Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. december 2008
3. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Løntilskud til private arbejdsgivere)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslisten medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2008 og var til 1. behandling den 20. november 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28. oktober 2008 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 25. Den 12. november 2008 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd den 9. december 2008.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (S, SF, RV og EL), tiltrådt af <>:
Til § 1
  1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 51 indsættes efter stk. 2, som et nyt stykke:
Stk. 3. Betingelsen i stk. 2 gælder ikke for følgende personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 - 3:
1)  Personer over 50 år.
2)  Personer, der tilhører et etnisk mindretal.
3)  Personer uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget betyder, at nogle af de særligt afgrænsede persongrupper i fritagelsesforordningen, Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, uden at kravet om 6 måneders sammenlagt eller sammenhængende ledighed er opfyldt.
Ved personer, der tilhører et etnisk mindretal, forstås i overensstemmelse med fritagelsesforordningen personer, der tilhører et etnisk mindretal i en medlemsstat, og som har behov for at udbygge deres sproglige, erhvervsuddannelses- eller erhvervserfaringsmæssige profil for at forbedre mulighederne for at få adgang til fast beskæftigelse.
Jens Vibjerg (V)  Peter Juel Jensen (V)  Louise Schack Elholm (V)  Sophie Løhde (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Knud Kristensen (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF)  Anders Samuelsen (NY)  Thomas Adelskov (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Leif Lahn Jensen (S)  Eigil Andersen (SF)  Karsten Hønge (SF)  Morten Østergaard (RV)  Line Barfod (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
3 |
|
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
 9  4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 59
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat fra beskæftigelsesministeren |
|
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
3 |
1. udkast til betænkning |
|
4 |
Pressemeddelelse vedr. åbent samråd om L 59-samrådsspørgsmål |
|
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 59
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om ministeren kan sende udvalget en udtømmende oversigt over alle de typer af jobs med løntilskud som giver fuld genoptjeningsret til dagpengesystemet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om ministeren kan oplyse baggrunden for, at man i nogle typer job med løntilskud forbruger af dagpengeperioden, mens der er lignende ordninger, hvor man ikke gør, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om ministeren kan sende udvalget en gennemgang af konsekvenserne, såfremt man gennemfører det ændringsforslag, som fremgår af L 59 - spørgsmål 1, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 59
|
Samråds-spm.nr. |
Titel |
|
A |
Samrådsspm. om baggrunden for og betydningen af de store forskelle i reglerne for løntilskudsjob bl.a. når det gælder genoptjeningsretten, til beskæftigelsesministeren |