Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                18-03-2009

I forbindelse med behandlingen af (L 111) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 27. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål, som er stillet efter ønske fra Pernille Frahm (SF):

 

 

Spørgsmål 6:

”Er ministeren enig i, at det vil være uheldigt, at den lærer, der vurderer behovet hos eleven, samtidig får den primære hovedrolle i at beslutte hvilken hjælp, der er brug for?”

 

Svar:

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, træffer skolelederen alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Det gælder også beslutningen om at henvise en elev til specialundervisning inden for skolens rammer.

 

Efter forslaget er det fortsat skolelederen, der skal træffe beslutning om, at en elev skal henvises til specialundervisning inden for skolens rammer. Beslutningen træffes efter samråd med eleven og forældrene.

 

Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan dog undlades ved henvisning af en elev til specialundervisning i enkelte fag, hvis skolelederen vurderer, at det ikke er nødvendigt, og forældrene er enige heri.

 

Skolelederen træffer beslutningen på grundlag af de observationer m.v. i forbindelse med den daglige undervisning, som skolelederen modtager fra elevens lærere og speciallærere m.v. i forbindelse med henvisning af elever til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det er således ikke læreren, der tager stilling til den hjælp, der skal gives.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder