Â	Erhverv
	J.nr. MST-101-00029
	Ref.  CHT/ASJ
	Den 29. oktober 2008

 

 

 

 

NOTAT

Vedrørende høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab m.v.)

 

 

Udkastet blev sendt i ekstern høring med mail af 25. september 2008. Høringsfristen udløb den 17. oktober 2008.

 

Lovforslaget blev sendt i høring hos en bred kreds af i alt 180 myndigheder og organisationer.

 

Miljøministeriet har modtaget 28 høringssvar. Knap halvdelen har enten ikke bemærkninger til lovforslaget eller ønsker lovforslaget velkommen.

 

Femten høringssvar indeholder bemærkninger til forslaget: Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL), Landbrugsraadet, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Økonomi- og Erhvervsministeriet v. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, RenoSam, Dansk Metal, Bryggeriforeningen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danske Maritime, Forsikring & Pension, Affald Danmark, Energinet.dk og Datatilsynet. De første seks parter (DI, KL, Landbrugsraadet, DN, Er­hvervs- og Selskabsstyrelsen og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) har deltaget i udvalgsarbejdet om forenkling og modernisering af de grønne regnskaber.

 

Høringssvarerne har i det væsentlige berørt følgende punkter:

 

1. Generelle bemærkninger
2. BAT og løbende miljøteknologiske forbedringer
3. Lovgivningsmodellen
4. Ã…rsregnskabsloven og CSR, herunder regnskabsperioder
5. Antallet af grønt regnskabspligtige virksomheder
6. Miljøledelsesmodellen for EMAS og ISO 14001-virksomhederne
7. 3-årig miljøberetning og årlige miljødata og offentlighedens adgang til miljøoplysninger
8. Digital løsning
9. Bemærkninger til gældende regler

 

I det følgende gennemgås de femten høringssvar til de ovenfor nævnte punkter. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv.

 

Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk i dette notat. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

 

Ad 1. Generelle bemærkninger

 

DI, KL, Landbrugsraadet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Dansk Metal, RenoSam og Energinet.dk støtter lovforslagets intentioner om at modernisere og forenkle de grønne regnskaber, samtidig med at virksomhederne holder fokus på egen miljøindsats og egne miljøforbedringer.

 

DN henviser i sit høringssvar til de mindretalsudtalelser, som foreningen har fremført i udvalgsarbejdet, og som kan findes i udvalgsrapportens[1] bilag 3. Mindretalsudtalelserne vedrører antallet af grønt regnskabspligtige virksomheder, den øgede fleksibilitet for virksomheder i deres afrapportering, herunder virksomheder med miljøledelsessystemer samt den manglende pligt til at formidle til den ikke-kyn­dige læser, som DN har fremført i forbindelse med udvalgsarbejdet.

 

DI ønsker helst de grønne regnskaber afskaffet, men erkender samtidig, at der ikke er politisk opbak­ning hertil, mens Bryggeriforeningen mener, at det kun bør være obligatorisk at rapportere PRTR-data, mens andre miljøoplysninger bør holdes på et minimum.

 

Danske Maritime mener ikke, at lovforslaget lever op til formålet om mere fleksibilitet og mindre tunge krav.

 

RenoSam forventer, at der ligger en ny vejledning inden loven udmøntes, og Bryggeriforeningen anbefaler en bekendtgørelse, som klart adskiller kravene til grundmodel og miljøledelsesmodel.

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anbefaler at der udarbejdes en kommunikationsplan for loven, som beskrives i lovforslagets bemærkninger, for at sikre at virksomhederne informeres om loven i rette tid, og konsekvenserne for virksomhederne.

 

Datatilsynet gør opmærksom på, at personoplysninger om ejeren af en enkeltmandsvirksomhed skal behandles i overensstemmelse med persondataloven.

 

Miljøministeriets bemærkninger

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

 

Høringssvarene afspejler, at lovforslaget følger en række af anbefalingerne fra flertallet i udvalget til modernisering af de grønne regnskaber[2].

 

Formålet med lovforslaget har været at øge effekten af regnskaberne, samtidig med at kravene til regnskaberne er blevet mere fleksible og mindre administrativt tunge, og at kravene til internationale rapporteringsforpligtelser derudover indarbejdes. Sekundært er formålet at øge tilgængeligheden og anvendeligheden af de grønne regnskaber i offentligheden. Miljøministeriet har med lovforslaget ikke haft til hensigt at afskaffe de grønne regnskaber, eller reducere dem til kun at overholde internationale rapporteringsforpligtelser.

 

Som led i en effektivisering af de grønne regnskaber har Miljøministeriet igangsat en proces til digitalisering af de grønne regnskaber. Parallelt hermed arbejdes der med et udkast til ny bekendtgørelse. Miljøministeriet tilslutter sig Bryggeriforeningens forslag om at adskille kravene til grundmodel og miljøledelsesmodellen i en bekendtgørelse.

 

I forbindelse med dette digitaliseringsarbejde vil der blive etableret følgegrupper med deltagere dels fra udvalgsarbejdet dels fra et repræsentativt udsnit af virksomhederne. Der udarbejdes en bekendt­gørelse og en vejledning til digitaliseringen af de grønne regnskaber, og virksomhederne vil blive underrettet direkte om følgende af lovforslaget i forbindelse med indrapportering til PRTR i god tid inden ikrafttrædelse. Miljøministeriet mener således ikke, at der er et specifikt behov for en kommunikationsplan i forbindelse med lovforslaget. 

 

Lovforslaget vil ikke medføre ændringer i håndteringen af personlige oplysninger.

 

Ad 2. BAT og løbende miljøteknologiske forbedringer

 

DI og Landbrugsraadet finder, at kravet i miljøredegørelsen om BAT[3] og løbende miljøteknologiske forbedringer ikke er i tråd med konceptet bag de grønne regnskaber. Desuden mener de to parter, at BAT-kravene er meget tekniske krav, som kan have fortrolig karakter, og som primært er møntet mod tilsynsmyndigheden og ikke den brede offentlighed. Afrapportering af BAT vil medføre dobbeltrapportering, fordi tilsynsmyndigheden kun skal kvalitetssikre miljødata og ikke miljøberetningen.

 

Desuden mener Landbrugsraadet, at kravet om BAT vil medføre en væsentlig administrativ byrde, hvorved de 30 mio. kr. som opgivet af Miljøministeriet ikke vil kunne opnås i AMVAB.

 

Ifølge Landbrugsraadet vil kravet om BAT påføre virksomhederne på miljøledelsesmo­dellen ekstra krav, fordi der ikke er krav om BAT i EMAS eller ISO14001-beretningerne. Desuden vil afrapportering om BAT ikke være i kadence med revisionen af BREF-dokumenterne[4].

 

DI anbefaler på det kraftigste, at kravet om BAT udgår, dels fordi det er en unødvendig administrativ byrde for virksomhederne, dels fordi oplysninger om BAT kan være fortrolige og er desuden primært er rettet mod tilsynsmyndighederne og ikke offentligheden.

 

Dansk Metal finder, at kravet om BAT primært er målrettet mod myndighedsbehandling og ikke har relevans for brugerne af de grønne regnskaber, da brugere ikke har kendskab til BREF-dokumenterne eller besidder et grundlag for sammenligning af teknologianvendelse med andre virksomheder. Da myndighederne ikke længere skal kvalitetsvurdere redegørelsen, bør denne type informationer ikke indgå i de grønne regnskaber, men i myndighedernes øvrige behandling af virksomhedens miljøforhold.

 

Bryggeriforeningen anbefaler mindre ambitiøse krav til virksomhedernes BAT-redegørelse.

 

RenoSam er bekymret for hvordan tilsynsmyndigheden vil benytte virksomhedernes BAT-oplys­nin­ger, således at der kan stilles krav til potentielle miljøforbedringer som del i virksomhedens strategiske miljømål.

 

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet må konstatere, at virksomhederne vurderer kravet om BAT-redegørelsen som en betydelig administrativ byrde, der langt overstiger det estimat, Miljøministeriet foretog i forbindelse med forelæggelsen for ministeren. Kravet kan derved have en betydelig negativ virkning i den kommende AMVAB-måling.

 

Bemærkningerne giver anledning til en præcisering i bemærkningerne til lovforslaget om, at kun virksomheder, som vælger grundmodellen, skal supplere deres miljøberetning med BAT-redegø­rel­se. Ønsket om, at virksomhederne skal redegøre for BAT og løbende miljøteknologiske forbedringer er kommet til efter afslutningen af udvalgsarbejdet. To høringsparter, som har deltaget i udvalgsarbejdet, finder det utilfredsstillende, at bemærkningerne til lovforslaget ikke præciserer dette forhold. Dette vil også blive præciseret.

 

På baggrund af høringssvarene vil Miljøministeriet indstille til miljøministeren at ændre kravet om en redegørelse for, hvordan virksomheden lever op til brugen af den bedst tilgængelige teknik til et krav om at få redegjort for virksomhedens forbedringer af denne teknik.

 

BREF-noterne forestiller Europa-Kommissionen sig revideret hvert 6.-8. år, og miljøberetningen vil derfor i en række tilfælde naturligt tage udgangspunkt i den samme BREF-dokument som ved sidste redegørelse.

 

Miljøministeriet vurderer, at en fremadrettet miljøredegørelse vil kunne bruges som inspirationsgrund­lag for forbedringer af BAT på europæisk niveau, hvorved danske virksomheder og dansk tek­nologi vil kunne fastholde og måske forbedre deres fremtrædende rolle på internationalt niveau.

 

Ønsket om BAT-redegørelsen skal ses i sammenhæng med virksomhedens miljøpolitik og de tiltag, virksomheden påtænker at gøre for at reducere sine miljøpåvirkninger.

 

Miljøministeriet anerkender, at der kan være oplysninger, som virksomheden af konkurrencemæssige årsager ikke ønsker offentliggjort. Miljøministeriet anerkender også, at en meget teknologitung BAT-redegørelse forudsætter en vis indsigt i miljøteknologiske processer og tiltag for at redegørelsen kan give et optimalt udbytte. Virksomheden vælger på den anden side selv detaljeringsni­veau­et for redegørelsen. Ønsket er at få virksomhederne til at fokusere på mulighederne inden for miljøteknologiske tiltag, herunder at få kommunikeret dette videre til virksomhedens interessenter.

 

Virksomheden bør se emnet i kontekst med resten af miljøberetningen og skal naturligvis afveje detaljeringsniveauet for emnet.

 

Det er ikke tanken, at virksomheder med miljøledelse skal have pligt til at redegøre for BAT. Miljøministeriet finder, at disse virksomheder har gjort en særlig indsats med at bringe sig på forkant med miljøarbejdet, og dette forhold bør mødes med færre og mere fleksible krav. Miljøministeriet præciserer derfor i bemærkningerne til lovforslaget, at virksomheder med miljøledelse ikke skal afgive BAT-redegørelse.

 

Ad 3. Lovgivningsmodellen

 

Affalddanmark bifalder, at der i en bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler.

 

Landbrugsraadet finder det på den anden side svært at vurdere de fulde konsekvenser af lovfor­slaget på grund af de meget brede bemyndigelser. Landbrugsraadet finder heller ikke, at der skal være pligt til at udarbejde en egentlig miljøstrategi.

 

Danske Maritime mener også, at en bred bemyndigelse kan føre til at konkurrencemæssigt følsomme oplysninger kræves offentliggjort samt rige muligheder for overopfyldelse af internationale rapporteringskrav. Der er efter Danske Maritimes mening tale om en udvidelse af de eksisterende bemyndigelser, som ikke vil blive anvendt til at give virksomhederne mere fleksibilitet.

 

Miljøministeriets bemærkninger

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

 

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelse til at fastlægge de mere konkrete regler i en bekendtgørelse. Miljøministeriet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at fastsætte konkrete regler i loven om anmeldelse, indsendelse, kvalitetssikring og vurdering samt offentliggørelse af oplysninger, fordi processen med analyser og kortlægning i forbindelse med digitalisering af grønne regnskaber og rapportering til PRTR kører parallelt med fremsættelse af lovforslaget. Dette arbejde kan vise mere effektive løsningsmodeller, som herefter kan afspejles i bekendtgørelsen.

 

Det nøjagtige indhold og formen af de grønne regnskaber skal ligeledes drøftes nærmere med de interesserede parter, og resultatet af disse drøftelser præciseres i bekendtgørelsen. Formkrav vil blandt andet afhænge af, hvor mange oplysninger det vil være muligt at trække via eksisterende datasystemer (f.eks. stamoplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register, Fødevarestyrelsens Gødnings- og Husdyrsindberetning, Energistyrelsens Kvoteregister m.v.), således at dobbeltrapportering undgås og konsistensen mellem data i de forskellige databaser bibeholdes.

 

Såfremt virksomheden har miljødata, som virksomheden af konkurrencemæssige årsager ikke ønsker offentliggjort, kan virksomheden fortsat søge om dispensation som angivet i PRTR-bekendt­gø­relsen[5]. Dispensationsansøgningen skal selvfølgelig fortsat indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at vurdere, om den ønskede rapporteringsform opfylder kravene i PRTR-forordningens artikel 5.

 

Bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om, at bestemte miljøoplysninger skal offentliggøres i relation til internationale forpligtelser er rettet mod fremtidige internationale aftaler. Bestemmelsen skal sikre, at ministeren ikke i hvert enkelt tilfælde skal indhente Folketingets samtykke til at sætte internationale aftaler om miljøoplysninger i kraft. Tiltrædelsen af sådanne aftaler vil som hidtil blive forhandlet med de interesserede parter.

 

Lovforslaget medfører, at den enkelte virksomhed vil skulle øge sit strategiske fokus gennem den treårige miljøberetning. Miljøberetningen skal blandt andet indeholde oplysninger om virksomhedens miljøpolitik og dens indsats og resultater sammenholdt med de miljømål, virksomheden har sat sig. Miljøministeriet mener, at det grønne regnskab derigennem, ud over at fremme omverdenens forståelse af virksomhedens miljøpolitik, øger virksomhedens eget fokus på dens miljøforhold, men lovforslaget stiller ikke krav om formel etablering af en miljøstrategi på virksomheden.

 

Ad 4. Ã…rsregnskabsloven og CSR, herunder regnskabsperioder

 

Landbrugsraadet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilslutter sig afkoblingen mellem af rapporteringsperioden mellem de grønne regnskaber og det finansielle årsregnskab. ´

 

Landbrugsraadet mener dog, at miljøberetningen i det grønne regnskab fortsat skal kunne afrapporteres efter årsregnskabslovens regnskabsperioder. Virksomhederne må så supplere med PRTR-data efter kalenderåret.

 

Landbrugsraadet understreger, at de grønne regnskaber skal kobles til årsregnskabslovens nye krav om redegørelse for samfundsansvar.

 

Forsikring & Pension mener ikke, at der er sammenhæng mellem lovforslaget om ændring af årsregnskabsloven (redegørelse for samfundsansvar) og lovforslaget om de grønne regnskaber. 

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ser det som en konsekvens af adskillelsen mellem det grønne regnskab og det finansielle årsregnskab, at ansvaret for administrationen flyttes fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mener det vil være omkostningsforøgende for virksomhederne, hvis virksomhederne ikke selv kan vælge hvem der skal kvalitetsvurdere PRTR-data, og lade revisorer, f.eks.  ifm, med virksomhedernes samfundsrapportering, foretage denne kvalitetssikring. Denne vurdering er også fremført i udvalgsrapporten.

 

Miljøministeriets bemærkninger

Miljøministeriet vil præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at administrationen af reglerne om grønt regnskab, herunder anmeldelsespligten, offentliggørelse samt fastlæggelse af tvangsbøder for virksomheder, som ikke overholder rapporteringsforpligtelsen, ved lovændringen overgår til Miljøministeriet.

 

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at virksomheden fremover selv kan fastlægge, hvilke perioder miljøberetningen og miljødatarapporten skal omfatte. PRTR-data skal efter PRTR-for­ord­ningen afgives for et kalenderår. Hvis virksomheden ønsker at benytte en anden regnskabsperiode end kalenderåret, skal det derfor fremgå af regnskabet, hvilke data der afgives som PRTR-data, og hvordan disse tal er fremkommet.

 

Miljøministeriet arbejder for, at miljøberetningerne fra de grønne regnskaber kan erstatte CSR-rap­porteringen på miljøområdet. Det er tanken med Miljøministeriets lovforslag, at ca. 700 godkendelsespligtige virksomheder hvert tredje år skal indsende en miljøberetning, hvor virksomhedens ledelse skal gennemgå virksomhedens miljøstrategi og i en samlet helhed præsentere sin strategi for den frivillige miljøindsats.

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har bekræftet, at der i forslaget til ændring af årsregnskabsloven ved førstebehandlingen tilføjes en bemærkning om, at en virksomhed, der skal aflægge grønt regnskab, og som samtidig bliver omfattet af ændringen af årsregnskabsloven, vil kunne opfylde kravet i årsregnskabsloven for så vidt angår frivillige miljøtiltag ved en simpel henvisning til den udsendte treårige miljøberetning under det grønne regnskab.

 

Udvalget til forenkling og modernisering af de grønne regnskaber har diskuteret forslaget fra Foreningen af Statusautoriserede Revisorer,og flertallet anbefalede at miljødatadelen kvalitetsvurderes af tilsynsmyndigheden eller det certificerende organ.

 

Ad 5. Antallet af virksomheder med pligt til at udarbejde grønt regnskab

 

DI, Landbrugsraadet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Bryggeriforeningen og Plastindustrien tilslutter sig re­duktionen i antallet af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab.

 

KL er bekymret for, at de virksomheder, som ikke længere skal udarbejde grønt regnskab, vil miste fokus på miljøforbedringer ved driften. KL deltog i udvalgsarbejdet, men har ikke under dette arbejde fremført denne bekymring.

 

DN har i forbindelse med udvalgsarbejdet fremsat en mindretalsudtalelse, hvor foreningen anbefaler at fastholde antallet af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, fordi netop de mindre virksomheder har glæde af det grønne regnskab, fordi det fastholder fokus på deres miljøindsats.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at indskrænkningen i antallet af virksomheder, som skal udarbejde grønt regnskab kan skabe problemer i forhold til intentionerne i ”Grøn vækst-strategien”, fordi en implementering af miljøeffektive tiltag i landbrugsproduktionen ikke kan sikres, når virksomhederne fritages.

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre mærkbare administrative lettelser for virksomhederne, og tilslutter sig reduktionen i antallet af grønt regnskabspligtige virksomheder.

 

Miljøministeriets bemærkninger

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

 

Der har i forbindelse med udvalgsarbejdet om forenkling og modernisering af de grønne regnskaber været diskuteret, hvor mange virksomheder, som skulle være omfattet af reglerne.

 

Der var i udvalget enighed om at holde fokus på de mest miljøtunge virksomheder. Flertallet endte med at anbefale at fastholde de 700 mest miljøtunge virksomheder, først og fremmest IPPC-virk­som­hederne.

 

Det er svært konkret at måle betydningen for miljøbeskyttelsesniveauet for de 300 virksomheder, som ikke længere skal udarbejde grønt regnskab, men den kunne først og fremmest være i form af udeblevne forbedringer, i kraft af mindre fokus på miljøet hos den konkrete virksomhed. Miljøministeriet vurderer dog, at de miljømæssige forbedringer, som de 300 virksomheder har opnået, sandsynligvis vil blive fastholdt i virksomhederne, typisk fordi forbedringerne er økonomisk rentable.

 

Størstedelen af de virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henviser til som omfattet af Grøn vækst-strategien vil være omfattet af standardvilkår. Denne reguleringsform vil efterhånden medføre nye tiltag på disse virksomheder, og det forventes samtidig, at indførelsen af et differentieret tilsyn vil medføre, at virksomheder uden systematik i deres miljøarbejde, som ikke informerer tilfredsstillende herom til myndighederne via flere og mere omfattende tilsynsbesøg vil blive motiveret til at forbedre de nævnte forhold, herunder mere miljøeffektive tiltag.

 

Ad 6. Miljøledelsesmodellen for EMAS og ISO 14001-virksomhederne

 

Landbrugsraadet finder, at miljøledelsesmodellen er en forbedring i forhold til virksomheder som arbejder med certificeret miljøledelse. DI og Bryggeriforeningen er ligeledes positiv overfor de to modeller.

 

Affalddanmark tilslutter sig, at verifikator for miljøledelsessystemerne fremover kan kvalitetssikre miljødata fra de grønne regnskaber, men ønsker at få præciseret hvad forenklingen for miljøledelsesmodellen indebærer i forhold til grundmodellen.

 

Danske Maritime er bekymret for kvalitetssikringsmodellen, hvor Danske Maritime mener, at virksomheden påtvinges ”en vilkårlig grad af præcisering” eller påtvinges brug af en ekstern verifikator i forbindelse med kvalitetssikring af data. Danske Maritime finder, at der i selve lovteksten bør ske en præcisering af grund- og miljøledelsesmodellen, som skal legitimere ”forskelsbehandlingen”.

 

Miljøministeriets bemærkninger

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at enten tilsynsmyndigheden eller certificeringsorganet for de virksomheder, som har EMAS-miljøledelsessystem, kan foretage en kvalitetsvurdering af miljødatadelen. Det er virksomhedens valg. Lovforslaget stiller ikke krav om et bestemt certificeringssystem, men giver virksomheder med et miljøledelsessystem mulighed for også at lade den eksterne verifikator af miljøledelsessystemet kvalitetsvurdere miljødata. Det fremgår også af bemærkningerne, at fremover skal kun miljødata kvalitetssikres. 

 

Lovforslaget udvider kredsen af virksomheder, som fremover vil kunne nøjes med at indsende deres miljøredegørelser, til også at omfatte virksomheder med ISO 14001.

 

Ad 7. 3-årig miljøberetning og 1-årige miljødata samt offentlighedens adgang til miljøoplysninger

 

DN mener, at de grønne regnskaber bliver væsentligt forringet, fordi miljøberetningen ikke længere indeholder krav om rapportering af klager og vilkårsovertrædelser. DN mener ikke, at disse to områder har været diskuteret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

 

RenoSam mener ikke, at der kun skal udarbejdes treårige miljøredegørelser, fordi de årlige nøgletal aktivt bruges til at forbedre virksomhedens miljøindsats. Desuden mener RenoSam, at der bør åbnes mulighed for nøgletal for enkelte brancher i stedet for virksomhedsspecifikke tal.

 

Bryggeriforeningen anbefaler at fastholde muligheden for at indeksere følsomme data.

 

Energinet.dk foreslår at kravet om oplysning om den totale røggasvolumen opgives.

 

DN mener, at lovforslaget er i strid med Århus-konventionen om offentlighedens adgang til miljøinformation, idet åbenheden om virksomhedernes miljødata begrænses til nogle få nøgledata (PRTR-data).

 

Miljøministeriets bemærkninger

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring i lovforslaget.

 

Lovforslaget har til hensyn at styrke virksomhedernes frivillige og strategiske miljøindsats, og blandt andet give offentligheden et indblik i virksomhedens fremadrettede aktiviteter. Spørgsmålet om virk­somhedernes pligt til at oplyse om klager og vilkårsovertrædelse blev diskuteret bredt i forbindelse med udvalgsarbejdet, og udvalget vurderede, at en række specifikke oplysninger om virksomhedens miljøforhold, herunder de nævnte oplysninger, kunne udelades, fordi informationen vurderedes at have for ringe generel relevans for alle virksomheder eller ikke i nævneværdig grad at være i offentlighedens interesse.

 

Tanken er, at de grønne regnskaber fremover skal give et overordnet billede af virksomhedens strategiske indsats på miljøområdet, og ikke et bagudskuende indblik i, hvordan virksomheden er blevet drevet. Offentligheden kan altid ved henvendelse til tilsynsmyndigheden få indblik i tilsynsrapporten, hvor klager og vilkårsovertrædelser indgår.

 

Lovforslaget vil medføre, at miljøberetningen gøres treårig, mens der skal oplyses om årlige miljødata. Miljøministeriet mener således, at virksomhederne har rige muligheder for at bruge deres årlige nøgletal i strategiske tiltag for at forbedre virksomhedens miljøindsats.

 

Europa-Kommissionen har i sin PRTR-vejledning[6] ud for hver anlægsaktivitet beskrevet, hvilke typer af emissioner, der kunne tænkes at være relevante. Miljøministeriet vil i forbindelse med sit arbejde med digitaliseringen arbejde aktivt for, at vejledningens retningslinjer der skitserer hvilke typer emissioner, der bør medtages fra forskellige brancher, gøres mere tilgængelig og spredes til brancheforeningerne.

 

Miljøministeriet mener ikke, at lovforslaget mindsker offentlighedens adgang til nogle få nøgleparametre. Virksomheden skal fortsat oplyse om sine væsentligste miljøforhold, såsom forbrug af energi, vand og øvrige ressourcer og råvarer. Lovforslaget medfører derimod, at virksomheden som minimum også skal rapporteres om de stoffer, som fremgår af PRTR’s stofliste.

 

Det kan således tænkes, at virksomheden ikke førhen har vurderet et stof som væsentligt, og således ikke rapporterer om stoffet i de grønne regnskaber. Det vil der blive stillet krav om i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber. Kravene til miljødata skal følge PRTR-forordningens format og enheder. Til gengæld gøres andre oplysninger om emissionsspecifikke data, såsom den totale røggasvolumen frivillige. Endelig stilles der krav om, at virksomheden selv skal offentliggøre virksomhedens grønne regnskab på sin hjemmeside, samtidig med at Miljøministeriet i forbindelse med digitaliseringen af de grønne regnskaber vil gøre miljøoplysningerne lettere tilgængelige for offentligheden.

 

Ad 8. Digitallisering

 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og RenoSam tilslutter sig digitaliseringen af de grønne regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anbefaler at den digitale løsning samordnes med virksomhedernes eksisterende regnskabssystem.

 

Bryggeriforeningen mener at en digitalløsning er en god mulighed, men ikke bør være obligatorisk eller eneste mulighed.

 

Affalddanmark mener, at en digital indberetning vil medføre flere formkrav til data.

 

Miljøministeriets bemærkninger

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

 

Digitaliseringen af de grønne regnskaber skal lette virksomhedernes indrapportering. Det er tanken, at der for emissioner til vand og luft vil være hjælpelister til oplysning af stoffer, formater og enheder.

 

En foranalyse af digitaliseringsmulighederne peger på en web-baseret blanketløsning, hvor virksomhederne kan foretage en indberetning. En system-til-system løsning, hvor der udvikles et værktøj - typisk en xml-fil genereret fra virksomhedernes egne systemer - vil blive analyseret, men løsningsmodellen skal typisk ”skræddersys” til den enkelte virksomheds databasesystem. Da udviklingsomkostningerne endnu ikke er afdækket for system-til-system løsningsmodellen, vil Miljøministeriet ikke forpligte sig til at udvikle en sådan løsning, der samordner med virksomhedernes eksisterende systemer.

 

En digital løsning til indberetning af de grønne regnskaber vil blive obligatorisk, idet systemet vil blive indrettet til at håndtere blandt andet anmeldelse og kvalitetssikrings-, kontrol- og rykkerpro­ce­durer. Den digitale løsning vil kunne tilgås via Virk.dk og ikke kræve fremskaffelse af it-værktøjer. Hvis der skal etableres andre indrapporteringsmuligheder (som f.eks. mulighed for at fremsende dokumenter, som skal scannes ind) vil det medføre et parallelt system til håndtering af disse funktioner, og en effektiviseringsgevinst reduceres betydeligt.

 

 

 

Ad 9. Bemærkninger til gældende regler

 

Danske Maritime mener at lovforslaget vil medføre, at dialogen mellem tilsynsmyndigheden og virksomheden forsvinder, fordi udtalelsen til de grønne regnskaber i dag indgår som en integreret del af godkendelses- og tilsynsarbejdet.

 

Danske Maritime mener også, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fortsat skal have hjemlen til at give virksomhederne tvangsbøder, og at den nye formulering tillader ansvar lagt på alle ledelsesniveauer.

 

Miljøministeriets bemærkninger

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

 

Tanken med fortsat at lade miljømyndigheden kvalitetssikre miljødata såsom energi- og vandforbrug, forbrug af råstoffer og øvrige ressourcer fra de grønne regnskaber er netop, at miljømyndigheden har dialogen om disse processer gennem deres tilsynsarbejde.

 

Da hele anmeldelsesprocessen skal overgå fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) til Miljøministeriet, vil det være Miljøministeriet, som bør vide, hvornår en virksomhed ikke har afleveret sit grønne regnskab, da ministeriet også har kendskabet til hvilke virksomheder, der har pligt til at udarbejde grønt regnskab. Det vil være naturligt, at myndigheden også får mulighed for at pålægge virksomheden tvangsbøder.

 

Det er ikke meningen at ændre på ansvarsfordelingen i forhold til den enkelte virksomhed, idet virksomheden også i fremtiden selv vil være ansvarlig for anmeldelse og indsendelse af det grønne regnskab.