sin kapacitet på kommunikationsområdet.

KONFERENCE OM TEMAET»Terrorismeog kommunikation«Politiets Efterretningstjeneste (PET) var i april2009 vært for en konference under temaet»Terrorisme og kommunikation«. Militanteislamistiske grupper udviser en stigendeprofessionalisme i deres kommunikation ogspreder deres budskab ad stadig flere kanaler.PET satte derfor med denne konference fokus påde argumenter, metoder og teknikker, denmilitanteislamismeanvenderisinkommunikation, herunder metoder, hvormedregeringer og samfund kan svare igen.Konferencenkombineredeekspertindlæg,paneldebatter og diskussioner. På baggrund afkonferencens konklusioner har PET udarbejdeten rapport med fokus på muligheder ogudfordringer i forsøget på at imødegå denmilitante islamismes budskaber. Rapporten kanfindes på PET’s hjemmeside www.pet.dk.5. DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE OM TERRORBEKÆMPELSERegeringen lægger vægt på, at et effektivt internationalt samarbejde er forudsætningen for at kunnebekæmpe terrorisme og terrorister, der opererer, rekrutterer og spreder propaganda på tværs aflandegrænser.For Danmark er FN og EU de centrale fora for det internationale samarbejde omterrorbekæmpelse. Rammerne for den globale indsats fastlægges primært i FN. Det sker fortrinsvisgennem Sikkerhedsrådets resolutioner om bekæmpelse af terrorisme og i FN’s Sikkerhedsrådskomite for terrorbekæmpelse (CTC), men også i FN’s generalforsamling, hvor hele FN’smedlemskreds i forskellige sammenhænge drøfter spørgsmål vedrørende terrorbekæmpelse.En del antiterrorarbejde foregår gennem EU-samarbejdet. Her samarbejder de 27 EU-lande omalt fra anti-radikalisering internt i EU til udviklingsprojekter, som på sigt kan være med til atforhindre radikalisering i tredjeverdenslande. Samtidig er der indarbejdet antiterrorelementer ieksempelvis det politimæssige og retlige samarbejde, samt i civilbeskyttelses- ogkrisehåndteringsindsatser. EU fører desuden terrorlister over personer og organisationer, som erinvolveret i terroraktiviteter. Endelig er EU engageret i det internationale samarbejde om anti-terror– både bilateralt, hvor EU for eksempel har en tæt dialog med USA, andre allierede og en rækkeudviklingslande, men også multilateralt, hvor EU eksempelvis samarbejder med FN.Regeringen lægger også vægt på at styrke det regionale samarbejde om terrorbekæmpelse, sombl.a. foregår inden for rammerne af OSCE og Europarådet, og at styrke disse regionaleorganisationers potentiale til at yde den bedst mulige støtte på terrorbekæmpelsesområdet.PET har et omfattende samarbejde med udenlandske partnere. Samarbejdet foregår både på detgenerelle plan for at følge trusselsbilledet og operativt i forbindelse med konkrete efterforskninger.For at sikre en fortsat effektiv bekæmpelse af terror har PET desuden i de senere år udbyggetsamarbejdet med en række lande, som PET ikke tidligere har haft et tæt samarbejde med, men som

(CTC) i 2005-6, og senest i forbindelse med Counter-Terrorism Executive Directorate’s (CTED)besøg i Danmark i februar 2009.Review af FNs terrorbekæmpelsesstrategi og arbejdet med Globalkonventionen imod terrorismeDanmarks opbakning til FN’s arbejde vedrørende terrorbekæmpelse kom også til udtryk i dendanske støtte til udarbejdelsen af FN’s Terrorbekæmpelsesstrategi, der blev vedtaget den 8.september 2006. Den 4. og 5. september 2008 gennemførtes en planlagt statusgennemgang (review)af strategien, som medlemsstaterne på mødet genbekræftede som verdenssamfundets fællesgrundlag for terrorbekæmpelse.Derimod lykkedes det ikke i forbindelse med FN’s generalforsamling i oktober at nå til enighed iforhandlingerne om vedtagelsen af en generel konvention imod terrorisme – den såkaldteglobalkonvention, der har til formål at udgøre et strafferetligt instrument for terrorhandlinger.Kernen i forhandlingerne er fortsat uenigheden om den grundlæggende definition af, hvad der eromfattet af begrebet terrorisme, og i hvilke situationer konventionen vil skulle finde anvendelse.Medlemsstaterne er delt i forhold til spørgsmålet, om konventionen ud over strafbare handlingerbegået af individer skal omfatte strafbare handlinger begået af stater, og en snarlig løsningforudsætter, at medlemsstaterne udviser den nødvendige politiske vilje.Arbejdet i 1267-komiteeen og det danske initiativ vedr. »listing og delisting«Med resolution 1267 fra 1999 indførte FN’s Sikkerhedsråd sanktioner mod al-Qaida og Taliban.Sikkerhedsrådet nedsatte i den forbindelse en komite (1267-komiteen), der er ansvarlig for at førelister over personer, som er tilknyttet al-Qaida-netværket eller Taliban.Fra dansk side har man i en årrække, også under dansk medlemskab af Sikkerhedsrådet i 2006,været aktivt involveret i at etablere retsgarantier og sikre menneskerettighederne for dem, der bliveropført på FN’s sanktionslister og særligt terrorlisterne. I et forsøg på at forbedre retssikkerheden fordem, der opføres på listerne, blev der i foråret 2007 etableret et »Focal Point« i New York på bl.a.dansk initiativ. Focal Point kan modtage henvendelser fra individer og grupper, der mener, at deuretmæssigt er omfattet af FN’s sanktioner. I 2007 blev de første personer og organisationer fjernetfra sanktionslisterne gennem denne nye procedure. Det er dog fortsat de relevantesanktionskomiteer, herunder 1267-komiteen, der tager beslutningen i de konkrete sager, ogindivider har ikke adgang til at forklare deres sag i forbindelse med behandlingen i komiteen.Sikkerhedsrådet tilpasser løbende al-Qaida og Taliban-sanktionsregimet gennem årligeresolutioner. Den seneste resolution 1822 fra 2008 fastsætter bl.a., at 1267-komiteen skaloffentliggøre kortfattede begrundelser i forbindelse med opførsel af nye personer ellerorganisationer på listen. Informationerne bliver tilgængelige på sanktionskomiteens hjemmeside.

Dansk initiativ til styrkelse af retssikkerhedenMed udgangspunkt i beslutningen om Focal Point og erklæringen fra Verdenstopmødet i2005, hvor behovet for at sikre klare og retfærdige procedurer i forbindelse med opførselpå FN’s sanktionslister bliver omtalt, har Danmark i samarbejde med Sverige, Tyskland,Nederlandene, Schweiz og Liechtenstein arbejdet for styrkelse af retsgarantierne iforbindelse med opførsel på og fjernelse fra FN’s sanktionslister, bl.a. gennem et forslagom oprettelse af en uafhængig klage og review-mekanisme. Det vil konkret sige etableringaf et uafhængigt panel bestående af 3-5 sagkyndige udpeget af Sikkerhedsrådet. Forslagetblev i 2008 forelagt Sikkerhedsrådet og introduceret i 1267-komiteen, ligesom det harværet behandlet i forskellige multilaterale sammenhænge. Arbejdet med dette initiativ ogandre lignende forslag er vanskeligt, fordi visse medlemmer af Sikkerhedsrådet erskeptiske, idet de mener, forslaget indebærer et indgreb i Sikkerhedsrådets beføjelser ogdermed et anslag mod Sikkerhedsrådets autoritet. Flere og flere, særlig vestligt orienteredelande og også EU’s domstole, vurderer imidlertid, at spørgsmålet om manglenderetsgarantier i FN’s sanktionsregime er afgørende for troværdigheden af FN’s terrorlisterog dermed for sanktionssystemets effektivitet. Senest har Belgien tilsluttet sig arbejdet. Deforbedringer, der blev introduceret med sikkerhedsrådsresolution 1822, illustrerervoksende erkendelse af problemet, også i Sikkerhedsrådet.

andre lande og internationale institutioner. EU spiller således i stigende grad en rolle som centralaktør i den globale indsats for at imødegå terrorisme. Terrorisme er et komplekst fænomen, derkræver den flerstrengende indsats og de sammensatte instrumenter, som netop EU råder over ogfortsat videreudvikler. Et særligt indsatsområde, som er blevet udviklet over det seneste år, er bl.a.en række forskningsprojekter, der giver bedre indblik i radikaliseringsprocesser, og hvordan de kanimødegås.EU’s aktiviteter inden for terrorbekæmpelse var i 2008 i øvrigt præget af gennemførelse ogopdatering af EU's antiterrorstrategi og handlingsplan fra henholdsvis 2005 og 2004. EU’soverordnede strategiske ledetråd er fortsat at bekæmpe terrorisme med respekt formenneskerettighederne og at gøre Europa til et sikrere sted. Der er i 2008 taget skridt inden for allestrategiens fire indsatsområder til opnåelse af de overordnede strategiske målsætninger:Påforebyggelsesområdeter der blevet vedtaget en opdateret strategi til at imødegå radikaliseringsamt rekruttering af terrorister. Samtidig har en række lande påtaget sig ansvaret for arbejdet meden række centrale områder for terrorbekæmpelse. Det drejer sig om anvendelse af internettet,kommunikation, religiøse lederes rolle samt lokale myndigheders og lokalpolitiets rolle.EU-landenes samarbejde omudveksling af oplysningerDen såkaldte Prüm-afgørelse harnavnlig til formål at forbedreudvekslingen af oplysningermellem medlemsstaterne ogindeholder bl.a. bestemmelser omudvekslingafdna-ogfingeraftryksoplysningerogtillader medlemsstaterne på egetinitiativatudveksle(person)oplysninger med henblikpåforebyggelseafterrorismehandlinger.

For atbeskytte EU’s borgereer der bl.a. taget initiativ til at styrke grænsesikkerhed, kritiskinfrastruktur, sikkerhed vedrørende eksplosiver og sikkerhed på transportområdet. EU har med enhandlingsplan vedtaget af Rådet i april 2008 søgt at øge sprængstofsikkerheden, bl.a. med henblikpå at bekæmpe terroristers brug af eksplosive anordninger inden for EU og herigennem beskyttesamfundet mod truslen om terrorangreb ved hjælp af sprængstoffer. Etableringen af et hurtigtvarslingssystem vedrørende forsvundne sprængstoffer og oprettelsen af et europæiskbombedatasystem, der sigter imod at indsamle og udveksle relevante oplysninger, er et led i dettearbejde. Desuden er der blevet taget et vigtigt skridt til at begrænse mulighederne for at erhvervegødning, der kan anvendes i forbindelse med bombefremstilling.Med henblik på atbekæmpe terroristerer der taget en række skridt møntet på at styrke detoperative samarbejde. Der er vedtaget en tilpasset rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme ogsat øget fokus på arbejdet med at imødegå cyber-terrorisme. Det er desuden sket ved enrådsafgørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) og den såkaldte Prüm-afgørelse om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet. Der er også gjort fremskridt i arbejdet med anvendelse afpassagerlister (PNR) i efterforskningssammenhæng.For at afprøve og udvikle EU’s evne til athåndtere et eventuelt angrebblev der i september 2008afholdt en øvelse i regi af EU’s krisekoordinations-mekanisme (CCA).Samarbejdet med tredjelande, herunder USAParallelt med styrkelsen af EU-landenes interne samarbejde intensiveres samarbejdet medtredjelande løbende. Det gælder informationsudveksling, politisk dialog og bistand tilkapacitetsopbygning. EU har en tæt dialog med USA om terrorbekæmpelse, herunder vedrørendebekæmpelse af terrorfinansiering, grænsekontrol, transportsikkerhed, politisamarbejde samt ikke-spredning. Det er et samarbejde, som kan forventes udbygget under den nye amerikanskeadministration, idet den nye administrations vægtning af indsatsområder forekommer at ligge tæt påEU’s fokus. Det gælder f.eks. i forhold til den vægt, der lægges på Pakistans rolle.EU samarbejder med andre tredjelande, blandt andet Rusland, Japan, Australien og Canada, ogder er enighed om at indlede en tættere dialog med Tyrkiet. EU samarbejder også med en rækkeregionale organisationer. Inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet samarbejderparterne f.eks. om gennemførelse af en adfærdskodeks for terrorbekæmpelse. Tilsvarende har EUiværksat et samarbejde vedrørende terrorbekæmpelse med en række asiatiske lande i ASEM-processen. EU søger dertil gennem bistandsprogrammer i f.eks. Marokko, Algeriet og Indonesien atfremme kapacitetsopbygning og implementering af FN’s globale antiterrorstrategi samtsikkerhedsrådsresolution 1373.Arbejdet med bistand til prioritetslandeEU har med Stabilitetsinstrumenter, der er et af de nye EU-instrumenter til finansiering af EU’seksterne aktiviteter, fået et nyt instrument til at finansiere indsatser på terrorbekæmpelsesområdet. Itæt samarbejde med EU’s antiterrorkoordinator er det i første omgang blevet besluttet at prioritereen indsats i Pakistan og Sahel-området. Det første skridt, som er under gennemførelse, er i tætsamarbejde med de pågældende lande selv at kortlægge de konkrete problemer og udarbejdekonkrete projektforslag. Fra dansk side har man aktivt engageret sig i arbejdet med Pakistan – enindsats, der forventes fortsat i 2009.Arbejdet med at styrke EU’s evne til at handle hurtigt i krisesituationer samt tiltag påcivilbeskyttelsesområdetI EU bliver indsatsen mod terror og andre menneskeskabte katastrofer prioriteret stadig højere, ikkemindst efter terrorbomberne i Madrid i 2004 og London i 2005. Via den såkaldtecivilbeskyttelsesordning er der mellem EU’s medlemsstater etableret et samarbejde om gensidighjælp ved terrorangreb eller andre store hændelser.Et vigtigt dansk fingeraftryk i dette samarbejde er, at hvert medlemsland skal udviklecivilbeskyttelsesmoduler, der er designet til at løse en bestemt opgave. Fordelen ved moduler er, atEU-landene kan koordinere deres hjælp langt mere effektivt ved et terrorangreb eller en stor ulykke,fordi der hurtigt kan skabes et overblik over, hvilke lande der har de nødvendige ressourcer iforhold til den krise, som skal håndteres.Inden for rammerne af civilbeskyttelsesordningen har Danmark allerede indmeldt to moduler – etmodul til eftersøgnings- og redningsopgaver samt et modul, der understøtter en hjælpeindsats medteknisk udstyr. Hertil kommer, at Danmark er i fuld gang med at færdigudvikle tre moduler indenfor CBRN-området.

EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove,besøgte den 6.-7. maj 2008 Danmark. Her mødteshan med udenrigsministeren og justitsministeren,ligesomhanhavdemødermeddepartementscheferneiForsvars-ogIntegrationsministeriet, med Retsudvalget ogUdenrigspolitisk Nævn samt med Statsministeriet.Under besøget blev der drøftet en bred vifte afemner i forhold til bekæmpelse af terrorisme iEU, og fra dansk side blev der udtrykt støtte tilantiterrorkoordinatoren. Gilles de Kerchoveunderstregede særligt behovet for en styrketforebyggende indsats og opfordrede i denforbindelse Danmark til at blive »lead country«på området. Danmark har derfor påtaget sig denledende rolle inden for området »af-radikalisering« navnlig blandt unge.Under det franske EU-formandskab forpligtede medlemslandene sig desuden på at udpegeeksperter, der med kort varsel kan udsendes til katastrofeområder på særlige EU-eksperthold ellerbistå kommissionen i dens arbejde med at koordinere en samlet EU-hjælpeindsats. På den måde kanEU forbedre sin evne til at reagere hurtigt i krise- og katastrofesituationer, herunder terrorangreb i etandet EU-medlemsland.I tråd med danske prioriteter lægges der også stor vægt på erfaringsopsamling og videndeling iEU. Det kommer blandt andet til udtryk gennem fælles øvelsesvirksomhed. Da det franske EU-formandskab i 2008 afholdt en simulationsøvelse med fokus på forskellige terrorscenarier, varDanmark repræsenteret ved Beredskabsstyrelsen.Under det franske formandskab blev de europæiske statsledere også enige om at gøre en særligindsats for at beskytte kritisk infrastruktur inden for EU. Der blev i december 2008 vedtaget etdirektiv, hvori det beskrives, hvordan medlemsstaterne skal udpege og beskytte infrastruktur afkritisk betydning på europæisk plan, ikke mindst mod terrorangreb. I første omgang vil fokus værerettet mod transportsektoren og energisektoren. Direktivet skal være implementeret i dansk retsenest i januar 2011.EU’s terrorlister

EU vedtog første gang et sæt terrorlister i december 2001 som gennemførelse af FN’ssikkerhedsrådsresolution 1373. Resolutionen pålægger blandt andet FN’s medlemslande atindefryse midler, der tilhører terrorister og terrororganisationer. For at blive opført på listen krævesder enighed blandt alle EU-medlemslande om, at personen eller organisationen opfylder de kriterier,som EU har fastlagt for, hvilke handlinger der betragtes som terrorhandlinger.Danmark er frontløber i arbejdet med at sikre overholdelsen af menneskerettighederne, herunderadgangen til domstolskontrol i forhold til EU’s terrorlister, samtidig med, at effektiviteten iterrorbekæmpelsen fastholdes. Et vigtigt resultat var gennemførelsen af en ny procedure forvedtagelse af EU’s terrorlister i 2007, som har til formål at øge retssikkerheden for personer ogorganisationer, der opføres på terrorlisterne. I 2008 anerkendte Retten i Første Instans denne indsatsved at fastslå, at den nye procedure vedrørende begrundelse og partshøring er tilstrækkelig til atsikre overholdelsen af grundlæggende rettigheder. I en anden sag var Rettens annullation af Rådetsafgørelse direkte medvirkende til, at Rådet valgte at fjerne en organisation fra terrorlisterne, jf.faktaboks om PMOI-sagen på næste side. Sagerne er således en klar bekræftelse af, at EU’sdomstoles kontrol med EU’s terrorlister virker.I relation til EU’s implementering af FN’s sanktionsliste vedrørende al-Qaida og Taliban har EF-domstolen i 2008 afsagt en dom, der vedrørte retssikkerheden for personer og grupper, somterrorlistes i EU som led i gennemførelsen af konkrete beslutninger truffet i FN’s sanktionskomite.Dommen har ført til krav om revision af de procedurer, hvorefter disse beslutninger omsættes i EU-retsakter. Denne proces er endnu ikke afsluttet.8. TERRORFINANSIERINGBekæmpelse af terrorfinansiering tager udgangspunkt i internationalt samarbejde. FN’ssikkerhedsrådsresolutioner og EU's egne retsakter forpligter medlemslandene til at indefryseterroristers midler og forhindre, at midler stilles til rådighed for terrorister og terrorformål. Danmarkog de øvrige EU-lande er medlem af Financial Action Task Force (FATF), der er central iudformningen af internationale standarder mod hvidvask og terrorfinansiering. FATF har vedtaget40 anbefalinger på hvidvaskområdet og 9 anbefalinger på terrorfinansieringsområdet. FATF’smandat lægger særlig vægt på arbejdet med at identificere nye trusler, som f.eks. finansiering afspredning af masseødelæggelsesvåben, øget samarbejde med den private sektor og øget indsats forat sikre effektiv implementering af FATF’s standarder globalt.Medlemslandenes bestræbelser på at overholde FATF’s anbefalinger bliver løbende evalueret afFATF (FATF/IMF). Danmark er senest blevet evalueret i 2006. I opfølgning heraf etablerederelevante danske myndigheder et samarbejde (HvidvaskForum) med henblik på at styrke dendanske indsats til gennemførelse af internationale forpligtelser inden for terrorfinansiering oghvidvask. HvidvaskForum ledes af Finanstilsynet og er oprettet bl.a. med det formål at vurdereeffektiviteten af de foranstaltninger, der iværksættes. I juni 2008 afgav Danmark en 1.opfølgningsrapport til FATF, og den 2. opfølgningsrapport skal præsenteres på plenarmødet i juni2009. Centralt i Danmarks opfølgning er arbejdet med at sikre gennemførelse af FATF’sanbefalinger på Grønland og Færøerne.

PMOI-sagenDen iranske organisation PMOI (People’sMojahedin Organization of Iran) har væretomdrejningspunkt for en række retssager vedEU’s domstole om terrorlisterne. I 2009 blevorganisationen det første konkrete eksempel på,at en gruppe opført på EU’s terrorlister blevfjernet fra listen som konsekvens af en dom (sagT-284/08 af 4. december 2008 fra Retten iFørste Instans). Med afgørelsen annulleredeRetten efter en historisk kort sagsbehandlingRådets gældende afgørelse med henvisning til,at organisationen ikke var blevet hørt forud foropførelsen på listerne, hvormed retten tilforsvar var tilsidesat. Dommen er udtryk for enrelativt dybtgående domstolsprøvelse af, ombetingelserne for opførelse på terrorlisterne eropfyldt og dermed et vigtigt skridt mod øgetretssikkerhed.I opfølgning af anbefalingerne fra FATF’s evaluering offentliggjorde Erhvervs- og Byggestyrelsen i2008 en vejledning om finansielle sanktioner, der detaljeret beskriver procedurer, pligter ogrettigheder i forbindelse med indefrysning (www.ebst.dk/sanktioner).I 2006 gennemførte Danmark ved lov om hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme EU's3. hvidvaskdirektiv, der i vidt omfang bygger på FATF’s anbefalinger. Loven er siden blevet ændretflere gange. I januar 2009 er der fremsat forslag om ændringer i overensstemmelse med FATF’sanbefalinger. Bl.a. foreslås der indført en pligt for de virksomheder og personer, der er omfattet afhvidvaskloven, til at være opmærksomme på kundeaktiviteter, der har tilknytning til lande ellerterritorier, hvor der efter det internationale samfunds (FATF’s) vurdering er en særlig risiko forhvidvask og terrorfinansiering. Desuden får tilsynsmyndighederne nu en lovbestemt pligt til at påse,at virksomheder og personer omfattet af loven overholder EU's forordninger om finansiellesanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.Danmark har i 2008 deltaget aktivt i bl.a. FATF’s tiltag vedrørende finansiering af terrorisme ogfinansiering af masseødelæggelsesvåben. FATF har i 2008 offentliggjort en række rapporter ogguidelines, bl.a. om anvendte metoder ved finansiering af terrorisme samt om risici for hvidvask ogfinansiering af terrorisme i forbindelse med internettets kommercielle websites oginternetbetalingssystemer. I oktober 2008 offentliggjorde FATF, i fortsættelse af tidligereguidelines, guidelines vedr. gennemførelse af Iran-sanktioner (UNSCR 1803).Danmark og Canada ledede den projektgruppe, der udarbejdede rapporten om finansiering afmasseødelæggelsesvåben, der tager udgangspunkt i FN-resolution UNSCR 1540, jf. nedenfor underpkt. 13. En ny projektgruppe vurderer på baggrund af denne rapport, om finansiering afmasseødelæggelsesvåben skal inddrages i FATF’s rekommandationer. Arbejdet forventesfærdiggjort i 2009.

9. TERRORISME OG MASSEØDELÆGGELSESVÅBENI dag er terror med kemiske, biologiske og radioaktive stoffer en del af det nye trusselsbillede, mensterror med kernevåben er en potentiel trussel. Det er afgørende vigtigt, at ikke-statslige aktører,herunder terrorister, ikke får adgang til masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler.Sikkerhedsrådsresolution 1540 fra 2004 er et redskab til at modvirke dette. Resolutionenpålægger alle stater at implementere de nødvendige foranstaltninger for at modvirke spredningen afmasseødelæggelsesvåben, deres fremføringsmidler og komponenter hertil. Danmark fører entilbageholdende politik i forhold til våbeneksport og deltager aktivt i internationaleeksportkontrolregimer.På baggrund af FN-sikkerhedsrådsresolution 1540 og regeringens terrorhandlingsplan vedtogFolketinget i sommeren 2008 »Lov om sikring af visse biologiske stoffer mv.«. Loven har til formålat begrænse adgangen til stoffer og materialer, der kan misbruges til biologiske våben.Virksomheder og institutioner, der arbejder med sådanne stoffer og materialer, skal fremoveropfylde bestemte sikringskrav og have tilladelse til dette arbejde fra Center for Biosikring og –Beredskab.På EU-udenrigsministermødet i december 2008 blev der vedtaget en ikke-sprednings-handlingsplan. Handlingsplanen er et supplement til EU’s strategi fra 2003 og vil sætte yderligerefokus på ikke-spredning, herunder at styrke indsatsen og samarbejdet mellem medlemslandene påkonkrete områder, f.eks. inden for visumudstedelse og eksportkontrol. Danske myndigheder harengageret sig i processen med at implementere handlingsplanen.Danmark bidrager også til ikke-spredningsarbejdet gennem det Internationale Atomenergiagentur(IAEA). Danmark indtræder i IAEA’s styrelsesråd i september 2009, og vil i 2009 bidrage med 3mio. kr. til IAEA’s Nuclear Security Fund (NSF). Danmark har i EU støttet etablering af en IAEA-kontrolleret nuklear brændselsforsyningsmekanisme, der ved at mindske landes incitament til selvat etablere nationale berigelses- og oparbejdningsprogrammer bl.a. har til formål at bekæmpespredning af sensitiv atomteknologi.Ikke-sprednings-initiativet PSI (»Proliferation Security Initiative«) er et praktisk og pragmatisksamarbejde med 94 lande, der som formål har at hindre lande og ikke-statslige aktører i at handlemed og transportere masseødelæggelsesvåben. Danmark har med sin forholdsvis store andel icontainerskibstrafikken påtaget sig den ledende rolle med at etablere samarbejde medtransporterhvervet, herunder med fortsat udvikling af metoder og manualer for inddragelse afindustrien.Eksportkontrol med dual-use-produkterDet er ikke kun eksport af våben, som kan true den internationale fred og stabilitet. Det gælder ogsåde såkaldte dual-use-produkter, som for langt størstedelens vedkommende anvendes civilt, men somi de forkerte hænder kan anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller missiler. Det erderfor vigtigt at sikre, at danske virksomheder ikke eksporterer sådanne produkter til stater, hvorframasseødelæggelsesvåben potentielt kan spredes til terrorister.Erhvervs- og Byggestyrelsen, som er kompetent, national myndighed på dual-use-området, har deseneste år registeret et stigende antal ansøgninger fra danske virksomheder om tilladelse til eksportaf dual-use-produkter samt et stigende antal henvendelser fra virksomheder, som enten havdekonkrete spørgsmål eller ønskede generel information om eksportkontrol.I sin sagsbehandling af ansøgninger om eksporttilladelse træffer styrelsen afgørelser efter etadministrativt skøn. I skønnet indgår både danske eksportinteresser og udenrigs- ogsikkerhedspolitiske hensyn.CBRN-beredskabet

For at imødegå det nye trusselsbillede arbejdes der i Danmark såvel som EU og NATO på atudvikle et CBRN-beredskab, der kan håndtere et eventuelt terrorangreb med CBRN-stoffer (CBRNer en forkortelse forchemical, biological, radiological, and nuclear).Det omfatter bl.a. nyindkøb af materiel, efteruddannelse af personel samt forebyggende tiltag someksempelvis ændringer i borgernes adgang til stoffer, der kan bruges til at lave sprængstof. Desudenvidereudvikles eksisterende kapaciteter, så de også kan bruges i andre scenarier end oprindeligtænkt.Et godt eksempel er beslutningsstøttesystemet ARGOS, der blev etableret for at kunne analyserekonsekvenserne ved uheld i nukleare anlæg ved fremstilling af visuelle spredningsmodeller. Det ernu videreudviklet til også at kunne vurdere konsekvenserne af udslip med kemiske og radioaktivestoffer, eksempelvis i forbindelse med et terrorangreb.Med henblik på blandt andet at styrke det statslige redningsberedskabs rensefaciliteter for såveltilskadekomne som indsatspersonel er Beredskabsstyrelsen ved at udvikle tre nye CBRN-moduler.Hvert modul kan rense 70 forurenede personer i timen. Samtidig øges kapaciteten til at udtageprøver og identificere farlige stoffer.

Dansk stop for terrorfarlig gødningTakket være en intensiv dansk diplomatisk indsats bliver det nu sværere for terrorister atfremstille de såkaldte gødningsbomber. Gødningsbomber kan relativt let laves afhøjkoncentreret ammoniumsnitratgødning, der hidtil har kunnet købes frit.Gødningsbomber har derfor været en typisk metode ved terrorangreb og indgik f.eks. iVollsmose-sagen.Regeringen besluttede i sommeren 2007 at indføre et forbud mod, at private kan købegødning med et ammoniumnitratkoncentrat over 45 pct. Det skete, efter at danskesprængningsforsøg havde vist, at gødning med over 45 pct. ammoniumnitrat kan bruges tilat fremstille bomber med stor sprængkraft. I efteråret 2007 fremsatte EU-Kommissionenimidlertid et forslag til ændring af et totalharmoneringsdirektiv vedrørende farlige stoffer,som ville indebære en betydeligt højere grænse for koncentrationen af ammoniumnitrat igødning til private. Forslaget ville indebære, at Danmark ikke kunne gennemføre denplanlagte lavere grænse.Sagen blev i de andre EU-lande håndteret af landbrugseksperter, der gik mere op imarkudbytte end i risikoen for terror. Udfordringen for Danmark var derfor at få gjortterroreksperterne i de andre EU-hovedstæder opmærksomme på sagen. Det krævede enintensiv indsats. Justitsministeren tog sagen op i Rådet og opfordrede sine ministerkollegersamt EU-Kommissionen og EU’s antiterrorkoordinator til at sikre, at der blev lagtafgørende vægt på hensynet til forebyggelse af terrorhandlinger i forhandlingerne. I defølgende måneder arbejdede justitsministeren og fødevareministeren – i samarbejde medmiljøministeren, udenrigsministeren samt økonomi- og erhvervsministeren – intensivt på atpåvirke forhandlingerne. Danske embedsmænd og bombeeksperter præsenterede på møderi Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen resultaterne af de danskesprængningsforsøg, og de danske EU-ambassader opsøgte beslutningstagere ihovedstæderne for at sikre, at budskabet nåede frem til de rigtige.Den intensive indsats bar frugt: Efter at Danmark i begyndelsen havde stået helt alene,blev det danske forslag enstemmigt vedtaget af samtlige EU-lande i sommeren 2008. Allemedlemsstaterne skal nu indføre en grænse på 45 pct. ammoniumnitrat ved salg af gødningtil private. Forbuddet gælder ikke for salg til professionelle landmænd.

anbefalinger i januar 2009. Med henblik på at omsætte denne rapport til en fælles EU-handlingsplanforventes Kommissionen at fremlægge sit forslag til en overordnet EU-politik på CBRN-området ijuni 2009.Foruden CBRN-området arbejdes der også i EU med sikkerheden omkring eksplosivstoffer.Blandt andet arbejdes der med en række anbefalinger, der begrænser privates adgang til kemikalier,som kan bruges til hjemmelavede bomber. Hertil kommer eventuelle områder, hvor der i særliggrad er brug for ny teknologi til sporing af eksplosivstoffer. Dette arbejde underbygger i øvrigtarbejdet med anbefaling 42 i regeringens terrorhandlingsplan vedrørende en analyse af kontrollenmed farlige stoffer.Justitsministeriet havde i starten af 2009 et udkast til bekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsenbegrænser adgangen til visse stoffer, der kan anvendes til fremstilling af eksplosivstoffer. Nærmerebestemt bliver det forbudt for private at erhverve, besidde, bære og anvende de pågældende stoffer.Bekendtgørelsen forventes udstedt med den 1. september 2009 som ikrafttrædelsesdato.CBRN i NATONATO har i stadig stigende grad efterspurgt specialiserede, deployerbare CBRN-enheder.Forsvarets CBRN-kapaciteter har som hovedopgave at beskytte danske styrker, der er indsat iinternationale operationer, herunder indgå i NATO-regi. Ikke indsatte CBRN-kapaciteter stårsåledes til rådighed for nationale opgaver.NATO har flere gange siden 2004 stillet alliancens CBRN-kapaciteter eller dele heraf til rådighedfor større begivenheder, såsom civile, politiske, kulturelle og sportslige begivenheder, såsom EM,VM, OL eller EU-topmøder. NATO forudser, at denne andel af opgaver vil forøges fremover.10. BISTAND TIL TREDJELANDEUdviklingsbistanden er blandt Danmarks vigtigste instrumenter til at fremme en verden i sikkerhedog vækst med udvikling for alle. Den danske regering bidrager aktivt til at fremme sikkerhed ogstabilitet og ser udviklingspolitikken som en integreret del af en aktiv dansk udenrigspolitik.Gennem årtier har Danmark haft et omfattende udviklingssamarbejde og har gennem detteengagement bidraget til at fremme socio-økonomisk vækst og forbedrede levevilkår iudviklingslandene, herunder på menneskerettigheds- og demokratiområdet. Disse områder står ogsåcentralt i en anti-terror og anti-radikaliserings-sammenhæng, hvor f.eks. indsatser, der givermarginaliserede grupper en stemme i lokalsamfundet eller tiltag, der er med til at opbygge tillidmellem befolkningen og politiet i et lokalområde, er relevante.En særlig udfordring er stabilisering og genopbygning af skrøbelige stater og post-konflikt-landeefter kriser og konflikter. Svage og skrøbelige stater kan danne grobund for oprørsbevægelser ogterrorisme og give husly til terrororganisationer. Den danske indsats, der navnlig har fokuseret påAfrika, bygger på danske og internationale erfaringer, sikring af samarbejde med andre donorer ogregionale organisationer samt koordinering med politiske, militære, sikkerhedsmæssige,humanitære og udviklingsmæssige indsatser.AfrikaSelvom der samlet set over de seneste 15-20 år er sket en væsentlig reduktion i konfliktniveauet iAfrika, trues Afrikas stabilitet og udvikling fortsat af voldelige konflikter og politiske kriser. Denlangvarige krise i Sudan, konflikterne på Afrikas Horn, bl.a. i Somalia, og den ustabile situationflere steder i Vestafrika er aktuelle eksempler, ligesom et dybt forarmet Zimbabwe skal på fode igenefter år med undertrykkelse og økonomisk tilbagegang. En del afrikanske lande er de seneste årblevet mere aktive i støtten af demokratiseringsprocesser og fredsmægling, men mangler ofte

ressourcer og kapacitet til en effektiv indsats, en situation, der også kendetegner Afrikas antiterror-indsats.De afrikanske lande har generelt haft vanskeligt ved at opfylde de internationaleterrorbekæmpelsesforpligtelser vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd i opfølgning på terrorangrebene iUSA den 11. september 2001. De afrikanske lande syd for Sahara er normalt ikke selv direkte målfor den internationale terrorisme, men der er eksempler på terroranslag mod andre mål, såsomudenlandske ambassader og turistgrupper, i nogle af disse lande. Danmark støtter Den AfrikanskeUnions (AU’s) indsats for at fremme gennemførelsen af de internationale antiterror-forpligtigelserpå det afrikanske kontinent. Dette sker gennem støtte til udviklingen af en omfattende afrikanskmodellovgivning vedrørende terrorbekæmpelse, der bl.a. skal fremme og lette de afrikanske landesgennemførelse af deres regionale og internationale forpligtelser på området.Det vurderes, at Somalia og visse andre lande i det østlige Afrika er de afrikanske lande syd forSahara, hvor terrorisme såvel internt som på tværs af landegrænserne er mest sandsynlig. Detskyldes landenes geografiske beliggenhed, vedvarende konflikter, visse landes mangel påfungerende statslige institutioner og en, i nogle lande, stigende sympati for ekstreme grupper.Tilstedeværelsen af tre skrøbelige stater, Somalia, Sudan og Yemen, omkring indsejlingen til DetRøde Hav truer såvel stabiliteten i området som søtransporten i regionen. Særligt Somalia, som ikkehar haft en fungerende central regering i 18 år, har i stigende grad udviklet sig til en ny front ikampen mod terror. Den danske bistand til Somalia omfatter støtte til arbejdet med at finde politiskeløsninger på situationen såvel som mere langsigtet udviklingsbistand og humanitære indsatser.Danmark støtter desuden, sammen med andre donorer, et antiterror-projekt, der gennemføres af TheIntergovernmental Authority on Development (IGAD) i organisationens medlemslande på AfrikasHorn og i det østlige Afrika. Projektet skal udvikle et tættere samarbejde mellem IGAD-landenevedrørende bekæmpelse af terrorisme og relateret kriminalitet gennem bl.a. styrkelse aflovgivningen, kapaciteten i retssektoren, samarbejde inden for de nationale institutioner,grænsesikkerhed og informationsudveksling. Gennem Afrika-programmet for Fred støtter Danmarkbl.a. ECOWAS’ (Economic Community of West African States) konfliktforebyggende indsats i detvestlige Afrika, hvor sammenhængen mellem den tiltagende organiserede kriminalitet og smugling iregionen sættes i forbindelse med eksistensen af terrorceller i Sahel-bæltet og terroranslagene deseneste år i Algeriet, Mauretanien og Sahel-landene.I Kenya har bl.a. Danmark finansieret flere civilsamfundsorganisationers arbejde for at imødegåradikalisering i kystområderne. I Kenya har man ligeledes fra dansk side støttet et UNDP-projekt,der er målrettet provinsadministrationerne. Projektets formål er at skærpe opmærksomhedenomkring terrorisme hos såvel myndigheder som civilbefolkningen. Danmark finansierede i 2008 etprojekt, hvis overordnede formål er at støtte prioritering og kapacitetsopbygning i forbindelse medimplementeringen af FN’s globale strategi mod terrorisme i det østlige Afrika og på Afrikas Horn.Arbejdet gennemførtes af en USA-baseret NGO i samarbejde med AU og IGAD. Der blev bl.a.afholdt en workshop i Addis Ababa med deltagelse af eksperter og beslutningstagere, der mundedeud i konkrete anbefalinger vedrørende implementeringen af den globale strategi mod terrorisme iregionen med det overordnede sigte at forbedre regionens antiterror-indsats. Konklusioner oganbefalinger fra projektets workshops blev senere præsenteret i FN-regi i New York i juni 2008.MellemøstenVoksende frustration og utilfredshed med manglende politiske og økonomiske reformer i denarabiske verden er blandt årsagerne til, at man i dele af regionen fortsat ser radikalisering ogsympati for anvendelse af terror. Regeringens Arabiske Initiativ har til formål at støtte lokalekræfter i disse lande, der arbejder for reformer i retning af friere og mere demokratiske samfund, ogat forbedre dialogen med landene i Mellemøstregionen, fra Marokko i vest til Iran i øst. Den

løbende dialog mellem de danske og arabiske samarbejdspartnere kan bidrage til at modgå entydigeog negative fremstillinger af forholdet mellem Danmark/Vesten og den muslimske verden.Indsatserne kan have en vis forebyggende effekt, hvad angår fremvækst af radikaliseredebevægelser.En række af Danmarks øvrige indsatser og politiske engagement i Mellemøsten retter sig modskrøbelige samfund, der er præget af politisk ustabilitet, sikkerhedsproblemer, mangelfuldtilvejebringelse af sociale ydelser, demokratisk underskud og problemer med respekten formenneskerettighederne. Gennem indsatser, der fremmer stabilitet, demokrati og udvikling, bidragerDanmark til at adressere nogle af de bagvedliggende årsager til radikalisering i regionen.Danmarks genopbygningsindsats i Irak, som har til formål at sikre opbygning af en demokratiskretsstat, har bl.a. fokus på støtte til det irakiske politi og retsvæsen, ligesom der gennemføreskapacitetsopbygning af det irakiske menneskerettighedsministerium.Danmarks mangeårige støtte til palæstinenserne har som overordnet formål at bidrage til depalæstinensiske selvstyreområders sociale og økonomiske udvikling og institutionelle opbygningfor derigennem at forberede det palæstinensiske selvstyre på en fremtidig statsdannelse. Detafgørende er, at de palæstinensiske myndigheder bliver sat i stand til at håndtere udfordringer medterrorisme og radikalisering. Hertil kommer, at konkrete danske indsatser i nogle af Gazas fattigsteområder bidrager til at mindske lokalbefolkningens frustrationer og følelse af håbløshed ogisolation, som udnyttes af HAMAS. Dette er særdeles vigtigt i lyset af de seneste kamphandlinger iGaza og det sydlige Israel.Støtten til et grænseprojekt i det nordøstlige Libanon bidrager til at hjælpe den libanesiskeregering med at få kontrol over sine grænser og begrænse indsmuglingen af bl.a. våben, der ofteender i hænderne på radikale kræfter, der modarbejder den demokratiske udvikling i Libanon.Projektet omfatter træning af personel, know-how og udstyr og sigter mod at gøre de libanesiskemyndigheder, som projektet inddrager, i stand til at varetage landets sikkerhed.AfghanistanDanmark har ud over et stort bistandssamarbejde med Afghanistan et betragteligt militærtengagement. Den overordnede målsætning er at bidrage til national, regional og global sikkerhedved at forhindre, at landet igen bliver fristed for terrorister. Den danske indsats skal fremme etstabilt og mere udviklet Afghanistan for alle befolkningsgrupper, uanset stammetilhørsforhold ellerkøn. Økonomisk vækst, bedre levevilkår samt øget adgang til uddannelse udgør væsentligeelementer i indsatsen for at imødegå radikalisering. Erfaringen fra den internationale indsats iAfghanistan viser, at forudsætningen for stabilitet og bæredygtige fremskridt er en fuldt integreretpolitisk, civil og militær indsats. Der er en stigende forståelse for sammenhængen og den gensidigeafhængighed mellem sikkerhed og udvikling. Uden sikkerhed ingen udvikling og omvendt.Trusselsbilledet fra terror- og oprørsgrupper stiller krav til et fleksibelt samspil mellem det civile ogdet militære engagement. Danmark har medvirket til, at FN har fået tildelt den ledendekoordinerende rolle i Afghanistan. Samtidig er det en målsætning, at de relevante afghanskeautoriteter, på sigt, får opbygget kapaciteten til selv at koordinere samt varetage landets sikkerhed.Herunder skal de være ansvarlige for en aktiv terrorbekæmpelsesindsats. Danmark har ogsåbidraget til udviklingen af NATO’s integrerede tilgang til stabiliseringen af landet. Hidtidige danskeog internationale erfaringer peger på, at en styrkelse af det regionale samarbejde med bl.a. Pakistanbliver et vigtigt strategisk område, der vil være vigtigt for den fremadrettede indsats. Pakistan er etde mest terrorudsatte lande i verden. Mellem januar 2007 og april 2009 har den pakistanskeregering registreret 3500 terroranslag med 3700 tragiske civile dødsfald til følge. Danmark blevdirekte påvirket af terrorismen, da en selvmordbomber angreb den danske ambassade den 2. juni2008. På baggrund af den tragiske udvikling i Pakistan har Udenrigsministeriet afsat 2 mio. kr. til

antiterror-aktiviteter, og Danmark har arbejdet for, at EU tager et større ansvar i bekæmpelsen afterrorisme i Pakistan.IndonesienDanmark støtter aktivt terrorbekæmpelse i Indonesien via bistandsprogrammet inden formenneskerettigheder og demokrati. Danmark støtter Jakarta Centre for Law EnforcementCooperation i deres arbejde for at øge den operationelle ekspertise i politiet og i retssystemet, derarbejder med international kriminalitet og terrorisme. Resultatet er styrkede kompetencer inden forbl.a. efterforskning og efterretningsvirksomhed. Danmark har bidraget til at styrke Indonesiens evnetil at bekæmpe nationale og internationale terrororganisationer. Danmark støtter desuden AsiaFoundation i deres arbejde med at imødegå radikalisering, herunder ved træning af religiøse ledere icivile rettigheder, der skal fremme tolerance og et mere nuanceret verdenssyn.11.FOKUSOMRÅDER I 2009Regeringen vil også fremadrettet udvikle den bredspektrede danske model med et tæt samspilmellem forskellige typer af tiltag, såvel nationale som internationale. Det indebærer anvendelse afen kombination af virkemidler – en forebyggende indsats over for unge, når der er behov for det ogen militær indsats, når det er det, der kræves. Denne tilgang har vist sig succesfuld i forhold til athåndtere terrorismens komplekse væsen, hvor der ikke er enkle forklaringer eller enkle løsninger.Det vil således være behov for videreudvikling af alle denne redegørelses områder. Regeringen vilimidlertid i det kommende år navnlig have opmærksomheden rettet mod følgende områder:Nationaltvil regeringen fremme en udvikling, hvor det danske samfund – på tværs afforskelligheder – står sammen om at imødegå ekstremismen i dens forskellige former. Det handlerikke mindst om gennemførelse af handlingsplanen »En fælles og tryg fremtid – Handlingsplan omforebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyggelse af radikalisering blandt unge«. Samtidigvil det danske samfunds evne til at gribe ind i tide og til at reagere hurtigt og effektivt bliveyderligere forbedret gennem ikke mindst krisestyringsøvelser. Et element heri vil også væreiværksættelsen af en række initiativer med henblik på øget sikring af de danske repræsentationer iudlandet.Regeringen vil yderligere styrkedet internationale samarbejde,navnlig med fokus på FN og EU.I FN drejer det sig navnlig om at gennemføre FN’s antiterrorstrategi med konkrete indsatser i bl.a.udsatte områder i Afrika. I forhold til EU vil Danmark navnlig engagere sig i indsatsen i forhold tilPakistan, som ses som en helt afgørende faktor for succes i indsatsen mod terrorisme. Indsatsen iEU-regi vil blive understøttet af en mindre dansk indsats i form af antiterror-indsatser i Pakistanunder rammen for moderne sikkerhed på 2 mio. kr. Samarbejdet med den nye amerikanskeadministration vil også have høj prioritet.Andre geografiske områder, der vil få særlig opmærksomhed, er Afrikas Horn og herunderSomalia i Østafrika samt Sahel-området i Vestafrika. Indsatser i Afrika for at fremme fred ogopbygning af demokrati skal styrkes gennem en indsats i tæt samspil med de afrikanske regionalesamarbejdsorganisationer. Terrortruslen er overalt af grænseoverskridende karakter, og behovet forregionalt samarbejde for at sikre en effektiv forebyggelse bør derfor prioriteres, bl.a. med fokus påkapacitetsopbygning med særligt fokus på det regionale niveau, hvilket i Afrika bl.a. vil skegennem f.eks. AU, IGAD og ECOWAS. Yemen er, som angrebet i efteråret 2008 på denamerikanske ambassade viser, også noget, som bør følges nøje med henblik på evt. indsatser.Afghanistan vil fortsat kræve en særlig og omfattende indsats.Herudover vil regeringen udvikle dialogen med den muslimske verden. Det vil ske gennem enrække aktiviteter, der bl.a. vil sigte på at styrke danske strategiske netværk til centrale

Danmark den 6.-7. maj 2008