LIGESTILLINGSVURDERING AF LOVFORSLAG

 

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

 

Myndighed/Afsender

Lovens ikrafttrædelsesdato

Kontaktperson

Telefon

E-mail

 

Beskæftigelsesministeriet

1. april 2009 / 1. januar 2010

Trine Hougaard/Anders Dupont

 

[email protected]/ [email protected]

 

Baggrund for loven

Formålet med lovforslaget er at udvide medlemskredsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at også lønmodtagere, der er fyldt 67 år kan indbetale til ATP. Herved efterkommes en anmodning fra ATP’s bestyrelse. Forslaget om etablering af E- og F-bidragssatser er en følge af overenskomstindgåelsen på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008, hvor parterne på det offentlige område indgik aftale om etablering af nye bidragssatser med henblik på en gradvis overgang til A-bidraget.

 

Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at udvide kredsen af medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension (herefter ATP), således at også lønmodtagere, der er fyldt 67 år, indbetaler til ATP.

 

Lovforslaget skal derudover skabe hjemmel til etablering af E- og F-bidrag. Forslaget er en følge af overenskomstindgåelsen på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008, hvor parterne på det offentlige område indgik en overenskomstaftale om etablering af nye bidragssatser med henblik på en gradvis overgang til A-bidraget, der er den gældende bidragssats på det private område.

 

Endelig skal lovforslaget skabe hjemmel til, at ATP-pension fremover udbetales automatisk ved nået folkepensionsalder frem for efter anmodning, som det er tilfældet i dag.

 

Den primære målgruppe for lovforslaget

Målgruppen for forslaget er personer, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nu og i fremtiden.

 

Nærværende notat indeholder en gennemgang af de kønsmæssige aspekter af den del af lovforslaget, der vedrører udvidelse af kredsen af medlemmer af ATP, således at også lønmodtagere, der er fyldt 67 år, indbetaler til ATP samt den del af lovforslaget der indfører de nye bidragssatser (E og F-bidrag).

 

Den sekundære målgruppe for lovforslaget

-

 

Samlet vurdering

I alle aldersgrupper er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder.

Den relativt største forskel i mænd og kvinders beskæftigelse er for

personer på 67 eller derover. I denne aldersgruppe er der knap tre gange flere mænd end kvinder beskæftiget.

 

Blandt de 45-54-årige er beskæftigelsesforskellen mellem mænd og kvinder relativt mindst. Fordelt på alle aldersgrupper er mænds beskæftigelsesfrekvens højere end kvinders. Den største forskel er for personer over 67 år, mens forskellen er mindst for de yngste under 20 år.

 

Som det fremgår af nedenstående skema, var der i 2006 4 gange så mange erhvervsaktive mænd end kvinder over 66 år.

Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn for personer over 55 år i 2006

Antal pers.

160.000                X

 

140.000          Y

 

120.000

 

100.000                                                            X            

 

80.000

 

60.000                                                        Y

 

40.000                                                                                                          X

 

20.000

10.000                                                                                                   Y                  

0

_______________________________________________________________________         

Alder              55-59 år                               60-66 år                               67+ år

 

Kvinder: Y   Mænd: X                                                       Kilde: Danmarks Statistik        

ATP og alder

Middellevetiden i Danmark udvikler sig fortsat positivt og er nu for mænd 75,9 år og for kvinder 80,5 år. For 2006 er der tale om en lille stigning på 0,07 år for mænd og 0,05 år for kvinder.

 

Til sammenligning steg middellevetiden i 2005 0,24 år for mænd og 0,19 år for kvinder. Forskellen på kvinders og mænds levetid er blevet mindre i de seneste to årtier. Til sammenligning kan det oplyses, at der i 1986/87 var en forskel på 5,85 år, mens den i dag er 4,53 år.

 

Da ATP er livslang, vil kvinder således i gennemsnit modtage pensionsbidrag fra ATP ca. 5 år længere end mænd.

 

Omvendt medfører mænds højere erhvervsfrekvens, at mænd gennemsnitligt modtager en større udbetaling pr. år.

 

E- og F-bidrag

Det er det såkaldte A-bidrag, der er udgangspunktet for indbetaling til ATP. Denne bidragsstørrelse har dog været fraveget gennem en række overenskomster på det offentlige område. Der indføres nu E- og F-bidrag som midlertidige satser med henblik på en trinvis overgang til A-bidraget.

 

På sigt vil alle, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension således få indbetalt bidrag med den højeste sats, nemlig A-bidraget.

 

2/3 af personer ansat i offentlig tjeneste er kvinder. Forhøjelsen af bidragssatser vil således særligt være positiv for kvinder.

 

Samlet vurdering

Nærværende forslag, vil på grund af forskellen mellem kønnenes erhvervsfrekvens medføre, at forholdsvis flere mænd end kvinder vil kunne forøge deres ATP pension som følge af muligheden for at indbetale til ATP udover det fyldte 66. år.

 

Omvendt vil den fortsatte forskel i levealder mellem kønnene medføre, at ATP-ordningen som samlet – qua den solidariske opbygning – vil kunne få en afsmittende positiv effekt på særligt størrelsen af kvindernes livsvarige pension.

 

Herudover vil indførelsen af E- og F-bidraget på sigt medføre højere pensionsindbetalinger på overenskomstområder, hvor kvinder udgør størstedelen af arbejdsstyrken.