| Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K | 
| 
 
 | 
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 11. december 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 73), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2008 fra Ældre Sagen, jf. L 73 – bilag 4.â€
Endeligt svar:
Jeg har noteret mig, at Ældre Sagen finder, at ATP er et godt eksempel pÃ¥, at det er muligt at udforme en pensionsordning, der er enkel, har lave omkostninger og sikrer en langvarig pension.  Â
Mht. Ældre Sagens synspunkt om at indbetaling af bidrag til ATP efter det 67. Ã¥r bør være frivillig bemærkes, at ATP siden oprettelsen har været en obligatorisk ordning, og at det vil være vanskeligt at argumentere for, at indbetaling til ordningen skal være frivillig for personer i en bestemt aldersgruppe, men ikke for andre. Indførelse af frivillig indbetaling vil tillige indebære, at der skal tages højde for en række konkurrenceretlige aspekter, idet et element af frivillighed vil bringe ATP i konkurrence med den private pensionsbranche om pensionsbidrag. Derved vil det medføre et opgør med grundlæggende forhold indenfor den juridiske ramme, hvor ATP almindeligvis placeres, og som netop sikrer, at ATP er â€en pensionsordning, der er enkel, har lave omkostninger og sikrer en langvarig pensionâ€. Dertil kommer, at en sÃ¥dan ordning vil betyde, at den enkelte lønmodtager kommer ud i en forhandlingssituation med arbejdsgiveren om hvorvidt der skal indbetales til ATP eller ej. Â
I relation til Ældre Sagens synspunkt om, at det er et forkert signal at sende, at pension udbetales pr. automatik, er jeg ikke enig i dette synspunkt. Den procedure, ATP vil indføre mht. udbetaling af ATP, er efter min opfattelse betryggende i forhold til den enkelte og den enkeltes mulighed for at foretage et positivt valg. Den ny udbetalingsproces, der lægges op til, vil fokusere på følgende: enkelthed, bedre service for medlemmerne samt øget fokus på muligheden for at udsætte pensionen.
I praksis vil udbetalingsprocessen foregå som følger: Tre måneder inden medlemmerne når pensionsalderen, modtager de et orienteringsbrev om den kommende udbetaling og muligheden for at udsætte denne. Orienteringsbrevet skal benytte en klar og entydig kommunikation, hvor udsættelse omtales som det første, således at medlemmerne er velinformerede om udsættelsesmuligheden og dermed kan træffe det for dem rigtige valg; herunder skal oplyses om fristen for at udsætte, og at udsættelse altid kan ændres til udbetaling. Herefter oplyses i brevet om automatisk udbetaling, hvis udsættelse ikke er valgt. Derudover vil der i brevet blive oplyst om størrelsen af pensionen og udbetalingsfrekvens.
Â
Hvis der viser sig at være medlemmer, som ønsker udsættelse, men som ikke har henvendt sig om dette, inden udbetaling af ATP-pensionen er gÃ¥et i gang, foreslÃ¥s det, at det i den nye proces skal være muligt at â€rulle tilbageâ€, sÃ¥ledes at udbetalingerne kan returneres, og udsættelse iværksættes.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen