Skatteudvalget 2008-09
L 23 Bilag 2
Offentligt
604899_0001.png
604899_0002.png
604899_0003.png
23. oktober 2008KKo2008-311-00036Deres sagsnr.: 2008-411-0018
SkatteministerietAtt.: Jesper Leth Vestergaard og StineHindsgaul HansenNicolai Eigtveds Gade 281402 København Ve-mail: [email protected] / [email protected] /[email protected]
Supplerende høringssvar vedrørende forslag til justering af ren-tefradragsbegrænsningsreglerne m.v.Skatteministeriet har ved mail af 8. oktober 2008 anmodet DI om bemærkninger tilforslag til justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.Nedenfor er DI's supplerende høringssvar, idet DI har haft dele af lovforslaget i hø-ring og den 15. september 2008 har afgivet høringssvar på disse områder.Beskæring af aktivbase som ikke-bestemmende deltager i et joint ventu-reDI er blevet opmærksom på, at skattereglerne synes at give en urimelig beskæringaf aktivbasen, hvis et helejet udenlandsk datterselskab indskydes i et joint venture,hvor man ikke har bestemmende indflydelse. Uanset om virksomheden har en aktivdeltagelse og fungerer som eksempelvis salgskanal for en række af joint-venturetsprodukter eller ej, vil aktierne i joint venturet ikke blive indregnet, når der ikke eren bestemmende indflydelse.Hvis der eksempelvis sker en ombytning af aktier i et 100 % ejet koncernselskabmed ca. 25 % af aktierne i et nystiftet udenlandsk selskab, så reduceres aktivbasenmed handelsværdien af koncernselskabet uanset, at der ikke er sket en ændring afvirksomhedens investering og kapitalbehov. Dette er en konsekvens af, at med enejerandel på 25 % opfylder selskabet ikke kravene i SEL § 31 C, og dermed kan ejer-andelen ikke indregnes i aktivbasen efter SEL § 11B stk. 5 og 6.Skattereglerne medfører således, at forretningsmæssigt begrundede dispositioner,eksempelvis ønsket om at gå sammen med en større spiller på et forretningsområ-de, giver et ugunstigt skattemæssigt resultat.DI ser gerne, at aktive investeringer i eks. joint ventures som skitseret ovenfor, og-så kan indgå i aktivbasen. Dette begrundes med, at danske virksomheder ikke børstraffes for at deltage i samarbejder med udenlandske virksomheder. Aktive inve-steringer kunne eksempelvis fastlægges på baggrund af kriterier som:minimum 10 % ejerskab, svarende til krav for skattefri udbytte,en aktiv deltagelse i selskabets ledelse (bestyrelse eller andet ledelsesorgan),krav om aktionæraftaler om væsentlige beslutninger, og
et vist omfang af samhandel mellem den afgivende koncern og joint venturekoncernen.
Lovforslagets § 1, nr. 24Som DI har forstået bestemmelsen, er det ønsket at ramme hybride instrumenter,der beskattes som udbytte i Danmark, men klassificeres som eksempelvis rentebe-talinger i udlandet. Derved opnås en fradragsret som renteudgift i udlandet, mensindtægten er skattefri i Danmark.Så vidt DI kan se, rammer bestemmelsen dog bredere, idet også rene udbyttebeta-linger kan blive omfattet, hvis udbytte er fradragsberettiget i det udbytteudlodden-de selskabs hjemland. Nogle lande har indrettet deres skattesystem således, at derer en relativ høj selskabsskatteprocent mod derimod at give nogle mere lempeligefradragsmuligheder som f.eks. fradrag for udbyttebetalinger. Dette er så vidt DI erorienteret tilfældet i Grønland. Såfremt bestemmelsen vedtages, vil det betyde, atdanske koncerners konkurrenceevne i disse lande bliver væsentligt forringet, og atrentabiliteten ved at investere i disse lande potentielt helt forsvinder. DI skal derforforeslå, at reglen præciseres således, at indskrænkningen i muligheden for at mod-tage udbytter skattefrit i Danmark ikke rammer regulære udbytteudlodninger, menkun udbytteudlodninger, der i udlandet ikke betragtes som udbytter, men som enanden form for fradragsberettiget betaling for det udbytteudloddende selskab.Lovforslagets § 1, nr. 30I henhold til lovforslaget skal der bortses fra skattepligtige tilskud, når det skal be-dømmes, om et datterselskab er et CFC-selskab eller ej. Jf. bemærkningerne er reg-len dog alene møntet på situationer, hvor et tilskud er skattepligtigt efter danskeregler, men ikke er skattepligtigt i datterselskabet. På denne baggrund synes regleni § 1, nr. 30 ikke at harmonere med bemærkningerne, idet lovteksten rammer bre-dere end angivet i bemærkningerne.Herudover ser DI gerne, at "skattepligtigt tilskud" defineres klarere. Som DI harforstået ændringen, er det alene tilskud, som er positivt besluttet af ledelsen for dettilskudsgivende selskab, som reglen er rettet imod, og ikke hvad der "tilfældigt" bli-ver klassificeret som et "skattepligtigt tilskud" som følge af eksempelvis en transferpricing-justering. Begrebet "skattepligtigt tilskud" bør derfor præciseres, således atdisse "tilfældige tilskud" ikke omfattes af reglen.Endelig har DI forstået, at såfremt et selskab omfattes af CFC-beskatningen, ind-drages det skattepligtige tilskud i den danske beskatning. I de situationer, hvor til-skudsgiver ikke har haft fradrag, vil reglen medføre en asymmetri, idet der i givetfald indføres en dansk beskatning af en transaktion, der ikke ellers ville være blevetbeskattet (det forudsættes, at tilskuddet ikke er skattepligtigt i datterselskabet, så-ledes som anført i afsnit 1), og som ikke har Danmark som afsender- eller modta-gerland.Lovforslagets § 2, nr. 6Ændringen af ABL § 36 A, stk. 7, 5. pkt. medfører, så vidt DI kan se, at holdingsel-skaber vil være stærkt begrænset i sin udbytteudlodning indenfor den 3-årige peri-
ode. Dette skyldes, at deres aktiviteter primært er en ejerandel i driftsselskaber -eksempelvis et 100% ejet datterselskab. I dette tilfælde vil driftsselskabet kunneudlodde skattefrit udbytte til holdingselskabet, men hvis det er den eneste aktivitet,kan disse udbytter ikke udloddes videre. Dette gælder, selvom driftsselskabets ud-lodning også opfylder de øvrige kriterier, dvs. ikke overstiger det ordinære resultat idriftsselskabet.Det skal bemærkes, at udlodninger op igennem en selskabsstruktur primært skerfor, at ejerne kan få et løbende afkast af deres investering i form af ordinære udbyt-teudlodninger og ikke for at tømme selskaber. Forslaget synes således at gå videreend hensigten. Dette kan ikke være tilsigtet, og DI skal bede om at få bekræftet, atordinære skattefri udbytter modtaget fra selskaber, der i henhold til moder-datterselskabsdirektivet kvalificerer til at kunne udlodde skattefri udbytter, fortsatkan udloddes - også igennem en holdingstruktur.Lovforslagets § 3, nr. 3 og 6Ændringen af FUL § 15 b, stk. 8 og § 15 d, stk. 8 medfører samme problematik somlovforslagets § 2 nr. 6, idet forslaget synes at hindre, at der sker ordinære udlod-ninger igennem en holdingstruktur.Lovforslagets § 1, nr. 9 og § 10, stk 4Som fremført i DI's høringssvar af 15. september 2008 støtter DI forslaget, der sik-rer, at kursudsving på en stor værdipapirbeholdning ikke ved en ugunstig kursud-vikling bliver omfattet af fradragsbegrænsningen. Som anført ser DI gerne, at den-ne bestemmelse ligeledes kan anvendes af selskaberne fra og med 1. juli 2007.Virkningstidspunktet for præciseringerDI har noteret sig, at Skatteministeriet har anført, at præciseringer allerede ansesfor gældende ret, og at et virkningstidspunkt fra og med indkomståret 2009 derforikke skaber usikkerhed om retstilstanden. DI forstår dette således, at virksomhe-derne kan støtte ret på præciseringerne, også for perioden 1. juli 2007 og frem. Det-te bedes bekræftet.Såfremt ovenstående giver anledning til bemærkninger eller kommentarer, står DIselvsagt til rådighed med yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Kristian KoktvedgaardChefkonsulent, Skat og Regnskab