J.nr. MST-101-00029

 

Den 24. februar 2009

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål L 89, nr. 9, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 9

Kan ministeren på baggrund af sit svar på L89 - spørgsmål 4 oplyse, hvor-dan situationen efter lovforslagets eventuelle vedtagelse vil adskille sig væsentligt fra situationen før Århuskonventionen blev til?

 

Svar

Med lovforslaget bortfalder virksomhedernes pligt til at redegøre for vilkårsovertrædelser, væsentlige klager, samt resumere resultaterne af sin egenkontrol, Pligten bortfalder af hensyn til regeringens målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder. Ændringen vedrører ikke virksomhedernes arbejde med miljøforbedrende tiltag, men alene pligten til at oplyse om de nævnte elementer.

 

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at oplysninger om væsentlige klager fortsat vil kunne fås hos tilsynsmyndigheden i det omfang disse er tilgået myndigheden. Virksomhederne skal endvidere fortsat stille deres egenkontroloplysninger til rådighed for tilsynsmyndigheden, og offentligheden vil kunne anmode om disse hos myndigheden.

 

Inden Århuskonventionen blev til, skulle en virksomhed i sit grønne regnskab kun give en række basisoplysninger om sin miljøgodkendelse, virksomhedstype m.v., og give en kortfattet kvalitativ oplysning om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle væsentlige biaktiviteter.

 

Disse oplysninger skulle efterfølges af ledelsens redegørelse, der blandt an­det skulle forklare, hvorfor virksomheden anså de valgte oplysninger for at være væsentlige til forståelse af de enkelte poster i det grønne regnskab. Det var ikke fremadrettede oplysninger.

 

Med det kommende lovforslag lægges derimod vægt på at lade det grønne regnskab indeholde oplysninger om det fremadrettede, strategiske miljøarbejde, således at der bliver fokus på, hvordan virksomheden nedbringer mil­jøpåvirkningen.

 

Der henvises i øvrigt til svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 4 om forpligtelserne efter Ã…rhuskonventionen om information til offentligheden om virksomhedernes miljøforhold.Â